AvangnâmioK - 01.07.1929, Page 53

- 133 —
tautitdlugo pujortulérKat angalassarnerat ajoKu-
taunersoK malugineKångilaK.
nunåne pujortulérKap pigineKartup Kilaluvka-
nut ajoKutåussusia malugineKångikaluarpoK; pui-
ssitdle sineriak Kimangneruvåt, amamiuna l'maKa
puissit najortagatomatik Kimagkiartorait.
Pavia Jensen OKalugpoK påsivdluaringne pu-
jortulérartårsinaussut pisårumassartut. taimåitu-
mik l'maKa pujortulérKat taimantkut angalassar-
nerata migdlinigssånik kigsartut ilagsissariaKåså-
put. sujunersume puissit taineKångitdlat, Kilaluv-
katdle pineKarput.
OKalugtoK isumaKarpoK tamåkua angalassarne-
rata migdlinigssaminingua Landsraadit akuerisi-
naugaluaråt.
Gerth Geisler isumaKåinarpoK kalåtdlit nang-
mineK pujortulérait atorfigdlit angnerit angala-
ssutdlo plnut åssigititariaKartut.
Isak Shmidt-ip Porsild-itut Kinutigå sujunersu-
tip Sysselraadine suliarerKårneKarnigsså.
K’asigiånguit kujatåmiut isumaliorput nakor-
saK kisime Kåumåme Måj-ime angalassariaKartoK.
Tob. Kruse-p nalungikaluarpå pujortulérKat pui-
ssinut ajoKutaussut naluvdlunile tamåna KanoK
årKingneKåsassoK. pujortulérKat atoralugtuinar-
put.
Jens Rosing onalugpoK puissit pujortulérKat
autdlarKautåne ersigeKigait, manale sordlo sungi-
ukiartorait.
Kanigtume perpalugtoKarångat Kimåssarput;
perpalugdle ungasigtildlugo puissit Kimarratigi-
neK ajorpåt.
puissérukiartorneranut pujortulérKat pissungit-
dlat, kisiåne årdluit patsisauneruput. ajungineru-
sagaluarpoK pujortulérKamik sukasrimik pigssa-
Karåine årdluitdlo autdlårssaralugit; tåukuame i-
ngerdlårfiat puissaerutdluinartarpoK.
Fr. Lynge-p OKaluserissaK tamåna nuånårutigå
piniausitoKaK nutårdlo tåssuna agssortutilermata.
kalåleK piniartutoKaK aulisartumut pujortuléra-
lingmut ingminik igdlersorumagaluarpoK.
I hans Kreds har man ingen Erfaringer for,
hvorledes Færdslen med Motorbaade virker i
Maj Maaned, da Isen endnu plejer at ligge paa
denne Tid.
Man har ikke bemærket, at Motorbaaden ved
hans Sted har skadet Hvidfisken, men derimod
er Sælerne forsvundet fra Kysten, Det er dog
maaske ogsaa Sælerne selv, der efterhaanden for-
lader de gamle Steder.
Pavia Jensen forstaar vel, at alle, der kan
anskaffe sig en Motorbaad, ogsaa gør det. Der-
for vil man dog nok kunne tage Hensyn vil det
fremsatte Ønske om Begrænsning af Færdslen
i den omtalte Tid. I Forslaget tales ikke om
Sælerne, men kun om Hvidfiskene.
En saa lille Begrænsning i Færdslen synes
Taleren nok, Landsraadet maatte kunne gaa
med til.
Gerth Geisler mener i hvert Fald, at Grøn-
lændernes egne Motorbaade inaa regnes for lige
med Embedsmændenes og Videnskabsmændenes.
Isak Schmidt henstiller ligesom Porsild, at Sagen
henvises til Sysselraadene.
I Sydostbugten har det været Meningen, at
kun Lægen maatte have Ret til at færdes der
i Maj Maaned.
Tob. Kruse ved nok, at Motorbaadene forstyrrer
Sælerne, men ved ikke, hvorledes dette skal af-
hjælpes. Motorbaadene bliver jo stadig mere
almindelige.
Jens Rosing. I Begyndelsen sagde man, at Sæler-
ne var bange for Motorbaadene; men det er
ligesom, Sælerne har vænnet sig til dem.
Naar der er Støj i Nærheden flytter de sig;
men er Støjen paa længere Afstand, generer
den ikke.
Grunden til Sælens Forsvinden er ikke Motor-
baadene, men Spækhuggerne, Det vilde være mere
hensigtsmæssigt, om der kunde anskaffes en
hurtigt gaaende Motorbaad til Beskydning af
Spækhuggerne, thi naar disse har været et Sted,
er dette raseret for Sæler.
Fr. Lynge. Det er interessant at høre gammel
og ny Fangstmetode diskuteret overfor hinanden.
Den gamle grønlandske Fanger vil gerne for-