AvangnâmioK - 01.07.1929, Qupperneq 55

— 135 —
50 tikfnagit tauva aningaussat kinguåvinut tuniu-
neKåsassut.
tamåna inuit igdlup ikuatdlangnigssånut sig-
dlimasissarnertut nuånaritigisagunarpåt.
Fr. Lynge p sujunersfit tamåna iluarivdluar-
på. timimikut ajoKutigdlit Sysselraadinit ikiugau-
ssarmata naluneKångilaK; kisiåne inunermut isu-
mangnaeruslssarnigssap atulernigsså pissariaKa-
lerérpoK. piniartut inuniarnerat erdloKinartarpoK,
taimåitumik kigsautigineKartåinarpoK kinguliussut
manåkumit pitsaunerussumik pigssaKartarnigssåt.
onalugtuvdle sianigå pissuseK tamarme kalåt-
dlinut navsuiarniartariaKåsassoK sordlo Avangnå-
miukut naKitångordlugo.
Kassinit ikiorneKautigssanik pineK ajornångi-
kaluarpoK, kisiåne inuit amerdlaKaut ikiutitoru-
mångitsut.
oKalugtup tamatigut isumaliut tamåna igdler-
sorumagaluaKå inuitdlo isumavdlusissarnermik ta-
matumalo sujunertarissånik ajoKersflneKarKuga-
luardlugit.
sujuligtaissup atautsimitut isumavdlusissarfing-
nik åssigingitsunik pissuserissartagåinigdlo na-
lunaiåupai, pingårtumik inuinait isumavdlfisfsit-
sissarfinik amalo inuiaKatigit tamarmik isumav-
dlusissarfiånik.
Pavia Jensen isumaKarpoK erearsaut ajungitsoK
kalåtdlitdlo måssåkut inflsiånut nåpertutdlune. i-
nuit måssåkut Kanganlt iluaKutigssartik erKarsau-
tiginerujugssuångorpåt.
erKarsautit taimåitut Kanga kalåtdlit kinguar-
simanerugatdlarmata ilimagineKarsinausimångit-
dlat.
niuvertorusiuvdlune inuit aningaussanik atui-
ssarnerata åssigingissusia påsiniarneK ajornångi-
laK; nalunångilardle inungnit ama tamåna Boye
Thomsen-itfit erKarsautigineKalerérsimassoK.
taimåitumik tåussuma sujunersutå isumaKati-
gå-
inuit igdlume nålagaussut påsilerérsimavåt to-
Kiisagunik kinguligssatik KanoK isumangnartigi-
lisassut. amåtaordlo erKarsautigineKaleriartuinar-
simavoK KanoK ilivdlune ingminut ilaKutanutdlo
sujumut pissugssanut sigdlimasertariaKåsassoK.
mana påsilerérpåt suna pivdlugo kivfarpagssuit
igdluliortartut, tåssarpiaK kinguligssatik sigdlima-
Tidspunkt. Hvis Manden dør, inden han fylder
50 Aar, skulde Beløbet udbetales til hans Ar-
vinger.
Folk vilde sikkert være lige saa glade for
dette som for Brandforsikringen.
Fr. Lynge er enig i Tanken om Invalide- og
Livsforsikring. Invalideunderstøttelse kendes fra
Sysselraadene, men Tiden for Indførelse at Livs-
forsikring er snart inde. Fangernes Livsvilkaar
er haarde, og derfor er der ofte udtalt Ønske
om at sikre deres efterladte bedre Forhold end
nu almindeligt.
Men Taleren er ikke blind for, at hele For-
holdet maa forklares for Grønlænderne, for Eks-
empel ved Artikler i „AvangnåmioK“.
Af de offentlige Kasser kan man vel faa Hjælp
og Understøttelse, men der er mange Folk, der
nødig gaar til disse Kasser.
I det hele taget vil Taleren gerne støtte Tanken
og ønsker gerne Befolkningen oplyst om For-
sikring og dennes Formaal.
Formanden gav Raadet Forklaring om de for-
skellige Forsikringsarter og — vilkaar, særlig og-
saa om privat Forsikring og Tanken om Folke-
forsikring.
Pavia Jensen finder, at Tanken er god og
stemmende med Befolkningens nuværende Stand-
punkt; Folk lænker nu meget mere end før paa,
hvad der er til Bedste for den.
Saadanne Tanker har man ikke kunnet vente
tidligere, hvor Befolkningen var mindre udviklet.
1 sin Stilling som Udstedsbestyrer har Tale-
ren Lejlighed til at se, hvor forskelligt Folk giver
deres Penge ud; men han ved, at mange alle-
rede har samme Tanker som Boye Thomsen.
Han slutter sig derfor til dennes Forslag.
Husherrerne er nu kommet til den Erkendelse
at deres Familie er ilde stedt, hvis de falder bort,
og man begynder ogsaa i videre Omfang at
tænke paa, hvorledes man skal sikre sig og sin
Familie mod Fremtidens Begivenheder.
Man ser allerede nu, hvorledes mange Fast-