AvangnâmioK - 01.07.1929, Qupperneq 59

— 139 —
Edv. Kruse-p Kangale åmit akikigissaraluarpai,
ImaKa Kujatånit amernik pisiniarffgineKartarnirie
agdliartuinarmat.
akitsorsinaunerigaluat l'maKa atorfilingnit uni-
ngatineKarnerusimavoK.
Kujatåmiut amerserusungnerssuata patsisigisi-
mavå aulisartungoriartorneK. aulisarnikut aningau-
ssarsivdluartarput, taimåitumigdlo amersiutigssa-
Karnerujartorput.
ama Avangnåne puissingniarneK migdliarto-
raluartoK taimåitoK sivnerutumineKartarpoK.
sut ajornarsiartortut akitsoriartufnartarput. piu-
maneK agdliartoraluartoK akiussoK taimaiginarpoK.
inuit kujatdliunerussut Kaliatigut pinatik amersi-
niartarput Kaliatalo akianit angnermik akilersar-
dlutik.
puissingniartup pigssarsissarnera aulisartumit
mingnerulerpoK, nauk nunarKatiminut iluaicutau-
nerugaluardlune.
OKalugtoK isumaKarpoK akit sujuligtaissup mi-
nisteriamut sujunersfltigissaralue angivatdlårtut.
kisiåne isumaKatigå torssussut saggaitdlo ingmf-
kortariaKartingmagit.
Fr. Lynge: atorfigdlit piniartunut malerutlnaria-
Karput.
atorfigdlit aulisartutdlo åmit akitsugtiaraluar-
pata ajoKutigisångilåt.
inuit tåuko isumaliutigigåine oKartariaKarpoK
puissingniartut taima akikisårutariaKångitsut—nu-
nap-uko atatitsissue.
OKalugtup Hansen-itut ugpernarsarsinauvå nu-
naKarfingne åssigingitsune ilane atornerdluiso-
KartartoK.
takugssaussaKaorine arnat åmit merssordlugit
akigssarsivdluautigissarait.
OKarnerine ajornångikaluarpoK ajoraluartoK a-
torfigdlit angnermik akilitdlutik amersissariaKar-
tut; imigagssamik avdlanigdlo Kinussaramik å-
ma amernut akigssaKarsinaungmata.
OKalugtup uvigdlarnerit iliarssuitdlo nagdligi-
galuarpai; fmaKame tåuko siikut ikiorfigssaKar-
sinaujungnarsiput. Kommunit pisut åminik ikiui-
dun og -æg, og man er derfor i højere Grad
.end før henvist til Butiken.
Edv. Kruse har længe tænkt paa, at Prisen
for Skind var for ringe, maaske fordi han faar
saa mange Anmodninger sydfra om at skaffe’
Skind.
Kravet om Forhøjelse har maaske været holdt
noget nede af de Fastansatte.
Den store Efterspørgsel efter Skind sydfra
hænger sammen med Overgangen til Fiskeriet.
Man tjener mange Penge ved Fiskeriet og har
derfor Raad til at købe mere Skind.
Ogsaa nordpaa er Sælfangsten gaaet ned, men
man har dog stadig et mindre Overskud.
Prisen stiger' jo altid med Efterspørgslen. Efter-
spørgslen er steget, men Prisen er stadig den
samme, Befolkningen sydpaa køber udenom
Handelen Skind til langt højere Priser, end Hande-
len giver.
Sælfangernes Vilkaar er nu blevet ringere end
Fiskernes, skønt de er til større Gavn for deres
Boplads.
Taleren mener dog, at de af Formanden over-
for Ministeriet foreslaaede Priser er lidt for høje.
Derimod er han enig i, at der bør skelnes mel-
lem langhaarede og tyndhaarede Skind.
Fr. Lynge. De Fastansatte maa jo her rette sig
efter Fangerne.
De Fastansatte og Fiskerne kan godt taale en
Forhøjelse af Skindpriserne.
Naar man tænker paa disse Folk, kan man
nok sige. at man ikke være disse Priser bekendt
overfor Sælfangerne—Landets Bærere.
Taleren kan ligesom Hansen bevidne, at der
undertiden finder Misbrug Sted ved forskellige
Steder.
Hvor tit har man ikke Kvinderne gøre store
Forretninger med Skibene med syede Skindsager.
Man kan vel sige, det er Synd, at de Fast-
ansatte skal betale mere for Skind; men saa
kunde de til Gengæld sætte deres Rekvisitioner
ned, for Eksempel af Spiritus.
Taleren har kun ondt af Enker og forældre-
løse; men det er muligf, man kan finde en Udvej
for at hjælpe dem. De større Kommuner kan