AvangnâmioK - 01.07.1929, Side 60

140 —
ssarsinåuput; mingneritdle sapisåput, tåukunani-
le inuit ingmingnut ikioKatigigkajungneruput.
OKaluserissaK OKalugtup nuånårutigå piniartut
ikiorniarneKarmata.
OKalugtup åmit akitsorniarnerat taperseruma-
galuarpå.
akiussut aulajangerneKarnigssåt pivdlugo oKa-
lugtoKisumaKarpoK 100% akitsutaugunenamang-
nerusassoK. torssussut 2 Kr.-nit akisunerussaria-
Karunångitdlat.
Pavia Jensen OKalugpoK inunermine åmit oKa-
luserissaulernigssåt ilimagisimångikaluardlugo;
manale akitsorniarneKarnerat akuerisinauvå, i<i-
nigauvfingmile pissustnik oKauseKarumagaluar-
dlune.
1926-me ameK 1 pisiniarfingmut tunineKarsi-
mavoK, nauk 87-nik piniartoKaraluartoK.
agdlagtfip amia 3 Kr.-nik akilerdlugo pisiari-
neK ajornangajagpOK ånoråmik tapingikåine.
amersiumassuvdle akigssaK akilertariaKarpå. a-
kigssap aulajangersarnigsså OKalugtup erKartoru-
mångilå.
Hans Hansen-ip niuvertoKarfingne kujatdlermi-
unit agssortorneKarnigssane sujoragigaluarsima-
vå; nuånårpoK taimailineKångfname.
soruname atorfigdlit, uvigdlarnerit iliarssuitdlo
erKaimassariaKaraluarput, tamanitdle erKaimassa-
riaKarneruvoK amernik peKartitsissoK.
Porsild. tamagingne amernik niuvertorssuput.
inatsisaitsuliornerungikaluarpoK, unale kisime er-
KaimassariaKarpoK kassit nåkarnersissutiginging-
matigik. åma taimailivdlune piniartup kujatdliu-
ssup amiutine akilersitdluartarpai uvfa piniartup
avangnardliussup amiutine pisiniarfingmut tunl-
nartarai.
atautsimitut Styrelsen nalujungnaersitariaKar-
påt inuinait niuveKatigingneråne åmit KanoK a-
keKartut.
sujuligtaissup agdlagaine akit sujunersutausi-
ma.ssut OKalugtup mikigai.
Hansen nangnineK Kujatånut amérniartarpoK;
torssussoK 2 Kr.-nik akilersitarpå. atungagssat 75
orinik. åtåp amia atauseK 5 Kr.-nik akilerumane-
KaraluarpoK, atungagssåinaitdle tunissarpai.
nok have Raad til at give Skind som Under-
støttelse; de smaa derimod ikke, men her er det
til Gengæld mere almindeligt, at Folk hjælper
hinanden.
Sagen har glædet Taleren, fordi der her er
Tale om at forbedre Fangernes Stilling.
Taleren vil gerne anbefale, at Skindpriserne
forhøjes.
Men Flensyn til Fastsættelsen af Priserne finder
Taleren, at 100% er en passende Forhøjelse.
Langhaarede Skind bør næppe sættes til mere
end 2 Kr.
Pavia Jensen havde aldrig troet, man vilde kom-
me til at tale om Skind! Han kan slutte sig til
Tanken om en Prisforhøjelse, men vil dog gerne
give Oplysning om Forholdene i hans Kreds.
I 1926 har han kun indhandlet eet Skind i
Butiken, skønt der er 87 Fangere.
For 3 Kr. kan man næppe faa et Blaaside-
skind — kun naar man yderligere giver Tøj til
en Anorak.
Men den, der vil have Skind, maa betale Prisen
derfor. Selve Prisens Fastsættelse vilde Taleren
ikke komme ind paa.
Hans Hansen havde været bange for at møde
Modstand i de sydlige Distrikter; men han er
glad ved at se, at dette ikke er Tilfældet.
Vel maa man tænke baade paa de Fastansatte
og Enker og Forældreløse, men man maa da
først og fremmest tænke paa den, der skaffer
Skindene.
Porsild. Derforegaar overalten livlig Handel
med Skind. Den er fuldt lovlig, kun er der det
at bemærke, at Kasserne mister deres Afgift.
Endvidere faar Sælfangeren sydpaa paa denne
Maade større Pris for sine Skind end Fangeren
nordpaa, der sælger til Butiken.
Raadet bør give Styrelsen Oplysning om, hvad
Skind koster i den private Handel.
Taleren fandt, at flere af de i Formandens
Skrivelse foreslaaede Priser var for smaa.
Hans Hansen sælger privat Skind til Sydgrøn-
land. Et langhaaret Skind faar han 2 Kr. for.
Et Par Saaler 75 Øre. For et helt Atakskind er
tilbudt 5 Kr., men han staar sig ved at stykke
Skindet ud.