AvangnâmioK - 01.07.1929, Síða 71

— 151 —
nagut kigsautigi'påssuk aperKutit Kavslt akine-
Karnigssait, sujuligtaissumut tuniuneKåsagput.
VII. oKaloKatigissutigssat.
A. Orden.
§ 31. sujuligtaissoK oKaluserissagssanik ilitser-
ssuissugssauvoK sianigissugssauvdlugulo ataut-
siminerme sflt tamaisa iluartumik pissancuvdlu-
git. (perK. 14) ama OKaluserineKarnikut sigssuer-
tugssauvå OKaluserissaK sanencutdlugo nalingi-
naK oKalorKunagit (perK.14), oKalugtordlo ilaussu-
nit avdlanit akornusersorneKarKunago.
§ 32. OKalugtoK kussanångitsunik OKalulerpat
(oKausipalånik), sujuligtaissup inertisavå. OKalug-
tuvdle sujuligtaissup sujorasårutå soKutigingigpa-
go, tauva sujuligtaissup ordeneKarKusinauvå. ta-
månale iluaKutåungigpat, sujuligtaissup OKalug-
tup OKalungnera soraerKusinauvå.
inerterineK, ordeneKarKusinerdlo OKalorKusiung-
naernerdlo agdlangneKartåsåput.
§ 33. OKalugtoK OKautsiminik piauvfigissaussoK
OKaluserissanik OKaloKataussugssaujungnåisaoK
uvdlorme atautsimivfingme tamatumane, taiseKa-
tauginarsinauvdlunile.
§ 34. erKigsiungnaerneKalisagaluarpat, sujulig-
taissup atautsimlneK taimaitikatdlarsinauvå unig-
tisinauvdlugulunit.
§ 35. tusarnårtut uningavdluåsåput sujuligtai-
ssuvdlo ordeneKartitsinera malisavdlugo. nuånåt-
sangnermit narrutsangnermigdluntt malungnar-
sinerit ordeneKardluarnigssamut akerdliussutut i-
ssigineKåsåput. tusarnårtut sujuligtaissup perKii-
ssutai maligkumångikunikik, anisitausinåuput.
B. atuåissineK.
§ 36. atautsiminerme atuåisineK atorneKåså-
ngilaK agdlagkanik naKitanigdlunlt ilaussunut ta-
manut sarKumiuneKarérsimassunik sordlo uvdlor-
mut oKaltlserissagssaK tåussumalQnit ilå, sordlo
måko sujunersutit tuniuneKarérsimassut, sujulig-
taissup nalunaerutai, erKartussinermut maligtari-
ssagssiaussut ilaitdlo. OKalugtup taimåitut ator-
niarunigit nåtnaginåsavå taigi'nåsavdlugo ingmi-
kortoK tamåt ilåinålunit, imarissålunit naitsumik
taiginardlugo.
igpagssåkut atautsimivfingme oKauserissat ig-
ssuarnere sarKumerlgkat åreerlgkatdlo amalo Pro-
tokolimitut atuarneKariaKångitdlat.
merne herefter ønske flere Spørgsmaal besvarede,
indgives disse til Formanden.
VII. Forhandlingerne.
A. Orden.
§ 31. Formanden leder Forhandlingen og paa-
ser Ordenens Overholdelse paa Møderne. (An.
14). Han paaser, at ingen fjerner sig fra den
paagældende Sag (An. 14)., og at Talerenikke
forstyrres af andre talende Medlemmer.
§ 32. Skulde Taleren fremsætte uparlamenta-
riske Udtryk, paatales disse af Formanden. Hvis
Taleren ikke retter sig efter Formandens Advarsel,
kan Formanden kalde ham til Orden. Hvis det-
de heller ikke hjælper, kan Formanden fratage
Taleren Ordet.
Hver Paatale, Kalden til Orden eller Fratagen
af Ordet skal protokolleres.
§ 33. Den Taler, hvem Ordet er frataget, kan
ikke mere deltage i Forhandlingerne, men nok
i Afstemningerne, paa vedkommende Mødedag.
§ 34. Skulde almindelig Uro opstaa, kan For-
manden udsætte eller standse Mødet.
§ 35. Tilhørerne skal forholde sig rolige og
er underkastede Formandens Ordensregler. Bi-
falds- eller Mishagsytringer anses for stridende
mod god Orden. Hvis Tilhørerne ikke retter sig
efter Formandens Afgørelse, kan han udvise dem.
B. Oplæsning.
§ 36. Under Mødet maa Oplæsning ikke finde
Sted af saadant skriftligt eller trykt Stof, der lig-
ger tilgængeligt for ethvert Medlem, saa som
Dagsordenen eller Dele af den, indgivne Forslag,
Meddelelser fra Formanden, tidligere Retsregler
etc... Naar en Taler har Brug for at paaberaabe
sig saadant Stof, maa han nøjes med at henvise
dertil, samlet eller dets enkelte Afsnit, eller kun
kortelig nævne dets Indhold.
Den fra foregaaende Dags Møde fremlagte og
berigtigede Protokol maa heller ikke oplæses.