AvangnâmioK - 01.07.1929, Side 75

155 -
mik kingunera atautsimltunutdlo KinutigineKar-
nera ilaussunut naitsumik oKautigisavå.
§ 54. ilaussut Udvalgit sancumiussanik oKalfl-
serissait namagigpatigik, taisivfigineKartugssångu •
saoK. taimåingigpat åipagssånik oKalfiserlneKå-
saoK, taimanikutdle ilaussut Kinigausimassut „na-
lunaerutit naitsut“ saniatigut atausiåinardlutik
OKalungnigssartik kisiat ilimagislnauvåt. OKalung-
nerussugssauvordle Udvalgip oKalugtua sujuner-
sumigdlo sarKumiusissoK, inuk atausiungfkune.
Udvalgitdlo Ki'nutigissåt isumaKatiglssutausimå-
ngigpat iklnerussut pissortåt ama OKalungneru-
sinauvoK.
K. unerdlutit.
§ 55. tamanut atortut pivdlugit unerdlumik
Landsraad-imut sarKtimiussaussoKarpat, Lands-
raade aulajangersinauvoK, tamåna Udvalg-imit
suliarineKamasassoK. tåssane ilaussortaussoK tåu-
na unerdlumik sarKumiussissoK Udvalg-ime ilau-
ssugssauslnåusångilaK, Udvalg-imutdle savsså-
saoK sarKumiussaminilo ilisimassaminik navsui-
autlsavdlugit. Udvalg-it åma sujuligtaissoK isu-
malioKatigisinauvåt suliagssamutdltlmt nalunai-
åumik piumavfigislnauvdlugo ajornångigpatdlo
navsuiautaussunik avdlanik piumasinauvdlutik.
L. naggasineK.
§ 56. ilaussortaussut Kinigausimassut pingasut
sujuligtaissumut agdlagdlutik Kinugpata OKalu-
serissaK naiumavdlugo tåuna unigtineKaratdlå-
saoK. naggasfumassut OKalugtugssatdlo nalunaer-
nenartut arKe sujuligtaissup atuartåsavai tauvalo
OKaloKatigérKinatik taisinåsåput.
§ 57. naggasinigssaK akuerineKarpat, OKalflse-
rissaussoK tamatuma kingornagut taisivfigissåi-
saoK; naggasineK akuerineKångigpat oKaluseri-
neKarKisaoK.
M. taissinex.
§ 58. sunalunit aulajangerneKarsinåungilaK
Landsraadimut ilaussortat agfait Kångerdlugit na-
juingigpata. (perK. 16).
§ 59. sujunersut OKaloKatigissutigineKångivig-
pat, sujuligtaissordlunit isumaKarune tamanit isu-
maKatiglssutigineKartoK oKåsavoK:
„tamatuminga ajorinigtugssaKångigpat sujuner-
sut akuerineKartutigpara,“
motiverer kort Betænkningens Resultat og Hen-
stilling til Raadet.
§ 54. Hvis Raadet føler sig tilfredsstillet ved
Udvalgets Behandling af Sagen, kan der ud-
middelbart skrides til Afstemning. I modsat Fald
finder Andenbehandling Sted, ved hvilken de
valgte Medlemmer — bortset fra „korte Bemærk-
ninger"— ikke kan vente at faa Ordet mere end
en Gang. En Undtagelse herfra danner Ud-
valgets Ordfører og Forslagets Stiller, hvis de
ikke er samme Person. Er Udvalgets Indstil-
ling ikke enstemmig, danner ogsaa Mindretal-
lets Repræsentant en Undtagelse.
K. Besværinger.
§ 55. Indbringes en Besværing over et of-
fentligt Forhold for Landsraadet, kan Lands-
raadet beslutte, at den først behandles i et Ud-
valg. I dette Udvalg kan det Medlem, der frem-
fører Besværingen, ikke have Sæde, men han
møder for Udvalget og giver det de Oplys-
ninger, han sidder inde med om Sagen. Ud-
valget kan tillige søge Samraad med og udbede
sig Oplysninger om Sagen fra Formanden, og
saafremt Lejlighed dertil gives søge Oplysninger
andet Sted fra.
L. Afslutning.
§ 56. Efter skriftlig Begæring til Formanden
af tre valgte Medlemmer om at. afslutte For-
handlingen, udsættes denne. Formanden oplæ-
ser Navnene paa dem, der har forlangt Afslut-
ning og paa de indtegnede Talere og foretager
derpaa uden yderligere Forhandling Afstemning.
§ 57. Vedtages Afslutningen, stemmes der der-
efter om den forhandlede Sag; nægtes Afslut-
ning, forhandles der videre.
M. Afstemning.
§ 58. Landsraadet kan ingen Beslutning tage,
naar ikke i det mindste 2/,, af Raadets Med-
lemmer er til Stede. (An. 16).
§ 59. Naar et Forslag slet ingen Forhandling
har fremkaldt, eller naar Formanden har Grund
til at tro, at der er almindelig Enighed derom,
udtaler han:
„Hvis ingen har noget at indvende herimod,
betragter jeg Forslaget som vedtaget",