Atuagagdliutit - 11.03.1954, Síða 6

102
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 5
Hvad er lettest og billigst - fyring med
kul eller med koks?
Direktør N. Wesiergaard, Det danske Kulkompagni, giver svaret til
„GrønIandsposten“s læsere, og konklusionen bliver: Foreløbig lader
opvarmningsproblemel i Grønland sig bedst løse ved kul — men senere
kan man muligvis gradis gå over til fyring med koks.
I den sidste tid har der rejst sig
røster om i større udstrækning at
kunne fyre med koks i Grønland.
I den anledning har vi fra Den
kgl. grønlandske Handel modtaget
en artikel af direktør N. Wester-
gaar, Det danske kulkompagni,
om kul- og koksfyring. Det hed-
der blandt andet i direktørens
redegørelse:
Størsteparten af de kakkelovne,
der er installeret hos forbrugerne,
er antagelig beregnet til opfyring
med røgsvagt brændsel, fortrins-
vis koks, men det er givet, at fy-
ring med koks kræver en større
erfaring og en mere regelmæssig
pasning end fyring med kul. Kul
er let antændelige, og der kan med
nogle få skovfulde etableres et liv-
ligt brændende fyr. Når fyret er
gennemglødet — og dermed af-
gasset vil det uden pasning
kunne holde sig i adskillige timer,
indtil det er fuldstændig ud-
brændt.
Koks er vanskeligere at antæn-
de, og af denne grund må opfyrin-
I NGER
I mere end 100 år verdens-
mærket i symaskiner.
ukiut 100 sivnerdlugit silar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formål
merssorfik tamanut atorsinaussoK
SINGER CO. SYMASKINER
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
gen ske i flere tempi, idet der
først lægges et bundfyr, og når
dette er i livlig glød, fyldes ovnen
op, hvorefter trækventilen omhyg-
geligt må indstilles, således at il-
den langsomt æder sig op igen-
nem koksene. Behovet for optæn-
dingsbrænde er betydelig større
for koks end for kul.
Hvis trækforholderne er dårlige,
eller hvis man glemmer at finre-
gulere trækventilen, vil det meget
let ske, enten at ilden går ud, eller
at fyret overhedes og brænder
sammen i slagger.
Lettere al få kul til at brænde.
For at opnå tilfredsstillende fy-
ring med koks må der anvendes
velsorterede varer uden smuld-
indhold, hvorimod forbrændingen
ikke i tilsvarende grad forstyrres
ved et moderat smuldindhold i
kul.
På grund af at cinders er ret
vanskelige at antænde og holde
ild i i mindre gode ovne, anvendes
de trods deres store brændværdi
kun i ringe omfang til fyring i al-
mindelige kakkelovne.
Erfaringen viser, at kul eller
lignende gasholdige brændsler
som f. eks. tørv, formbrændsel,
briketter og brunkul den dag i
dag foretrækkes i talrige hushold-
ninger, navnlig i landdistrikterne,
hvor kakkelovnene ikke er helt
moderne, hvor man ikke har tid
og lyst til at pusle med et koksfyr,
eller hvor man i relativt få af døg-
nets timer ønsker en hurtig og
effektiv opvarmning med fuld ud-
nyttelse af brændselet.
Hvis et koksfyr går ud, skal
hele ovnen tømmes, og der må
begyndes forfra med opfyringen.
Et kulfyr går ikke så let ud, og
sker dette, kan der uden vanske-
lighed fyres oven på de kul, der
ligger i ovnen.
Reddede lians liv.
Den to-årige Paul Ashton i Plymouth kan
takke trofaste og kloge schåferhund Prince
for sit liv. Da Paul en dag legede med hun-
den i køkkenet, medens moderen var på be-
søg hos en naboerske, slukkede trækvinden
gasblusset, så at gassen strømmede ud i
rummet.
Prince satte i en voldsom gøen, der kaldte
moderen til. Hun fandt sin dreng liggende
bevidstløs på gulvet, fik ham i en fart truk-
ket ud i det fri og ambulancen tilkaldt. På
hospitalet kom han sig hurtigt, og nu kan
han atter lege med sin gode ven Prince,
der reddede hans liv.
infineranik ånåussissoK.
Paul Ashtonip mardlungnik ukiugdlip tu-
luit nunåne Plymouthimiup ilauutarit King-
miat ilumortoK silatordlo „Prince“ inånine
pivdlugo Kiitsavigssarå. uvdlut ilåne Paul
iggavingme Kingmertik åiparalugo pinguartoiv
igalåp uvsarnerata gas-ip ikumarna Kami-
på silåinaK toKunarton tåuna ikumanane
aniåinalersitdlugo igavfik ulivkårdlugo.
Princep Kilugpalungnerujugssuanit Paulip
arnå sanilimingne pulårtoK kalerripoK tikiu-
kainilo erno ilisimanane naterme nalassoK
silåinarigsumut ånikasuardlugo.
nåparsimassut Kamutåinik Paul nåparsi-
maviliåuneKarpoK tåssanilo ilisimardlune
crnlnaK. måna „Prince“ ånåussissine pi-
nguaKatigisinångorKigpå.
Stort set kan man sige, at koks-
fyring navnlig har vundet indpas
i de store bysamfund, hvor ejen-
dommene er velbyggede med gode
trækforhold, og hvor man i vid
udstrækning er gået over til at
fyre med koks i døgndrift ved
hjælp af en omhyggelig pasning
og indstilling af kakkelovnene. I
bysamfundene har man også i
større udstrækning lagt vægt på