Atuagagdliutit - 11.03.1954, Síða 33

Rasmus Klump
— Pelle, sakiangmigsariaK atulårdlara, tåss’tau-
va åungaigama nukigssavnik katerssilårama, ig-
dlumc pingårtorujugssuaK puiorsimavarput l
— Må jeg låne et svingbor, Pelle, jeg har op-
samlet lidt energi under min sidste lur, vi har
glemt noget meget vigtigt ved huset!
— narasara nériuilårtuinångordlugo ernarsara-
luarpunga, påsinerdle sapivlnauåra Skægip suna
suliarigå.
— Jeg tænker, så det knager i liclc mit hoved,
men forstå hvad det er Skæg, lager, det kan jeg
ikke.
— takuvat, ikingutit. teriauteKaruvta ama isu-
magissarianarparput pulåtarKavenarnigssåt — tåu-
ssumårKap nangmineK sanåsaguniuk nåkinålu-
sakascKaoK.
— Ser I venner, holder vi mus, må vi også
sørge for, at der er musehuller, — det er synd, den
skal have det mas at lave dem selv, det lille pus.
— pånakånut tugdlerititdlugo nuånarinerpau-
ssaråra KCKertane inoKångitsune sujumugagssar-
siordlunga pisulornigssara.
— Ja, så går vi altså ud og prøver pil at finde
noget, d’er kan l>ygges skibe af, vi går trygt hjem-
mefra, du er jo så god til at passe på.
— Farvel så længe, Skæg, pas nu på, at de små
ikke bliver alt for vilde, — hvis du bliver søvnig
så tag dig en lille lur.
— Næst efter pandekager ved jeg ikke noget så
dejligt som at gå på opdagelse på »de og ubeboede
»er.
—- å, igdlunguaK ineuunaK, i nås sat igdlugerKå-
Kåt, imaifalunit-una inuaruanik KeKcrtnrmioKar-
toiv — ingminut inorujugssuarsiugariliveKaunga!
— tit-tit! angerdlarsimassoKarune ersinatik ani-
lik. atago suaoraluaratdlardlanga „B»li“ — Kma-
nartunik kinguneKartartuatsiauvoK!
— hov, hov! puaitsortitaussoKarujoK, — uvat-
singå, uva’ agssaga atorsinauvat, uvagut inoru-
jugssuit ilagsingnikångata tåuna atortarparput!
— Sikke et sødt lille hus, jeg tror, det er et
nukkehus, eller måske bor her liliputter på øen,
■' jeg føler mig som en gevaldig kæmpe!
— Tit-tit! Hvis der er nogle hjemme, s& kom
frit frem. Jeg prøver at råbe bøh, så plejer der
altid at ske noget sjovt!
— Hov, hov! Her bliver man nok taget ved
næsen, -— vent lidt, du kan få min pote i stedet
for — det bruger vi kæmper, når vi hilser!