Atuagagdliutit - 24.02.1955, Blaðsíða 1

ukiut 95-iat
nr. 4
GRØNLANDSPOSTEN
februarip 24-at 1955
Retransmission forsøges til foråret
over Holsteinsborg
Man håber på, ai den nye relæstation i Godhavn kan sættes i drift i
efteråret 1955 og hovedstationen i Godthåb i vinteren 1956 — alt af-
hængig af bevillinger og leveringsmuligheder.
Der er nu opnået en midlertidig losning på spørgsmålet om retrans-
mission af radiofoniens udsendelser til den nordlige del af vestkysten.
Om den afbrudte retransmission over Godhavn og om de generende
virkninger af Beaconstationen i Holsteinsborg oplyser landshøvdingen
følgende:
Begge sager har været indgående telegrafisk drøftet mellem stats-
ministeriet og mig. Forskellige udveje til løsning af spørgsmålene har
været bragt på bane og ifølge ministeriets oplysninger ligger situationen
1 dag således:
Som bekendt er planerne om den nye Grønlandsradiofoni baseret
Pa en ny hovedsender i Godthåb med relæstationer i Godhavn og Frede-
J’ikshåb. Tik brug for dette system er der sikret 3 frekvenser på mellem-
bølge foruden kortbølgen. Ministeriet håber på, at Godhavn radiofoni
kan driftsættes allerede i efteråret. Godthåb radiofoni vil derimod først
kunne komme igang efteråret eller vinteren 1950.
,, *Yed hensyn til lytteforholdene i
•holsteinsborg er forholdet det, at de
f ?. .gere, der findes blandt private
!ulk. .* Grønland> næppe er i‘ stand
n.»i (le svage radiofonisig-
1 fra Godthåb. Ministeriet vil
uerior hurtigst muligt — såsnart le-
i ingsmulighed foreligger — forsøge
•m,U( SC-n( c e* modtager- og sender-
Holsteinsborg formentlig af
m , V' 25/50 Watt, så retransmissio-
son ,,an foregå herfra, eventuelt på
82(1 KHZ.
Desværre afhænger disse planer
(mls af de nødvendige bevillinger,
dels af leveringstider på de tekniske
fornødenheder.
udsendelser kunne tyde i anden ret-
ning.
Statsministeriet — der har drøftet
spørgsmålene med ministeriet for
offentlige arbejder, hvorunder radio-
fonispørgsmål hører — gør opmærk-
som på, at radiofonitilladclse til så-
vel korte som længere udsendelser
over Godhavn radio er uopnåelig,
grundet absolutte uoverstigelige hin-
dringer, der må søges i tekniske,
bevillingsmæssige traktat- og lov-
mæssige kendsgerninger.
Det væsentligste er, at senderen
ikke er konstrueret for arbejde in-
denfor de lovlige radiofonifrekvens-
områder. Godhavnsenderen er kon-
strueret i 1948 for telegraf- og talc-
ekspedition indenfor frekvensområ-
det 3500—1000 KHZ. Den opfylder
derimod ikke de tekniske krav, der
stilles til en radiofonisender, krav
som iøvrigt er væsensforskellige fra
den anden tjenestes krav til sende-
ren.
Det har ganske vist været muligt
at indstille senderen i Godhavn, så
at frekvensen kom indenfor radio-
fonibåndet, men den opfylder altså
ikke de tekniske minimumskrav. Den
kan forstyrre andre radiostationer,
et forhold som kan få meget alvorlige
konsekvenser. Retransmissionen er
allerede af denne grund ulovlig, og
tilladelse vil ikke kunne gives.
Ministeriet oplyser endvidere, at
problemerne ikke forelå i 1949, da
ICAO Joint Support Traktaten blev
indgået. Danmark har modtaget og
modtager betaling fra ICAO for an-
skaffelse og drift af stationsanlægget.
Men Danmark må opfylde sine for-
pligtelser efter traktaten og kan ikke
fortsat kræve eller modtage denne
betaling, hvis anlægget efterhånden
overvejende benyttes til andre for-
mål end de traktatmæssige. Det er
betydelige beløb, der her er tale om,
nemlig en halv million kroner årligt
for Godhavns vedkommende. Ved
traktatens indgåelse blev der udtryk-
kelig taget og anerkendt et forbehold
om tilladelse til også at anvende sta-
tionen til civil telegrafi. Dette er
også taget i betragtning for beacon-
stationens vedkommende.
Det er indlysende, at de omhand-
(Fortsættes side lh).
Marsimiungitdlat pugutaussanik tingmissar-
tulerdlutik nunarssuavtinut tikiutut, ting-
missartutdliuko mitarfine Kavterissartut.
atissait aluminiuput inugtånik tamåkissu-
mik pdrsisimassut, pitsaungåramigdlo ati-
ssat iluånc kiaup 38 gradit Kångertarsimå-
ngilai nauk silåinaic erKamimtoK 800 gradi-
nik kissåSsuscKaraluartoK.
Marsmænd? Nej, som De ganske rigtigt liar
gættet: det er ikke marsmænd, der ankom-
mer til jordkloden i deres flyvende taller-
ken, men brandmænd på en flyveplads.
Aluminiumsdragterne, der helt dækker
brandmandens legeme, er så effektive, at
temperaturen inden for dragterne ikke over-
stiger 38 grader, selv om den omgivne luft
er 800 grader varm.
Udover disse forhåbninger kan
der i øjeblikket ikke regnes med for-
bedringer i de grønlandske lytter-
lorhold, skønt det er ønsket ligeså
•neget af ministeriet som af de mange
lyttere, der ikke kan, men gerne ville
nøre Grønlands radio, og af radioens
tt i C’ 0er bestræber sig på at til-
rettelægge gode og alsidige program-
mer for lytterne.
Mange tror, at det er lige til at
lortsætte med udnyttelsen af God-
bavn radio til retransmissioner. Men
det er det ikke — skønt de tidligere
G RØN LAN DS POSTEN
uvangn&nit kujatånut
Fra Nord til Syd
Kåp. 2.
landsretime ernartussutit i lait
Kdp. 3
Hvad skor der i Grønland i dag?
Side 5
'"fitigssarsiutinut tungassut —
k-i'hvervsrubrikken
Side 10
mérKat filmilo — Børn og 1
Kåp. 11
nunat kaperdlagtartumitut
Langs polarcirklen
Kup. 17
åssilinermut tungassut
Side 15
_ Foto-
Ugperl ssarsiomikut ilatårtor
KUp. 19
Kampen om sjalene
Side 21
OKautsit iiungersortut crKarsi
ssissutait
Kup. 20
mCrartaytinut, Rasmus Klumn
Børneside, Rasmus Klump n
nup. 22—23 1
Sisimiutigut såkortusailernigssaK upernåmut
K’eKertarssuarme sdkortusaivigssaK 1955-ime ukiåknt Nungmilo tusagagssiorfigssaK 1956-ime ukiu-
kut atulisassut neriutiginenarpoK — aningaussatdle atortugssatdlo aperKutåuput.
radiofonip Avangnåne tusåneivarsinaunigsså utarkisaussumik aridgssu-
ssivigineKarpoK. ls’euertarssuarme såkortusainerup uningnera Sisimiu-
nilo Beaconstationip nålaorniarnermut akornutaunera pivdlugit lands-
høvdinge nalunaerpoiv:
suliagssat tåuko mardluk nalunaerasuautikut statsministerialo oKa-
luserisimavavut ilungersortumik. lluarsimgssånut avKutigssausinausori-
nartut sarKumiuneKarsimåput, ministcrievdlo nalunaerutai maligdlugit
pissusiussoK uvdlume imåipoK:^
naluncKångilaK Kalåtdlit-nunata radioa nutaK Nungme pilersiniarne-
Karmat K’eKertarssuarme Pamiunilo sakortusaiveKartugssaK. tamatu-
mungalo kortbølgip saniatigut mellembølgime frekyensit pingasut pig-
ssarsiarineKarsimåput. ministeriet) ncnutiga K eKcrtarssuarmitugssaK
ukiamut atulerérsinåusassoK. Nungmttordle aitsat 19oG-imt; ukiåkut
ukiukutdlunit ingerdlalersinåusaoK.
Sisimiune nålaorniarfilungneK piv-
dlugo oKautigineKarpoK Kalåtdlit-nu-
nåne inuinait radioe Nungmit autdla-
kåtitanut tusåsinåungingajagtut. tai-
måitumik ministerie pisinauleriaru-
ne piårnérpåmik tigusissumik aut-
dlartitsissumigdlo Sisimiunut nagsiii-
ssiniarpoK 25/50 Wattilingmik tåsså-
ngånit såkor tusaineKartalersin aor-
Kuvdlugo imaKa 820 lvHZ-imut.
ajoraluartumigdle pilerssårutine
tamåkunane aperKutåuput aningau-
ssat atortugssatdlo pineKarsinaunig-
ssåt.
tamåkua saniatigut radiop pitsau-
nerulernigsså manåkorpiaK nautsor-
ssutigineKarsinåungikatdlarpoK, nauk
ministeriep, nålaortartut tusåneK sa-
persut radiomilo autdlakåtitagssior-
tut kigsautigigaluaråt.
K’eKertarssup radioata såkortusai-
nera nangerKlnariaussutut amerdla-
sunit issigineKarpoK. taimåingilardle
— nauk sujornatigut pissarnera av-
dlatut isumaKarKajånaraluartoK.
statsministerie apcrKutit pivdlugit
suliagssanut ministericKarfingmik o-
KaloKatigingnigsimassoK, erKaisitsi-
vok K’eKertarssup radioatigut sivi-
kitsumik sivisumigdlunit autdlakåtit-
sinigssaK akucrineKarsinåungitsoK
akornutigssat anigugagSsåungitsut
atortugssanut kisalo inatsisinut tu-
ngassut pissutigalugit.
pingårnerpauvoK radiofongKarner-
me frekvensimik uniorKutitsinikut
atugaKarame. K’eKertarssuarme sen-
dere tåuna 1948-nic atulersitauvoK
nalunaerasuarnerniut OKalungner-
mutdlo 3500—1000 KI1Z frekvense-
Kardlune. atortunnsutdle pitsaussu-
ngilaK.
soruname K’eKertarssuarme sende-
re årKingneKarsinausinaagaluarpoK
taimailivdlune frekvensia radiofonip
ingerdlaviata iluanitderdlugo, kisiå-
ne tåssa pitsåungilaK. radiostationit
avdlat akornusersorsinauvai, tamåna-
lo ilungersornartunik kinguneKarsi-
nauvoK. såkortusaiviunigsså taiinai-
livdlune inatsisinik uniuinerorérpoK
akuerssissutigineKarsinaunanilo.
ministeriet ilisimatitsivortaoK 1949-
me taimåitunik ajornartorsiuteKarsi-
mångitsoK ICAO-mc isumaKatigissut
atulermat. radioKarfiup pilersitaune-
ra pivdlugo Danmark ICAO-mit akig-
ssarsivoK akigssarsissardlunilo. Dan-
markivdle pissugssauvfine isumaKa-
tigissut maligdlugo namagsissaria-
Karpai, isumaKatigissutaussutdlo ma-
lingnagit iliuleriartorune akiliutisia-
rissagtagke tåuna piumassarisinåusa-
nago tigussugssaujungnåisavdlugulu-
nit. aningaussarpagssuput, tåssa K’e-
Kertarssuåinarinut ukiutnut korunit
millionit Kerae. isumaKatigissume er-
sserKigsumik akuerssissutigineKar-
poK statione nalun aer asuautinutaoK
atusassoK. tamåna ama beaconstatio-
niniut atorpoK.
])ei'Kussutit silarssuarme atutut pi-
neuartut Kalåtdlit-nunåne radiofoné-
Karnermut akornutausinaungmata ta-
kuneK ajornångilaK, igdlua-tungågut-
dle puiortariaKångilaK taimåitunik
perKussuteKångikuvta radiofonéKar-
nigssaK ajornarsisitåusangmat kikut
tamarmik ingmingnut akerdlilersor-
nerisigut, sordlumisaoK avKusinerne
angalaneK ajornakusortitaulisassoK
maligtarissagssaKångikåine. maligta-
rissagssat taimåitiit Kalåtdlit-nunåne
iluaKutausinåungitdlat maleruarniå-
ngikåine, taimåitumik avdlatut ajor-
narpoK kisiåne misiligdlugo radio-
foneKarnerup tungåtigut isumatumik
Kalåtdlit-nunåne tusåneKarsinaussu-
mik åi’Kigssussiniardlune. tamatunui-
nga _ ilanguneKarsinauvoK Kalåtdlit-
nunåt isorartoKingmat taima itumik
radiofon£>Karnerup årKigssornigsså
(Kup. lh-me nangisaoK).