Atuagagdliutit - 24.02.1955, Blaðsíða 19

minuté
nusmoderens!>uminutter
pingasunik åssigingilsunik
aulisagkiat
aulisagkat nerpé avgornagit av-
gordlugitdlunit taratserdlugit, Kasilit-
sulcrdlugit, karry)ilårdlugit punilcr-
dlugitdlo na'ggatågutdlo Kerititanik
aKerdlortigkanigdlunit Korsungnik
értalerdlugit fadimut sujatsivingmut
ilineKåsåput. imertarfik atauscK vine
-—■ imlt. sherry — kuineKåsaoK, auli-
sagardlo igfiorfingmut mangutdlugo
min. 20 migss. sujåneKåsaoK. Kalag-
pat erninaK nerlneKåsaoK augtitamik
INGER
J mere end 100 år verdens-
mærket i symaskiner.
ukiut 100 sivnerdlugit sllar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formål
merssorfik tamanut atorsinausson
SINGER CO. SYMASKINE
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
punililårdlugo sinupilerdlugo eitro-
nivdlo ivsilerdlugo.
iga måkarinamik tanineKåsaoK, så-
rugdlitdlo avgugkat ikineKåsåput ta-
ratsunik Kasilitsunigdlo uvanitsuar-
Kanigdlo (skalotteløg) 15-inik puner-
me måkarinamilunit igamititdlugit
10 min. migss. usimassunik (taratser-
dlugit karrylerdlugitdlo) nåkalagteri-
vigineKardiutik. uvanitsut pilersina-
git tomatpuree ketchupilunit alug-
ssautit sisamat akuliuneKåsåput ner-
pingmut kuivdlugit. iga matuneKå-
saou, nerpitdlo aKilitserdlugjt Cine-
Kåsåput, tåssa min. 10 migilsane. ki-
migtumik sennepsaucelerdlugit uta-
nigdlo nautsialerdlugit savssarneiui-
såput.
sujatsivik nautsianik aserorter-
dluagkanik tanineKåsaoK. erKaimajuk
imulerneKåsångingmat, taimågdlåt
månit måkarinalo. taimåingigpat kar-
toffelmose imerpalavatdlålisaoK. kar-
toffelmosiinut nerpit peKitdlugit pi-
ssari uKartikånilo pulukiminilerdlugit
skinkilerdlugitdlunit (nerpit iluine)
ilineKåsåput. tauva puniminernik må-
karinaminernigdlunit Smalo asienik
agurkinigdlunit kapersililågkanik
akuneKåsåput. naggatågut nerpit kar-
toffelmosimik KagdlerneKåsåput. ku-
ssanasårniarukit kartoffelmose ilusi-
lersorsinauvat. igfiorfingme minutit
25 sujåneKåsåput 200—225 gradinik
kissartigissumc. tomatsaucelerdlugit
sennepsaucelerdlugitdlunit savssar-
neKåsåput.
Fisk på tre måder.
I et ildfast fad lægges rå fiskefi-
let’er eller skiver af udskåret torsk,
salt, peber, lidt karry og smørklatter
kommes ovenpå og til sidst frosne
eller henkogte grønærter. 1 glas vin
— helst sherry — hældes ved fisken
der sættes i ovnen og steges i ca. 20
minutter. Serveres straks og med lidt
smeltet smør tilsat sennep og citron-
saft.
Danmarkime
måkarma
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK . ..
ima ateKarpoK:
En gryde smøres med margarine
og heri lægges skiver af rå torsk, der-
over drysses salt og peber og 15 små
skalotteløg, der har været dampet
i smør eller margarine i en gryde ca.
10 minutter sammen med salt og
karry. Lige før løgene er møre til-
sættes 4 spiseskefulde tomatpure el-
ler ketchup. Dette hældes over tor-
sken, et låg lægges over, og det hele
snurrer til torsken er mør ca. 10
minutter. Serveres direkte fra gry-
den med en god, stærk sennepssauce
og kogte kartofler.
Et ildfast fad pensles og smøres
med et lag velpisket kartoffelmos.
Husk, der må ikke tilsættes mælk el-
ler fløde, men kun æg og magarine
— ellers bliver kartoffelmosen tynd
under bagningen. På denne kartoffel-
mos lægges sammenbøjede fiskefi-
let’er og evt. en strimmel bacon eller
skinke indeni .fisken. Derefter kom-
mes klatter af smør eller margarine
og hakket asie eller agurk med lidt
kapers over. Til sidst (lækkes fisken
af et lag kartoffelmos. Hvis De vil
gøre lidt ekstra ud af det, kan kar-
toffelmosen sprøjtes i mønster ud
over fisken. Fadet sættes 25 minut-
ter i ovnen ved 200—225 graders
varme. Der serveres enten tomatsau-
ce eller sennepssauce til. L.
i; ■ simerneriaineK
tusarngartåungeKaoK oKausen una
ånoråra imalt. Kardlika il. il. simer-
tikavkit Kanormitauva ilivdlunga pér-
sinauvåka. oKautsivdlo tåussuma
amerdlanertigut ugguarpalugtarnerat
tupingnartungilaK, amerdlanertigut
imalt. tamaligut atissat nutåt simer-
tineratigut laima OKartoKåkajugtar-
mat. — tamatumungalo tugdliutdlugo
simerneriainermut sujunersutit åssi-
gingitsut erssersiniaraluåsavavut.
simertitsigåine simernerit paningi-
nerine pérniartariaKarput. sujugdler-
mik ilisimassariaKarpoK simerneK su-
rnit simertitausimanersoK sflmitdlo
Kan ordlo itivdlugo pérniartariaKar-
toK. simerneK kukussumik suliarigåi-
ne ajornerulersinarneKarsinauvoK i-
malunit nutåmik simerniliuinarner-
mik kinguneKarsinauvdlune. ånorå-
mineK mianernartusimagpat mianer-
ssutdlugo suliarissariaKarpoK. ator-
tugssat tamaisa piarérsimarértaria-
Karput ajornångigpatdlo simerneria-
gagssap åssinganik ilernikflteKaråine
misiliutigerKårtariaKardlune simer-
neriarneKarnermine Kalipautåta ajo-
Kutigisånginerå ilisimarérumagåine.
kavfip imugdlip simertitai araii-
niakip ervnganik kimikigdlisagka-
mik pérniartariaKarput. (imeK erv-
ngup Kulerartcrutånik amuniakip
ervnganik akuvdlugo).
sukulåtip simertitai erngerdlugit
imermik nigdlertumik errorncKåså-
put. simernernut pisoKaunerussunut
imeK nigdlertoiv KaKorsautilik ator-
neKartarpoK. simernerit sukulåmit pi-
ssut imermik kissartumik agtorne-
Karnermikut péruminaitsorujug-
ssuångortarput.
vinip simertitai erngerdlugit sprit-
imik kissartumik pérniartariaKarput.
(skåle spritimik iinalik skålimut av-
dlamut imermik kissartumik imaling-
mut ikivdlugo sprite kissåneKåsaoK,
simerneriainermilo ikisimavdlune ki-
ssatsisimatineKåsavdlune). sprilip
ikuatdlajanera pivdlugo ingnermut
Kanigdlinigsså mianerssutigivdhiinar-
lariaKarpoK. ~
naiissiil incriluisa (frugllO, sjiner-
ti lait erngerdlugit pérneKarsinauput
simerneK imermik kissartumik kuiv-
dlug'o. simerneritdlo pisoKalisimassut
sodalingmik Kalautdlugit pérneKar-
tarput.
ivigkat simerlitail spritimik kissar-
tumik pérneKartarput. skåle spriti-
mik imalik imermut kissartumut
ikivdlugo simerneriainerme kissagsi-
matincKåsaoK). sprite ingnerup ku-
lånut ilivdlugo kissangneKångisåinå-
saoK.
(nangitagssaK).
Pletrensning
Det er ikke sjældent man hører no-
gen sige: „Jeg har fået en plet på
min kjole, på mine bukser eller an-
det tøj, hvordan mon jeg kan tage den
af.“ Når disse ord siges er det som
regel i en ærgerlig tone. Det er ikke
mærkeligt, da det som regel er det
nye tøj, som plettes, og i det følgen-
de vil vi prøve at angive forskellige
praktiske råd med hensyn til plet-
rensning.
Pletter skal helst tages af, inden de
bliver tørre. Man må være klar over
hvad det er for en slags pletter, hvad
de skal fjernes med, inden behand-
lingen. Hvis en plet behandles for-
kert, bliver det værre, eller der dan-
nes en ny. Hvor det gælder sarte stof-
fer, må man være meget forsigtige
med behandlingen. Man skal have
'de ting parat, som skal bruges, og
helst prøve med en klud af tojet
først, for at se, om farven kan tåle
behandlingen.
Kaffeplelter. Pletter af kaffe,
blandet med fløde fjernes med am-
moniakvand. 1 del kone. ammoniak-
vand (salmiakspiritus) til 10 dele
vand.
Chokoladepletter vaskes af i koldt
vand, medens pletterne er våde. Der
anvendes koldt sæbevand til tørre
pletter. Hvis chokoladepletter kom-
mer i varmt vand er de vanskelige
at fjerne.
Vinpletter tages straks af med
varm sprit. (Skålen sættes i varmt
vand, medens pletterne behandles).
Sprit må aldrig varmes over åben
ild.
Frugtpletter kan tages af straks
ved at skænke kogende vand på plet-
ten. Gamle frugtpletter kan koges
af i sodaopløsning eller klores af.
Græspletter fjernes med varm
sprit. (Skålen sættes i varmt vand,
medens pletterne behandles). Sprit
må aldrig varmes over åben ild.
Fedlplelter fjernes med ren ben-
zin, som opløser fedtstof. Pletten gni-
des af med en ulden klud (helst en,
der ligner stoffet), der dyppes i ben-
zin. Kluden må dyppes ofte, det kan
ikke betale sig at spare på benzinen.
Benzin er yderst brandfarlig og må
aldrig benyttes i nærheden af åben
ild, lampe, kakkelovn el. lign.
(Fortsættes).
ilisimassagssarsiulersut
Pitarssup „Politiken“ime uvdlume
agdlagarisså nåpertordlugo ainerika-
miut issigtup imånik (nunavta avang-
nåne misigssuerKingniarput oberst
Stanwell Fletcher pissortaralugo. su-
liagssaisa ilagisavåt sikup ivssussusia
tingmissartumit ugtortåsavdlugo så-
kutit nutåliat issertukatdlagkatik
atordlugit. tingmissartut saniatigut
Kimugsit angatdlatiginiarpait. Eske
Brun Thulcvdlo nålagå Mørch Ras-
mussen isumaKatigalugit thulemiut
piniartut pingasut tamarmik ingmi-
kut Kamutigdlit 14-inigdlo ningmig-
dlit kisalo Kåinissautigissut Elles-
merep nunane Alexanderfjordimu-
kåsåput, tåssa Etahp akerpiåne itu-
mut tåssanilo ilisimassagssarsiortut
ikiugagssatik nåpisavdlugit. sila ajor-
pat tingmissartumik tåssungnåune-
Karumårput. Grantlandip avangnåtu-
ngåne Lakc Hazenime autdlartarfe-
Kåsåput sikunut årdlerinångitsuatsi-
åme, Pitarssuardlo sivisungikaluamik
angalaKatauniarporoK. Eske Brunip
sujunersutigå thulemiut Kimugsersau-
ssugssat danskit erfalassuanik nag-
sataKåsassut, pissutigalugo danskit
eskinuisa pikorissusiat pissutauvdlu-
ne tamåna pimat. ilisimassagssarsior-
tugssat martsip 15-iata migssåne New
Yorkimit autdlarniarput.
20