Atuagagdliutit - 24.02.1955, Blaðsíða 23

oooooooooooooooooo
o aulisartut ilerKutoKåt o
o franskit aulisartuisa aulisar- o
o tut ilerKutoK&t sorssungnerup o
o kingorna atorKilersimavåt. au- o
o lisarialernerit tamaisa Kagssu- o
o tinik „toKusimassut Kagssu- o
o tait“-nik taissanik ardlåtser- o
o tarput. tåssa ilamik sorssung- o
o nerme toKutausimassut imalu- o
o nit inutigssarsiumingnik i- o
o ngerdlatsiniarnermingne aju- o
o nårsimassut Kagssutait. Kagssu- o
o tit tamåkua pissaisa agfait to- o
o Kusimassut ilaKutaisa pissar- o
o pait, taimailivdlutigdlo nukag- o
o piarartamik aulisartalernig- o
o ssaisa tungånut iluaKutigissar- o
o dlugit. o
oooooooooooooooooo
aitsåt tåssa ilumut sisorardluatårsimassoK...
Det har været en strålende vintersportsdag...
aitsåtdle GTO-mut
Sverigep avangnåne Kiruname Kanigtukut
ilaKUtarlt igdlugssdt ping asunik ineicardlu-
ne igavfilik uvdloK unuardlo atauseK sa-
navdlugo inerpdt. Vårmlandsbrome fabri-
kime inivigdlugo katiteriåinångordlugo,
ungalitsersorérdlugo Kaliparérdlugulo sana-
rieKarsimavoK, iluamigdlo ancigssugkamik
nåparåine akunerit 24-ungitsutdlQntt nå-
magsissariaKardlune. atortugssai avdlat nå-
magsiniariarpata taimågdlåt inugssai ise-
runik.
Et par fejlbedømmelser
En amerikansk journalist har samlet nog-
le interessante eksempler på berømte mænds
fejlbedømmelser: Mark Twain afviste en-
gang en ung mand, der ville have ham til
at sætte 500 dollars i en opfindelse, han
havde gjort. Den unge mand var Alexander
Graham Bell, der lige havde opfundet tele-
fonen.
Mr. Chauncey Depew frarådede sin nevø
at sætte 5.000 dollars i det nystiftede Ford-
selskabs aktier. — „Man vil aldrig kunne
lave noget, der kan slå den gode, gammel-
dags hest", sagde han.
H. G. Wells nægtede at fro på undervands-
bådens praktiske betydning. — „Jeg niå si-
ge", skrev han, „at min fantasi er ude af
stand til at forestille sig en undervandsbåd,
der formår andet og mere end at kvæle sit
mandskab og gå til bunds i oceanet".
tugtunik uimugtilerdlutik
Kapisingmiut ivsainaK lakussamik
nutårtugagssarsigatdlariput, I liv nera-
ne Idpil mardluk tugtunik mardlung-
nik Kimugiilerdlutik Kapisilingnut
sikiikut Kavdluniarmata. pisialik Ka-
mutimingiuit usilersuteriardlugit
Kåvinut ingitdlutik uterput, asulo sii-
kaKalutik. avKutertik 15 km migsså-
nitoK akunerungitsordlunit olorpåt.
' NÅR PLANTER HOSTER
* Naturen kan præstere mange
' mærkværdigheder. At der er kød-
' ædende planter, ved vi, men vid-
* ste De, at der er en plante, der
* „hoster“?
' l)en vokser i troperne, og dens
* frugt ligner almindelige bønner.
' Dens særkende er, at den ikke
' kan fordrage støv. Så snart støv-
* korn sætter sig på dens blade,
* fyldes luftcellerne — planternes
' åndedrætsorganer —- med luft,
* og med en let eksplosion „hostcr“
* planten støvet bort.
akiligujoK —l
Amerikame avisit ilåt ilångutag-
ssiatnik atuartartime ilånit nagsinc-
KarpoK. ilångussiniaK atåtigut ima
agdlagsimavoK: - dollars sølviussoK
akilerniutigåra ilångutagssiara ilå-
ngunaviångikivse ilivsinut aker-
dliungmat.
ilångutagssiaK avisip sarKiimiupå.
avisivdlo oKauseriumassamisut ilå-
ngussatuarå: — Kå, aningaussat Kåi-
niåkit!
Noget for GTO?
1 Kiruna i det nordlige Sverige har man
fornylig opført et een families hus på tre væ-
relser og køkken på eet døgn. Huset leveres
fuldt færdigt med tapet og maling på alle
vægge fra en fabrik i Vdrmlandsbro, og når
arbejdet er rigtigt lagt til rette, kan elemen-
terne sættes sammen på mindre end 2b ti-
mer, således at beboerne kan flytte ind,
så snart installationerne er forbundet.
Hemingway var en dårlig
journalist
Nobel-pristageren Ernest Heming-
way var engang journalist — men
han siger selv, at han ikke var no-
gen særlig fremragende reporter. -—
Han blev fornylig interview’et af en
række journalister, der spurgte ham,
hvorfor han ikke havde fortsat som
journalist. Hemingway svarede: —
Jeg har aldrig kunnet gøre mig gæl-
dende som journalist. De første må-
neder, jeg forsøgte mig som free lan-
ce, lykkedes det mig kun at sælge
fire ting.
— Det var da ikke så dårligt, sag-
de interview’erne.
— Jo, fortsatte Hemingway, efter-
som disse fire ting var min overfrak-
ke, min hat, mit armbåndsur og min
skrivemaskine.
oooooooooooooooooo
o En gammel fiskerskik o
o Franske fiskere har efter o
o krigen genoplivet en gammel o
o fiskerskik. Hver gang en båd o
o går til havs, har den et sær- o
o ligt net med, kaldet „de dødes o
o net“. Disse net har tilhørt o
o kammerater, der er faldet i o
o krigen eller druknet under de- o
o res arbejde, og halvdelen af o
o fangsten, der indbringes, af- o
o leveres til de dødes familier o
o for således at afhjælpe den o
o værste nød, indtil familiernes o
o yngre mandlige medlemmer o
o kan sejle med ud på fangst, o
oooooooooooooooooo
TO RENER SOM FORSPAND
Beboerne i liapisigdlit fik forleden
en usædvanlig oplevelse. De to sa-
mer fra Ilivnera ankom til udstedet
i en pulk, trukket af lo rensdyr. ■—
Efter al have foretaget deres indkøb
kørte samerne tilbage, siddende
ovenpå varerne. De cirka 15 kilome-
ter fra Kapisigdlit til Ilivnera blev
tilbagelagt på mindre end en time.
Hemmingway avisiliortu-
palåk
amerikamio aluagkiortorssuaK No-
belprisingnangniko Ernest Hem-
mingway avisiliorhisimagujoK, nang-
minerdle oKarpoK pikorigpatdlårsi-
manane. ungasingitsiikul avisiliorlu-
nit aperssorncKartildlune aperine-
KarpoK sok avisiliortuginarsimdngit-
sok. Hemmingway akivoK: — avisi-
liortutut atorsinåungisdinarsimavu-
nga. avisime aulajangersimassume
sulivfeKarnanga avisiliortiiniarssari-
nivne Kdumatit sujugdlil sisamat si-
sumåinail tunivdka.
— ila, ajorpatdlångcKaoK, aperssui-
ssut OKarput.
— ila, ajorpoK, Hemmingway na-
ngipoK, — tunissdka tåssa kavåjar-
ssuara, nasara, nalunaeKutårara skri-
vemaskinaralo...
sporterneK pcrKingnartftvoK.
Sport er sundt.
naussok kuersumassok
' pingortitaK erKumitsorpagssua-
* KarpoK. naussunik neidtumasso-
’ Karmat nalungilarput, nalungili-
* siugdle naussoKarmåtaoK „Kuer-
‘ sortarlunik"? kiagtune naussar-
* pok, paornaisalo értaussat nali-
nginaussut åssigait. ingmikoruti-
* gå pujoralangmik nuånaringni-
* ngivigsugame. pujoralangmik pi-
* lutaminut pissoKarniariarångat
inéraussat silåinaKarfé (naussut
anersårtorfé) silåinarmik iiner-
* tarput, serKortumigdlo pujoralak
* „Kuersoriutarpåt".
Hun troede ham ikke!
* En ung italiensk pige, Caterina
* Marchese, havde forleden slået
* falsk alarm til Neapels brandvæ-
* sen og naturligvis måtte hun mø-
de i retten for at stå dommeren
til regnskab, fortæller „Hjemmcl“
Hendes forklaring var imidlertid
så original, at hun slap med den
* mindst muligt bøde. Hendes for-
* lovede -— som hun mistænkte for
' svigtende troskab — var brand-
* mand, betroede hun dommeren,
og hun trykkede kun på alarm-
klokken for at kontrollere, om
* det var sandt, hvad han havde
' sagt, at han havde vagt den af-
* ten.
Del kostede en sølvdollar
Et amerikansk blad modtog et indlæg fra
cn læser, der nedenunder skrev: — Jeg tør
vædde en sølvdollar på, at De ikke tager
dette indlæg, fordi det siger dem imod".
Bladet bragte det tilsendte, og dets eneste
kommentar var: — Hit med pengene!
FERD’NAND
Uvelkommen
sikkerheds-
foranstaltning
arnagssile-
rnjon ■—I