Atuagagdliutit - 24.02.1955, Blaðsíða 20

Kampen om sjælene
Lise så snart adgangen til Grøn-
land var blevet fri, var der nogle
kirkesamfund der indså mulighe-
derne for at udbrede deres lære og
hverve proselytter i dette udyrkede
land. Det drejede sig i første række
om adventisterne og den svenske
pinsemission. De første udsendte
Uden varsel en af deres „præster"
i 1953, og den sidste havde i al stil-
færdighed undersøgt mulighederne
i 1952, inden den i 1953 udsendte en
missionær og i 1954 en lille stab af
missionærer. De har slået sig ned
i Julianehåb, det er sikkert forsam-
lingshuset der, der har spillet en
rolle m. h. t. valg af stedet. De har
også holdt deres næsten ugentlige
møder og rejser af og til til de om-
kringliggende steder. Nu er adven-
tistpræsten også kommet for forelø-
big at blive vinteren over og for at
Være med i konkurrencen i arbejdet
for sjælenes frelse.
Hvordan er grobunden for mis-
sionsarbejdet her i Grønland? Efter
at den herrnhutiske brødremenig-
hed har forladt Grønland året 1900
bar den lutherske statskirke haft
eneret på det kirkelige arbejde. Den
grønlandske kirke er en udpræget
statskirke, en uselvstændig datter af
den danske folkekirke. Staten har
°Pført kirker og kapeller næsten
overalt på de beboede steder. Den
'ønner udsendte danske præster,
grønlandske præster, kateketer og
læsere. Gudstjenesteordningen er ef-
*cr ilen danske folkekirkes ritual og
er streng i sin udformning m. h. t.
gudstjenesternes antal, tider og
gang. per er ikke blevet givet ret
jaegen mulighed for variation inden
°r selve gudstjenesten, og følgen er
blevet, at den er stivnet i former,
er kedelig ensartet og monoton. Selv
salmesangen, den eneste form for
menighedens aktivitet under guds-
tjenesten, er draget med ind i ked-
sommeligheden. Det er ellers noget,
der passer godt for det grønlandske
folks gudsdyrkelse. Den gode grøn-
landske salmebog burde benyttes
bieget mere under gudstjenesten; ja,
der kunne endda foranstaltes rene
salmesangsgudstjenester.
Den kristelige vækkelse, som
fandt sted i begyndelsen af 1900-året
var i sin orden og havde til at be-
gynde med virkelig gode resultater
at fremvise. Den ebbede langsomt
l'd og holdes nu kun i live nogle få
steder i Grønland. Dens betydning
som åndelig faktor i kirke- og me-
nighedslivet eksisterer ikke mere.
Grunden til, at bevægelsen hendøe-
de på et forholdsvis tidligt tids-
punkt, er den, at de kirkelige for-
eninger lukkede sig selv inde i et
stift foreningsliv i stedet for at vir-
ke udenfor, blandt de andre.
Hct er egentligt mærkeligt, når
’uan rigtig tænker på, at der prak-
Gsk talt ikke findes menighedshuse
1 Grønland. Når staten bygger en
,u'kg, er der aldrig et menigheds-
1 J"n med i bygningen. (Det er gan-
?k e vist ikke statens opgave at
)yh'gc menihedshuse; tanken om, at
vll’kc og menighedshus hører sam-
!llcn> finder jeg bare tiltalende). Så-
længe skolen hørte under kirken,
ungerede skolebygninger som me-
u ighedshuse; og den nuværende sko-
leledelse har sikkert heller ikke no-
get imod et fortsat brug. Et menig-
hedshus, der er menighedens eget,
er dog at foretrække. Der kan me-
nigheden eller en kirkelig 0g kriste-
*8 forsamling forsamles og arbejde,
og behøver ikke at overlade alt ån-
(lt‘ligt og kristeligt arbejde til den
statsstyrede folkekirke — eller til
statskirken.
En menighed, der er blevet util-
freds med statskirken og derfor har
dannet sit eget kirkesamfund, er al-
tid parat til at missionere blandt
statskirkens medlemmer, idet den
hele tiden tør regne med, at de mere
vågne medlemmer også før eller se-
nere vil blive utilfredse med guds-
dyrkelsen under statens auspicier.
Dette er sket nu her i Grønland. Fo-
reløbig er der to kirkesamfund, der
har begyndt, og der kommer sik-
kert flere, for der findes utallige
sekter og kirkesamfund, der ejer
utrættelighed og iver — og penge —
for at hverve proselytter. De frem-
mede missionærer er handicappede
på mange områder, ikke mindst in-
den for det sproglige. Det afskræk-
ker dem dog ikke; kan de ikke kla-
re sig sprogligt, tager de andre mid-
ler i brug: Bladvirksomhed, billeder,
hjælpearbejde blandt de nødlidende,
og endelig sang og musik, netop de
ting, der taler lige til folks indre
følelser. Deres åndelige gerning er
så effektiv i forhold til folke- eller
statskirkens, at den før eller senere
vil bære frugt. Det er naturligt, at
folkekirken modarbejder; den er jo
også og skal være med i kampen om
sjælene. Men så må folkekirken og-
så tage andre midler i brug og bli-
ve mere elastisk i sin gudsdyrkelse.
Den har en stor fordel frem for de
andre: Den har kirkebygninger, og
den har arbejdere, der ikke har
sproglige vanskeligheder.
Endnu er de fremmede missionæ-
rers virksomhed kun forberedende.
De har endnu ikke rigtigt åbenba-
ret, hvilke læresætninger deres kir-
kesamfund har bekendt sig til, og
hvis anerkendelse og tilegnelse der
kræves for indlemmelsen i samfun-
det. Deri ligger også forskellen mel-
lem statskirken og uden for denne
stående kirkesamfund. Inden for
stats- eller folkekirken er der plads
til alle, selv til anderledes tænkende
og endda til fritænkere. Men ind-
lemmelse i et uden for statskirken
stående kirkesamfund kræver be-
kendelse til de læresætninger, sam-
fundet har anerkendt. Stillingen til
læresætningerne bliver den afgøren-
de i kampen.
Båden fra Prins Christianssund
forlist.
Båden fra Prins Christianssund,
„Gyngehesten" er forlist i nærheden
af Augpilagtoiv på vej til sit hjem-
sted. De ombordværende blev klar
over, at der var lækage, og de sør-
gede for at komme til land, inden
båden sank. Da vandet nåede over
dækket, slog man en manillastrop
om båden, hvorefter man tog ejen-
dele, sejlet og kosangasanlægget ud.
Sejlet brugte man til telt, kogte alke
ved hjælp af gassen og lavede en
bøje med pudevår, så forbisejlende
kunde få øje på dem. Efter to dages
forløb blev de opdaget af en båd,
der sejlede videre til Augpilagtou,
hvorfra man sendte en båd til und-
sætning.
Vandene omkring Prins Chri-
stianssund er nu fyldt med storis,
så det varer sikkert nogen tid, inden
de uheldige sømænd kan komme
frem til deres bestemmelsessted. —
„Gyngehesten" befinder sig seks me-
ter under vandoverfladen, men det
antages dog, at den kan bjerges.
Hvad man end mener om de
fremmede missionærers arbejde kan
man ikke gå uden om den kendsger-
ning, at de gør et åndeligt vækkel-
sesarbejde. Dette hører alt det kir-
kelige arbejde til. Statskirken har
ikke gjort særlig meget for det ar-
bejde. Det kunne være, at de uden
for statskirken stående kirkesam-
funds vækkelsesarbejde også bærer
gavn for selve statskirken.
Nu har det grønlandske folk no-
get at vælge imellem. Det skal lære
at tage et standpunkt, også i guds-
dyrkelsen. Den tid skal vi vel også
igennem, tiden for kampen om sjæ-
lene. Der bliver nok flere, der del-
tager i kampen.
Frederik Nielsen.
15 meter fra bjørnen
•— og opdagede så, at der ingen
patroner var i geværet
En stor hanbjørn sneg sig forleden
ind til Danmarkshavn, hvor den ved
stationens pakhus havde vejret det
ophængte moskuskød. Imidlertid
havde radioteknikeren bemærket
bjørnens færden, og han løb derfor
over til pakhuset med sin riffel. —
Han lagde an til skydning cirka 15
meler fra bjørnen, men opdagede da
til sin forbavselse, at geværet var
tomt. Han bibeholdt dog anslagsstil-
lingen, mens han højt råbte: Skynd
jer lidt. Jeg truer bare. Ingen ammu-
nition. En telegrafist kom straks til-
stede og nedlagde bjørnen med et
velrettet lungeskud.
„Gyngehesten“ umiarsimavoK
Ikerasagssup pujortulérå „Gynge-
hesten" angerdlardlune Augpilagtup
eriiåne umiarsimavoK. inuisa påsi-
simavåt angatdlatertik putusimassoK
kivitinagulo nunamut piniarsimav-
dlutik. ervngup pujortulérKap Kåva
angungmago agdlunaussarssuarmik
angatdlatertik nigarsimavåt tauvalo
pigissatik, tingerdlaut gas-imigdlo
ikumatertik tigoriardlugit nunamut
ikårsimavdlutik. tingerdlaut tupera-
lugo gas atordlugo agpaliortarsimå-
put. akitsip Kaleitutånik pugtaKusior-
simåput erjcarKutunut kalerriutig-
ssiaralugo. uvdlut mardlungortut pu-
jortulérKamit sujumorneKarput, pu-
jortuléricavdlo tåussuma ingerdlåi-
nardlune Augpilagtumut kalerriii-
kiartormatik tåssånga orningneitar-
put.
Ikerasagssup ericå sikorssualig-
ssuångormat umiartut nunamingnut
apukatdlarnaviarungnaerput. „Gyn-
gehesten" f> meteritut ititigissume
kiveriiavoK, KaKineiiarsinåusangati-
påtdle.
Sy- og strikkeklubben
i Frederilcshåb
I lighed med sidste år er der i
Frederikshåb oprettet et sy- og strik-
kekursus for 30 unge damer to timer
om ugen. Kurset finder sted i præ-
stegården og ledes af fru pastor
Høegh.
LAND
rROVER
4-hjuls træk. På een gang
personbil, lasbil, traktor og
stationær trækkraft.
Billig, alsidig og økonomisk.
^f>e$tone
winter traction
Det bedste dæk til fugtigt
og iset føre. Det udnytter
trækkraften fuldt ud, og den
store berøringsflade og den
specielle skulderfladc giver
dækket ekstra bid.

Den sensationelle arbejds-
vogn fra den 2. verdenskrig.
Enorm trækkraft — utallige
anvendelsesmuligheder.
Stabil og driftssikker over
al måde.
pingasut nunap silåta pissusianut suliagssautainutdlo nalerKutdluartut
igdlingnartunik nerissagssigit
luksit kågfii-Katdlo mamangå-
ramik serKulårtllinait «av-
dlunåt nunamit piliåinit tu-
såmassaussunit sanaujussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biseuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.

ENGELSK-DANSK
XT
Biscurrs fabrik
kdngikut pisivfigissartagåt
LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF
21