Atuagagdliutit - 24.02.1955, Blaðsíða 5

Hvad sker der i Grønland i dag?
skolen i: Hvor langt er vi i dag i skolens opbygning?
blive at gå i de nærmest kommen-
de år. De år, der kommer, må bli-
ve skolens og sundhedsvæsenets
byggeår i første række. Det ser ud
til, de også bliver det.
I den kommende sommer vil
I serien: Hvad sker der i Grøn-
land i dag, kan man også spørge:
Hvad sker der i skolen i dag? —
Hvor langt er vi kommet med op-
bygningen?
Vi .er lige begyndt, men vi er
godt i gang. Vi er dog ikke så langt
som vi for fire år siden troede, vi
ville være i dag.
Ved udbygningen af det nye
Hrønland har det princip været
H’lgt, at teknikken er gået forud
lor alt andet. Et sundt og rigtigt
Princip, hvis ellers det, der må til
kommer senere, altså efter det
okniske. For det er de ikke-tekni-
p e anlæg, der er det væsentlige:
-rhvervsanlæg, hospitaler, skoler
°g naturligvis boliger til befolk-
nnigen og til dem, der skal passe
institutionerne. Man har haft lidt
ondt af de mange tjenesteboliger,
er er opført. Men jeg tror, vi skal
'ære lykkelige for, vi fik dem om-
gående, for hvordan skulde vi el-
■ crs Væi-e kommet i gang? Vi var
! iyert fald ikke kommet ret langt
1 skolen, hvis vi ikke havde fået
Sa forholdsvis mange lærerboliger
1 de første opbygningsår. Jeg vil
°ndda sige, vi desværre fik for få,
°g når jeg taler om lærerboliger,
„ omfatter dette også kateketboli-
ger.
on) 02 V^f man ban få lov at
SOI^e et sådant nyt samfund,
1 ..n c*ef grønlandske nu skulde
lVe> eHer en fast plan og med
ganske bestemte årlige bevillinger
sa er det rigtigt, at skolen m. v.
1 nogen grad må vente, til det tek-
niske apparat er til stede, så op-
førelsen af skoler og andre insti-
tutionsbygninger kan foregå hur-
tigere og billigere, og så driften
niver lettere og bedre, ja, i det
icle taget muliggøres. For man
Vl e vol næppe få så forfærdelig
megen glæde af de stærkt teknisk
prægede nye skoler og hospitaler
m. v., hvis der ikke var en vis tek-
nik til stede til at holde deres tek-
Piske hjælpemidler gående og in-
stallationer virkende.
. Men det er kun et rigtigt prin-
mp, at opbygge teknikken først, så
ænge man er vis på, at bevillin-
gerne vil komme sikkert og regel-
isessigt, så der ikke en dag luk-
f'Wn 1)engekassen, før man har
n ® 11Eevnte centrale institutio-
de °iP O ffset- Hvis det skulle hæn-
1„l’ S, ,er Princippet med at lade
„.. 1 ven gå foran alt andet plud-
•> ® blevet helt forkert, for så
. e man stå med et goldt appa-
ai> som jo kuil er bestemt til al
'tLIe et hjælpeapparat, en tjener
s.om så ikke ville have nogel
a hjælpe og betjene, og som ikke
engang teknikerne vilde være stol-
„e af. Det er dette, man håber, alk
forstår — også —- og ikke mindsl
teknikerne selv!
Pg derfor kan man med en vis
1 et sige, at der er lidt af et lotteri-
spil over vor opbygning af Grøn-
land, tor vi kan ikke være hep
sikre på, at bevillingerne vil fly
de, lige til vi er færdige, ikke blol
vedblive at komme, men enddt
tage til, hvad hospitaler og skolei
og lign. angår. — Stopper bevillin-
gerne, eller bliver de væsentligt
indskrænkede, da får opbygningen
den alvorligste slagside, for vi er
inden for skolevæsenet langtfra
færdige med at bygge. Men vi har
absolut tro på, at det hele nok skal
blive gennemført.
Hvor langt er vi da? — Vi har
hidtil — for skolevæsenets ved-
kommende — fået højst en tredie-
del at det, vi må have! Vi må have
endnu en snes millioner, foruden
hvad vi får i 1955, og vi skal have
disse ca. 20 millioner, — ikke i
det tempo, vi hidtil har fået be-
villingerne — altså de 20 millio-
ner over 10 år — men i et mindst
dobbelt så hurtigt tempo, altså
over 5 år. — Vil vi finde forståel-
se herfor?
Skolebyggeriet er dog kommet
nogenlunde godt i gang om end
langt fra tilstrækkeligt. Enkelte
små skoler er blevet fornyet eller
repareret, men hovedindsatsen er
faldet på de store skoler, nærme-
re bestemt de dobbeltsprogede
skoler. Disse skoler bliver så sto-
re, at selv om man kun tager een
afdeling ad gangen ved hver sko-
le, så koster disse anlæg så meget,
at der i disse år sjældent er blevet
penge til mere end to steder sam-
me år. Da der på hver af de fire
store skoler, der er under opførel-
se: Julianehåb, Godthåb, Hol-
steinsborg og Egedesminde, er 3—
4 store afdelinger at opføre, bli-
ver der 3—4 byggetempi hvert
sted eller 12—16 afdelinger i alt,
og opføres der kun 2—3 årligt,
vil det i alt tage mindst 5 år alene
for at få opført disse skoler. Og
det kan endda ikke slå til, da Godt-
håb kun lige er påbegyndt.
Der bliver sjældent noget vide-
re til overs til andre skoler, højst
til nogle få lærerboliger. Men del
må alligevel være det rigtigste at
få de grundlæggende ab-skoler
færdigbyggede. De repræsenterer
det centrale princip i den nye sko-
leordning, og de må derfor ikke
lades i stikken, da hele nyordnin-
gen inden for skolen bygger på
dem. — De er det centrale i den
nye grønlandske skoles struktur.
Der skal mange lokaler til i en så-
dan skole, da delingen af klasser-
ne kræver det. Timetallet er stort,
og det kniber at klare sig med 2-
delt skoletid med de ældre klas-
ser om formiddagen og de yngre
om eftermiddagen. Den alminde-
lige grønlandske ordning, viser
det sig, kan ikke helt ud anvendes
på de dobbeltsprogede skoler.
Men man kan ikke nægte, al der
er en slem hage ved, at de store
skoler sluger så mange penge af
skolens tildelinger i disse år. Det
kommer især til at gå ud over
de mellemstore skoler. De kom-
mer i klemme, for de vokser og-
så hurtigt og får store elevtal,
men de må vente med nye bygnin-
ger, til der er penge dertil. — Det-
te rammer i første række Jakobs-
havn, Christianshåb, Upernavik
samt Kangåmiut og Sydprøven,
for blot at nævne de allermest in-
deklemte skoler. Angmagssalik
kan også medtages herunder. Bør-
netallet er f. eks. i Jakobshavn og
Christianshåb i rivende udvikling,
bl. a. på grund af tilflytterne nord-
fra. Det er begge steder fordoblet
i løbet af få år. Men det er ikke
muligt at få opført nye skoler på
disse pladser de første par år. —
Rent teknisk er det også uover-
kommeligt, så længe så meget an-
det presser på. Indretning af nød-
lokaler og 3-delt undervisningsdag
er den triste udvej, man på de
værst stillede pladser må gribe til.
Der er sikkert dem, der ikke
forstår skolens anlægspolitik. Det
gør i hvert fald næppe de, der har
de værste forhold at arbejde un-
der til daglig. Megen kritik er sik-
kert fremme i krogene, og det er
forståeligt nok, men en sådan kri-
tik kan alligevel ikke — som for-
holdene nu engang er — slå igen-
nem og overbevise de ansvarlige
om, at rækkefølgen, prioriteten,
er forkert anlagt, når der vel at
mærke kun er penge til en af de-
lene. De store skoler har og må
have første prioritet, for på dem
er der ikke blot tale om et stærkt
stigende børnetal, men især om
et stigende klassetal, der må skaf-
fes lokaler til, visse steder tre ek-
stra klasser årlig, nemlig to første-
klasser, deling af tredie, og måske
kommer der en dansk klasse til,
og når der så kun går en syvende
ud, så bliver der tre nye klasser
ved skoleårets begyndelse.
Men som det hidtil er gået med
skolens byggeri, kan det ikke ved-
skolebyggeriet i Egedesminde så
nogenlunde blive færdigt, dog
næppe helt før 1956. I Holsteins-
borg fortsættes, så kun gymnastik-
salen skulde mangle efteråret 1955
1 Godthåb, hvor forholdene længe
har været trange og utilstrække-
lige skolemæssigt — særlig hvad
elevernes indkvarterings- og spi-
seforhold angår — vil jordarbej-
det på hele byggepladsen for det
kommende store skolekompleks
blive gjort færdigt 1955, så plad-
sen er byggemoden til det store
fremstød 1956. Og i Julianehåb
vil der måske kunne fortsættes
med byggeriet, men dette afhæn-
ger dog af, om en særlig bevilling
går igennem.
I de nærmest kommende år
skulde følgende større skoler
komme med i opbygningen (her
kan nævnes, at kostskolen i Thule
er opført): Jakobshavn, Chri-
stianshåb, Sukkertoppen, Uperna-
vik, NarssaK, og Sydprøven — al-
le steder ny skole. I Sukkertoppen
er der et særligt problem. Der skal
skolebyggeriet kædes sammen
med opførelsen af en slags sogne-
gård, af hensyn til de trange byg-
gegrundsforhold. Skolerne i God-
havn, KangåtsiaK, Kangåmiut og
Arsuk skal udvides. Et specielt
spørgsmål er der med hensyn til
Igaliko, om der der skal opføres
en kostskole for fåreavlerbørn. —
Kostskoleproblcmet i Angmagssa-
lik omfatter jo hele distriktet, alt-
så en skole for så at sige alle sko-
lebørn i området.
Foruden disse større byggear-
bejder bliver der en mængde min-
Prlncctownip universitetiane nakorsagssatut ilimarnertCit aninguussanik katerssui-
simåput, taukunångalo nakorsauterpagssuit pisiaralugit jyfrikame Albert Scliweitze-
l-ip naparslmaviutainut nagsiugssagssat. — assilissame takuneKarsinauvoK Albert
Hinstein Albert Schveitzer sivnerdlugo nakorsautit pftrtat ilånik tunincKartoK.
På Albert Schweitzcrs vegne modtog Albert Einstcin forleden en meget stor
mængde medicin, der skal videresendes til Schweitzcrs nfrikanske hospitaler. Gaven
var købt for midler, indsamlet af de medicinske studenter ved Princetown univer-
sitet. — Studenternes formand overrækker Einstein en af medicinpakkerne.
5