Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 5
Hvad er et forbrugerudvalg} Fuldmægtig Per Brylds før- ste radioforedrag om forbru- gerudvalgenes virksomhed Efter at landsrådet i samlingen J54 havde undergivet planerne om °rbrugerråd en kort, afsluttende aroftelse, blev landsrådsvedtægten ain forbrugerudvalg og Grønlands erbrugerråd stadfæstet af statsmini- steriet i december forrige år, og i ulen derefter er forbrugerudvalg Wevet nedsat i flere vestgrønlandske kommuner. I dette og et efterfølgen- de foredrag vil jeg fortælle om bag- bunden for forbrugerudvalgene, om deres opgaver, og livilke virkemidler de har. Selve den ide, der ligger bag lands- rådsvedtægten, er ikke ny — heller kke i Grønland. Ideen er udtryk for den sunde og rigtige tanke, at alle Samfundets medlemmer er forbruge- re På den ene eller anden måde, og dt forbrugernes specielle ønsker derfor er så vigtige, at man ikke bør ade det bero alene på producenter °S handlende at bestemme, hvilke varer der skal cirkulere i samfundet hvorledes de skal cirkulere — °rbrugerne må selv gøre deres til, at udbudet bliver det rigtige. , I Grønland har man i og for sig tljort dette, sålænge man har kunnet a‘e om et samfund heroppe — man °Verlod blot kontrollen til offentlige ^yndigheder — medens det nye ved oi'brugerudvalgene er, at den pri- 'ate mand og kvinde, forbrugerne s°in sådan, nu selv kan varetage si- e interesser i forbrugerudvalgene. Som et eksempel på den tidligere °rbrugerrepræsentation kan man daevne styrelsesloven fra 1925. I den- b lov bestemmes det, at landsfog- den »fører indseende med, at han- delsvirksomheden i Grønland ledes bå en måde, der er stemmende med etl heldig udvikling af befolkningens ®honomiske og erhvervsmæssige for- deld.“ Denne bestemmelse er gan- ske vist ophævet, men kommissions- etænkningen forudsætter, at lands- Uøvdingen også er berettiget og for- agtet til at følge med i og efter om- yndighederne rejse forbruger- spørgsmål. Eigeiecjes iiar landsrådet og kom- nunerådene stedse — og med føje nset det for en af deres opgaver I varetage forbrugernes interesse og ar — som alle ved — haft held til i gennemføre mange og vigtige æn- ringe,, i udhandlingsforholdene leroppe. Eå baggrund af denne udvikling Iar det naturligt, at man i grøn- ^Udskommissionen overvejede, livor- redes man fremtidig skulle organise- se den grønlandske forbrungerrepræ- eCntation, og kommissionen kom med c udtalelse, hvori man udtrykte øn- Øe °ni adgang for befolkningen til at b en vis indflydelse på Den kgl. Øulandske Ilandels dispositioner. . .vlverensstemmende med denne ud- ^ bse i kommissionsbetænkningen fo k ndiede landsrådet et forslag om l(jrb0rUgerråd P& samlingerne 1951 og linog 1 vedtog man det ende- ja. .forslag, som nu er stadfæstet af ‘Pisteriet, men som dog adskiller (g fra kommissionsbetænkningens r.slag VC(1 at u(jstrække forbruger- »Jaleenes virksomhed til også at får det klareste billede af, hvor for- brugerproblemerne findes. Det ser man allerede i vedtægtens § 1, hvor landsrådet henstiller til hver enkelt kommune at nedsætte forbrugerudvalg. Hvis en kommunes bandelssteder henhører under for- skellige handelsdistrikter, og der iøvrigt er særlige forhold, som gør det praktisk, er der ikke noget i vej- en for, at man danner flere udvalg i kommunen; således at hvert distrikt får sit eget udvalg. Reglerne om forbrugerudvalgenes sammensætning findes i § 2, og da de allerede har givet anledning til misforståelse, kan det være på sin plads at redegøre nærmere for dem. Ved udarbejdelsen af reglerne måt- te man naturligvis sørge for, at alle forbrugerinteresser blev tilgodeset på så bredt et grundlag som muligt. På den anden side måtte man passe på, at udvalgene ikke blev for store, og for talrige, thi det ville være til skade for deres handledygtighed, li- gesom det ville være til gene for ko- lonibestyrererne at have med for mange udvalg at gøre. Først og frem- mest måtte husmødrene naturligvis repræsenteres, og de har derfor også fået et medlem ind i hvert forbruger- udvalg. Husmoderrepræsentanten vælges af den stedlige husmoderfor- ening, og på de steder, hvor man endnu ikke har dannet en sådan for- ening, skal hun vælges af kommunal- bestyrelsen. Fangerne og fiskerne — og i fåre- holderdistrikterne tillige fåreholder- ne — er jo imidlertid også forbru- gere som sådan ■— d. v. s. rent bort- set fra det almindelige forbrugerbe- hov, de har i deres husholdning og som repræsentanter af husmoder-re- præsentanten, har de et særligt for- brug af fiskeredskaber m. m. og af redskaber til fangst eller landbrug, og derfor var det rimeligt, at de og- så fik et medlem i forbrugerudval- gene med hensyn til disse erhvervs- behov. Disse medlemmer skal vælges af de pågældende faglige organisa- tioner, og hvis der ikke findes en sådan i kommunen, foretages valget af kommunalbestyrelsen på samme måde som for husmoderrepræsentan- tens vedkommende. Endelig har man fundet det naturligt, at kommunalbe- styrelsen fik en repræsentant — det vil normalt være kommunalbestyrel- sens formand — og han er tillige for- mand for forbrugerudvalget i kom- munen. Det vil med andre ord sige, at for- brugerudvalget normalt har 4 med- lemmer, nemlig formanden, husmo- derrepræsentanten, samt en repræ- sentant for fangerne og en for fisker- ne. I fåreliolderdistrikterne kommer antallet op på 5, som følge af fåre- holderrepræsentantens indtræden. Derimod har man ikke fundet an- ledning til at indsætte en repræsen- tant for bestillingsmændene, arbej- derne eller tjenestemændene, og det er ganske naturligt, fordi ingen af disse repræsenterer nogen særlig forbrugerinteresse. Deres forbrug er i princippet det samme som alle andres, og de må altså fortrinsvis gøre deres meninger gældende gen- nem husmoderrepræsentanten og det kommunalvalgte medlem — i mod- sætning til fiskerne, fangerne og få- reholderne, som alle kan gøre deres særlige erhvervsinteresse gældende gennem erhvervsrepræsentanten. — Dette forhold betyder naturligvis ik- ke, at erhvervsrepræsentanten er af- skåret fra at deltage i behandlingen af almindelige forbrugerspørgsmål, eller fra at rejse sådanne — tværti- mod må erhvervsrepræsentanterne huske, at de også er almindelige for- brugeres repræsentanter. Der er naturligvis ingen som ven- ter, at forbrugerudvalgene skal kun- ne klare alle opgaver på egen hånd. Derfor kan og bør de også tilkalde særligt sagkyndige til at hjælpe sig, og nedsætte arbejdsudvalg eller un- dersøgelsesudvalg, eller de kan søge bistand hos kontaktmænd på de små pladser. Grønlands forbrugerråd er en slags forbrugerudvalg, som skal ud- strække sin virksomhed til hele Vest- grønland. Det er sammensat efter de samme principper som udvalgene — der er en husmoderrepræsentant, en repræsentant for fiskerne og en for fangerne, en repræsentant for landsrådet, og endelig er låndshøv- dingen medlem af og formand for rådet. Forbrugerrådet skal vi kom- me tilbage til senere. Hvad er så forbrugerudvalgenes opgave? — De er mange, og det er tillige meget vigtige opgaver. Thi i vedtægtens § 2 bestemmes, at for- brugerudvalgenes formål er at med- virke til, at den grønlandske befolk- ning får den bedst mulige forsyning med gode varer til rimelige priser i tilstrækkeligt udvalg samt en god betjening i butikker og udsalgsste- der. Som jeg sagde før, er dette en me- get stor og meget vigtig opgave, og det vil være af afgørende betydning både for den private økonomi og for en sund udvikling af erhvervslivet heroppe, at udvalgene går løs på op- gaverne med energi, og at de gør det på den rigtige måde. Hvordan skal de gøre det? — Og- så her giver vedtægten et fingerpeg — men kun et fingerpeg, idet den opfordrer udvalgene dels til rådgi- vende virksomhed overfor forbruger- ne, dels til forhandling og besværin- ger over for de handlende og produ- centerne. I aften skal vi alene beskæftige os med udvalgenes rådgivende virksom- hed, medens vi i det næste foredrag vender tilbage til den formidlende virksomhed — forhandlingerne og besværingerne med de handlende. Vedtægten siger, at udvalgene skal være rådgivende for befolkningen med hensyn til anskaffelse og benyt- telse af nye varer, og denne rådgiv- Sseld I e den private handel. <W ,Vedtægter har man forsøgt at tUe eiltralisere det daglige arbejde biui- forbrugerspørgsmålene i videst Ugt omfang, fordi man herved arKartartoK atomimik ingerdlatilik. Amcrikame nålagkersuissut akuerssivdlutik una åssilissaR inungnut takussagssiaråt. atomip nukinganik ingerdlatilik arKartartoK „Nautilus“ .atortorpagssuisa pfirinigssånut Inugpagssuit pissariaKarput, inigssaileKinångi- nguatsiaiuiordle. 1 atom-ubådens indre. De amerikanske myndigheder har frigivet dette hillede, der for første gang giver offentligheden indblik i verdens eneste atom-drevne u-båd, den amerikanske marines „Nautilus". Til betjening af en sådan båds uhyre komplicerede tekniske anlæg kræves mange eksperter, men som det ses, synes de at have gode pladsforhold. 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.