Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 5

Hvad er et forbrugerudvalg}
Fuldmægtig Per Brylds før-
ste radioforedrag om forbru-
gerudvalgenes virksomhed
Efter at landsrådet i samlingen
J54 havde undergivet planerne om
°rbrugerråd en kort, afsluttende
aroftelse, blev landsrådsvedtægten
ain forbrugerudvalg og Grønlands
erbrugerråd stadfæstet af statsmini-
steriet i december forrige år, og i
ulen derefter er forbrugerudvalg
Wevet nedsat i flere vestgrønlandske
kommuner. I dette og et efterfølgen-
de foredrag vil jeg fortælle om bag-
bunden for forbrugerudvalgene, om
deres opgaver, og livilke virkemidler
de har.
Selve den ide, der ligger bag lands-
rådsvedtægten, er ikke ny — heller
kke i Grønland. Ideen er udtryk for
den sunde og rigtige tanke, at alle
Samfundets medlemmer er forbruge-
re På den ene eller anden måde, og
dt forbrugernes specielle ønsker
derfor er så vigtige, at man ikke bør
ade det bero alene på producenter
°S handlende at bestemme, hvilke
varer der skal cirkulere i samfundet
hvorledes de skal cirkulere —
°rbrugerne må selv gøre deres til,
at udbudet bliver det rigtige.
, I Grønland har man i og for sig
tljort dette, sålænge man har kunnet
a‘e om et samfund heroppe — man
°Verlod blot kontrollen til offentlige
^yndigheder — medens det nye ved
oi'brugerudvalgene er, at den pri-
'ate mand og kvinde, forbrugerne
s°in sådan, nu selv kan varetage si-
e interesser i forbrugerudvalgene.
Som et eksempel på den tidligere
°rbrugerrepræsentation kan man
daevne styrelsesloven fra 1925. I den-
b lov bestemmes det, at landsfog-
den »fører indseende med, at han-
delsvirksomheden i Grønland ledes
bå en måde, der er stemmende med
etl heldig udvikling af befolkningens
®honomiske og erhvervsmæssige for-
deld.“ Denne bestemmelse er gan-
ske vist ophævet, men kommissions-
etænkningen forudsætter, at lands-
Uøvdingen også er berettiget og for-
agtet til at følge med i og efter om-
yndighederne rejse forbruger-
spørgsmål.
Eigeiecjes iiar landsrådet og kom-
nunerådene stedse — og med føje
nset det for en af deres opgaver
I varetage forbrugernes interesse og
ar — som alle ved — haft held til
i gennemføre mange og vigtige æn-
ringe,, i udhandlingsforholdene
leroppe.
Eå baggrund af denne udvikling
Iar det naturligt, at man i grøn-
^Udskommissionen overvejede, livor-
redes man fremtidig skulle organise-
se den grønlandske forbrungerrepræ-
eCntation, og kommissionen kom med
c udtalelse, hvori man udtrykte øn-
Øe °ni adgang for befolkningen til at
b en vis indflydelse på Den kgl.
Øulandske Ilandels dispositioner.
. .vlverensstemmende med denne ud-
^ bse i kommissionsbetænkningen
fo k ndiede landsrådet et forslag om
l(jrb0rUgerråd P& samlingerne 1951 og
linog 1 vedtog man det ende-
ja. .forslag, som nu er stadfæstet af
‘Pisteriet, men som dog adskiller
(g fra kommissionsbetænkningens
r.slag VC(1 at u(jstrække forbruger-
»Jaleenes virksomhed til også at
får det klareste billede af, hvor for-
brugerproblemerne findes.
Det ser man allerede i vedtægtens
§ 1, hvor landsrådet henstiller til
hver enkelt kommune at nedsætte
forbrugerudvalg. Hvis en kommunes
bandelssteder henhører under for-
skellige handelsdistrikter, og der
iøvrigt er særlige forhold, som gør
det praktisk, er der ikke noget i vej-
en for, at man danner flere udvalg
i kommunen; således at hvert distrikt
får sit eget udvalg.
Reglerne om forbrugerudvalgenes
sammensætning findes i § 2, og da
de allerede har givet anledning til
misforståelse, kan det være på sin
plads at redegøre nærmere for dem.
Ved udarbejdelsen af reglerne måt-
te man naturligvis sørge for, at alle
forbrugerinteresser blev tilgodeset
på så bredt et grundlag som muligt.
På den anden side måtte man passe
på, at udvalgene ikke blev for store,
og for talrige, thi det ville være til
skade for deres handledygtighed, li-
gesom det ville være til gene for ko-
lonibestyrererne at have med for
mange udvalg at gøre. Først og frem-
mest måtte husmødrene naturligvis
repræsenteres, og de har derfor også
fået et medlem ind i hvert forbruger-
udvalg. Husmoderrepræsentanten
vælges af den stedlige husmoderfor-
ening, og på de steder, hvor man
endnu ikke har dannet en sådan for-
ening, skal hun vælges af kommunal-
bestyrelsen.
Fangerne og fiskerne — og i fåre-
holderdistrikterne tillige fåreholder-
ne — er jo imidlertid også forbru-
gere som sådan ■— d. v. s. rent bort-
set fra det almindelige forbrugerbe-
hov, de har i deres husholdning og
som repræsentanter af husmoder-re-
præsentanten, har de et særligt for-
brug af fiskeredskaber m. m. og af
redskaber til fangst eller landbrug,
og derfor var det rimeligt, at de og-
så fik et medlem i forbrugerudval-
gene med hensyn til disse erhvervs-
behov. Disse medlemmer skal vælges
af de pågældende faglige organisa-
tioner, og hvis der ikke findes en
sådan i kommunen, foretages valget
af kommunalbestyrelsen på samme
måde som for husmoderrepræsentan-
tens vedkommende. Endelig har man
fundet det naturligt, at kommunalbe-
styrelsen fik en repræsentant — det
vil normalt være kommunalbestyrel-
sens formand — og han er tillige for-
mand for forbrugerudvalget i kom-
munen.
Det vil med andre ord sige, at for-
brugerudvalget normalt har 4 med-
lemmer, nemlig formanden, husmo-
derrepræsentanten, samt en repræ-
sentant for fangerne og en for fisker-
ne. I fåreliolderdistrikterne kommer
antallet op på 5, som følge af fåre-
holderrepræsentantens indtræden.
Derimod har man ikke fundet an-
ledning til at indsætte en repræsen-
tant for bestillingsmændene, arbej-
derne eller tjenestemændene, og det
er ganske naturligt, fordi ingen af
disse repræsenterer nogen særlig
forbrugerinteresse. Deres forbrug
er i princippet det samme som alle
andres, og de må altså fortrinsvis
gøre deres meninger gældende gen-
nem husmoderrepræsentanten og det
kommunalvalgte medlem — i mod-
sætning til fiskerne, fangerne og få-
reholderne, som alle kan gøre deres
særlige erhvervsinteresse gældende
gennem erhvervsrepræsentanten. —
Dette forhold betyder naturligvis ik-
ke, at erhvervsrepræsentanten er af-
skåret fra at deltage i behandlingen
af almindelige forbrugerspørgsmål,
eller fra at rejse sådanne — tværti-
mod må erhvervsrepræsentanterne
huske, at de også er almindelige for-
brugeres repræsentanter.
Der er naturligvis ingen som ven-
ter, at forbrugerudvalgene skal kun-
ne klare alle opgaver på egen hånd.
Derfor kan og bør de også tilkalde
særligt sagkyndige til at hjælpe sig,
og nedsætte arbejdsudvalg eller un-
dersøgelsesudvalg, eller de kan søge
bistand hos kontaktmænd på de små
pladser.
Grønlands forbrugerråd er en
slags forbrugerudvalg, som skal ud-
strække sin virksomhed til hele Vest-
grønland. Det er sammensat efter de
samme principper som udvalgene
— der er en husmoderrepræsentant,
en repræsentant for fiskerne og en
for fangerne, en repræsentant for
landsrådet, og endelig er låndshøv-
dingen medlem af og formand for
rådet. Forbrugerrådet skal vi kom-
me tilbage til senere.
Hvad er så forbrugerudvalgenes
opgave? — De er mange, og det er
tillige meget vigtige opgaver. Thi i
vedtægtens § 2 bestemmes, at for-
brugerudvalgenes formål er at med-
virke til, at den grønlandske befolk-
ning får den bedst mulige forsyning
med gode varer til rimelige priser i
tilstrækkeligt udvalg samt en god
betjening i butikker og udsalgsste-
der.
Som jeg sagde før, er dette en me-
get stor og meget vigtig opgave, og
det vil være af afgørende betydning
både for den private økonomi og for
en sund udvikling af erhvervslivet
heroppe, at udvalgene går løs på op-
gaverne med energi, og at de gør det
på den rigtige måde.
Hvordan skal de gøre det? — Og-
så her giver vedtægten et fingerpeg
— men kun et fingerpeg, idet den
opfordrer udvalgene dels til rådgi-
vende virksomhed overfor forbruger-
ne, dels til forhandling og besværin-
ger over for de handlende og produ-
centerne.
I aften skal vi alene beskæftige os
med udvalgenes rådgivende virksom-
hed, medens vi i det næste foredrag
vender tilbage til den formidlende
virksomhed — forhandlingerne og
besværingerne med de handlende.
Vedtægten siger, at udvalgene skal
være rådgivende for befolkningen
med hensyn til anskaffelse og benyt-
telse af nye varer, og denne rådgiv-
Sseld
I
e den private handel.
<W ,Vedtægter har man forsøgt at
tUe eiltralisere det daglige arbejde
biui- forbrugerspørgsmålene i videst
Ugt omfang, fordi man herved
arKartartoK atomimik ingerdlatilik. Amcrikame nålagkersuissut akuerssivdlutik una åssilissaR inungnut takussagssiaråt. atomip
nukinganik ingerdlatilik arKartartoK „Nautilus“ .atortorpagssuisa pfirinigssånut Inugpagssuit pissariaKarput, inigssaileKinångi-
nguatsiaiuiordle.
1 atom-ubådens indre. De amerikanske myndigheder har frigivet dette hillede, der for første gang giver offentligheden indblik i
verdens eneste atom-drevne u-båd, den amerikanske marines „Nautilus". Til betjening af en sådan båds uhyre komplicerede
tekniske anlæg kræves mange eksperter, men som det ses, synes de at have gode pladsforhold.
5