Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 27

GODE RÅD TIL LYSTFISKERE
Lakse-sæsonen i Grønland er så
småt begyndt, men endnu er det en
kold fornøjelse. En engelsk lystfisker
har spurgt tidsskriftet „The Field",
hvorledes han skal holde varmen,
når han er på laksefisken. Han fik
delte svar:
Følgende ting er nødvendige: Et
par lange uldne underbukser, en ul-
den undertrøje, et par korte under-
bukser over de lange, et par militær-
sokker, et par lange, hvide sømands-
strømper over dem igen, to par flo-
nelsbenklæder, en skjorte, tre løst-
slrikkede uldne trøjer, en tweed-
jakke i overstørrelse og yderst en
lammeskindsforet frakke. Hænderne
kan holdes nogenlunde varme, lwis
man skærer cirka 18 tommer ben
af et par gamle underbukser med
lange ben og trækker disse stykker
over hænderne og lige over kanten
af ærmerne, så de sidder som en
harmonika omkring håndleddene...
Så er det naturligvis bare et
spørgsmål, hvordan den hårdt ud-
stoppede herre skal få bevægelses-
frihed til at svinge kasteslangen,
kommenterer „Information".
Vejen til velstand.
aningaussaK.
Mønten.
nuånårniutigalugo aulisartartunut
Kaiatdlit-nunåt eKaluningniamisså-
lerpoK-åsit sulile nigdlerujukaseKalu-
ne. tulup iluanårniutigalugo aulisar-
tartup atuagagssian „The Field“ ape-
risimavå eKalungniartitdlune KanoK
unagsimårtåsanerdlune. ima akissu-
tisivoK:
måko pissariaKarput: ilupaKutit
merKuluagdlit, uvincitut merKulualik,
ilupaKutit naitsut takisunut Kagdli-
liussat, såkutut alersait naitsut, umi-
artortut alersait takisut KaKortut a-
lersérKanut taineKartunut Kagdliliu-
ssat, Kardlit Kalerit, ilugdleK, tulujuit
pingasut, jåke angigissaK kisalo ka-
våjait savårKat aminik ilupaKutilik.
agssåingoK kissagsimartineKarsinåu-
put ilupaKutit takisut niutakorssuinut
mangusimagåine.
aperKutauginalerpordle angutip
taimatut atissalersorsimassup KanoK
ilivdlune aulisautine nalugtagaK na-
lugtåsanera, avise „Information"
aperivoK.
arnaK asangningikångame inatsisinik ili-
simatCitoKarssuartut mersernartigissarpoK.
(Balzac).
★
Når en kvinde ikke elsker, er hun lige så
koldblodig som. en gammel jurist. (Balzac).
oooooooooooooooooo
o o
o ilumorniaKinerput ■—/ o
o pisiniarfigssuit aningausså- o
o nguanik ikigtunik akiligagssa- o
o KarfigineKardlutik aitsåt per- o
o Kigsårdluartarput, anersalo ta- o
o måna pisiniarfigssuångutigi- o
o ssaråt. sordlule-una Esbjerg- o
o ime pisiniarfigssuait ingassa- o
o ginalårtoK igdloKarfingme pi- o
o siniarfik avdla regningimik 3 o
o øre akilerKuvdlugo nagsisi- o
o mangmago, regninge agdlagag- o
o ssap pugssånut ikivdlugo 20 o
o ørelingmigdlo frimærkilerdlu- o
o go! ti-hi-hi —! o
o o
oooooooooooooooooo
NAPOLEON SOM FORFATTER
En roman, der handler om en ung
officers kærlighedsaffære, er blevet
solgt for 46.000 kroner på en auktion
i London. Romanen er skrevet af Na-
poleon, da han endnu ikke var fyldt
20 år. Han håbede dengang på at
blive en stor forfatter, og del menes
al romanen er selvbiografisk. Den
blev aldrig udgivet.
Napoleorssuas aluagkiorloK.
såkutåt ndlagdta inåsurjtup asangningne-
ranik OKalugtualiaK Londonime akitsorteri-
nikut 46,000 kr.-lerdlugo tunineKarsimavoK
— Napoleårssåp sule 20-nik ukioKalernanc
aluagkiarisimassd. taimanikut atuagkiortor-
ssuångornigssaminik neriugtarsimavoK, atu-
agkianilo ingminut tungassåtisimagunarpå-
gdK. sarKumersineKångisåinarsimavordle.
ORDENSSANS!
Det er ofte sådan, at store forret-
ninger er mest omhyggelige med at
opkræve småbeløb og måske netop
derfor er store, men grænsen for
det rentable må være stærkt over-
skredet af et stort Esbjerg-firma,
som har sendt et andet af byens fir-
maer en regning på 3 øre, der reste-
rede på en tidligere nota. Regningen
blev fremsendt i en kuvert, franke-
ret me det 20 øres frimærke!
I barnets tidsalder.
NEJ, DER ER GRÆNSER.. ■ „
Bladet „New Jersey State Neims
i USA rummede fornylig følgende
lille notits: „Komiteen for informa-
tionsfrihed afholder offentligt møde
i aften kl. 20. Fred Burgner tmer
over emnet „Hvilke barrierer møaeT
friheden i dag?" — Kvinder har
ikke adgang.
Store forventninger.
Men alligevel:----------------—
VI SIDDER I SAKSEN
Jeg sidder og læser en artikel i e*
dansk blad om unge grønlændere
uddannelses-muligheder. Der står, ®
Grønland for eksempel savner fris0^
rer, og det kan der måske være n0',
get om, til trods for at et par ®
landsrådets medlemmer er agted
som særdeles dygtige hår-sættere. "T
Man kan ofte forbavses over de ve
friserede mennesker fra Nordgrød
land, hvor folk, der ikke har stør*
forudsætning for det job end De %
jeg, har overtaget saks og kam- j0
andre, der går til rigtig frisør, er J
ikke et hår bedre. r
At vi nu skal have flere frisørc
herop er noget typisk. Tidligere ku1
ne man i Grønland lave alt selv
bygge hus, fremstille kajakker,
klæder og studse sig selv i nakke
— mens man nu må have tømrer j
færdigbyggede både, skrædersyet
og uddannede frisører. Vi skal b®,
specialister, også på hårets områd '
Grønland er ikke længere klipper11
land. —nin9•