Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 23

INGER
mere end 100 år verdens-
mærket i symaskiner-
ukiut 100 sivnerdlugit silar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formål
merssorfik tamanut atorsinaussoK
SINGER CO. SYMASKINE
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
Hvad er grønlandsk trommedans?
— Og det spørger du om —?
Ja, men lad mig lige forklare. —
Grønland er i dag et temmelig kendt
land. Man har i de senere år gjort
meget for at gøre landet mere og me-
re kendt blandt vore menneskebrød-
re rundt om på kloden. Vi kan også
nævne, at vore ærede folketingsmænd
som bekendt har været en tur i New
York, hvor de traf mange nationers
repræsentanter i De forenede Natio-
ner, der anerkendte Grønlands ind-
lemmelse i det danske rige. En ung
grønlænder har i forbindelse med
sin juridiske uddannelse været i
FN’s hovedkvarter sammen med un-
ge fra en række andre lande, og han
havde en neger som lærermester. —
Det rygtes, at de godthåbske skole-
børns tegninger — dem, der blev ud-
stillet i Forum — vil blive sendt til
STJERNENS
- øtt ■å&iked'Uk i4cMÅ&M<se, •••
Danmarkime piumanenarnerssaussok
udlandet. Vore fisk er kendt og skat-
tede i en række lande, blandt andet
i Brasilien, helt dernede i Sydameri-
ka. Danske og udenlandske aviser
og tidsskrifter indeholder i stærkt
stigende grad stof om Grønland. —
Synspunkterne er ganske vist ret for-
skellige, men de bidrager allesammen
til øget kendskab til Grønland.
Trommedansen er nu også kom-
met med; spørgsmålet er blot, om det
er den eskimoiske — eller måske er
det en grønlandsk trommedans, an-
derledes end den, vore forfædre hav-
de? Den kaldes jo i hvert fald for
den grønlandske. Eller er det en
kombination af det afrikanske trom-
meri og den eskimoiske tromme-
dans? Ja, jeg gentager: Hvad er trom-
medans i det hele taget for noget?
— måske blot en dans med trommer?
For de to unge grønlændere, der
forleden kom til Diisseldorf for at
trommedanse for folk fra en række
vesteuropæiske lande ved en fagmes-
se, har besøget utvivlsomt været en
stor oplevelse. De selv har sikkert
også været en lige så stor oplevelse
for dem, de underholdt. Det er i
hvert fald intelligente og klarttæn-
kende unge mennesker, de to. De ved
sikkert, at de ved besøget faktisk
repræsenterede Grønland i messen,
og jeg er sikker på, at de samtidig
benyttede lejligheden til at samtale
med de fremmede, der således kun-
ne rejse hjem med lidt større kend-
skab til verdens nordligste og stør-
ste ø, end de havde, da de kom til
fagmessen.
Men hvordan var den trommedans
de viste? Jørgen Fleischer er født i
Umanakdistriktet, hvor der efter si-
gende endnu dyrkes trommedans,
men han er opvokset i Diskobugten,
og her er der så vidt jeg ved, ingen,
der praktiserer trommedans. Jørgen
Egede er fra Sydgrønland, hvor fox-
trot og tango i dag er de domineren-
de danse, og der er ingen tromme-
dansere.
Var der i det hele taget bestemte
regler for trommedans? Jeg tænker
Dieseldrift— LYS . LUFT . VAND
Foruden marine dieselmotorer og stationære motorer
leverer vi også aggregater. På illustrationen ser De et så-
kaldt kombineret aggregat, der består af en lysmaskine,
luftkompressor og en lænsepumpe koblet sammen med
en af vore dieselmotorer.
Sådanne aggregater fremstilles helt ned til 5—10 hk o ger
af stor interesse for fiskere med store trawlere. Vi har i
forvejen betydelige leverancer til alle store rederier og
værfter, og mange af disse rederier insisterer på at bruge
BUKH aggregater, fordi de ved, at vore aggregater er
driftssikre. Besøg os i Kalundborg eller skriv til os efter
nærmere oplysninger.
dieselimik ingerdlassut
KaumaneK . silåinaK . imeK
dieselmotorit imåkut angatdlatinut atugagssat nunamltugssatdlo saniatigut åma maskinat åssigingitsunut
atorsinaussut sanassarpavut. uvane takugssauvoK inaskina aggregat KåumarKusiut, silåinarmut naKitsissut
pumpilo imaersaut dieselmotoriliavtinut atåssuserdlugit atautsikut ingerdlassut. maskinat taimåitut 5—10 hk-
tut såkortutigissut pineKarsinåuput aulisartunutdlo angisunik kilisautilingnut agsut pilerinardlutik. umiar-
ssuautiligssuit umiarssuliorfigssuitcllo tamarmik maskinanik taimåitunik piniarfigissarpåtigut, umiarssuau-
tiligssuitdlo ardlagdlit BUKH-ip aggregatiliai kisisa piumassarpait, tåssa taimåituliavta ingerdlanerat isu-
mangnaitdluinarmat. Kalundborginmt likerårniartigut iinalunit påsiniutigssanik piniardlutit agdlagfiginiar-
tigut.
SlIKH
( MOTORFABRIKEN BUKH A/$

MARINEM0T0RER
6- 10-20-30 HK
KALUNDBORG
Telegramadresse: Motorfabriken
her på den grønlandske (eskimoiske)-
Jeg ved det ikke selv, og hvis jeg
spørger nogle i Godthåb, hvor Je»
bor, eller folk ude i distriktet, tror
jeg ikke,' at de har svar på læben.
Hvad jeg mener med alt dette
vrøvl? Ja, undskyld, men jeg roe-
ner, at det ville være temmelig ube-
hageligt, dersom den trommedans,
der i dag vistes i Danmark, og nu
også for folk fra andre lande, ikke
var den ægte eskimoiske. Hvorfor*
Fordi vi på den måde gjorde grin
med vore forfædres nationale ejen-
dom — det var svært, hva?
De forstår, kære læser, jeg og
mange andre har faktisk intet kend-
skab til trommedans. Men vi ved dog,
at trommedans i sin tid havde været
vore ærede forfædres nationale dans
— deres fornøjelse, hvor de viste de-
res rene usmittede eskimoiske hu-
mør. Ja, trommedansen var roere
end en fornøjelse for dem. Den hav-
de også en dybere mening — den
var symbolet for venskab. Når man
mødtes, dansede man trommedans,
og hermed sluttede man gensidig1
venskab — man viste, at man var
glade for hinanden. ,
Jeg håber med andre ord stærkt
på, at den trommedans, der i dag
benyttes som middel til øget kend-
skab til Grønland, er overens med
den, som Grønlands befolkning i sijj
tid havde. Man kan jo ikke så g°. *
— og ikke så gerne her —- trøste Sig
med, at der alligevel er ingen.....
osv. osv.
Arrangementer med grønlandsk
trommedans begyndte i 1952, hvor
de fik sukces i Forum i København,
i forbindelse med en messe. „Trom-
medanserne“ optrådte endog også Pa
restauranter efter henvendelse. .-"T
Ideen er jo god. Vi kan uden tvivl
være enige om dette punkt i sagen,
og trommedans er i hvert fald en at
de ting, som ikke må forsvinde 1
Grønland.
Indlægget her er altså en opf°r'
dring til en eller flere grønlændere
(eller også danske som f. eks. hr. pr°"
fessor William Thalbitzer, Peter
Freuchen m. fl.), der eventuelt kan
give os nogle interessante oplysnin-
ger om spørgsmålet. A/G er åben f°r
debat.
På forhånd tak.
UvdloridnguaK Kristiansen.
Mester svigime sulissut 65-it
arfiningormat tingmissartumik KØ'
benliavnimit MestersvigimukartoKar-
KigpoK angutinik 15-inik ilaussuling'
mile atortugssanigdlo nagsartumik-
taimailivdlune Mestersvigimltut 6°'
ingorput. piarérsautit autdlartitdluar-
put, aaerdlugssavdlo suliarinigssånu1
atortugssat Englandime, Sverige®«^
Canadame Danmarkimilo pisiari°r'
torneKarput ukiuvdlo nålerneragu1
ikussorneKarsinåusangatmeKardlu-
tik taimailivdlune aKerdlugssaniik
piaineK februarime autdlarnerneKar-
sinåusavdlune. juneKalinarpat ator*
tugssat Københavnime umiarssualt'
viane frihavnime katerssorneiealisa'
put. tauva „Kista Dan“ pingasoriar'
dlune MestersvigiliåsaoK norskitdi.0
umiarssuait mardluk tamarmik Pj'
ngasoriåsavdlutigtaoK. olie at ugag'
ssatc Tromsømit Norgep avangnån^
umiarssualivingmut avdlamukaunC'
KåsaoK. — aningaussanut minister
sule mianerssoratdlarsimavoK alter'
dlugssarsiulernigssap uvdloK autdlaj.'
tivfigsså erKortumik OKautiginavef'
såratdlaramiuk.
En fremragende russisk balletfd',
„Ballettens stjerner“ er blevet kOv,
med ret til fremvisning i Grønlak
for fem år, skriver „Ekstrablade1 •
„Ballettens stjerner“ består af u(
drag af 4-akts-udgaven af „Svane*\
en“ med Galina Ullanova, der °i,
er blevet betegnet som verdens bea
ste danserinde, samt scener j fl
„Fontænen i Bachtisauri" og /
russiske revolutionsballet „PaflS.gi
flammer.“ København er ^fil-
hovedstad i Europa, der ikke får
men at se, men den er nu blevet s
ret til fremvisning i de grønlakc‘s
biografer.
24