Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 12
inutigssarsiutinnt tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngutagssiat pingårtumik nailisagkal, Kupernermut unga
tigussarusungnauaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
Ilulissane aprilime KaleraleKartit-
dluarpåt. Ilulissåme igdloKarfinåne
90 tons tunissarineKarput. piniagkat
aulisagkatdlo avdlat sungitdlat.
K’utdligssanit tutsiupoK pujortulé-
raK „Ole Hansen" SarKamit pissoK
28. april nunavingmut atåssuteKar-
KårfiusimassoK.
Sisimiune 1955-ime boligstøtterne
igdluliagssat licitationeKarnikut aki-
kinerussumik sanajumassunut unang-
missutigitineKarput. sanassut nålagå-
ta danskiussup arfineK-pingasut sa-
nassugssångorpai. kalåtdlip sanassut
nålagata pingasut ajoKitdlo igdlug-
ssait mardluk, sanassoKatigit pinga-
sut igdlo atauseK sanassuvdlo
Kristen Olsenip atauseK. akigssåitut
nautsorssugait avguaKatigigsitdlugit,
statsministeriep atuagaliå „igdlut nu-
tåt“ nåpertutigalugit, type 3 20,500
kr.-nut nautsorssorneKarpoK, type 5
34,000 kr.-nut Keller Jakobsenilo
25,500 kr.-nut.
Manitsume aprilime Kereat 452
tons tunissarineKarput, aitsåt taima
angnertutigalune. sårugdlingniarneK
autdlartinigsarnialerpoK sulile suna-
ne.
Ausiangnit tutsiupoK Kitdlerne ap-
rilime Kilalugkanik KaKortanik mar-
dlungnik, natserssuarnik 8-nik, ag-
dlagtumik atautsimik natsernigdlo
159-inik pissaKarsimassut. kitdler-
miut OKausé maligdlugit ukiune ki-
ngugdlerne 50-ine aitsåt taima siko
sivisutigissumik atusimavoK, aitsa-
me aprilime permat. Ausiait pigissåi-
ne avdlane piniagagssarigsarputaoK,
ilåtigut Akunane. låssanimc ukiune
25-ne kingugdlerne aitsåt taima apri-
lime natsernik pissaKamatigisimåput.
Nivame KéraKartitdluarsimavåt, pi-
niartuile ardlagdlit igdlugsimåput.
★
Hellefiskeriet har været godt ved
Jakobshavn i april, fortæller måneds-
indberetningen. Alene fra Jakobs-
havn blev der indhandlet 90 tons.
Anden fangst og fiskeri har været
uden erhvervsmæssig betydning.
Der er forekommet en del spredte
tilfælde af skoldkopper.
Fra K’utdligssat meddeles, at valg-
kampen er blevet indledt ved et di-
skussionsmøde i biografen. Der ven-
tes iøvrigt flere møder i nærmeste
fremtid. Motorbåden „Ole Hansen"
fra SarKaK var den 28. april i for-
bindelse med fastlandet for første
gang.
Fra Holsteinsborg fortælles, at bo-
ligstøttehusene 1955 er udbudt i lici-
tation og givet til en dansk tømrer-
mester, der fik 8 huse, en grønlandsk
tømrermester, som fik 3 samt to ka-
teketboliger, et tre mands konsor-
tium 1 hus og tømrer Kristen Olsen
1 hus. Gennemsnittet for de tilbudte
priser, udregnet efter statsministe-
riets byggebog „Byg Bedre", for type
3 26.500 kr,, for type 5 34.000 kr. og
Keller Jakobsen 24.500 kroner. Suk-
kertoppen meddeler, at indhandlin-
gen af havkat i april androg 452
tons, hvilket er rekord. Torskefiske-
riet er så småt begyndt, men er dog
endnu uden betydning.
Månedsindberetningen fra Egedes-
minde fortæller, at man ved Vester
Ejlande i april har fanget 2 hvidfisk,
8 klapmydser, 1 blåside og 159 net-
side. Iøvrigt har man ved Vester Ej-
lande bemærket, at isen ikke har
ligget så længe i de sidste 50 år, idet
isen først forsvandt i denne måned.
Fra de øvrige bopladser i Egedes-
minde kommune meldes om god
fangst, blandt andet fra AkunåK,
hvor man ikke i de sidste 25 år har
fanget så mange netsider som i april
i år. Fra NivåK berettes om god hav-
kattefangst, men flere fangere har
lidt af sneblindhed.
*
norskit Kalåtdlit-nunånut aulisa-
riat amerdlanerit autdlarKåumut au-
lisarnerdlioKalutik nalunaerput. sule
ilimanarpoic norgemiut aulisariutait
amerdlanerit angerdlarsimåinåsassut
Kalåtdlit-nunåta ikangnerssuine auli-
sarnigssamingnut aulisartugssaileKi-
gamik. — Kangerdluarssorutsimingå-
nit tutsiupoK savalingmiormiut auli-
sariutait arfinigdlit arfineK-mardlo-
riardlutik tikisimassut, norskit auli-
sariutait 18-it 20-riardlutik tuluitdlo
kilisautait Kulingiluat 16-eriardlutik.
Nordafar inugssaminik nåmagtikiar-
torpoK, sulivfitdlo åssigingitsut pia-
rérsarneKalerput. umiarssuit ime-
Kartiniagaunerat pingårtumik ajor-
nakusornarsimavoK puerKortuarnera
pissutigalugo. olielersortarfik suliv-
dlualerpoK. nåparsimavik uninga-
ssoKartalerérpoK.
*
De fleste norske både, der fisker
ved Grønland, har sendt rapporter
hjem om elendigt fiskeri. Der er
iøvrigt stadig fare for, at en stor del
norske både må blive hjemme på
grund af vanskeligheder med at få
mandskab til bankefiskeriet ved
Grønland, oplyser Norsk Telegram
Bureau.
Iøvrigt meddeles fra Færingehavn,
at man ialt har haft 6 færøske fiske-
skibe med 7 anløb, 18 norske skibe
med 20 anløb og 9 engelske trawlere
med 16 anløb. Nordafars station er
også godt i gang med at blive be-
mandet, og man er i gang med klar-
gøringen af de forskellige anlæg.
Navnlig vandforsyningen af skibene
volder dog lidt besvær på grund af
den vedholdende frost. Olietank-
stationen er i fuld drift, og syge-
huset har fået de første liggende
patienter.
Vælgermøde i Ivigtut
Forleden var der vælgermøde i
Ivigtut, hvor kandidat til landsråds-
valget, pastor Erling Høegh, Frede-
rikshåb, talte. Driftsleder Juhl bød
velkommen og udtalte, at Høegh var
blevet indbudt til at tale, da han
alligevel var i distriktet i anden an-
ledning. Erling Høegh rettede en
kraftig appel om dansk og grøn-
landsk samarbejde, ikke blot som flo-
skel men som realitet. Det er nødven-
digt at arbejde kraftigt for dette i
disse år, først og fremmest gennem
en forcering af oplysningsarbejdet,
så de millioner, staten yder, ikke skal
være smidt ud til ingen nytte. Som
eksempel nævnte taleren de gode'
huse, som nu bliver bygget, men
ingen sørger for at fortælle beboer-
ne, hvordan de skal vedligeholde
husene eller spare penge op, så de
kan indrette hjemmet. Mange nye
huse er allerede i forfald, og hvor-
dan skal det gå anderledes, når folk
aldrig får vejledning. På samme
måde er det med både og fiskered-
skaber, hvor fiskerne selv burde
kunne lave det meste i stedet for at
få økonomien undergravet af GTOs
tårnhøje priser. Han kritiserede, at
oplysning^ er overladt til kulturelle
udvalg på fritidsbasis og foreslog
oprettelse af stillinger for kultur-
konsulenter i snævert samarbejde
med en stærkt udbygget radiofoni.
Endvidere ønskede Høegh en stats-
drevet folkehøjskole med erhverv
som hovedfag. Desuden var det hans
ønske, at Grønland fik en mere stabil
kystfart til reducerede priser, en ud-
videlse af kirken, nedsættelse af en
befolkningsflytnings-kommission og
lønpolitik med indførelse af samme
grundløn for grønlændere og danske,
men et særligt Grønlands-tillæg til
de sidstnævnte.
Ingeniør Juhl takkede og gjorde
opmærksom på, at både Ivigtut og
Grønnedal betaler mange penge til
landskassen gennem afgifter, men
får ikke noget til gengæld. Om nogle
år åbnes Ivigtut måske for tilflytning,
og det er da rart for kommunen
med en grundfond. I Grønnedal lever
landsmænd under primitive forhold,
og det er rimeligt, om man der fik
andel i fælles midler.
Lederen af skibsværftet i Holsteinsborg meddeler, at der i år med
snarlig tiltræden ved skibsværftet i Holsteinsborg kan ansættes 2—3
tømrerlærlinge, 1 smedelærling samt 1 kontorlærling med efterskole-
eksamen. Endvidere er der på lærlingehjemmet i Holsteinsborg pr. 1.
juni i år 3 ledige pladser og pr. 11. september i år yderligere 2 ledige
pladser.
Ansøgning om optagelse indgives gennem den pågældende kæmner
vedlagt dåbsattest og helbredsattest samt oplysning om tidligere be-
skæftigelse og anbefalinger m. m. Ansøgninger stiles til lederen af
skibsværftet i Holsteinsborg.
Landshøvdingen over Grønland.
Bådebyggeriet i Egedesminde op]yser) at der i år med øjeblikkelig
tiltræden kan ansættes 4 tømrerlærlinge og 2 smedelærlinge.
Ansøgning om optagelse indgives gennem den pågældende kæmner
vedlagt dåbsattest og helbredsattest samt oplysning om tidligere be-
skæftigelse og anbefalinger m. m. Ansøgninger stiles til lederen af bå-
debyggeriet i Egedesminde. _ /
Landshøvdingen over Grønland.
Sisimiune umiatsialiorfik ukiumåna piårtumik sananermut iliniar-
tugssanik 2—3-nik, sagfiutut iliniartugssamik atautsimik agdlagfing-
milo iliniartugssamik atautsimik efterskolerne iliniarsimassumik pi-
niarpoK. Sisimiune iliniartut ig'Uuat ukiumåna 1. junimit inungnut pi-
ngasunut inigssaKalisaoK ukiumånalo 11. septemberimit sule mardlung-
nut avdlanut inigssaKalisavdlune.
piumassut kæmnerimingnut nalunaCrKuneKarput kuisinermik per-
Kingnermigdlo agdlagartait tuniut/llugit kisalo sume sulisimanertik pig-
dloringnermutdlo agdlagartatik il, il. tuniutisavdlugitaoK. Kinutit Si-
simiune umiatsialiorfiup nålagånut ingerdlatineKåsåput.
Kaldtdlil-nunåta landslwvdingia.
Ausiangne umiatsialiorfik ukiumåna piårtumik sulilersugssanik sisa-
manik sanassutut mardlungnigdlo sagfiugssatut iliniartugssarsiorpoK.
piumassut kæmnerimingnut nalunaerKuneKarput kuisinermingnut per-
Kingnermingnutdlo agdlagartatik tuniutdlugit sumilo sulisimanertik,
pigdloringnermut agdlagartat ih il. tuniutisavdlugitaoK. idnutit Au-
siangne umiatsialiorfiup nålagånut ingerdlatineKåsåput.
Kalåtdlil-nunåta landshøvdingia.
En læges advarsel!
Syfilis er en kønssygdom helt for-
skellig fra gonorrlioe. Gonorrhoe er
en sygdom i kønsorganerne og den
helbredes let, men syfilis angriber
blodet, hvorfra bakterierne slår sig
ned i de forskellige organer såsom
hjernen, rygmarven, hjertet, knogler-
ne, huden, og syfilis kan man sta-
dig ikke med sikkerhed helbrede-
Og ikke nok med, at man selv får
sygdommen: Den kan bringes vide-
re til næste slægtled, idet kvinder,
der har haft syfilis, føder børn med
denne sygdom, selv om de under
graviditeten og ved fødslen ikke har
nogen synlige sygdomstegn.
Ved gonorrhoe er tiden fra smit-
te til sygdomsudbrud 3—4 dage, mp-
dens den ved syfilis gennemsnitlig
er 3 uger, i enkelte tilfælde meget
længere. Derfor kan en sømand være
blevet smittet med syfilis i et frem-
med land, inden han tiltrådte rejse0
til Grønland, for så heroppe at smit-
te en grønlænderinde med denne
forfærdelige sygdom.
Det første tegn på syfilis er et liUc
sår eet eller andet sted på kønsde-
lene, og det kommer altså hyppig®1
3 uger efter smitten. Men den smit-
tede kan udmærket godt smitte en
anden, inden han selv eller hun har
opdaget såret.
Dette sår, som efterhånden lægeS
igen, kaldes syfilissygdommens før-
ste stadium. 10 uger efter kommer
sygdommens andet stadium, der be-
står i et ondartet hududslet over he-
le kroppen. Dette hududslet er liSe'
som såret på kønsdelene meget
smitsomt. Udslettet forsvinder ogs0
igen, og nu hengår der fra 2 til 1“
år inden det tredie stadium, og deI
kan udmærket godt udbryde, sely
om patienten har gennemgået e°
langvarig behandling mod sygdom-
men.
Det er i det tredie stadium, at syg-
dommen afslører sin frygtelige ka-
rakter. De mennesker, som aldrig
har set en sådan patient, kan slet
ikke forestille sig, hvor slemt det er.
derfor kan en beskrivelse af disse
symptomer ikke blive overdrevet;
Det tredie stadium kan vise sig P°
en del forskellige måder: Der ka°
komme alvorlige hjertesygdomme,
der medfører døden efter flere år®
lidelser. Dybe sår eet eller flere
steder på legemet. Disse sår kan ik-
ke læges, de bliver større og dybe-
re, æder muskler og knogler med.
og kan f. eks. æde hele næsen bon-
Rygmarven kan blive angrebet, ®.
patienten først får stærke smerte1
i lemmerne, som siden bliver lam-
mede, så han bliver helt hjælpelØ®'
Endvidere kan der komme en uhel-
bredelig sindssygdom, der ligeso'0
de andre former for det tredie sta-
dium efter kortere eller længere tid
og mange lidelser medfører døden-
Gonorrhoe er en velkendt sygdo10
i Grønland. Man kender den del®
gennem oplysning fra lægernes
andres side, dels har mange lmrl
den nærmere at kende ved egen er-
faring og ved, at den helbredes let'
Men meget få grønlændere ved no-
get om syfilis, om hvor forfærdelig
den er, og hvor vanskeligt det °r
at helbrede den.
Nu kommer flere og flere dansk0
og udenlandske skibe til grønland-
ske havne, og på dem alle uden und-
tagelse er der mulighed for, at ee1^
eller flere af besætningsmedlemioer'
ne er smittede med syfilis i andr°
havne og dermed kan smitte en grød'
lænderinde.
Der er ingen syfilis på Grønla0
i dag, men måske er det kun et tid®'
spørgsmål, hvornår vi har den,
da bliver den vanskelig, — mås*
umulig at begrænse. Det ville v#1
en stor ulykke for Grønland og grøir
lænderne. ,
Derfor skriver jeg dette, for
de unge grønlænderinder, der ?c
gerne vil i lag med sømænd på .E,
store skibe, skal vide hvilken ris1*4
de løber for sig selv og deres land-
mænd.
Th. Johansen, læg0.
12