Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 12
inutigssarsiutinnt tungassut ERHVERVS-RUBRIKKEN ildngutagssiat pingårtumik nailisagkal, Kupernermut unga tigussarusungnauaut Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne rubrik Ilulissane aprilime KaleraleKartit- dluarpåt. Ilulissåme igdloKarfinåne 90 tons tunissarineKarput. piniagkat aulisagkatdlo avdlat sungitdlat. K’utdligssanit tutsiupoK pujortulé- raK „Ole Hansen" SarKamit pissoK 28. april nunavingmut atåssuteKar- KårfiusimassoK. Sisimiune 1955-ime boligstøtterne igdluliagssat licitationeKarnikut aki- kinerussumik sanajumassunut unang- missutigitineKarput. sanassut nålagå- ta danskiussup arfineK-pingasut sa- nassugssångorpai. kalåtdlip sanassut nålagata pingasut ajoKitdlo igdlug- ssait mardluk, sanassoKatigit pinga- sut igdlo atauseK sanassuvdlo Kristen Olsenip atauseK. akigssåitut nautsorssugait avguaKatigigsitdlugit, statsministeriep atuagaliå „igdlut nu- tåt“ nåpertutigalugit, type 3 20,500 kr.-nut nautsorssorneKarpoK, type 5 34,000 kr.-nut Keller Jakobsenilo 25,500 kr.-nut. Manitsume aprilime Kereat 452 tons tunissarineKarput, aitsåt taima angnertutigalune. sårugdlingniarneK autdlartinigsarnialerpoK sulile suna- ne. Ausiangnit tutsiupoK Kitdlerne ap- rilime Kilalugkanik KaKortanik mar- dlungnik, natserssuarnik 8-nik, ag- dlagtumik atautsimik natsernigdlo 159-inik pissaKarsimassut. kitdler- miut OKausé maligdlugit ukiune ki- ngugdlerne 50-ine aitsåt taima siko sivisutigissumik atusimavoK, aitsa- me aprilime permat. Ausiait pigissåi- ne avdlane piniagagssarigsarputaoK, ilåtigut Akunane. låssanimc ukiune 25-ne kingugdlerne aitsåt taima apri- lime natsernik pissaKamatigisimåput. Nivame KéraKartitdluarsimavåt, pi- niartuile ardlagdlit igdlugsimåput. ★ Hellefiskeriet har været godt ved Jakobshavn i april, fortæller måneds- indberetningen. Alene fra Jakobs- havn blev der indhandlet 90 tons. Anden fangst og fiskeri har været uden erhvervsmæssig betydning. Der er forekommet en del spredte tilfælde af skoldkopper. Fra K’utdligssat meddeles, at valg- kampen er blevet indledt ved et di- skussionsmøde i biografen. Der ven- tes iøvrigt flere møder i nærmeste fremtid. Motorbåden „Ole Hansen" fra SarKaK var den 28. april i for- bindelse med fastlandet for første gang. Fra Holsteinsborg fortælles, at bo- ligstøttehusene 1955 er udbudt i lici- tation og givet til en dansk tømrer- mester, der fik 8 huse, en grønlandsk tømrermester, som fik 3 samt to ka- teketboliger, et tre mands konsor- tium 1 hus og tømrer Kristen Olsen 1 hus. Gennemsnittet for de tilbudte priser, udregnet efter statsministe- riets byggebog „Byg Bedre", for type 3 26.500 kr,, for type 5 34.000 kr. og Keller Jakobsen 24.500 kroner. Suk- kertoppen meddeler, at indhandlin- gen af havkat i april androg 452 tons, hvilket er rekord. Torskefiske- riet er så småt begyndt, men er dog endnu uden betydning. Månedsindberetningen fra Egedes- minde fortæller, at man ved Vester Ejlande i april har fanget 2 hvidfisk, 8 klapmydser, 1 blåside og 159 net- side. Iøvrigt har man ved Vester Ej- lande bemærket, at isen ikke har ligget så længe i de sidste 50 år, idet isen først forsvandt i denne måned. Fra de øvrige bopladser i Egedes- minde kommune meldes om god fangst, blandt andet fra AkunåK, hvor man ikke i de sidste 25 år har fanget så mange netsider som i april i år. Fra NivåK berettes om god hav- kattefangst, men flere fangere har lidt af sneblindhed. * norskit Kalåtdlit-nunånut aulisa- riat amerdlanerit autdlarKåumut au- lisarnerdlioKalutik nalunaerput. sule ilimanarpoic norgemiut aulisariutait amerdlanerit angerdlarsimåinåsassut Kalåtdlit-nunåta ikangnerssuine auli- sarnigssamingnut aulisartugssaileKi- gamik. — Kangerdluarssorutsimingå- nit tutsiupoK savalingmiormiut auli- sariutait arfinigdlit arfineK-mardlo- riardlutik tikisimassut, norskit auli- sariutait 18-it 20-riardlutik tuluitdlo kilisautait Kulingiluat 16-eriardlutik. Nordafar inugssaminik nåmagtikiar- torpoK, sulivfitdlo åssigingitsut pia- rérsarneKalerput. umiarssuit ime- Kartiniagaunerat pingårtumik ajor- nakusornarsimavoK puerKortuarnera pissutigalugo. olielersortarfik suliv- dlualerpoK. nåparsimavik uninga- ssoKartalerérpoK. * De fleste norske både, der fisker ved Grønland, har sendt rapporter hjem om elendigt fiskeri. Der er iøvrigt stadig fare for, at en stor del norske både må blive hjemme på grund af vanskeligheder med at få mandskab til bankefiskeriet ved Grønland, oplyser Norsk Telegram Bureau. Iøvrigt meddeles fra Færingehavn, at man ialt har haft 6 færøske fiske- skibe med 7 anløb, 18 norske skibe med 20 anløb og 9 engelske trawlere med 16 anløb. Nordafars station er også godt i gang med at blive be- mandet, og man er i gang med klar- gøringen af de forskellige anlæg. Navnlig vandforsyningen af skibene volder dog lidt besvær på grund af den vedholdende frost. Olietank- stationen er i fuld drift, og syge- huset har fået de første liggende patienter. Vælgermøde i Ivigtut Forleden var der vælgermøde i Ivigtut, hvor kandidat til landsråds- valget, pastor Erling Høegh, Frede- rikshåb, talte. Driftsleder Juhl bød velkommen og udtalte, at Høegh var blevet indbudt til at tale, da han alligevel var i distriktet i anden an- ledning. Erling Høegh rettede en kraftig appel om dansk og grøn- landsk samarbejde, ikke blot som flo- skel men som realitet. Det er nødven- digt at arbejde kraftigt for dette i disse år, først og fremmest gennem en forcering af oplysningsarbejdet, så de millioner, staten yder, ikke skal være smidt ud til ingen nytte. Som eksempel nævnte taleren de gode' huse, som nu bliver bygget, men ingen sørger for at fortælle beboer- ne, hvordan de skal vedligeholde husene eller spare penge op, så de kan indrette hjemmet. Mange nye huse er allerede i forfald, og hvor- dan skal det gå anderledes, når folk aldrig får vejledning. På samme måde er det med både og fiskered- skaber, hvor fiskerne selv burde kunne lave det meste i stedet for at få økonomien undergravet af GTOs tårnhøje priser. Han kritiserede, at oplysning^ er overladt til kulturelle udvalg på fritidsbasis og foreslog oprettelse af stillinger for kultur- konsulenter i snævert samarbejde med en stærkt udbygget radiofoni. Endvidere ønskede Høegh en stats- drevet folkehøjskole med erhverv som hovedfag. Desuden var det hans ønske, at Grønland fik en mere stabil kystfart til reducerede priser, en ud- videlse af kirken, nedsættelse af en befolkningsflytnings-kommission og lønpolitik med indførelse af samme grundløn for grønlændere og danske, men et særligt Grønlands-tillæg til de sidstnævnte. Ingeniør Juhl takkede og gjorde opmærksom på, at både Ivigtut og Grønnedal betaler mange penge til landskassen gennem afgifter, men får ikke noget til gengæld. Om nogle år åbnes Ivigtut måske for tilflytning, og det er da rart for kommunen med en grundfond. I Grønnedal lever landsmænd under primitive forhold, og det er rimeligt, om man der fik andel i fælles midler. Lederen af skibsværftet i Holsteinsborg meddeler, at der i år med snarlig tiltræden ved skibsværftet i Holsteinsborg kan ansættes 2—3 tømrerlærlinge, 1 smedelærling samt 1 kontorlærling med efterskole- eksamen. Endvidere er der på lærlingehjemmet i Holsteinsborg pr. 1. juni i år 3 ledige pladser og pr. 11. september i år yderligere 2 ledige pladser. Ansøgning om optagelse indgives gennem den pågældende kæmner vedlagt dåbsattest og helbredsattest samt oplysning om tidligere be- skæftigelse og anbefalinger m. m. Ansøgninger stiles til lederen af skibsværftet i Holsteinsborg. Landshøvdingen over Grønland. Bådebyggeriet i Egedesminde op]yser) at der i år med øjeblikkelig tiltræden kan ansættes 4 tømrerlærlinge og 2 smedelærlinge. Ansøgning om optagelse indgives gennem den pågældende kæmner vedlagt dåbsattest og helbredsattest samt oplysning om tidligere be- skæftigelse og anbefalinger m. m. Ansøgninger stiles til lederen af bå- debyggeriet i Egedesminde. _ / Landshøvdingen over Grønland. Sisimiune umiatsialiorfik ukiumåna piårtumik sananermut iliniar- tugssanik 2—3-nik, sagfiutut iliniartugssamik atautsimik agdlagfing- milo iliniartugssamik atautsimik efterskolerne iliniarsimassumik pi- niarpoK. Sisimiune iliniartut ig'Uuat ukiumåna 1. junimit inungnut pi- ngasunut inigssaKalisaoK ukiumånalo 11. septemberimit sule mardlung- nut avdlanut inigssaKalisavdlune. piumassut kæmnerimingnut nalunaCrKuneKarput kuisinermik per- Kingnermigdlo agdlagartait tuniut/llugit kisalo sume sulisimanertik pig- dloringnermutdlo agdlagartatik il, il. tuniutisavdlugitaoK. Kinutit Si- simiune umiatsialiorfiup nålagånut ingerdlatineKåsåput. Kaldtdlil-nunåta landslwvdingia. Ausiangne umiatsialiorfik ukiumåna piårtumik sulilersugssanik sisa- manik sanassutut mardlungnigdlo sagfiugssatut iliniartugssarsiorpoK. piumassut kæmnerimingnut nalunaerKuneKarput kuisinermingnut per- Kingnermingnutdlo agdlagartatik tuniutdlugit sumilo sulisimanertik, pigdloringnermut agdlagartat ih il. tuniutisavdlugitaoK. idnutit Au- siangne umiatsialiorfiup nålagånut ingerdlatineKåsåput. Kalåtdlil-nunåta landshøvdingia. En læges advarsel! Syfilis er en kønssygdom helt for- skellig fra gonorrlioe. Gonorrhoe er en sygdom i kønsorganerne og den helbredes let, men syfilis angriber blodet, hvorfra bakterierne slår sig ned i de forskellige organer såsom hjernen, rygmarven, hjertet, knogler- ne, huden, og syfilis kan man sta- dig ikke med sikkerhed helbrede- Og ikke nok med, at man selv får sygdommen: Den kan bringes vide- re til næste slægtled, idet kvinder, der har haft syfilis, føder børn med denne sygdom, selv om de under graviditeten og ved fødslen ikke har nogen synlige sygdomstegn. Ved gonorrhoe er tiden fra smit- te til sygdomsudbrud 3—4 dage, mp- dens den ved syfilis gennemsnitlig er 3 uger, i enkelte tilfælde meget længere. Derfor kan en sømand være blevet smittet med syfilis i et frem- med land, inden han tiltrådte rejse0 til Grønland, for så heroppe at smit- te en grønlænderinde med denne forfærdelige sygdom. Det første tegn på syfilis er et liUc sår eet eller andet sted på kønsde- lene, og det kommer altså hyppig®1 3 uger efter smitten. Men den smit- tede kan udmærket godt smitte en anden, inden han selv eller hun har opdaget såret. Dette sår, som efterhånden lægeS igen, kaldes syfilissygdommens før- ste stadium. 10 uger efter kommer sygdommens andet stadium, der be- står i et ondartet hududslet over he- le kroppen. Dette hududslet er liSe' som såret på kønsdelene meget smitsomt. Udslettet forsvinder ogs0 igen, og nu hengår der fra 2 til 1“ år inden det tredie stadium, og deI kan udmærket godt udbryde, sely om patienten har gennemgået e° langvarig behandling mod sygdom- men. Det er i det tredie stadium, at syg- dommen afslører sin frygtelige ka- rakter. De mennesker, som aldrig har set en sådan patient, kan slet ikke forestille sig, hvor slemt det er. derfor kan en beskrivelse af disse symptomer ikke blive overdrevet; Det tredie stadium kan vise sig P° en del forskellige måder: Der ka° komme alvorlige hjertesygdomme, der medfører døden efter flere år® lidelser. Dybe sår eet eller flere steder på legemet. Disse sår kan ik- ke læges, de bliver større og dybe- re, æder muskler og knogler med. og kan f. eks. æde hele næsen bon- Rygmarven kan blive angrebet, ®. patienten først får stærke smerte1 i lemmerne, som siden bliver lam- mede, så han bliver helt hjælpelØ®' Endvidere kan der komme en uhel- bredelig sindssygdom, der ligeso'0 de andre former for det tredie sta- dium efter kortere eller længere tid og mange lidelser medfører døden- Gonorrhoe er en velkendt sygdo10 i Grønland. Man kender den del® gennem oplysning fra lægernes andres side, dels har mange lmrl den nærmere at kende ved egen er- faring og ved, at den helbredes let' Men meget få grønlændere ved no- get om syfilis, om hvor forfærdelig den er, og hvor vanskeligt det °r at helbrede den. Nu kommer flere og flere dansk0 og udenlandske skibe til grønland- ske havne, og på dem alle uden und- tagelse er der mulighed for, at ee1^ eller flere af besætningsmedlemioer' ne er smittede med syfilis i andr° havne og dermed kan smitte en grød' lænderinde. Der er ingen syfilis på Grønla0 i dag, men måske er det kun et tid®' spørgsmål, hvornår vi har den, da bliver den vanskelig, — mås* umulig at begrænse. Det ville v#1 en stor ulykke for Grønland og grøir lænderne. , Derfor skriver jeg dette, for de unge grønlænderinder, der ?c gerne vil i lag med sømænd på .E, store skibe, skal vide hvilken ris1*4 de løber for sig selv og deres land- mænd. Th. Johansen, læg0. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.