Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 6

ning kan udvalgene udøve ved fore-
drag eller gennem pressen eller gen-
nem den stedlige husmoderforening.
Denne side af sagen forekommer
mig at være overordentlig betyd-
ningsfuld, måske den vigtigste gren
af udvalgenes virksomhed, og derfor
vil jeg gerne benytte lejligheden til
at give udvalgene et par ideer om,
hvordan de kan bære sig ad.
Har De rigtig gennemtænkt, at det
i virkeligheden er husmødrene, som
administrerer langt den største del
af samfundets indtægter? — at hus-
moderen er „indkøbschef i landets
største virksomhed?" Det er imidler-
tid en kendsgerning. En undersøgel-
se som blev foretaget i Danmark i
1950 viste, at 88 pct. af alle husstan-
de blev så godt som alle indkøb fore-
taget af husmoderen — og forholdet
er sikkert nogenlunde det samme
heroppe — eller med andre ord: de
grønlandske husmodre administrerer
i praksis beløb, som svarer til stør-
stedelen af Den kgl. grønlandske
Handels og de private handlendes
udhandling — og hertil må vi yder-
ligere lægge værdien af de produkter
som manden selv skaffer tilveje, og
som anvendes i husholdningen.
Det er ikke noget ringe beløb, og
det er klart for enhver, hvor vigtigt
det må være, at husmødrene forstår
at administrere disse penge fornuf-
tigt. Det danske forbrugerråd har et
slogan, som siger: „Tænk før De
handler". Det er også nemt at gøre
i Danmark, hvor der er mange varer
at vælge imellem, men selvom vare-
forsyningen heroppe er mindre al-
sidig, passer dette slogan alligevel —
man skal tænke, før man handler,
det afgørende for sund økonomi er
ikke så meget en stor indtægt, som en
fornuftig anvendelse af indtægten.
Og man må huske, at det er husmo-
deren, som råder over familiens løse
udgifter. Udgiften til bolig og brænd-
sel ligger fast hos langt de fleste men-
nesker, men udgiften til fødevarer,
klæder, hygiejne og nyanskaffelser
varierer fra husstand til husstand
efter husmoderens omtanke og dyg-
tighed — og navnlig efter hendes
omtanke.
Her kan forbrugerudvalgene gøre
en indsats i samarbejde med hus-
moderforeningerne — for det er ik-
ke nok at forlange af husmoderen,
at hun skal tænke, før hun handler,
hun må også vide, hvordan hun skal
tænke.
For det første hør forbrugerud-
valgene prøve at arrangere kursus
i ganske almindelig, dagligdags øko-
nomi — i anvendelsen af hushold-
ningsbudgetter og husholdningsregn-
skab, og udvalgene hør sørge for ar-
tikler i de lokale blade. Det er vig-
tigt, at det for alvor går op for hus-
mødrene, at man skal planlægge sine
indkøb og samle dem — vigtigt bå-
de fordi det erfaringsmæssigt bety-
der, at husmoderen får husholdnings-
pengene til at række længere selv
i en lille husholdning — og vigtigt
fordi det derigennem kan betyde en
forbedring af samfundets økonomi.
Men forbrugerudvalgene må også
forklare, at planlægning — hus-
holdningsregnskabet og budgettet —
ikke alene er vigtigt i den daglige
økonomi — tværtimod viser plan-
lægningens betydning sig for alvor
ved de periodiske, de større indkøb.
Hvis man vil have ordentligt tøj,
hvis man vil have gode, moderne
køkkenredskaber, hvis man vil have
råd til at anskaffe sig pæne møbler,
— så må der lægges en plan derom
også i det daglige indkøb. Det er
måske rart for børnene, at de kan få
bolcher tit, selv om det nemt bliver
for meget af det gode — men det
kan komme til at betyde, at der ikke
bliver råd til køkkendustyr eller for-
nuftigt tøj.
Endelig må man ikke glemme, at
planlægning og samling af indkøbe-
ne medvirker til at rationalisere vare-
fordelingen og dermed gøre den bil-
ligere — derfor er det ikke alene en
privatsag. Mange små indkøb er for
dyre i emballage og arbejdskraft. —
Husmoderen må huske, at „hun er
hele samfundets indkøbschef". Det
koster ekspedienterne tid hver gang
de rækker en vare over disken. Hvis
man på een gang køber 5 kg sukker
i stedet for at købe et pund sukker
10 gange, har man sparet ekspedien-
ten 9 ekspeditioner — som koster
staten hans løn — og man har spa-
ret 9 poser, som også koster penge
I det lange løb drejer det sig om be-
tydelige summer.
Jeg tror, at forbrugerudvalgene
kan gøre en uvurderlig indsats ved
at redegøre for befolkningen, hvor-
dan en god økonomi afhænger min-
dre af indtægtens størrelse, end af
fornuftig planlægning og af fornuf-
tige valg i indkøbene, således som
jeg lige har skitseret.
Det var een af de måder, hvorpå
forbrugerudvalgene kan hjælpe hus-
mødrene til at tænke, før de handler;
men der er mange andre — en af de
vigtigste er at lære husmodrene noget
mere om de ting, de køber.
Vi tager et eksempel: I general-
taksten findes en varegruppe, der
hedder uldvarer. Her må forbruger-
udvalgene oplyse forbrugerne om, at
uld i vore dage er mange forskellige
ting, at „uld" kan være fremstillet
af mange andre materialer end
„uld", og at det som regel ikke har
noget at gøre med det, som den ukyn-
dige køber forstår ved „uld", nemlig
heluld.
Det var kun et eksempel, og jeg
skal ikke vikle mig ind i flere, for
jeg har ikke megen forstand på de
dele — men blot understrege, at for-
brugerudvalgene bør medvirke til at
udbrede almindelig varekundskab.
Dels er der i årene efter krigen duk-
ket en mængde nye varearter op, dels
dels er de ikke tidligere kendte va-
rer kommet i mange flere sorter, og
husmødrene — som ikke altid kan
regne med vejledning fra den hand-
lende heroppe — kan gøre mange
triste og økonomisk ubehagelige er-
faringer med gale indkøb. Her må
forbrugerudvalgene ved foredrag og
demonstrationer og artikler i blade-
ne sørge for, at husmoderen får en
sådan viden, at hun overhovedet har
nogen mulighed for at kunne tænke,
før hun handler.
Endelig må forbrugerudvalgene
klargøre, at også husmoderens lid ko-
ster penge. Tidligere havde den
grønlandske husmoder tid nok, nu er
forholdene ved at ændre sig. I man-
ge af byerne liar hustruen arbejde
uden for hjemmet, men også iøvrigt
gælder det, at husmoderens tid er
nøjagtig lige så værdifuld som man-
dens, og derfor må husmoderen søge
at tilrettelægge sit arbejde så prak-
tisk som muligt. Her er der navnlig
to forhold, som forbrugerudvalgene
må pege på — indførelsen af gode
redskaber i hjemmene, og spørgsmå-
let om husmoderen skal købe varer-
ne færdige, eller om hun skal tilbe-
rede dem selv.
Nu for det første husholdningsred-
skaberne: Ude i verden gøres der et
meget stort arbejde for at finde frem
til gode og billige arbejdsredskaber
for husmødrene — i Danmark er der
flere laboratorier, som ikke beskteft*"
ger sig med andet. — Det har vi ik'
ke kunnet mærke meget til i Grøn-
land, og det hænger blandt andet
sammen med, at Den kgl. grønland-
ske Handel i sine samlede vareind-
køb altid lægger vægt på at sikre, at
netop de bedste redskaber til fornut-
tige priser bliver indhandlet herop-
pe — Handelen har allerede på for-
hånd draget konsekvenserne af ucl
forskningsarbejde, der er udfo*'*-
Men forbrugerudvalgene kan hjælp6
med, dels ved at give råd og hjselp
til Handelen — navnlig om de sær"
lige forhold, der gør sig gældende
heroppe, dels ved at sørge for, a*
husmødrene bruger de gode redskæ
ber og køber dem med fornuft i det
stigende udvalg.
Dernæst er spørgsmålet om de
'færdiglavede varer: Del koster pen(/e
at købe dem færdigt, men det koster
lid at lave dem selv, og husmoderen
tid er også værdifuld. Jeg skal at
gode grunde ikke prøve på at g*v°
nogen retningslinier for, i hvilket
omfang man bør anvende færdigla-
vede varer, men kun henlede f°r"
brugerudvalgenes opmærksomhed Pa
at der her findes et problem, sont
hør studeres nærmere, og som hus-
modrene skal vejledes i. Det er f°r
eksempel et spørgsmål om hjemru6'
bagning kan betale sig, og derfor
har man da også med fordel kunnet
etablere små „rugbrødsfabrikker
heroppe — også til forsyning af ud-
steder og mindre pladser. .
Det vil ligeledes være et naturlig1
led i forbrugerudvalgenes virksom-
hed at udbrede kendskabet til b°"
tydningen af rigtig ernæring og g°_
hygiejne. Under de former, som 0I"
hvervslivet tidligere havde heropP6’
formede det sig så heldigt, at befolk'
ningens ernæring af de levnedsmid'
ler, som fangerne hjembragte, stort
set indeholdt alle de stoffer, der 61
nødvendige for en sund legemlig ud'
vikling. Efterhånden som de imp°r'
terede levnedsmidler i større og stor'
re omfang indgår i befolkningens er-
næring, kan man imidlertid ikke
længere regne med, at man gennem
den daglige kost får det nødvendig0
tilskud af uundværlige næringsstot-
fer og vitaminer, og navnlig af hen-
syn til børnene er det en uomgæn-
gelig nødvendighed, at man dels sor-
ger for, at et oplysningsarbejde bo-
ver sat i gang på dette felt, dels sør-
ger for, at husmødrene ved kursus
i ernæringskundskab får at vid°>
hvordan de skal bære sig ad med aI
give familien den rigtige kost. Det 61
ikke nok, at maden er rigelig og ve*'
smagende — det skal også være den
rigtige mad.
Her vil staten komme forbrug0*-'
udvalgene til hjælp. En ernærings-
specialist har fornylig været heropP0
'for at undersøge befolkningens kos*
og for at finde ud af, hvordan maI1
ved rigtig udnyttelse af den grøn-
landske proviant kan sammens**10
en god kostplan. Dette materiale °r
i øjeblikket til behandling i Køben-
havn, men resultaterne vil blive stif'
let til forbrugerudvalgenes rådighed’
ligesom det kommer til at danne a*"'
bejdsgrundlag for sundhedsmyndig-
hederne i Grønland, der længe l'a*
været klar over, at der her træng0’
til en energisk indsats. Landslæg01*
anser det for en af sine vigtigste j1*"
bejdsområder, men også de øvrig0
læger må have lov til at regne m°*
forbrugerudvalgenes bistand på det-
te område.
Som jeg sagde før, er der ingen d°,
venter, at forbrugerudvalgene ska
kunne klare hele denne rådgive*** .
virksomhed på egen hånd eller, a.
den skal være i fuld gang allerede
morgen. Det er heller ikke men***'
gen, at forbrugerudvalgene skal s«
te den igang indenfor rammerne ‘
de forudsætninger og virkemidler a
har, og udvalgene løser ikke den 01
(Fortsættes side l*11
ild inenunalt kångikormiut klkutdlunit pissagssauardlutik angalassnt taima pissarmata tamane åssigingmik Kasunåinalivigsu-
migdlo atarKiniarneKartarput. ataraingningniat atariiiniagkatdlo tamåna mingnerångitsumik Kasunarissarpfit. ukuararssuitdle ta-
koriarsigik — åssuapilugtukasiuvdlutik tuluit kångiata arnap nukå prinsesse Margaret ilagsiartoråt KeKertap Trinidadip Indifir-
Kanitup igdloKarfisa pingårnerssanut Port of Spainimut pingmat.
Ikke til at stå for. De offentlige modtagelser, der finder sted, når fyrstelige personer rejser rundt på officielt besøg, er som regel
stereotype og såre kedelige. De samme former anvendes overalt, de samme høflighedsfrascr udveksles, og for alle parter er det vel
noget af en prøvelse. Et forsonende islæt i modtagelsen er dog de små børn. Se disse henrivende unger, der er iklædt deres stive-
ste puds for at hilse på prinsesse Margaret i Port of Spain, hovedstaden på øen Trinidad i Vestindien.
6