Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.11.1955, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 17.11.1955, Blaðsíða 5
Er der udbredt danskerhad i Grønland? Folketingsmand Frederik Lynges udtalelse om, at danskerhadet er vok- sende i Grønland, har sat sindene i bevægelse. — Farligt blindt at tro på, at de to folketingsmænds udtalelser i Danmark altid dækker be- folkningens opfattelse, og at de er 100 procent rigtige. Augo Lynge Det er ikke nogen hemmelighed, at der kan opstå modsætningsfor- hold mellem grønlændere og dan- skere i det daglige samarbejde i Grønland, og at der stadig er for- hold — lønningsmæssigt og på an- den måde -— som kan nære dette modsætningsforhold. Det er i almin- delighed ting, man i hvert fald her- oppe kan tale frit ud om, og også gør det, på møder og ikke mindst igennem indlæg i de lokale blade. At disse gnidninger, der må og skal opstå mellem folk, der trods landmandsskabet er af forskellig race, med forskellig tankegang og indstilling overfor mange forhold, skulle have udviklet sig til, at „hadet til danskerne vokser“ er derimod no- get nyt. Udtalelsen er fremsat af Nordgrønlands repræsentant i folke- tinget, Frederik Lynge, der ved et møde i København i følge dagbladet „Information“s referat bl. a. sagde fklgende: „Vi, der rejser i Grønland, mær- ker, at danskerhadet desværre vokser. Vi kan tage befolknings- flytningerne. Folk i Grønland rea- gerer stærkt, når der anvendes tvang for at få dem til at flytte fra deres udsted eller boplads. De vil ikke finde sig i at blive flyttet rundt med efter ordre fra myndig- hederne. Pakker, der kommer til Danmark fra Grønland, når frem med en uges forsinkelse og har været åbnet og efterset. Hvad skal det til? Ofte er madvarer ødelagt, inden de når frem. Der er mange ting, vi kan drøfte her i forenin- gen". Efter at radioavisen bragte dette citat, modtog redaktionen mange indlæg, hvoraf vi her bringer et ud- drag: Hvorfor behandles dansker- ne BEDRE? Kommunalbestyrelsesformand, tid- iigere landsrådsmedlem Knud Olsen, Holsteinsborg, skriver: — Frederik Hynges udtalelser svarer udmærket Hl grønlændernes følelser. Når man Har sit arbejde blandt almindelige lnenncsker, som ikke nyder samme Hehaiulling som danske, hører man Hver dag, hvorfor mon kun de dan- ske skulle få god behandling. En Srønlænder, som har fået samme be- handling som de danske, mærker ikke noget til dette mere. På mange måder kan man ikke benægte, at mange grønlændere er i besiddelse af had mod danskerne, og man er tilbøjelig til at mene, at hadet efter- hånden vil fremkomme tydeligere, så længe ligeretten misbruges. Fra Johannes Olsen, Holsteinsborg, har vi modtaget: -— Selv om vi ikke ønsker at hade danskerne, kan vi dog sige følgende: — En grønlænder, der i sit eget land er ganske tilfreds, kan vi ikke finde i dag — når vi undtager dem, der er blevet hjulpet af myndighederne. Vi er ganske vist et dansk amt nu, men vi ser endnu den dag i dag, f. eks. på vore arbejds- pladser, at grønlænderen er fuld- stændig adskilt i forhold til sin dan- ske arbejdskammerat. INTET DANSKERHAD, SIGER MATHIAS STORCH Fra tidligere viceprovst Mathias Storch har vi modtaget: „Der findes intet danskerhad i Nordgrønland. De forsultne tilflytte- re fra Upernaviks distrikt, der er flyttet til de sydligere grønlandske pladser, bor hellere være taknem- melige for gode boliger og offentlig hjælp, som de ikke har kunnet få på deres tidligere bopladser". Radioavisens korrespondent skri- ver: — Flere grønlændere i Egedes- minde protesterer mod Frederik Lynges ubegrundede udtalelser om uviljen mod Danmark og beklager, at en sådan kan komme fra Nord- grønlands eneste repræsentant i fol- ketinget. Radioavisens medarbejder i Ja- kobshavn: — I Jakobshavn spørges mellem grønlændere og danskere om grunden til Frederik Lynges udta- lelser. Man fristes til at spørge, om udtalelsen skyldes Frederik Lynges egne forventninger om virkningen af hans rejser langs kysten. YNGRE DANSKERE ER SKYLD 1 DET VOKSENDE HAD — Fhv. landsrådsmedlem, udstedsbe- - styrer Hendrik Olsen, Prøven: „Efter erfaring skal jeg udtale, at de folk som ikke alene elsker at ind- ynde sig hos andre, og som navnlig taler ikke alene med danskere, men også med grønlændere, ikke kan modsætte sig Frederik Lynges ud- talelse om det voksende danskerhad. En del af dette had skyldes de yngre danskere, som kun tænker på sig selv og vil indynde sig hos deres overordnede, og som er blevet ansat i en overordnet stilling. Nogle af dem overskrider deres myndighed over for grønlænderne, idet de kræ- ver for meget af dem. Ingen vil be- nægte det, selv myndighederne kan ikke modsige det, ligesom vi tit hø- rer om de hvide folks herskertrang også andre steder. Man søger at hol- de den skjult i Grønland. Derfor må grønlandsk kritik tages i betragt- ning." JEG PROTESTERER PÅ DET KRAFTIGSTE Fiskerileder P. Egede skriver: „Den 3. november i år fortalte ra- dioen, at hr. folketingsmand Frede- rik Lynge havde udtalt, at uviljen mod Danmark voksede i Grønland. Dette vakte ikke så lidt røre og op- sigt blandt danske og grønlændere. Jeg selv studsede over udtalelsen, idet jeg så sent som i september må- ned talte med hr. Frederik Lynge om den bitterhed, der var ved at op- stå hos folk langs den lange grøn- landske kyst. Da forstod jeg den- gang, at både hr. Frederik Lynge og jeg var enige i, at der fandtes en vis bitterhed hos folk, men at der absolut ikke fandtes uvilje eller had blandt den grønlandske befolkning. Had er et grimt og splittende ord og betyder i det danske sprog stærk uvilje og vrede, der ikke kan mis- lorstas af folk som Frederik Lynge og hans lige, der er så godt inde i det danske sprog. Derfor er det ned- slående at høre, at den opfattelse er opstået hos en mand, som repræsen- terer hele den nordlige valgkreds. — Imidlertid har jeg det meste af som- meren, ligesom de forrige somre, be- rejst en lang strækning af hr. Frede- rik Lynges valgkreds og det meste af sydkredsen, og ikke een stemme ytrede sig i den retning. Det er ikke gætteri, fordi jeg før i tiden og i sommer har drøftet netop det emne med så mange folk, både i nord og syd. Ikke alene nogle danske heroppe, men også så mange i Danmark har spurgt mig, om det virkelig var til- fældet, at der var opstået danskerhad Isbanken udfo1' Jakobshavn. — Ilulissane iiuiiarssu»- O

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.