Atuagagdliutit - 17.11.1955, Blaðsíða 11

r
mMååmmmm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Vvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan,
Julianeh&b: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederiks håb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen, Fiskenæsset: Pastor Efraim
Josefsen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kabjevscy, kredsdommer Peter Da-
lager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Nhngine sinerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
_________________________________________________
oxauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet ——
a akilerårutinik akilissartut peKati-
gigfiata nautsorssorpå nålagauvfik
ukiumut 30 mili. kr.-nik Kalåtdlit-
nunåmiunut 25,000-inut akilissartoK,
tåssa kalåtdlimut atautsimut 1500 kr.-
ngajait. peKatigit avisiat ima agdlag-
Pok: — kisiåne kukuvoK isumaicåsav-
dlune aningaussat tamåko kalåtdli-
norpiaK atorneKartartut. kalåtdlit
inussausiat Danmarkime inussautsi-
mut åssersuneKarKajarsinåungilaK.
aningaussat angnerussumik mingne-
russumigdlunit nålagkersuinerme tå-
martarput, silåinarigsainigssardlo pi-
ssariaKarpoK -— taimåingigpat kalåt-
dlit narrausimaleKinagavtigik tåuku-
alo uvagut narrausimaleKinangma-
tigut.
★
Skatteborgerforeningens blad har
regnet ud, at staten betaler 30 mili.
kr. om året til de 25.000 mennesker,
der bor i Grønland. Det bliver knapt
1500 kroner pr. grønlænder, men det
er forkert at tro, at disse penge går
direkte til grønlændernes underhold,
skriver bladet. Deres levestandard
kan langtfra sammenlignes med stan-
darden i Danmark. Pengene forsvin-
der mere og mere i administration,
og frisk udluftning er nødvendig —
ellers bliver vi sure på grønlænder-
ne og de på os, slutter artiklen.
*
Forstander Frede Terkelsen fra
Danebod højskole på Als siger i et
foredrag om 7 ugers studierejse i
Grønland, at Grønlands oprindelige
kultur ikke må sættes overstyr. Efter
lians mening er der for megen fart
i udviklingen. Han tror, det er for-
kert, at man tilstræber, at grønlæn-
derne i en fart skal tilegne sig den
vesterlandske kultur.
Vi skal ikke tænke på, hvad vi
kan tjene på Grønland, men på, hvad
vi kan gøre for grønlænderne. Vi
skal fortsætte forsøgsarbejdet, be-
kæmpe de smitsomme sygdomme og
dæmme op for faren ved frit spiri-
tussalg.
*
„Socialdemokraten" skriver i en
ledende artikel, at når man tager i
betragtning, hvilken vigtig rolle, ra-
dioen spiller i vort lille tætbyggede
samfund, er det indlysende, hvilken
værdi den må have i det tyndt be-
folkede Grønland.
Alene i et spørgsmål som undervis-
ning af børnene vil radioen få uvur-
derlig betydning, og Grønlands
landsråd har peget på, hvilken be-
tydning det også kan have for den
voksne befolkning. Ikke kun i Grøn-
land, men også herhjemme, skriver
bladet, vil beslutningen om bevillin-
gen blive hilst med tilfredshed og
glæde.
*
I en artikel i dag skriver „Kriste-
ligt Dagblad" bl. a.: — Gad os blive
fri for snakken om den danske ind-
Sals på Grønland som en slags vel-
^.dig handling, som vi yder allernå-
digst, og som det er grønlændernes
pligt at hilse med taktfaste takke-
demonstrationer. Grønland er i dag
—• kort og godt — en forpligtelse
for det danske samfund, fordi Grøn-
land er en del af riget. Alle andre
opfattelser smager af en nedladen-
hed, der gør et ilde indtryk herhjem-
me og navnlig på Grønland.
*
Dagbladet „Demokraten", Århus,
skriver bl. a.: — Det var en betyd-
ningsfuld beslutning, finansudvalget
traf, da det gav tilslutning til mini-
ster Kjærbøls forslag om at udbygge
den grønlandske radiofoni. Det er
vist den første bevilling, minister
Kjærbøl som minister for Grønland
har anmodet udvalget om, og det vi-
ser, hvor stor vægt han lægger på at
få spørgsmålet løst. Grønland er in-
de i en rivende udvikling. Befolk-
ningen må forstå, hvad der foregår,
og få den til at leve direkte med
i det nye og til efterhånden selv at
overtage ledelsen af udviklingen. Her
er radioen vist den eneste mulighed,
man har for at komme i virkelig kon-
takt med i alt fald en stor del af be-
folkningen. Skulle der være nogen,
som mener, at det er for meget af
det gode, at Kjærbøl nu for anden
gang i år agter sig til Grønland, ja,
så er de inde på et blindspor.
*
„Kristeligt Dagblad" skriver, at
ministerens påtænkte rejse fortjener
taknemlig opmærksomhed. Grønland
har længe haft brug for mere end de
sjældne fine besøg, hvor røde løbe-
re er ude, og hvor triumftogets rute
er kantet af nymalede facader. Grøn-
lænderne bør først og fremmest op-
fatte ministerens besøg som udtryk
for, at adskillelsen af administratio-
nen fra statsministeriet betyder øget
effektivitet.
*
„Kristeligt Dagblad" har bragt en
ledende artikel under overskriften
„Frem for åbent tæppe" og gennem-
går kritik fra grønlandsk side. Bla-
det skriver bl. a.: — En anden ting
er så, at fejltagelserne ikke vil kun-
ne undgås i et så stort projekt, som
det grønlandske, men for at få fejl-
tagelsernes antal begrænset og de be-
gåede fejltagelser korrigeret, er et
åbent samarbejde mellem grønlæn-
dere og administration en nødven-
dighed. Mukkeri i krogene fører ik-
ke til åbent samarbejde, og fortielse
af kritikkens eksistens får ikke muk-
keriet til at forstumme. Derfor bør
den grønlandske kritik tages i be-
tragtning.
På Krabbesholm sanatorium ved
Skive er der ubrudt mæslinger blandt
de grønlandske patienter. Cirka 30
er angrebet af sygdommen. Epidemi-
en opstod, da en grønlænderinde
kom til sanatoriet med smitten fra
Grønland. Hun blev straks fjernet
fra de andre patienter, men smitten
havde da bredt sig- Alle grønlændere
på sanatoriet, der ikke tidligere har
haft mæslinger, vil uden tvivl blive
smittet.
aperKutit akissutitdlo — Spørgsmål og svar
aperKulit
1. nunarput Danmarkimut am-
tingorérsoK sok landshøvdinge amt-
mandimik taiguteKalingila?
2. „Atuagagdliutit" atuagagdliutåi-
naujungnaerdlutik taima taigorneKar-
tuåsagpat? arKat nalerKukungnaer-
POK.
3. angatdlatit arKisa agdlagsima-
ssut saniånlkajugpoK „København",
åssersutigalugo taisinauvarput „Sø-
kongen, København", taimatut ag-
dlangnere ipingnarput. sordlo ajungi-
nerusagaluartoK imåikunik: „Sokon-
gen, Julianehåb", imatutdlo „H. ,T.
Rink, Godthåb" — tåssa igdloKar-
fingme sume pigineKarnera nalunaer-
simavdlune. „Søkongen“ime Ivøben-
havnimlngilaK K’aKortumipordle,
åmalo „H. J. Rink" Københavni-
mingilaK, Nungmipordle.
pujortuléraK avdlamit tikiutoK
apei'KutigineKarajugtarpoK: „suvme-
åsit pujortulérå?" tauva sujunersu-
tivtut agdlagsimassaraluarpata påsi-
lertorneic ajornarungnåisagaluarput.
D. Jensen, K’aKortok.
akissulit:
1. tåssa Kalåtdlit-nunåt am-
tiungingmat. Danmarkip amté in-
den rigsministerieKarfingmut atåput,
Kalåtdlit-nunåtdle nalunéruterérsu-
lut nangmineK ingmikut ministerie-
Kardlune taimåituåsagunardlunilo pi-
orsaineK atagatdlartitdlugo. . piorsai-
neit ukiorpålugssuit Kångiunerisigut
nåmagsigpat imaKa Kalåtdlit-nunåt
indenrigsministeriemut atassumik
amtingorumårpoK, landshøvdingilo
Kularnångitsumik amtmandimik tai-
gu teKalerumårdlune.
2. sujugdlermik atuagagssiap ukiu-
ne untrilingajangne atasimassup tai-
matutdlo ateitardlune nalungisaussup
arka avdlångortineKarneic ajorpoK.
åipagssånik araa sule erKortumik
igdlersoriarfigssaKarpoiv, tåssa Atua-
gagdliutit sarKumersineKartarnerat
tunincKartarnerånit akisunerujugssu-
juarmat.
3. umiarssuit angatdlatitdlo agdla-
garserneKartarfiånik Kalåldlit-nunå-
nc penartinago angatdlatit Køben-
havn ime agdlagarsertuaratdlariaKar-
put. taima itumik peKalernigssaK
sulissutigineivarpoK, piviussungoriar-
patdlo Kalåtdlit-nunåne angatdlatit
agdlagartait avdlångorumårsimåput.
åraigss.
Spørgsmål:
1. Vort land er nu et amt i Dan-
mark. Hvorfor kalder man da ikke
landshøvdingen for amtmand?
2- ,Dcn lid er forbi, da „Atuagag-
dlnitit med rette kan forsvare sin
titel. Vil man beholde titlen? Den
passer ikke mere?
i c f „* *v»ueniiavn .
empel: „Søkongen, København*'
er ikke godt. Det ville have været
mere passende, dersom der stod
„Søkongen. Julianehåb", „H. J. Rink,
Godthåb". På den måde angiver man,
hvilken by, båden tilhører. „Søkon-
gen" ligger jo ikke i København,
men i Julianehåb, og „H. J. Rink"
har Godthåb som station.
Når en fremmed båd kommer, plej-
er man at spørge, hvem der mon ejer
den. Ovenstående forslag vil med det
samme fortælle folk, hvilken by bå-
den kommer fra.
D. Jensen, Julianehåb.
Svar:
1. Fordi Grønland ikke er noget amt.
De danske amter er henlagt under in-
denrigsministeriet, medens Gronland
som bekendt har sit eget ministeri-
um og sikkert vil vedblive at have
det, så længe opbygningen står på.
Når opbygningen om en årrække er
afsluttet, vil der muligvis ske det,
at Grønland bliver et amt under in-
denrigsministeriet, og landshøvdin-
gen vil da sikkert skifte titel til amt-
mand.
2. For det første ændrer man ikke
titlen på et blad, der har eksisteret
i næsten hundrede år og kendes un-
der dette navn. For det andet kan
titlen stadig med rette forsvares, idet
det koster adskilligt mere at frem-
stille „Atuagagdliutit" end bladet
sælges for.
3. Så længe der ikke findes noget
skibsregister i Grønland, må skibene
indregistreres i Kobenhavn. Opret-
telsen af et sådant skibsregister er
under forberedelse, og formentlig vil
hjemstedsbetegnelsen på de grøn-
landske både blive ændret, når skibs-
registret er en kendsgerning.
Red.
SO Ions ivigkat Kalåldlit-nunåta
kujatånut.
„Annete S“ip sujugdlermérneragut
„Disko“vdlo arfineK-pingajugssånér-
neragut ivigkat 88 tons Kujatåne sa-
vautilingnut nagsiuneicåsåput, „An-
nette S“ip usine Narssamut nioråsa-
vai, tåssångalo ingerdlaterKingneKå-
savdlutik ilatigut K’agssiarssungmut.
„Disko" K’aKortume usingiåsaoK. i-
vigkat ilait ernlnaK avguåuneKåsåput,
ilaitdle sitdlimatigssångortineKåsav-
dliitik. ivigkanik tikisitsinermut au-
ssaK aussapalåjunera taimalo ivigar-
tarfigdliornera pissutåuput, ivigka-
mgdlo tikisitsinikut 1948—49-misut
ajunårtoKarujugssuarsinaunera pit-
sailiorniarneKarpoK. ivigkat kg-mut
40 øreKåsåput, savautigdlitdle taimåi-
sagpat piumavfigineKardlutik akeKå-
ngitsumik usingiaeKatåusassut ivig-
katdlo nangmingnérdlutik agssartusa-
gait. tamatuina saniatigut landskasse
nålagauvfigdlo tapissuteKarérput kg-
mut 5 øremilc tapIssuteKarniaramik.
savautigdlit ilåtigortumilc agssartutig-
ssanik ikiorserniarneKarput.
11