Atuagagdliutit - 17.11.1955, Blaðsíða 8

nangminen nuerssauvdlune
akikineruvoK.
tujåluk åmukåinartoK motérneK, patentstrik-
ningimik (ivssusungordlugo nuerssagkamik)
nutdmik nuerssagaK. anglssusia: nr. 40 —
nr. 42 (nr. 44-lo).
atortugssai: Zenityarn Korsuit Kilcrtat GO-t
imalunlt Mammiyarn.
nuerssautit nr. 21/*.
åtatit Kulingiluat.
tunugsså: 110—118—(126)-nik autdlartit-
sigit 8 cm-migdlo takissusilingmik manig-
sirinarmik nuerssaivdlutit. tauva patent-
strikningimik nuerssaleruk: silåmukåic atau-
seK, ilungmukåK atauseK, silåmukåt tamar-
mik silåmukåp sujuliatigut (nuerssautip su-
jugdliup Kilariarneratigut tapertaliaringor-
dlugo) KilariarneKåsaoK, taimailioruvit nu-
erssagkat ivssusungortisagagvko. 42 cm-mik
takissuseKalerpat unigssånut ungerneKåsaoic:
nr. 40-mik angissuseKarpat sujugdlermik 4-
nik tugdliane 2-nik kingugdlermigdlo 1-inik.
nr. 42-figpat 4-nik, 2-nik 1-imigdlo). (nr. 44-
dgpat 4-nik, 2-nik, 2-nik 1-imigdlo). Kti-
mulnaK nuerssaruk G2 cm-inik takissuseica-
lernigsså tikitdlugo tuvigssailo inårdlugit:
nr. 40-mut: 4-kCitårdlugit G-eriardlutit. 42-
mut: 5-kCitårdlugit 6-eriardlutit (44-mut: 8-
nik, 5-kOtårdlugitdlo 6-eriardlutit). Kilariar-
nerit 76-ingorpala — 78-ingorpata — (80-
ingorpatalo) sivnere Kilariarnerit 28-t —
30-t (32-t) atautsikut inårneKåsåput tuvllo
inårdlugit.
sågsså talerpigdleK: 60-inik — G6-inik —
(72-inigdlo) autdlartitsigit 8 cm-imigdlo ma-
nigsuinarmik nuerssaivdlutit, patentstrik-
ningimik nuerssaleruk. nuerssagkat 12 cm-
inik takissuseKalerpat kaussarfigssai sana-
neKåsåput: såvaningånit Kilariarnerit 34-t
— 38-t — (42-t) nuerssåkit, tåukualo ute-
Kåtårdlugit 17 cm-mik takissuseKalernera ti-
kitdlugo nåtitartumut nuikit, sivnerilo 2G-t
— 28-t — (30-tdlo) tåussumatut nuerssar-
dlugit. tamaisa nuerssåumut nuiorariardlu-
git 42 cm-imik takissuseKalernigsså tikitdlu-
go nuerssåsavatit unigssåJo autdlartitdlugo:
maminganit sujugdlermik sisamanik inårse-
riardlutit tugdline 3-nik — 2-nik — 1-imig-
dlo mardloriardlutit. nr. 42-mut: 4-nik —
3-nik — 2-nigdlo mardloriardlutit. (nr. 44-
mut: 6-inik — 3-nik — 2-nigdlo mardloriar-
dlutit — åma 1-imik mardloriardlutit). kCi-
muinaK nuerssaruk atånit 56 cm-imik taki-
ssuseKalernigsså tikitdlugo. nuilagssånut så-
vaningånit inårsigit: 4-nik — 3-nik — 2-
nigdlo pingasoriardlutit — 1-imigdlo mar-
dloriardlutit. nr. 42-mut: 4-nik — 3-nik —
2-nigdlo sisamariardlutit — 1-imigdlo. (nr.
44: 4-nik — 3-nik — 2-nigdlo arfinileriar-
dlutit). tauva tuvigssåta inårnigsså: 4-nik
— 6-inigdlo tatdlimariardlutit. nr. 42-mut:
7- inik — G-inigdlo 5-eriardlutit. (nr. 44:
8- nik — G-inigdlo tatdlimariardlutit).
sågsså såmerdleK: talerperdlertut ing-
mingnut såtitdlugit nuerssarneKåsaoK.
taligsså: 80-inik autdlartitsigit manigsui-
narmigdlo 8 cm-imik takissusilingmik nuer-
ssaivdlutit. tauva patentstrikningimik aut-
dlartitsigit. taligsså 24 cm-imik takissuseica-1-
lerpat nuerssautit Kuligssåt tamaisa igdlug-
tut atautsimik ilassåsåput Kilariarnerit 104-
ngornerat tikitdlugo. taligsså 42 — 43 —
(44) cm-imik takissuseKalerpat ilångartili-
savat: nuressåume sujugdlerme 6-inik åi-
påne 2-nik, pingajuåne sisamånilo 2-nik.
tauva autdlaricautåne naggatånilo atautsi-
mik ilångartalisavatit nuerssaut atauseK av-
dlortardlugo 82-ingornerat tikitdlugo, tugdlé
autdlaricautåne naggatånilo .nuerssautit sisa-
magssåne atautsimik 56-ingornerat tikitdlu-
go, tauvalo autdlarKautåne naggatånilo nuer-
ssaut atauseK avdlortardlugo atautsimik 28-
ngornerat tikitdlugo. autdlaricautåne mar-
dlungnik sisamariardlutit inårsissarit, siv-
nerilo atautsikut inårdlugit. taliata igdlug
sså ingmingnut sågtitdlugit åmatut nuer-
ssarneKåsaoK.
såvata talerpigdlip sinigsså: 28-nik aut-
dlartitsigit, nuerssautitdlo Kulit manigsui-
narmik nuerssardlugit, tauva åtaserfigsså
sananeKåsaoK: silåmukåt 7-t, 3-t inåkit, si-
låmukåt 8-t, 3-t inåkit, silåmukåt 7-t. nuer-
ssautip tugdliane inåglcavit nalaisigut nutå-
nik autdlartitsisautit. åtaserfit katitdlutilc
9- uput alcornilo nuerssautit 24-åsåput. åta-
serfit 8-t inerpata nuerssautit 16-t nuerssa-
riardlugit tauva Kilariarnerit 14-t sujugdlit
inårneKåsåput, sivnerilo nåtitartumut nftg-
dlugit. såvata såmerdliup sinigsså Cunatut
åtaserfilinginardlugo nuerssarneKåsaoK.
kaussarfia: 50-inik autdlartitsigit manig-
suinarmigdlo 22 cm-imik takissusilingmik
nuerssaeriardlutit inåruk.
kaussarfisa sinigssa.it: kaussarfigssåta si-
nåtigut Kilariarnerit 52-t nuioråkit teKer-
Kuine igdlugtut timitånut Kilariarnernik mar-
dlungnik nuissivdlutit. nuerssautitdlo 21-t
manigsuinarmik nuerssariardlugit inåruk.
tåssa Kagdligssaic. atdligssamut Kilariarnerit
48-t nuiorariardlugit nuerssautit 9-t manig-
suinarmik nuerssariardlugit inåruk. tuvé
katitikit såvisalo sinigssai nuilåta lcigdli-
nganingånit åmut merssåtdlugit 4 cm pinago
Kugdlugfigsså. nuilåne 115 — 115 — (129-t)
To danske læger på krigsstien efter
lynvisit i Grønland
Endnu et par eksempler på, hvorfor sommermænd er Grøn-
lands skræk
Sommermænd er Grønlands skræk.
Der har været mængder af dem i de
sidste 4—5 år, og de er såmænd
i og for sig velkomne, når de kom-
mer — de bliver modtaget og bevær-
tet pænt, livor de kommer frem, så-
dan som det er skik i Grønland, at
man sætter det bedste på bordet, når
man får gæster. Men de er alligevel
Grønlands skræk, fordi så mange af
dem efter at have sejlet i 3 uger og
været i land i otte dage, er blevet
så kloge, at de absolut skal skrive
læserindlæg og lade sig interviewe,
når de kommer hjem. Og så kan man
bl. a. komme ud for at se den gæst-
frihed, der er blevet vist disse men-
nesker, blive udlagt på den måde, at
der ædes og drikkes og leves flot i
Grønland —• og ting der er meget
værre.
Nu har f. eks. to medlemmer af
den ellers velestimerede danske læ-
gestand været i Grønland som skibs-
læger og bagefter sagt noget. Det er
kredslæge Sv. Hasle, Holstebro, og
læge Otto Rasmussen, Sorø. Sidst-
nævnte bar endda boldt foredrag
med lysbilleder. Det er interessante
ting, de to læger har fået ud af deres
Grønlandsrejse. Kredslæge Sv. Hasle
siger således bl. a. til „Amtsbladet"
i Holstebro: „Hovedindtrykket af en
fem ugers rejse, jeg har foretaget i
Grønland, er, at det er et land, del-
er inde i en rivende udvikling. Dette
har bl. a. givet sig udslag i, at man
har bygget hospitaler, som er lagt
mere moderne, end de danske. Det
lyder egentlig besynderligt, men ik-
ke desto mindre er det en kendsger-
ning. I Grønland har man de mest
hypermoderne instrumenter, og de-
res bospitalsbygninger ligner ikke
vore store „kaserner" her i Dan-
mark. De er nemlig bygget i een eta-
ges højde...
Selv sådan en ting som vejanlæg,
bygges der meget af. Trafikken på
Grønland er i de år nemlig blevet
meget stor".
„DRUKKENSKAB OG KØNSSYG-
DOMME"
Af læge Otto Rasmussens foredrag
nuioråkit nåtitartumut nuissatit ilångutdlu-
git, nianigsuinarmigdlo nuerssaivdlutit. nu-
erssautit arfiniligssåne ima ungisavat: Kila-
riarnerit 14-t nuerssåkit, (mardluk atautsi-
kut, silåmukåtdlo 12-t), ungalåsigaK uteicå-
taruk nuerssautdlo ima nåvdlugo: mardluk
atautsikut silåmukåt 14-t. nuerssautip 8-
gssane åtaserfiliåsautit: Kilariarnerit sisa-
^. n nuerss&kit, pingasut inåkit, nuerssau-
tivdlo tugdliane nutanik autdlartitsivdlutit.
nuerssautit 10-gssåne silåmukåt 14-t, (mar-
dluk atautsikut, silåmukåt 11-t) ungalåsigaK
nangeKåtåruk, nuerssautdlo inårdlugo: 2-t
atautsikut, silåmukåt 10-t), ungalfisigaic na-
ngeKåtåruk inårdlugulo atautsikut mardluk,
silåmukåt 13-t. nuerssautip 18-gssåne Kila-
riarnerit ilårtulisåput: silåmukåt 13-t (ataut-
s,niik ilajuk, silåmukåtdlo 10-t), ungalCisi-
gan nangeKåtåruk nuerssautdlo nåvdlugo
atautsimik ilariardlugo 13-t silåmuinardlu-
g!t. nuerssautip 22-gssåne: silåmukåt 14-t,
(atautsimik ilaiuk, silåmukåt 11-t) ungalå-
s*gaK nangeicåtaruk, nåvdlugulo atautsimik
ilariardlugo, silåmulcånik 14-inik. nuerssau-
tip 24-gssåne åtaserfiliusautit. nuerssautip
•^p'gssåne: silåmukåt 14-t (atautsimik ilajuk,
Spåmukåt 12-t), nålerugko atautsimik ila-
riardlugo silåmukåt 14-t. nuerssautit tatdli-
mat nuerssariardlugit inåruk.
katiternigsså: manigsåumik kissarpatdlå-
ngitsumik ånoråminermik isugutassimiik
tUgfilerdlutit naKiguk. sanerai katerKåriar-
dlugit taligssai ikutikit. sinai tamaisa ilung-
Piut peKeriardlugit Kugdlåkit, åtaserfilo røer-
ssoriardlugit åtasersordlugo.
Sønderborgime nuerssagagssalian
i Sorø skal vi citere følgende efter
referatet i „Holbæk Amtsavis":
„I den sidste menneskealder bar
man set utallige film og billede'r fra
Grønland. Desværre har alt for man-
ge af disse billeder været taget „for
lilfallet", friseret og pyntet, så de
passede til idylliske beretninger om
landet i det høje nord. Doktorens
film var, som den var optaget, uden
beskæringer eller udpyntninger. Na-
turen med de blinkende isfjelde, med
bøje mørke fjeldtinder, overdrysset
med snerevler, med hvide „hætter"
og al polarlandskabets herlighed un-
der midnatssolens vidunderlige be-
lysning, prentede sig dybt i ens be-
vidsthed. Det var prægtige filmsbil-
leder. Men de billeder man så ved-
rørende bebyggelsen deroppe, var
ikke alle lige lystelige. Man så, un-
der hvilket rod, de lever, de gamle
jordhytter så meget triste ud. Og så
kom de bræddehytter, som den dan-
ske stat bygger til arbejderne der-
oppe til — 200.000—240.000 kr. pr.
stk. 80.000 kr. pr. hoved har staten
ydet til Grønland siden krigen. —
Man så, hvordan dovenskab og ugi-
delighed præger mange af dem, der
skulle udføre arbejdet deroppe. —
„Hvorfor arbejde, når man af stut
og kommune kan få så megen hjælp
at man kan leve deraf!" Renligheden
står det meget tilbage med. Stinken-
de havkatte og fisk, der er gået i for-
rådnelse, ses allevegne. Nødtørften
forrettes midt i alt det rådne affald
rundt om husene. I Frederikshåb
havde der om søndagen været kon-
firmation. Derfor brugtes mandagen
til at sove ud i, og først om tirsdagen
mødte to mand og tilbød hjælp ved
losningen. Der var stor uvilje mod
alt, hvad der var dansk. Man så kir-
ken om mandagen. Dens gulv var
oversået med tyggegummipapir, med
tomme ølflasker o. s. v. — På et sy-
gehus var der på kort åremål itu-
slået porcelæn for 35.000 kr. Druk-
kenskaben er forfærdelig, og køns-
sygdomme er en svøbe for befolknin-
gen. Tuberkulosen er en frygtelig
plage. Man kan ikke betro en grøn-
lænder i udbygderne en æske piller.
De sluger dem alle på een gang. Der
var et sted ødslet med skolebygnin-
ger til 100 børn i skolepligtig alder.
Flere steder brygges der hjemmela-
vet „brændevin" af de sager, der er
til at få fat i. Ellers drikkes der
frugtvin ud over alle grænser. Man-
ge kuriøse, og man kan sige, sørge-
lige træk, berettede taleren om disse
forhold. — Dér fik man en anden
skildring af Grønland end de sæd-
vanlige idylliske skildringer. Men
hvad man så på filmen bevidnede —
man kan sige desværre —- skildrin-
gens pålidelighed. Doktoren lønne-
des med stærkt bifald, og formanden
takkede for det indblik, taleren hav-
de givet forsamlingen i de grønland-
ske forhold (!). Efter det foredrag
forstår man bedre, at minister ICjær-
bøl vil til Grønland for at se, hvad
de mange penge egentlig går til der-
oppe."
Det er svært at undgå at komme i
konflikt med en hel række af inju-
rieparagrafferne, når man skal ka-
rakterisere navtilig den gang vås og
halve sandheder, som Sorø-lægen har
forlystet de lokale medlemmer af
„Dansk Kvindesamfund" med. Tror
De ikke, læge Rasmussen, at man
ved en hastig gennemgang af Sorø
kunne finde drukkenskab, svineri,
dårlige lejligheder, dovenskab, ugi-
delighed, sløseri med statens og kom-
munens penge og kønssygdomme. —
Selvfølgelig kan man heroppe finde
alt det, doktoren her fortæller om,
men det er lige stærkt nok at se det
blive betegnet som „et indblik
i grønlandske forhold". — Der
findes stadig gamle jordhytter, men
der bygges 300 nye beboelseshuse
om året. Der findes dovne og ugi-
delige mennesker, men der findes
også mange flittige og dygtige. Der
findes snavsede hjem, men der er li-
gesom alt andet af den slags i stærk
tilbagegang — og hvor meget renlig-
hed tror De iøvrigt, der ville være i
Sorø, hvis folk, som de må mange
steder heroppe, skulle hente alt vand
i spande en kilometer eller to borte.
Skoleforholdene er de fleste steder
sådan, at børnene ikke på langt nær
kan rummes i de alt for små og dår-
lige skoler og skolekapeller, men nye
skoler er på vej, og undervisning og
oplysning er den vigtigste bærepille
for Grønlands fremtid. Der drikkes,
men det gør man også i Sorø — her-
oppe er man bare ikke så ked af at
vise en kæfert frem.
Til kredslæge Hasles udtalelser om
de moderne grønlandske sygehuse
er kun at bemærke, at der findes eet
eneste helt moderne sygehus i Grøn-
land, og det er ikke noget sygehus,
men det i sandhed hårdt tiltrængte
tuberkulosesanatorium i Godthåb.
Derudover har kun Upernavik et sy-
gehus, der kan dække behovet og
opfylde de krav, man må stille til et
sygehus — resten er gamle, over-
fyldte og kassable, næsten uden und-
tagelse — som det har været fremhæ-
vet gang på gang.
Netop to læger, hvis ord man plej-
er at tillægge en vis vægt, skulle af-
holde sig fra den slags ting. Og alle
andre sommermænd med, for den
sags skyld. De aner ikke, hvor det
gør skade i forholdet mellem grøn-
lændere og danskere, og hvor me-
get det skader det arbejde, der gøres,
for at få gennemført menneskevær-
dige kår for befolkningen i denne
del af Danmark. pb.
22-årig omkommet
i kaj ak
Ved Ikerasak i Umanak-fjorden ul
en 22-årig fanger, Peter Janussc»>
omkommet i kajak. Han var i stl^c
vejr taget ud for al fiske samme11
med faderen, og lidt uder. for l^e'
rasak var de skiltes og kommet Pa
hver sin side af en ø, hvor fadere11
ikke kunne høre hans nødråb; Ind
i Ikerasak havde man hørt nødråb1;
ne, men inden man kunne nå ud
stedet, var han gået ned, og selv o
han kort efter blev fundet, og d
blev foretaget ihærdige oplivning
forsøg, var det ikke muligt at red
den unge fangers liv. Det skøn11'!
at han er kæntret, da han ville 8‘ ,
land, og da han havde meget tøj
at det har trukket ham ned, da 1
blev vådt.
Peter Janussen var ugift-
skildres som en dygtig og flittig j
ger, der var vellidt af alle, og l! ise
ken har vakt den dybeste nicdf01
med hans forældre.
8