Atuagagdliutit - 17.11.1955, Blaðsíða 10

inutigssarsiutiniit tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngutagssial pingårtumik nailisagkat, Kupernermut ånga
tigussarusungnaKaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
K’asigiånguane oktobere sårugdlig-
tigut ukiorpagssuarne aitsåt taima
ajortigisimavoK. 140 tonsit migssåine
tunineKarput sårugdlérfik tamåker-
dlugo. rejerniarneK oktoberip 1-ata
migssåne unigtaraluartoK sule ingcr-
dlavoK pissaKardluarfiuvdlune. okto-
berime Kivdlertussiat 35.000-iuput
igalåminiliatdlo 40.000-iuvdlutik.
Uulissane sårugdlit Kaleragdlitdlo
pjssaorKalårsimaKaut, puissitdle pi-
ssåtdlagtårtuardlutik. niuvertoruse-
Karfine avangnardlerne miternik pi-
ssaKangåtsiartarput. ukiaK issangiar-
nermit imeKarniarnermut ajornartor-
siutausimavoK. Kingmit upangniku-
lårsimåput taimåitumigdlo Kingmit
tOKorarneKartut ardlaKardlutik, Kåu-
måmutdlo nalunaerutine oKautigisi-
mavåt ilungersornerussumik pitsai-
liuinigssaK kigsautiginartoK. åtuar-
figtåK atorKårtineisarpoK atulerdlu-
nilo.
K’utdligssane oktobere piniagag-
ssatigut ajorpoK.
Omåname puissimavdluarput nauk
anorerujuk akornutaussaraluartoK.
Upernavingme sapåtit akunerine
pingasune anorerssuakulasimåput
inutigssarsiornermut akornutaussu-
mik, taimåikaluardle eKalugssuit ar-
dlalingne pissaungåtsiarsimåput.
Thuleme oktoberime anorerssuar-
tardlunilo apiniarsimavoK, sikungi-
vigdlunile. puissit pissåtdlagtårput.
KIJAFA
vine pitsak kirsebærvin
J. J. JACOBSENS EFTF.
ODENSE — KØBENHAVN
autdlarnerneKartoK 1841
Grundlagt 1841
Forhandles af: pisiarineKarslnauvoK:
Kaj Narup - Godthåb
aorfit 322-rårtarineKarput, teriang-
nianigdle pissaussoitångilaK.
Angmagssalingme oktobere sårug-
dligtigut pissaKardluarfiungilaK. Kap-
tobinime oktoberip Kiteriiunerane si-
kulerpoK. puissimavdluarput. Dan-
markshavn ime anguteralangmik u-
mingmagsimåput. Daneborgime ok-
tober Kåumat mardlungnik umingmå-
put. teriangniat takuneKartut ikig-
tuinåuput, ukaleKarsimaKaordle a-
KigsseKangåtsiardlunilo.
*
I månedsindberetningen fra Chri-
stianshåb oplyses det, at man i ok-
tober havde det dårligste torskefiske-
ri i mange år. Der blev indhandlet
ca. 140 tons. Rejefiskeriet, der sæd-
vanligvis slutter cirka 1. oktober,
fortsatte i år og var særdeles fint.
Udbyttet i oktober blev 35.000 dåser
og 40.000 glas. Fra Jakobshavn for-
tælles, at torske- og hellefiskeriet
har været meget dårligt, mens sæl-
fangsten var jævn. Ved de nordlige
udsteder har der været en del eder-
fuglefangst. Det milde efterår har
skabt en del vanskeligheder for be-
folkningens vandforsyning. Der har
været flere hundeoverfald og dermed
nedslagtning af hundene, og i må-
nedsindberetningen hedder det, at
mere indgribende foranstaltninger
er ønskelige. Den nye skolebarak er
blevet indviet og er taget i brug. Ved
K’utdligssat var der ingen fangst el-
ler jagt af betydning i oktober. Må-
nedsindberetningen fra Umanak for-
tæller, at sælfangsten var god, selvom
den blev en del hindret af det blæ-
sende vejr. Ved Upernavik blev er-
hvervet stærkt hæmmet på grund af
tre ugers stormfuldt vejr, men trods
dette var hajfiskeriet over middel
flere steder. Månedsrapporten fra
Thule meddeler, at oktober var præ-
get af storm og sne, men der var in-
tet islæg. Sælfangsten var nogenlun-
de, der blev nedlagt 322 hvalrosser,
men ingen ræve. Torskefiskeriet ved
Angmagssalik var i oktober under
normalen. Ved Kaptobin var der is-
læg ved midten af måneden. Sæl-
fangsten var god. Fra Danmarkshavn
fortælles, at der blev skudt en mos-
kustyr. Sidst på måneden konstate-
rede man, at mere end halvdelen af
iDove Bugt ikke var islagt. Ved Dane-
borg skød man to moskusokser i ok-
tober. Der blev kun observeret få ræ-
ve i terrænet, men det vrimler med
harer, og der er en del ryper.
i *
oktobere pivdlugo Narssamit na-
lunaerput puerKortineratigut K’ag-
ssiarssungmut umiartorneK ajornaku-
sorsissoK. puissålugsimåput, sårugdlit
pissarnermigsut iput taimatutdlo u-
katdlit aKigssitdlo itdlutik. kisiåne
imarmiunik tingmiarniarneK pissa-
KarKalarfiuvoK. savårKanik toKorai-
neK aitsåt Kåumåme måna atutume
namagsisangavåt sujornalo toKutat
amerdlaKatingajåinik toicutagssaKa-
runardlutik. neKinik Kivdlertussior-
neK oktoberip auldlarKautåne iner-
poK rejenigdlo aicerdlorterineKaler-
dlune. ukiup taimailinerane pissar-
nermigsut rejet amerdlångitdlat.
Manitsume KérarniarneK namagi-
napajårsimavoK, tunissat katitdlutik
187,499 kg-simagamik. Kangåmiune
sårugdligdluarsimaKaut, avdlanilu-
me. TovKussame kapisigdlit kg-t
nn tritil imininguit tunissåuput. Ma-
nitsume pisiniarfigssaK milingneKar-
Pok, baråke atuarfigssaK inerpoic
ervnguvdlo avicutå nåparsimaving-
inut mérKatdlo perKigsarfiånut tagdli-
neKarsimavdlune atorn eKalerérsu-
mik. oktoberip uvdluisa sujugdlit 14-
it ingerdlaneråne mæslinge Kångiu-
Pok toncussårdlungnermigdlo taorte-
Kardlune.
Sisimiunit nalunaerutigåt taraju-
gagssanik sårugdlérneK oktoberip tat-
dlimåne unigtineKarsimassoK puer-
Kortingmat panersiagssanigdlo sårug-
dlérneK autdlartineKarsimavdlune.
sårugdlingnit tunissat katitdlutik
150 tonsiusimåput. mæslingertut ki-
ngugdlit okt. 9-åne malugineKarput.
taorsigagssarsinikut igdluliat tamar-
mik milingneKarput mardlugdlo
inugssamingnut tuniuneKarérdlutik.
utorKait igdlugssåta silatågut sagdli-
ligkersornera iningajalerpoK.
Ausiangne inuit igdluliortut okto-
berime silamik iluagtitsisimaKaut
issaisårtuarmat. igdlugssat arKaneK-
mardluk inerput. sårugdlingnik tuni-
ssineK akunagpoic oktoberivdlo 9-åne
unigsimavdlune. niviarsiarKanik nu-
kagpiarKanigdlo spejdereKalerpoK.
aftenskole 62-inik iliniartoKardlune
arfineK-mardlungnigdlo iliniagagssa-
Karfiuvdlune autdlartipoK. Maner-
miune aulisartut sisamat Nup ka-
ngerdluanut autdlarput ukiunerane
aulisariardlutik. Akunåme sårug-
dlingnik sule pissaKartåinarput King-
minut neruvkautigssanik ukiumutdlo
perKumautigssanik.
*
I månedsindberetningen fra Nar-
ssaK hedder det bl. a., at frosten har
besvær] iggjort sejladsen til K’ag-
ssiarssuk. Man har fanget en del sæ-
ler, torskefangsten var normal, hare-
og rypejagten var normal, mens sø-
fuglejagten var ringe. Slagtningen af
lam forventede man at slutte først i
denne måned med nogenlunde sam-
me antal slagtedyr som i 1954. Pro-
duktionen af kødkonserves sluttede
1. oktober, hvorefter man påbegynd-
te fremstillingen af rejehermetik. —
Forekomster af rejer er —■ som sæd-
vanligt på denne årstid — ret ringe.
Fra Sukkertoppen fortælles, at ind-
handlingen af havkat har været no-
genlunde tilfredsstillende, nemlig
ialt 187.499 kg. Torskefiskeriet har
været særdeles godt ved Kangåmiut
og iøvrigt også tilfredsstillende an-
dre steder. Ved TovKussaK er der
indhandlet nogle få hundrede kg
skællaks. Med hensyn til byggearbej-
derne er den nye butik lukket, sko-
lebarakken er gjort færdig og hoved-
vandledningens forlængelse til syge-
hus og børnesanatorium er færdig
og i brug. Mæslingeepidemien ophør-
te i løbet af månedens første 14 da-
ge og blev afløst af en anginaepide-
mi. I månedsindberetningen fra Hol-
steinsborg oplyses det, at indhand-
lingen af torsk til saltning standsede
den 5. oktober på grund af en kulde-
periode. Torskeindhandlingen blev
ialt på 150 tons. Det sidste tilfælde
af mæslinger blev. konstateret den 9.
oktober. Alle byggelånshuse er luk-
ket og to huse er afleveret til lån-
tagerne. Alderdomshjemmet er næ-
sten færdigbeklædt udvendigt. Må-
nedsindberetningen fra Egedesminde
fortæller, at det private byggeri nød
godt af det milde vejr i oktober. 12
huse er meldt færdige. Torskeind-
handlingen betegnes som middel.
Indhandlingen standsede den 9. ok-
tober. Der er oprettet et spejderkorps
for piger og drenge. Aftenskoleun-
dervisningen er begyndt med 02 ele-
ver i 7 fag- Fra Manermiut fortælles,
at fire fiskere er taget på vinterfi-
skeri i Godthåbsfjorden. Ved AkunaK
fiskes der stadig en del torsk til hun-
defoder og vinterforråd.
*
ingeniør Clir. Andersen februari-
me Kalåtdlit-nunånukåsaoK aaerdlug-
ssarsioKatigingnit Mestersvigime pi-
ssortagssångortineKarame. Chr. An-
dersen ukiune kingugdlerne Kuline
Bornholmime Rebekkaværkime su-
livfeKarsimavoK augtitagssarsiorner-
milo ingeniøritut iliniarsimavdlune.
ivsaK finansudvalge Mestersvigimu-
karmat angalaKatauvoK. ukiune tat-
dlimane sulissugssatut isumaKatigl-
ssuinik atsiugaKarpoK.
*
Dansk bjegrværksingeniør driftsleder
i Mestersvig
I februar rejste ingeniør Chr. An-
dersen til Grønland, idet han er ble-
vet antaget af det dansk-svensk-ca-
nadiske mineselskab som driftsleder
i Mestersvig. Chr. Andersen har gen-
nem de sidste 10 år været tilknyttet
Rebekkaværket på Bornholm og er
uddannet bjergværksingeniør. For
tre uger siden rejste han til Mesters-
vig sammen med selskabets formand,
Per Kampmann, og vendte tilbage
med finansudvalgets maskine i søn-
dags. Chr. Andersen har kontrakt-
ligt bundet sig for 5 år og skal lede
blyudvindingen, som ventes at be-
gynde i februar.
*
Den engelske mineekspert, dr. J.
R. Dinsdale, er kommet til Køben-
havn fra Grønland, hvor han har fo-
retaget nye undersøgelser ved K’ut-
dligssat. Dinsdale udtaler overfor
radioavisens Københavnsredaktion,
at produktionen i år pr. 31. oktober
vil nå ca. 14.000 tons. I fjor mente
Dinsdale, at der var kul nok ved sel-
ve K’utdligssat til 10 års brydning
med en årlig produktion på 40.000
tons, men kulforekomsterne er rige-
ligere end først antaget, således, at
der i hvert fald er nok til brydning
i 25 år med en årlig produktion af
40.000 tons. Man regner med, at
Grønland vil være selvforsynende
om cirka tre år med 35 til 40.000
tons årligt, men en yderligere mo-
dernisering er nødvendig, ligesom
minen må tilføres flere maskiner og
bedre materiel.
Resultatet af dr. Dinsdales nye un-
dersøgelser må formodes at indgå
i de overvejelser, man for tiden har
med hensyn til K’utdligssats fremtid
og spørgsmålet om fortsat kulbryd-
ning i Grønland.
*
Siden Nordisk Mineselskab udar-
bejdede det overslag, som danner
grundlaget for statens seneste bevil-
linger til blyminen i Mestersvig, er
blypriserne steget med 20 procent.
Hvis udvindingen forløber planmæs-
sigt, skulle de 27% millioner kroner,
som er investeret, kunne afskrives
på 6—7 år. Det er dog tvivlsomt,
hvor længe man efter den tid kan
fortsætte udvindingen, men der er
grund til at håbe på et beskedent
overskud.
UDSENDELSE I GRØNLANDS
RADIO TIL NORSKE FISKERE
Planerne om at bygge en kraftig
sender ved Godthåb har vakt interes-
se i norske fiskerikredse. Man be-
skæftiger sig med muligheden for at
kunne låne senedercn til særlige nor-
ske programmer for fiskerne ved i
Grønland. Der kan muligvis blive ta-
le om enkelte udsendelser i somme-
rens løb i lighed med dem, Grønlands
radio bragte i eftersommeren — alt-
så ting, som også kan have interesse
for radioens sædvanlige lytterskare.
nunat åssiglngitsut imanik misig-
ssuineii pivdlugo sujunersuissartue
Københavnime atautsimitdlutik aula-
jangersimåput aulisarnermut tunga-
ssutigut nalunaerssutit pilertorneru-
ssumik katerssorneKartalisassut. „Da-
na" åipågo junime Savalinginiut cr-
Kåne misigssueriardlune julime Ka-
låtdlit-nunanukåsaoK. „Adolf Jensen"
pujortulérardlo mingnerussoK „Tor-
naii" åipågo ukioK tamåt kangei'-
dlungne sinerissavdlo iluine misig'
ssuisineKasåput.
SNART PREMIERE PÅ „IMAK’RA"
Odense Teater får i nær fremtid
premiere på et nyt grønlandsk skue'
spil „ImaKa", skrevet af Finn Meth'
ling. Handlingen er henlagt til GrØ11'
land. Stykket behandler i drastisk
form en række aktuelle grønlandske
problemer, som er opstået omkring
det reformprogram, som skal ændre
Grønland fra koloni til et dansk a18 ’
Stykket skal behandle problemer110
med megen vægt. Det hedder bl. a"
at man fornemmer problemernes a'
vor både for grønlændere og dansk6’
re.
10
x