Atuagagdliutit - 17.11.1955, Blaðsíða 17

Skal unge grønlændere oplæres
på Esbjergs fiskekuttere?
lands fremtid ligger i fiskerierhver-
vet, og meget tyder på, at fisken om
ikke ret mange år må hentes til havs.
Det vil da være godt, om Grønland
har en stab af unge fiskere, der har
fået en uddannelse i fiskerflåden i
inatsissartune ilaussortaK Augo
Lynge „Umanak“mut ilauvdlune no-
vemberip 19-åne Københavnimit Ka-
låtdlit-nunånukåsaoK, januarime u-
miarssuartigut sujugdlertigut Dan-
markimut- uteriusavdlune.
Interessant forslag fra købmand Kaj Narup i ugebladet „Kamikken".
—- Esbjergs fiskerflåde har brug for 100 drenge. —- Carl Egede støtter
forslaget
HVORDAN KAN DET ARRANGERES
Kaj Narup foreslår følgende måde
til at få arrangementet i stand: Der
oprettes et udvalg i Grønland med
repræsentanter for fiskere, myndig-
hederne og andre interesserede. Ud-
valget søger kontakt med fiskernes
fagforening og kutter-skipperne i Es-
bjerg og får indhentet alle oplysnin-
ger. Herefter indkalder man ansøg-
ninger fra hele Grønland, idet man
niå forlange, at ansøgerne har lidt
kendskab til fiskeri og agter at blive
fiskere, at de er sunde og raske og
helst har en smule kendskab til dansk
talesprog. Rejsen til Danmark kan
arrangeres på den måde, at „Den
kgl. grl. Handel" måske kunne redu-
Cere billetpriserne på den tid af året,
Bukh
( motorfabriken bukha^~
MARINEMOTORER
1-10-20-30 HK
KALUNDBORG
Telegramadresse: Motorfabriken
Et forslag om at søge nye og bedre
uddannelsesmuligheder for grønland-
ske fiskere har set dagens lys i Godt-
håbs ugeavis „Kamikken. Forslags-
stilleren er købmand Kaj Narup, der
ved at læse en notits i „Dansk Fi-
skeritidende" har set en farbar vej
til ophjælpning af det grønlandske
erhvervsliv og den grønlandske l'i-
skerungdom.
I notitsen stod, at Esbjergs fisker-
flåde lider af mangel på 14—-15 årige
kokkedrenge, der aflønnes ret godt og
får op til 6 procent af udbyttet af
fangsterne. Fiskernes fagforening
har fået utrolig mange henvendelser
om at skaffe kokkedrenge, men har
ikke kunnet anvise mange. Årsagen
til mangelen på tilgangen til faget
er bl. a., at fiskersønnerne ikke øn-
sker at fortsætte fædrenes traditio-
ner. Fiskernes gode indtægter i de
senere år har givet dem råd til at
give deres sønner en højere uddan-
nelse. En beregning viser, at man på
nuværende tidspunkt mangler om-
kring 100 drenge.
UANEDE OPLÆRINGSMULIG-
HEDER
Købmand Narup mener, det må
være en misforståelse, at artiklen si-
ger, at kokken får op til 6 procent,
og tror snarere, at 8 procent af ud-
byttet er rigtigere.
Endvidere skal man ikke tage ud-
trykket „kok" helt bogstaveligt —
yngste mand på en Nordsøkutter
kaldes nok for kokken, men han la-
ver ikke mad hele dagen. Han tager
sin tørn ved fiskeriet ganske som alle
andre ombord.
-—- Fiskerungdommen får uanede
oplæringsmuligheder, siger Kaj Na-
rup. Vi har set, hvordan Grønlands
nytid indtil videre har glemt udste-
derne og bopladserne. En tur med
en Esbjerg-kutter kan lære en ung
mand: Dansk sprog og tankegang,
kendskab til danske spisevaner, hy-
giejne, til arbejdet på en kutter på
havet og i havn, reparation af skibe
og redskaber o. s. v. Efter en tids fi-
skeri fra Esbjerg kunne de grønland-
ske fiskere søge yderligere udbytte
ved ophold på Fiskerihøjskolen i
Middelfart, på navigationsskolerne,
tekniske skoler o. s. v., således at
de fik et virkeligt udbytte af ophol-
det. Endelig kommer naturligvis
det økonomiske moment, idet en ung
mand, som ikke har for store for-
pligtelser hjemme i Grønland, nok
vil kunne spare et så stort beløb op,
at han kan klare udbetalingen på en
mindre båd, når han kommer hjem
igen.
hvor belægningen er ringe (til Dan-
mark om foråret, fra Danmark om
efteråret). De ansøgere, der ikke har
rejsepenge til den reducerede billet-
pris, kan få et lån fra landskassen,
men beløbet skal tilbagebetales i af-
drag af den hyre, som han får. Hvis
der kommer tilstrækkeligt mange af
sled til Esbjerg, kunne man ansætte
en slags „velfærdsmand" f. eks. en
grønlandsk lærer, til at varetage de
unge fiskeres sager i land og være
kontakt ved forhandlinger med myn-
digheder, institutioner etc.
CARL EGEDE ANBEFALER
„Grønlandsposten" har forelagt
spørgsmålet for fisker Carl Egede,
NarssaK, der er landsrådets repræ-
sentant i Handelens styrelsesråd, og
Egede har telegrafisk givet udtryk
for sin tilslutning til forslaget ved
at udtale:
— Jeg anbefaler varmt Narups
forslag i „Kamikken". Jeg mener, at
det vil betyde forøget interesse for
fiskeriet blandt ungdommen — for
tiden er interessen dalende..
Hvis forholdene stiller sig, som
købmand Narup mener, synes vi, at
de interesserede parter, ministerium
Handel og fiskeriorganisationerne i
Esbjerg og Grønland hurtigst muligt
må søge at finde den praktiske løs-
ning på dette spørgsmål, hvis betyd-
ning ikke kan undervurderes. Grøn-
misilissartOK Frederiksen-ime. . .
motore sunalunit misilissartup Frederiksenip atorsi-
naussutut akuerentångigpago pisissunut nagsiune-
KångisåinarpoK. molorit imåkut angatdlatinut a'tugag-
ssat tamardluinarmik akunerit ardlagdlit tamaviårtit-
dlugit ingerdlatfneKarérångata ugtortautitdlo erKor-
dluarsarneKarérångata aitsåt Frederiksenip takuju-
massarpai. misilissarfingme nutaliat tamarmik tum
neicartinatik misigssorneKartarput atordluarsinau-
ssusé åtartussusilo påsiniardlugit. motore assilissame
takugssaussoic dieselmotoriuvoK Hf hk manakut sana-
rinerussartagkavta pissuseicatåt, tåunalo ukiut sisa-
mat sivnerdlugit uvdlukut unuåkutdlo tamaviårtine-
Kardlune ingerdlatineKarsimavoic. ilåne akunerit 6—
700 uningivigdlune ingerdlatineKartarpoK.
Hos prøvemester Frederiksen. . .
Der kommer ikke en motor ud, for prøvemester Fre-
deriksen har godkendt den. Hver eneste marinemo-
tor bliver kørt i flere timer under belastning, og den
bliver omhyggelig justeret før lir. Frederiksen vil
se på den. På prøvestuen bliver også alle nye kon-
struktioner gennemprøvet, før de bliver solgt, og det
gælder både effektivitet og udholdenhed. Den viste
motor er en 10 hk dieselmotor af vor nuværende
standard type, og den har kørt i over 4 år dag og
nat under fuld belastning. Ofte går den 6—700 timer
uden standsning.
misilfncrtigut tåukunatigut suJunertarineKarpoK mo-
tor'P sivisunerpåmik piusinauneranik isumangnånginer-
Pnmi,J(Uo ingerdiasinauneranik pdsiniaineK. motorit mi-
sili9utit naggatågul nungutdlardlutik aserortarput, ta-
matu’nAnåkutdle påsissat kingornamut UuaKutaussarput.
Formålet med disse forsag er at opnå den længst mu-
lilJe tyvetid og den størst mulige driftssikkerhed ved
el‘erluh<dcn at slide sådanne provemotorer op og stadig
indvinde nye erfaringer.
en af Danmarks største fiskeribyer.
Tidligere udstedsbestyrer Lars
Nielsen, Ikerasak, fyldte den 15. no-
vember 70 år. Lars Nielsen, der er
kendt overalt i Grønland som Lars
Postkasse, kom som ung til Ivigtut,
hvor han var fra 1910 til 1921, her-
af 8 år som formand. Fra 1923 til
1927 var Postkasse formand ved kul-
bruddene KaerssuarssuK og K’utdlig-
ssat, og senere blev han udstedsbe-
styrer i K’aersut og Ikerasak, indtil
han blev pensioneret i 1950.
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØ BEN II A VN
danskit aumarutigssaerniartut
peKatigit
17