Atuagagdliutit - 17.11.1955, Blaðsíða 20

Bestillingsmændene ønsker at komme
under tjenestemandsloven
, Udpluk fra bestillingsmændenes repræsentantskabs-mode
pericigsartut mæslingertut
kalåtdlit Skivep erKane Krabbes-
holmip sanatoriånltut mæslingerto-
Kalerput, 30-t erKåine tunitdlagtisi-
mavdlutik. kalålcK arnaK Kalåtdlit-
nunanit tikiutoK tunitdlaissusimavoK
ernlnardlo ilaminit nigortineKara-
luardlune sunavfale tunitdlaorérsoK.
kalåtdlit tåssanitut sule mæslingersi-
mångitsut tamarmik mæslingernig-
ssåt KularnångilaK.
Balticame sitdlimasineK
Ved Upernavik har besætningen
fra Handelens skib „Sortside" og be-
folkningen fra Kraulshavn hævet en
motorbåd, der tilhørte landsrådsmed-
lemmet, og en fangerjolle. Begge bå-
de var sunket på 20 meter vand. Mo-
torbåden var vrag, men den nye ma-
skine er antagelig intakt. Endvidere
har besætningen fra „Sortside" hæ-
vet en fangers motorbåd, der af is-
fjelde var sænket ved Kigtorsak, og
en motorbåd, der var gået til bunds
i Upernavik havn efter stormvejr,
blev hevet op på land. De tre både
er næsten uskadte, og man håber nu
på roligere vejr efter en stormfyldt
måned.
imigagssau pivdtugo issigingnå-
, gagssiaK
kalåleK iliniarnertoK Knud Hert-
ling Kalåtdlit-nunåne imigagssaK
pivdlugo issigingnårtitsissusiorsima-
vok kalåtdlisut agdlatamik ateKartu-
migdlo „ama uvanga mamaråra“.
atuagångordlugo sarKumersiniarpå.
issigingnårtitsissartungikaluane issi-
gingnågagssiagssatut piukunarsima-
vok. Knud Hertling iliniarnermine
aussamut inertugssauvoK. Henrik Ib-
senip issigingnartitsissusiå „En fol-
kefjende“ (inuit akeråt) nugterusug-
simavå kalfitdlinut isumagssarsivig-
ssatut isumaKarfigigamiuk.
Fra 8.—13. august afholdt bestil-
lingsmændenes repræsentanter fra
alle byer — fra Upernavik til Julia-
nehåb — et møde i Godthåb. Mødet
var af stor vigtighed for de grøn-
landske bestillingsmænd. Det var
første gang bestillingsmænd fra for-
skellige byer samledes for at holde
møde. Under mødet var der en om-
hyggelig drøftelse af forholdene i
almindelighed og af de forskellige
fremgangsmåder inden for admini-
strationen. Bestillingsmændene har
nu fået et middel til i fællesskab at
kunne føre deres ønsker videre til
deres overordnede. Herefter refere-
res nogle af de vigtigste ting fra
drøftelserne.
Først skal der lige gives oplysning
om, at bestillingsmandsforeningen,
der forkortes til PAM, hører til de
største foreninger i Grønland. I Grøn-
land er der ca. 550 bestillingsmænd,
og næsten alle er medlemmer i for-
eningen. Tallet fortæller om, hvor
omfattende foreningen er og hvor
store opgaverne er. Foreningens ho-
vedbestyrelse har sæde i Godthåb, og
igennem denne ekspederes sagerne
videre til myndighederne.
De grønlandske bestillingsmænd
har i lighed med de andre borgere
i landet deres bestemte pligter inden
for de forskellige grene af den grøn-
landske administration. Det er tidens
krav, at administrationen af Grøn-
land mere og mere skal overtages of
landets egne børn. Dette rummer et
stort ansvar for de grønlandske be-
stillingsmænd. Tiden er moden til at
tildele de dygtige og evnerige bestil-
lingsmænd visse ansvarsfulde poster
i linie med tjenestemændene, for at
man derved kan vække selvtilliden
og følelsen af at kunne udrette noget
og at kunne stille krav til sig selv. —
Man vil altid føle sig underlegen, når
ens evner og kunnen vedblivende un-
derkendes. Der gøres den dag i dag
forskel i lønning og i fordeling af
goderne inden for de ansatte i sta-
ten. Samme arbejde, der udføres lige
godt, betales forskelligt ifølge de u-
tidssvarende bestemmelser. Det er
snart på tide, at disse forhold æn-
dres.
Det vil med andre ord sige: Vi øn-
sker lige lønning og samme retnings-
linier inden for de ansatte i staten.
Vi ønsker ubetinget forbedring af
vores lønninger, og vi ønsker at kun-
ne nyde de fordele, der følger med
en stilling i lighed med de øvrige
ansatte. Vi er taknemmelige over, at
vi nu har fået så meget indflydelse
på vores forhold. Vores overordnede
er ikke mere ene om at tage bestem-
melser over os, man er begyndt at
lytte til os. Det er begyndelsen til et
skridt i den rigtige retning.
Følgerne af vores krav til myndig-
hederne bliver, at vi selv må stille
større krav til os selv, og vi må have
større ansvarsbevidsthed. Det må vi
se i øjnene og drage nytte af. Driv-
kraften i alt dette, nemlig en effektiv
dygtiggørelse og en god undervis-
ning og uddannelse, er noget, vi me-
get stærkt ønsker.
Her er så de vigtigste punkter fra
repræsentantskabsmødet:
Navnet „bestillingsmand" — „Un-
derafdeling af tjenestemænd" — må
afskaffes.
Bestillingsmændene må gå ind un-
der tjenestemandsloven såvel løn-
mæssigt som administrationsmæssigt
så at der bliver lighed.
Det er meget vigtigt, at der bliver
sendt repræsentanter, udpeget af be-
stillingsmændene til Danmark for at
•forhandle med den afdeling af løn-
ningskommissionen, der skal be-
handle bestillingsmændenes løn-
sager.
Bestillingsmænd i lavere lønklas-
se, må rykke op i højere lønklasse
efter 30—35 års tjeneste, ellers må de
have bedre pensionsordning.
3. lønningsklasse og dermed de la-
vere lønklasser må laves om til de
bedre.
Reguleringstillæggene bør gøres
større svarende til tjeneste inænde-
nes.
Stedtillæg bør indføres i flere
byer.
Husleje for bestillingsmænd, der
bor i statens tjenesteboliger, bør af-
skaffes.
Bedre ordning indenfor bestil-
lingsmændenes besøgsrejser.
Bedre ordning inden for tb-ramte
bestillingsmænds lønning.
Bestillingsmænd, der har offent-
lige tillidshverv f. eks. som medlem-
mer i kommunalbestyrelsen eller
som meddomsmænd må kunne udfø-
re deres hverv uden vanskelighed
fra de overordnedes side.
Der bør ikke være nogen tilbøje-
lighed til at antage danskere i en
stilling, der kan bestrides af en dyg-
tig og evnerig grønlandsk bestillings-
mand.
For bestillingsmænd, der har fået
tildelt en Danmarksrejse, bør der
træffes bedre arrangement, så de
kan få mere ud af Danmarksopliol-
det.
Det er foreløbig de vigtigste af
punkterne, senere kan der måske
komme mere frem. Der var ialt 51
punkter, så der var mange forskellige
ting. Men da mødereferatet er blevet
duplikeret og sendt ud til alle byer,
regner man med, at bestillingsmæn-
dene er bekendt med det.
p. h. v.
Ras. Berthelsen.
GRØNLANDSK SKUESPIL OM
SPIRITUSPROBLEMET
Stud. jur. Knud Hertling har skre-
vet et skuespil om spiritusproblemet
i Grønland. Skuespillet er på grøn-
landsk og hedder „åma uvanga ma-
marara" — eller „Jeg kan li’ det“-
Det er meningen, at skuespillet skal
udsendes i bogform. Stykket er sær-
lig egnet til amatørscener.
Jørgen Hertling, der er færdig
med sine studier til sommer, ønsker
ivrigt at oversætte Ibsens „En folke-
fjende" til grønlandsk, fordi han me-
ner, det har så meget at sige grøn-
lænderne.
(Jmånap pigissåne Ikerasangme PJ'
niartoK 22-nik ukiulik Peter Janus-
sen KajausimavoK. KatsungassoK 2'
ngune aulisariaKatigisimavå. Ikei'2'
sak Kimatsiardlugo KeKertaK igdju'
gitdlugo avigsårsimåput taimalo n1'”
dlianera angutåta tusåslnausimanag^'
Ikerasangmitdle tusåsinausimav:1 ’
kivisimavordle sule tikeriångikéne-
erninaic Kaidsimagaluarpåt. umarsa1'
tuaraluarsimavåt. niuniardlune aja2
simasorineifarpoK atissaKarnerrøiæ1
masariarame kivisimavdlune. Pe c.
Janussen nuliaivångilaK. piniartå''0.^
pikorigsoK eKiasuitsordlo tam2'*
nuånarissaK. angajornave misi£clv‘
tigineKaKaut.
TØLUND
DIESEL
4 TAKT — 150—1000 HK MED OG UDEN TURBO CHARGE
4 TAKT — 150—1000 HK-lik TURBO-LADNINGeKaratigdlo
LADNINGigdlit
„VØLUND“s marine dieselmotor er en lnngsomtg&ende 4 takts enkelt-
virkende motor og fremstilles i størrelsen fra 150 til 1000 HK. Motoren
leveres i 3 forskellige typer:
Type DM med indstillelige skrueblade
„ DR med fast skrue og omstyringsanordning
„ DO med fast skrue og direkte omstyrbar motor
„VØLUND“ dieselmotorens enkle konstruktion, dens driftssikkerhed,
dens lave vedligeholdelsesomkostninger, dens gode økonomi i brænd-
selsolie som smøreolieforbrug og dens kompakte sammenbygning, gør
den egnet til anvendelse såvel i passager- som fragtskibe, fiskefartøjer
og bugserbåde.
„VØLUND" marine motore olietortoK uiotoriuvoK 4-takte arritsumik
pissarltsumigdlo ingerdlassoK 150—1000 HK-t akornåne såkortdssusi-
lerdlugo sananeKartartoK. motore åssigingitsut pingasut ukua ardlåtut
suliarissatut tunineKarsinauvoK:
Type DM avdlångorarncKarsinaussunik sarpilik
„ DR avdlångorarncKarsinåimgitsunik sarpeKar-
dlunilo ingmikut itumik aKungneKarsinaussd-
ngordlugo sanaa.
„ DO avdlångorarneKarsinåungitsunik sarpeaardlu-
nilo nalinginaussutut aKungneKarsinaussoK.
„VØLUND“ip motoria olietortoK påsiuminarttmgordlugo sanaussoic,
ingerdlatikuminartoK, iluarsartinera akikitsoK, angnikitsuinarmik
ingerdlatitut olietordlunilo tarnumik oliemik atueraartoK Kajangnait-
sumigdlo katitigan umiarssuarne ilaUSsoKarlartune åtartugkanilo, auli-
sariutine kaligtautinilo atugagssarnigdluinarpoK.
AKTIESELSK AB ET „V 0 LU N D“
ØRESUNDSVEJ 147 . KØBENHAVN s . TELEFON CENTRAL 5SU
20