Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
l,kiut 96-iat
majip 3-at 1956
nr. 9
Kalåtdlit-nunåne nioraivigssua-
liornigssaK misigssorneKåsaoK
Canadame saviminigssaKarfigssuit Kalåtdlit-nunåta kitåne umiar-
ssualiveicardlune niorKutiginiarneKarput. — sulivfenarfigssuit mar-
dluk m is igssuiss ug s sang o rput
.Kalatdlit-nunåta kimut sineriåne sa-
Dminigssat Canadamit pissut niorar-
Keisartarfigssånik umiarssualivilior-
JUgssaK pivdlugit nalunaerutaussartut
Kalåtdlit-nunåne tiguneKartartut pi-
Vlussunguleriartulinguatsiarput.
Ukiune sorssungnerssup kingorna-
SUt USA sisaliornerminut saviminig-
■ssanik agsut pigssarsivfigssarsiulersi-
'ttavoii, saviminigssautine taserssuit
ei-KåinItut tikikuminartut pitsaussut-
’u° nungukiartulermata. aningaussar-
Pagssuitdlo atordlugit Kimugtuitsunut
P'Kutiliortarsimåput saviminigssaKar-
d Akilinerme Venezuelamilo itut
angusinaujumavdlugit.
Jonathan Petersen — 75 år
.Grønlands første uddannede orga-
nist — i karakter fik han udmærkelse
Jonathan Petersen, Godt-
håb, fylder 75 år den 7. maj 1956. —
j'onathan Petersen er blandt de grøn-
Ja?ndere, der åndeligt har haft den
største indflydelse på sine landsmænd
°.S dermed en af de bedste mænd for
;s,t land, især gennem sine mange dig-
og kompositioner. Hans stærke
komposition til vennen afdøde Hen-
[b'ik Lunds tekst „nunarput“ spilles
bver aften i Grønlands Radio. Jona-
jhan Petersen er desuden blandt de
J,°i'ende grønlændere som forfatter og
jorsker af det grønlandske sprog, ja,
ban er den eneste grønlandske sprog-
forsker af betydning. Foruden beløn-
b'ngsmedaljen, fortjenstmedaillen i
sølv og Dannebrogsmændenes hæders-
ygn, er Jonathan Petersen den ene-
Sle grønlænder, der i dag har den sto-
r® ære at være ejer af den fornemme
yOgenio et Arti“ efter Hendrik Lunds
bød. 1 mange år var han en dygtig
korrekturlæser af Atuagagdliutit. —
gennem Atuagagdliutit-Grønlandspo-
I an ønsker vi or g ane hjertelig til-
A’kke på den store dag. Den største af
!*ans hædersbevisninger er den, at
,.an fuldt ud har benyttet sine evner
11 fordel for sit land og dets folk.
Kai:
GRØN LANDSPOSTEN
avangnånit kujatånut
Fra Nord til Syd
Kup. 2
^tdlit-nunåne Kavdlunåtut atuartit-
sineK
kala»Ulit
Klip. 3
ikigtuinait erKUmitsuliorsinåu-
ssuseKarput
Kip. *
Va<1 Hyt bringer arvelovsudkastet?
Side 5
bniassut nalussat nalunartuat
Ktip. 8
1111 grønlændere har evne til at
præstere kunst
Side 10
Danskundervisningen i Grønland
Side 11
®°ghjørnet — atuagkat
Kup. 14
Langs polarcirklen
nunat kajperdlagtartumrtut
Kup. 18
Jørgen Chemnitz tOKUVOK
„ , Klip. 19
'^“'•»nut, Basmus Klump il. il.
meside, Basmus Klump m. m.
Klip. 22—23
aningaussagssaKartitsissartoK Cy-
rus S. Eaton pilerssåruteKalersimavoK
Canadame Ungava Bayme Nunap-isua-
tut avangnarpasissusilingme savimi-
nigssaKarferujugssuit piaivfigitiku-
mavdlugit. saviminigssaligssungika-
luarput, nunale piaivfigivdluarniaråi-
ne akilersinåusavdlutik.
Ungava Bayle ukiumut Kåumatit
pingasut-sisamåinait umiartorfiusi-
nauvoK. taimailivdlune Kalåtdlit-nu-
nåt erKarsautiginekalersimavoK. imai-
liortoKarsinaugame: umiarssuit naler-
Kutuliat atordlugit saviminigssat Un-
gava Baymit Kåumatine tåukunane
taineKartune Kalåtdlit-nunåne umiar-
ssualivingmut sikuneic ajortumut ag-
ssartortaratdlarneKarsinåuput, tauva
umiarssuit tamåkorpiait ukiup sivne-
rane Europamut Amerikavdlo kangi-
mut sineriånut ingerdlatei’Kigtåsavait.
danskeK umiarssuautilik Knud Lau-
ritzen soKutigingnigpoK, ilåtigutdlo
„Ekstrabladet“mut oKarsimavon piler-
ssårut soKutiginartikine isumaKardlu-
nile akilersinausorinago. måna suliag-
ssaK tåssaulerpoK Kalåtdlit-nunåne
nalerKutumik umiarssualivigssaKar-
nersoK påsiniåsavdlugo.
misigssuiartortitat sulivfeKarfig-
ssuarnit mardlungnit, International
Iron Ore Ltd. åma Atlantic Iron Ore
Ltd.-imit autdlartitaussugssat, aussap
ingerdlanerane Kalåtdlit-nunåne nii-
sigssuisåput. danskit nålagkersuissui-
sa sivnissuinik mardlungnik ilanasa-
put, Kularnångitsumik sumissusersior-
tartumik teknikerimigdlo.

umiatsiaK ånåussiniut magdlenigå Hirtshalsip umiarssualivianit anitdlåuldartu-
lcrpoK (Hirtshals Danmarkip kimut avangnamut sineriåne aulisartut igdlouarflsa
ilagåt).
Bcdningsbåden kæmper sig genncim den hårde sø ud af Hirtshals havn.
Ekspedition undersøger mulighederne for
grønlandsk transithavn
Store jernmalmlejer i Canada skal udnyttes gennem en transithavn
et sted i Vestgrønland. — To store firmaer undersøger forholdene
De forskellige meddelelser, man 1
Grønland har modtaget om anlæg al
en transithavn et sted i Vestgrønland
for jernmalm fra Canada, synes nu at
nærme sig realiteternes verden.
I årene efter krigen har U.S.A. væ-
ret stærkt optaget af at finde jern-
malm til stålindustrien, idet den let
tilgængelige og værdifulde jernmalm
ved de store søer er ved at slippe op,
og man har bragt kolossale kapitaler
til jernbaner og andre anlæg for at nå
frem til lejer i Labrador og Venezuela.
En finansmand, Cyrus S. Eaton, har
planer om at udnytte nogle meget sto-
re jcrnmalmlejer ved Ungava Bay i
Canada, der ligger på højde med Kap
Farvel. Forekomsterne er af en tem-
melig lav procent, men ved oparbejd-
ning på stedet kan den sættes så højt
op, at udskibning kan betale sig.
Imidlertid kan Ungava Bay kun be-
sejles en 3—4 måneder af året, og der-
Elever fra efterskolen og husmoder-
skolen i Julianehåb har i NarssaK op-
ført Frederik Nielsens syngestykke
„Arnajarak" til gensidig glæde for de
700 teatergæster og for de optræden-
de.
ved kommer Grønland ind i billedet.
Udskibningen kunne nemlig eventuelt
foretages på den måde, at en flåde af
specialbygge(je skibe tager jernmal-
men fra Ungava Bay til en isfri havn
i Grønland i de tre måneder af året,
hvorefter de samme skibe i resten af
aret kunne tage malmen videre fra
den grønlandske transithavn til for-
brugerne i Europa og Østanierika.
Skibsreder Knud Launtzen er inter-
esseret i sagen og har blandt andet
til „Ekstrabladet" udtalt, at lian fin-
der projektet interessant, men at han
personlig tvivler på, at del kan beta-
le sig. Det gælder nu om at finde ud
af, om der overhovedet kan findes en
passende bavn i Grønland.
Foreløbig vil en ekspedition, ud-
sendt af firmaerne International Iron
Ore Ltd. og Atlantic Iron Ore Ltd., i
løbet af sommeren undersøge mulig-
hederne i Grønland, og de vjj j,live
ledsaget af to repræsentanter for den
danske reger111*?, formodentlig en na-
vigatør og en tekniker.
Jonathan Petersen 7 5 anik ukionalerpoK
kalåtdlit organistit soraerumersi-
massut sujugdlersåt Jonathan
Petersen, Nuk, majip 7-åne 1956
75-mik ukioKalisaoK. kalåtdlit nunar-
Katimingnut anersåkut siiniuteKarsi-
manerpåt tamatumunåkutdlo nuna-
mingnut pingåruteKarsimanerpåt ila-
gåt, pingårtumik taigdliarpagssuarmi-
gut eriniarpagssuarmigutdlo. ikingu-
me Hendrik Lundiugalup taigdliånut
„nunarput ntorKarssuångoravit“mut
eriniå nakussoK Kalåtdlit-nunåta ra-
dioagut unuit tamaisa tusartalersima-
yarput. pingårutime taineKartut sania-
tigut atuagagssiortutut OKausilerissu-
tutdlo kalåtdlit nuimassortaisa ilagåt,
OKausilemssutunie nuimanerpauvoK.
sarKariniume belønningsmedaljep, for-
tjenstnædaljep åma Dannebrogsmæn-
denes hæderstegn saniatigut erKumit-
suliornikut sulivdluarsimassut KaKuti-
gortumik sarKarmiortårissagånik „In-
genio et Arti“mik kalåtdline uvdlune
kisime PCKartortauvoK, Indaléncap
toKunerata kingornagut. Atuagagdliu-
tine ukiorpagssuarne kukunersiuissu-
simagujortaoK. organe Atuagagdliutit
ukiune angussaine Kamångavik piv-
dluai'Kiivåt. atarninautaisa nersornau-
taisalo angnerssaråt ingminut tuniut-
dlune nunaminik kalålcKatiminigdlo
sulissussingårsimanine.