Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 7

kan oprettes testamente med samme
gyldighed som for kredsdommer. —
1 og for sig kan enhver nok så form-
los testamentarisk bestemmelse læg-
ges til grund, men enhver indsigelse
fra en forbigået arvings side berøver
den gyldigheden. Derfor må det —
°g det gælder allerede i dag — abso-
lut tilrådes at oprette notarial- eller
yidnetestamente. Det bedste er at op-
rette testamente for kredsdomme-
ren, altså notarialtestamente, fordi
det giver størst sikkerhed for, at te-
stamente får den rette form og til
sin tid virkelig bliver opfyldt. Er et
testamente oprettet for vidner, må
disse nemlig, hvis der ved skiftet
rejses indsigelse mod dets rigtighed
kunne føres i skifteretten og til den
tid kan det jo meget vel tænkes, at
de er døde eller bortrejst. Derimod
vil det ved et notarialtestamente nor-
malt være tilstrækkeligt at kunne fo-
revise kredsdommerens påtegning på
det (notarialattesten).
Vil man oprette testamente for
kredsdommeren, bør det indleveres
til denne i 3 eksemplarer. Kredsdom-
meren skal påse
1) at testator er virkelig den, han
udgiver sig for (hvad der jo i reg-
len i Grønland ikke vil volde van-
skelighed, men ønsker en person,
som kredsdommeren ikke kender
at oprette testamente, må ved-
kommende medbringe dåbsattest
eller lign. eller medtage to perso-
ner, der kan bekræfte hans iden-
titet),
2) at testator er fyldt 18 år eller er
gift samt at han ikke på grund af
sindssygdom eller lign. tilstand
(f. eks. beruselse) mangler evnen
til at råde fornuftsmæssigt over
sine efterladenskaber. Den, der
ikke opfylder disse krav, kan ik-
ke oprette testamente,
8) samt at testamente er udtryk for
testators endelige vilje. Det vil si-
ge, at testator må forstå, at det ik-
ke blot er et udkast, men noget
endeligt, han skriver under på.
Er disse 3 forhold i orden, får te-
stamentet påtegning herom. Det ene
eksemplar tilbageleveres testator, et
ondet bliver hos kredsretten og et
tredie indsendes til landsretten. Her-
ved er der sikkerhed for, at et testa-
mente altid kan skaffes til veje. —
Også hvis et testamente oprettes for
vidner, skal disse påse og i deres på-
tegning bekræfte, at de nævnte 3 for-
hold er i orden.
I nødstilfælde kan der mundtligt
oprettes testamente for vidner. Hvis
der imidlertid bagefter i 6 uger ikke
har været noget i vejen for at opret-
te notarial- eller vidnetestamente,
bortfalder det mundtlige testamente.
I egen interesse bør testamenter af-
fattes så klart som muligt. Testator
hør begynde med at anføre sit fulde
Uavn, fødselsår og -dag samt bopæl;
°r testator gift, bør ægtefællen med-
underskrive på testamentet. Så næv-
ner man hvad formuen består af el-
hr de ejendele, man vil råde over,
°g hvem man ønsker, at de skal til-
mlde. Man kan bestemme, at bestem-
te ejendele eller brøkdele af arven
skal tilfalde institutioner eller perso-
nur, og disse sidste kan være slægt-
ninge eller andre. Det bør også kun-
n? ses af testamentet, om det er me-
^ngen, at det skal opfyldes ved eens
død eller først på et senere tids-
punkt; navnlig gælder dette, hvis te-
stator er gift, idet formodningen her
e.r for, at der først skal skiftes ved
den længstlevende ægtefælles død.
vis man senere ønsker at ændre
ener tilf0je noget i sit testamente, er
fremgangsmåden den samme som ved
°Prelieisen af det oprindelige testa-
mente.
kan man gøre sine børn
LI-LER ÆGTEFÆLLE ARVELØSE?
Ved tvangsarv forstår man, at de
rermeste slægtninge — livsarvinger
d ægtefælle —■ har et ubetinget krav
da en vis del af arven efter af-
’ således at denne del ikke ved
stamente kan berøves dem. I Dan-
tvn lar man fra gammel tid kendt
slå SSa,v og arvelovsudkastet fore-
tva ^er f Grønland skal være en
Rangsarv af samme størrelse som i
,,.„nmark. For livsarvingers vedkom-
me er denne tvangsarv 2/3 af de-
res legale arv; med andre ord kan
den, der har børn eller børnebørn,
ved testamente kun råde over 1/3 af
sin formue (denne trediedel kan han
på den anden side frit tillægge en-
kelte af børnene eller andre). Ønsker
han at råde over mere end 1/3, er
det derfor klogest at sikre sig børne-
nes samtykke hertil, da de ellers ved
skiftet kan tænkes at rejse indsigelse
mod testamentet. Et sådant afkald på
arv — med eller uden vederlag —
kan en arving altid give overfor den,
lian skal arve.
Også en ægtefælle er efter udkastet
tvangsarving: for 2/3 af sin arvelod,
hvis der er børn (det vil sige for 1/6
af afdødes formue) og ellers for 1/3
af formuen.
Der har ikke hidtil i Grønland væ-
ret regler om tvangsarv og der kan
heller ikke udledes noget sikkert af
retspraksis. Den mest almindelige
opfattelse er vist nok, at børn ikke
har krav på en bestemt brøkdel af
arven; men at man på den anden si-
de ikke helt kan berøve børn eller
ægtefælle arv, medmindre vedkom-
mende har forbrudt sig alvorligt mod
afdøde. Der skulle næppe være noget
i vejen for at indføre den danske
regel om tvangsarv — hvis mening
er, at forældre ikke vilkårligt skal
kunne gøre deres børn arveløse og
en ægtefælle på samme måde ikke
helt berøve den anden ægtefælle arv
efter sig — men det er altså en ny
regel, som fortjener overvejelse.
HVAD ER DET NYE I UDKASTET?
Der kunne siges betydelig mere
om de problemer, der knytter sig til
arv og skifte. Den, der ønsker at vide
mere, må dog henvises til landsrads-
forhandlinger. Enhver er 0Ssa.v,.
kommen til indlæg i Atuagagdliuht-
Grønlandspostcn eller i brev til mig
at komme med spørgsmål eller udtale
sin mening.
Hvis man imidlertid til slut kort
skal præcisere, hvad der er det vig-
tigste nye i udkastet, må det blive
dette:
Det fastslår, hvem der er arvinger
efter loven, med hvilke andele og i
hvilken rækkefølge de arver. Disse
regler er mere en klaring af, li vad
der allerede gælder, end noget nyt;
det gælder også reglen om, at pleje-
børn ikke har arveret, medmindre
de adopteres.
Når udkastet går ud fra, at der
normalt består formuefællesskab
mellem ægtefæller med den følge> at
halvdelen af alt, hvad ægtefællerne
ved skiftet ejer, anses som den
længstlevendes ejendom, er dette
muligvis noget nyt.
At udkastet tillægger børn fodt
udenfor ægteskab arveret efter deres
far,
og at det fastslås, at en bestemt brøk-
del af ægtefælles og børns arv er
deres tvangsarv, er i hvert fald ny-
dannelser.
Det er også noget nyt at begramse
adgangen til husfællers udlæg
fælleseje til boer under 2.000 kr.s
værdi.
Derimod indeholder de øvrige reg-
ler —- o^n fremgangsmåden ved te-
stamentsoprettelse, om uskiftet b°>
om fortrinsret på skiftet for ægte-
fælle, om skævdeling m. m. — i det
store og hele mere en uddybning og
klaring af, hvad der i praksis følges,
end noget principielt nyt. —
Domstolene anvender derfor også
allerede i et vist omfang udkastet
som vejledende. Flere kredsdomme-
re har udtalt, at de finder det godt og
at dets gennemførelse ikke vil bety-
de storre brud på hidtidig praksis.
Det kan således have interesse at
nævne, at kredsdommeren i Uperna-
vik har erklæret, at selv befolknin-
gen i dette afsides liggende distrikt
sikkert, hvis det vedtages, vil vænne
sig til udkastet, „selv oin det i det
væsentlige bryder med gammel
hævd. Dermed mener jeg f. eks., at
kvindelige ægtefæller jævnstilles
med deres ægtemænd i ejendomsret
til fællesboet, at voksne børn bort-
flyttet fra hjemmet (måske endogså
efter uoverensstemmelse) er ligebe-
rettiget arvemæssigt med deres hjem-
meboende søskende, og at husfaderen
ikke mere efter eget ønske kan be-
stemme over fordelingen' af sit fulde
bo —
Også befolkningens mening ville
det imidlertid være rart at høre, in-
den landsrådet tager endeligt stand-
punkt.
J. Kisbge Moller.
Blandt eleverne på Statens So-
mandsskole i Frederikshavn er tre
unge grønlændere, der er de første,
som har søgt statens sømandsskoler.
Det er tanken at få skabt en grøn-
landsk sømandsstand for at ophjælpe
den grønlandske skibsfart.
Farvel, »Kamikken«
Et af Grønlands førende skrifter,
ugeavisen „Kamikken" i Godthåb, har
udsendt sit sidste nummer efter fire
års god tjeneste på oplysningens
front. Bladets ansvarshavende redak-
tør, Viggo S. Larsen, valgte at
lade sin avis gå i graven, thi „Kamik-
ken" blev efterhånden for stor til at
være fritidsbeskæftigelse — og for
lille til at tjene penge på! „Kamik-
ken“s bortgang betyder et stort savn
for Godthåb by og for den grønland-
ske presse. Ugeavisen har på mange
felter kæmpet for at skabe forbedrin-
ger, og bladet har i et par tilfælde
haft held dertil, men også som forum
for den offentlige debat om grønland-
ske hverdagsproblemer har „Kamik-
ken" haft en mission.
Mange medarbejdere har i de for-
løbne fire år været med til at præge
ugeavisen — man husker vel i særlig
grad Cederstrøm Larsen og
Søren Egebjerg .— men bladet
skylder Viggo S. Larsen en stor del
af sine mange abonnenter. Hans jour-
nalistiske talent og livlige pen gjorde
„Kamikken" til et læseværdigt blad,
og hans friske ideer og forslag har
ofte sat fart i diskussionen om en el-
ler anden mere eller mindre betydelig
sag.
I redaktionen sad endvidere
G e r t h Hei lin a n n, hvis store ind-
sats også bør nævnes.
„Grønlandsposten" har ikke altid
været enig med „Kamikken", (ofte har
det omvendte været tilfældet!), og
det er unægtelig en fristelse på nuvæ-
rende tidspunkt at imødegå nogle af
ugeavisens meninger. Men vi kan næ-
re os.
Det kunne jo tænkes, at redaktø-
ren om et par år trak i redaktions-
kamikkerne igen......
ning.
ASSON6 THE
mamartaKaoii
— åma pdrtugkat iluine mérKanut frimær-
kinilc navssågssanarpoK
— en nydelse
og der er indlagt frimærker til børnene i
pakken.
ymv
v*j»/ v«*»y *.«*>' v«*/ v*r/
7