Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 22

Rasmus Klump
— tjuhej! nivanile. Kåva nivaréruvtigo nivtaer-
Kilernigsså nerifitigåra! niancut Kulautdlugo niva-
riuguk, Klump, takusavat nuånel
— torratdlagpara, Pingo? avdlanik pitsangnik
isumagssarsiaicaruvit oitarfiglnånga. na, månar-
pian sugssaKånglnguatsiavigputit!
— - Pingo, tamånltuåinalisångilagut? uvdlut la-
niaisa aputinik mitdlutalersuatsiåusavdluta. Pelle,
apumik infissian nivåutamik tuneKiuk, nivaKaiau-
niåsaoK!
— Tjuhej! Væk med det, når vi har ryddet
dækket, håber jeg, at det vil blive snevejr igen!
Smid sneen over hovedet, Klump, det er så sjovt!!
— Gjorde jeg det rigtigt, Pingo? Har du liere
gode idéer skal jeg nok bruge dem. Nå, lige for
øjeblikket har du ingen, kan jeg høre!
o— Pingo, skal vi ikke blive her resten af livet,
så kan vi slås med sne hver dag? Pelle, giv også
snemanden en skovl så kan han lege med!
— nivatarput ineruvtigo uvdlut Kavsinguit fe-
ri ena lå rthguma. aitsåme måna ukiume ferierfig-
ssaK!
— Når jeg har fået den sidste sne væk, tror jeg,
at jeg vil holde et par dages vinterferie. Stedet må
siges at egne sig godt til det.
— Pelle, Nordpole pivdlugo ilisimassangnik ta-
manik oKalugtåtinga!
— so, Pingo, nalungilara uvaninguamitoK Nord-
polimigdlo atcnartoK!
— Nu må du skynde dig, Pelle, og fortælle mig
alt, hvad du ved om nordpolen!
— Ja, Pingo, jeg ved, den ligger lige der, og at
den hedder nordpolen!
— Det var et mesterkast, Pelle. Nu har vi nået
vor rejses mål, nordpolen, og da vi har fået en
hue, Pingo, tager vi den af og råber højt hurra, og
vi længe leve!
— Kom her, kære Pluk, vi er
kommet til nordpolen, og vil gerne
byde dig velkommen med en lille
gave!
— åmåssa, Kardlit nutåtsiarssuit!
— Kujangårpunga tikitdluarKiissi-
nivsinut Kardlingnutdlo!
— Værsågod, må vi overrække
dig et par nye bukser!
— Jeg siger så mange tak, både
for velkomsten og for bukserne!
*— Pluk-iå, sulerileKait-una?
— nulue ilårpåka!
—r Jamen, Pluk, hvad er det dog
du laver?
— Jeg syr en lap på enden!
— uvavtut sikume igsiauvarthV”
dlune nulut taimåitumik ilåKartita-
rianarput — nuluersiuinångikaine.
— Når man som jeg altid sidder
på isen, skal man have sådan ei
lap på, så bliver man aldrig K°ia
om halen!
EtahliarneK
(agdl. palase Karl Poulsen).
^vanerssuarme ukiunerane Kåuma-
/’^.sisamane pikunartumik tåK ato-
l‘r’si,»avdlugo Kåumalernera nuånår-
ler»iik misigissuseKalersitsissarpoK,
i,?!”0 tamarme inunerup ajugaujartu-
dl'une ** KlmagtautigingineK ajornar-
apnle nålerdlurie seKinerssuaK ka-
j nalerKåminartoK 30. april 1952 Tlui-
j01."11 avangnamut autdlarnigssara au-
^>]angerpara januarime tåvunga „or-
angalarérsimagaluarpunga
ahle tikisiruanago, tåssa inue Siora-
■su] Ungrtlui jutdlisioriartorsimavdlutik
, 0 avangnamukarsimångitsut napisi-
agavkit. manale nunaKarfiåne likita-
‘aKarput.
^ 7 *luIetoKaK ilerKumisut puerKordlu-
n nillatånguaKarane seidnarik uvdla-
^aaiv seninerssuaK kangivtigut kuI-
dlarsalitdlartOK, Kulivtinilo tingmi-
ssartut miniardlutik Kulangiuårtut
ingiatdlordlugit Inuit igdlue piniartok
Masaitsiaic Kimugsimik ardlaralugo
autdlariartordluta avKUsårpavut. ig-
dlo ångajåK, tåvane igdlut avdlat åssi-
galugit Kåmigut ivssuinaK ilumigutdle
Kissuinauvdlune alianaeKissoK, uvdlår-
dlo taimane pujordluaKissoK kitåsu-
ngardlugo sikumut arKariartorpugut.
tåssa K’avigarssuåkut igdluat. Iv’avi-
garssuaK tåssa Knud Rasmussenip Ka-
nga Akilinerraut angalaKatigisimasså
tusåmauissarput. uvdloK taimane nu-
lia Bibiåt, Avanerssuarme ajouersui-
ssut sujugdlit ilåta Enup iluliarmiu-
galuarsimassup manale utorKarssuå-
ngordlune Siorapalungme nunagssisi-
massup pania, inuvigsiorpon. uaisåi-
ssutigssarssue ilisimarerérniardlugit
unigfigingitsuinarpavut, måtait, nenit
kavfilo, uverssuame pernarlaringuar-
nago ungasingitsiikut Kilalugarsimåt-
dlarame nuliame inuvigsiornigssånut
KaisåissutigssarsivdluaKalunc.
siko angatdlavigkuminaKalunc ki-
inugserfigeKiSSOK atorparput, inger-
dlavdluaraluaKalutale nunaKarfinguaic
sujugdleK „Kangerdlugssuar“mik pi-
ssagat, Kanga Gutåp nunaKarfigisima-
ssaralua anagiikut unulernerane aitsat
tikislnåusavdlutigo.
uvdloK tåuna u val i gå 70 km migss.
atorérdlugit kangerdlungåtsiarssuaK
ilungmukarfigssarput pångerdlugo
neKerpagssuit likipavut, Kilalugkat
aorfitdlo nei<ait igpagssåninångung-
mat K’åvigarssuåkut piniaxataisalo
sujusimavdlugit Kimatait, kingorna ai-
ssagssiaralugit. autdlartugssångordlu-
ta lnersussivigineKaréravta tåssane
igdlingnarnersiordlugit neKiliutdlarsi.
nardluta Kingmivtalo neruvkautigssåi-
nik usilersinardluta ingerdlaricigpu-
gut.
unugkiartulersoK kangerdluk ser-
mimik ituitagssavtinik KinguRk ilung-
mukårfigititdlugo ukiungmat januari-
nic tarrup atåne tåssuna ama llung-
mukårtitdluta pisimassoK Kuiagalugo
erKarsautigåra. tåssauna taimane ja-
nuare autdlartilårtoK Tinderne piniar-
tut kitimingne Keuertarssup „Agpat“
ei-Kåne piniariartitdlutik amaraut ku-
lailuat atautsimordlutik ingerdlaorsi-
massut tumait nutåt takusimagait,
Akilinermit ikårtutitatik, timitarsin;i-
gitdle. tau'’a tumisinerisa kingunitsiå-
nguagut sujugdlermérdlunga avang-
namut angalamalerama isumavkut ag-
sut årdlerigisimagika, tarrup atåne
atautsiniortitdlugit nalautisagåine Kui-
lertanångitsungingmata. sorunalume
KorortoK Kamutit Kane usinit ingor-
Kamitdlo Kagdling0rdlugo savigsåti-
gut erKuagutdlo agtungitsiåinardlugo
inigssisimavara nalunartut pivdlugit
piarérsimaniarnermit. kangerdlukut
ilungmukartitdluta åipara sujugdliu-
ssok malerujortitdlugo nauk tarssuar-
mit ungatitsiåinånguarput takussag-
ssaKarfiungikaluartoK lunungmut Ki-
viatdlåjuarpunga kingoneavnit tiki-
neKaratarsinaunera årdlerigenigavko.
taimaitdlunime kangerdlup Ktngua
patdligkiartulerdlugo una soriatdlar-
toK-una tunuvkut sanerakånivkut lå-
ssångåinavik aponanga.
(normume tugdlerme nangisaoic).
23