Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 19

Jørgen Chemnitz død
Politimester C. F. Simony fortæller om tolk Jørgen Chemnitz, der
for 8 dage siden af gik ved døden i København
Sidste torsdag, den 19/4 1956 om
aftenen, gik flagene på halv stang
over hele Godthåb. Der var modtaget
meddelelse om, at Jørgen Chemnitz
— Jorut — var død på Rigshospitalet
i København.
For kun en måned siden havde
lian forladt Godthåb for at følge
landshøvdingen som tolk og med-
hjælper på en rejse til de sydlige de-
le af Grønland. I Julianeliåb blev han
syg og måtte flyves til Danmark, og
kun få dage efter ankomsten hertil
døde han.
Jørgen Chemnitz var født den 13/2
1890 i Holsteinsborg som søn af en
af de første ordinerede overkateketer
den kendte præst Jens Chemnitz,
A/S Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
der først og fremmest havde sit vir-
ke i de tidligere Herrnhutiske menig-
heder i Lichtenau og Frederiksdal.
Hans moder var født Holm og til-
hørte den store Holm-slægt i Godt-
håb distrikt.
Fra begge sine forældre havde han
dansk blod i årene og bar i sit ud-
seende og sit danske sprog præg her-
af, men i sit sind var han grønlæn-
der —- sit fædreland en trofast søn.
Med stolthed talte han om, at han
som dreng og ungt menneske var op-
draget som kajakfanger blandt Fre-
deriksdals fangere, som han anså for
Vestgrønlands dygtigste kajakfangere.
Også Jørgen skulle dog som brød-
rene, den afdøde kolonibestyrer Ni-
kolaj, præsten Karl og Jens og tøm-
rerne Konrad og Johan Frederik bli-
ve indfanget af statstjenesten.
I 1908 blev han på foranledning
af lægen Deichmann sammen med
den senere kolonibestyrer i Scoresby-
sund, Hendrik Høegh, nedsendt til
Danmark til uddannelse som hjælpe-
læge.
Ideen om grønlandske hjælpelæger
blev dog ikke gennemført som plan-
lagt. og nogle år senere blev han
udsendt til Angmagssalik som han-
delsmedhjælper og havde en periode
her lejlighed til, under bestyrerens
permission, på egen hånd at lede
handelsstedets administration.
Kom han ikke til i større omfang
at virke som hjælpelæge, hørte det
dog til de oplevelser, han talte om,
at han havde hjulpet flere børn til
verden under vanskelige forhold,
således vennen Julius Olsens første-
fødte, på rejse fra Angmagssalik til
København, og overkateket Telef
Lynges søn ombord i båden „Hol-
bøll“ på rejse fra Fiskenæsset til
Godthåb.
Efter tiden i Angmagssalik var han
en periode udstedsbestyrer i Julia-
nehåb distrikt for endelig i 1924 at
blive tolk og medhjælper hos inspek-
tøren, — som det da hed, — i Godt-
håb.
Det blev så her, han skulle finde
sin livsgerning.
I sit virke hos inspektørerne,
landsfogderne og senest landshøv-
dingen, formåede han at samle en
dybtgående viden om sit lands admi-
nistrative forhold, en viden han på
fortrinlig måde kombinerede med sit
kendskab til sit lands karakter og si-
ne landsmænds psyke, livsvaner og
levevilkår.
Dette har gjort ham til en uvurder-
lig hjælp for hans chefer, der lige-
som andre tjenestemænd, der søgte
hans bistand, står i taknemmelig
gæld til ham for den viden, de fik
om grønlandske forhold.
Men også hans land kaldte for at
drage nytte af hans viden.
I 1927 blev han første gang med-
lem af landsrådet og igen i 1945, og
i dette år blev lian tillige valgt til
medlem af den delegation, der i rigs-
dagens udvidede grønlandsudvalg
skulle drøfte Grønlands efterkrigs-
tidsproblemer og lægge retningslini-
erne for de vanskelige første efter-
krigsårs udvikling i Grønland.
Da der blev kaldt til den store
grønlandskommission i 1949—50,
blev Chemnitz også her —• iøvrigt
sammen med sin kone Kathrine —
valgt som medlem af kommissionen.
Chemnitz havde i landsrådet en
forunderlig evne til at lytte til og
sammenfatte de meninger, hans
kammerater kom med og kunne, når
en forhandling syntes at skulle ende
resultatløs, otte skære igennem og
skaffe samling om et forslag.
Også lokaladministrationen nød
godt af Chemnitz store viden, og i
flere perioder var han medlem af og
formand for kommunerådet i Godt-
håb.
Men navnlig som tolk — den tje-
nestemandsstilling han senest var
udnævnt til, -— var han uforlignelig.
Han kendte og følte problemerne på
begge sprog og gengav uden tøven
og uden vanskelighed og med en for-
bavsende hukommelse selv lange og
indviklede passager om vanskelige
emner.
Som tolk havde han sit livs store
oplevelse, da lian på kongeturen i
1952 nød den ære at være majestæ-
ternes 'tolk.
Kun få mennesker kunne som
Chemnitz med rette have følelsen af
at have været med til at forme sit
land og sine landsmænds skæbne.
Chemnitz kunne i sit offentlige vir-
ke være en omstridt mand, og som
naturligt er, havde han venner og
modstandere, nien hari tog al mod-
stand roligt og bevarede altid sin
ranke holdning. Han vidste, hvad
han ville, og han vidste, at havde han
ikke direkte sin plads i offentlige
råd, bevarede han dog en væsentlig
indflydelse på, hvad der foregik om-
kring ham.
Og så var Chemnitz et hjertemen-
neske. Man så dette ikke mindst i
hans familieliv. Han var den typiske
familiefar, glad for sit hjem, glad for
sin kone og sine børn og stolt af dem,
og de gengældte umiskendeligt hans
glæde. Men også over for andre hav-
de han et venligt og hjælpsomt sind.
Børn og unge flokkedes om ham, og
for utallige var han en kær og rar
onkel.
Som rejsekammerat var han en
sjælden person. Han vidste, hvad
det drejede sig om, han Wendte ky-
sten og vejret og dets luner. Han hav-
de fangerens iagttagelsesevne, kend-
te ruterne og kunne ofte i usigtbart
vejr og uden vanskelige forhold, når
yngre bådsbesætninger blev usikre,
selv klare sejladsen. Han var altid
på dækket, når der var noget særligt,
og indgav dem en forunderlig følelse
af tillid.
Og så var han morsom og under-
holdende, man kedede sig aldrig i
hans selskab, han havde altid noget
at fortælle, det være sig oplevelser
fra tidligere rejser, forklaringer på
stednavne eller sagn, der knyttede sig
til lokaliteter man passerede.
Som anerkendelse for sin fortjene-
ste var Chemnitz benådet med den
kongelige belønningsmedaille, Dan-
nebrogsmændenes hæderstegn og
Ridderkorset, dekorationer han bar
med stolthed og glæde.
Det er uforståeligt, at Jørgen
Chemnitz ikke mere vil vende tilba-
ge, at man ikke mere kan søge hans
hjælp og bistand. Han havde formået
at gøre sig uundværlig og er på man-
ge områder uerstattelig.
Vi vil oprigtigt savne arbejdskam-
meraten, rejsekammeraten og vennen
Jørgen Chemnitz.
Hans minde vil blive holdt i ære.
Godthåb, den 25. april 1956.
C. F. Simony.
Sørgehøjtidelighed i København
I kapellet på Bispebjerg blev der holdt en
sørgehøjtidelighed for Jørgen Chemnitz. En
stor forsamling overværede højtideligheden,
blandt andre departementschef Eske Brun,
direktør Knud Oldendow og en række nu-
værende og forhenværende tjenestemænd * 1
ministeriet. Desuden var hans børn Lars og
Dorthea Chemnitz tilstede. Minister Kjærbøl
var forhindret i at deltage, men fru Gerda
Kjærbøl overværede højtideligheden. Der var
sendt mange kranse til båren, bl. a. var der
en stor krans fra kongeparret. Pastor Gerth
Egede talte.
Cand. jur. Jørgen Hertling driver
for tiden forretning uden een øres
fortjeneste. Han organiserer salget af
husflid, der er fremstillet af grøn-
landske tb-patienter på danske sana-
torier.
★
I begyndelsen af maj begynder for-
beredelserne til Nordisk Films jubi-
læumsfarvefilm „Fjeldgængeren" —
Hovedparten af handlingen udspilles
i Diskobugten.
KØBENHAVNS NY TØMMER - HANDEL
Lygten 10 — København NV Telegramadresse: Tømmer
A/
/S
Trælast
Kissuit
Isoleringsplader
oKorsautigssat
Krydsfiner
pingasorKiat
20