Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 6

teretten. Den indkalder alle arvinger,
og kan der-ikke i retten opnås et for-
lig, træffes afgørelsen ved dom.
OVERTAGER ARVINGERNE ALTID
AFDØDES GÆLD?
Udkastet siger ikke meget herom,
men det ligger i praksis klart, at clen,
der overtager el bo eller en del deraf
kommer til at hefte for den gæld,
som påhvilede afdøde. Et bo må iøv-
rigt ikke sluttes, før spørgsmålet om
overtagelse af eventuelt lån er klaret.
Ved bolig- og erhvervsstøttelån må
den arving, der ønsker at overtage
hus, motorbåd m. v. gennem kæmne-
Benyt Chceri-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 imcrusuersautinut imigagssanutdlo
aktigkanut atortaruk
ren ansøge boligstøtte- og erhvervs-
støtteudvalget om tilladelse dertil. De
nærmeste arvinger (ægtefælle og
børn) har dog ret til at overtage et
boligstøttehus, men kommer naturlig-
vis samtidig til at hefte for afdragene
på det.
Vi vender os nu til spørgsmålet:
Hvem er det, der har chance for at
arve, og spørger først:
HVEM ER ARVINGER EFTER
LOVEN?
I første række afdødes børn. Hvis
et af børnene er død, træder dets
børn i hans sted og arver indbyrdes
lige: Børnebørn arver altså tilsam-
men samme andel, som deres afdøde
far eller mor ville have fået, men er
kun arvinger, hvis deres far eller mor
er død.
Hvis afdøde intet afkom (livsar-
vinger) efterlader sig, kommer den
gruppe, som udkastet kalder næst-
arvinger, i betragtning: Det er afdø-
des forældre eller, hvis disse er dø-
de, afdødes søskende eller søskendes
børn. Forældrene arver lige. Hvis f.
eks. en barnløs person overleves af
den ene af sine forældre og 3 af sine
søskende, arver faderen eller mode-
ren halvdelen og hver af de 3 søsken-
de 1/3 af den anden halvdel. Er den
ene af forældrene død — og havde
afdøde hverken søskende eller søs-
kendes børn — arver den overleven-
de af forældrene det hele.
Er der ingen så nære arvinger i
live, arver afdødes bedsteforældre
eller — hvis de er døde — deres
børn og børnebørn —• men så hel-
ler ikke fjernere slægtninge. — Hvis
man ønsker, at fjernere slægtninge
end fætre og kusiner skal arve een,
må man altså oprette testamente der-
om. Overalt gælder, at fjernere slægt-
ninge kun arver, hvis der ikke er no-
gen overlevende i en nærmere
gruppe.
Er der ingen arvinger efter loven
eller efter testamente, tilfalder efter
udkastet efterladenskaberne staten,
den, der foretrækker, at f. eks. sted-
børn, plejebørn eller venner skal arve
een, må derfor huske at oprette testa-
mente.
HVORDAN ER FORHOLDET, NAR
DER ER ÆGTEFÆLLER?
En ægtefælle, der ved sin ægtefæl-
les død ønsker at undgå skifte, har
normalt ret til at sidde i uskiftet bo.
se nedenfor. Hvis imidlertid en enke
eller enkemand skifter med børnene,
er ægtefællens lovlige arveret 1/4- og
børnenes % af, hvacl afdøde ejede.
Her må man imidlertid først gøre
sig klart, om ægtefæller i Grønland
har formuefællesskab. Danske ægte-
par har det normalt, og det vil sige,
al de, når boet skal deles, anses for
ejere af hver halvdelen. Det er lige-
gyldigt, hvem der har indført de fle-
ste værdier og hvor stor en del af
ejendelene hver af ægtefællerne rå-
der over. Om denne opfattelse er gæl-
dende i Grønland, står ikke helt
klart. I nogle skifter ser det ud til,
at man regner ægtefællerne for ejere
af det, de har medbragt ved ægteska-
bets indgåelse eller senere erhvervet;
det vil imidlertid ofte betyde, at en
gift kvinde ved sin død ikke synes at
efterlade sig noget, selv om ægtefæl-
lerne måske havde eget hus og man-
den større erhvervsredskaber eller
penge i sparekassen. Det er dog ret
få boer, hvor spørgsmålet er kommet
klart frem. Arvelovsudkastet tager
ikke bindende stilling, men da der
ihvertfald i boer efter danske ægte-
fæller også i fremtiden skal finde
ligedeling sted ved skiftet, og da det-
te også vil stemme med flere domme
fra de senere år, vil det nok være
naturligt at gå ind for formuefælles-
skab og dermed ligedeling ved skif-
tet. Det vil også passe bedst med den
almindelige tendens til ligestilling
af den gifte kvinde, som ved sit ar-
bejde i hjemmet ligesåvel bidrager
til familiens økonomi som manden
ved sin erhvervsfortjeneste.
Hvis vi derfor regner med formue-
fællesskab, vil det sige, at den længst-
levende ægtefælle først som ejer kan
udtage halvdelen af det samlede bo:
Derefter drejer det sig så om skiftet
af den anden halvdel (afdødes). Set
i forhold til hele fællesboet, behol-
der da den enke eller enkemand, der
skifter med sine børn, 5/8, mens bør-
nene deler resten.
Står skiftet mellem en overlevende
ægtefælle og afdødes forældre eller
soskende, har ægtefællen ifølge ud-
kastet ret til en større arvelod nemlig
til 1/2 af, hvad afdøde ejede. Den
barnløse enke eller enkemand kan
med andre ord beholde 3 å af det
samlede bo og hæstarvingerne får
kun 1 h deraf. — Hvis endelig afdøde
foruden sin ægtefælle kun efterlod
sig fjernere slægtninge end de nævn-
te, er ægtefællen arving af det hele.
Både slægtninges og ægtefælles ar-
veret kan dog ved testamente i el
vist omfang forøges eller formind-
skes.
ARVER ADOPTIVBØRN ELLER
PLEJEBØRN?
Adoptivbørn — herunder børn,
som der er meddelt plejebarnsbevil-
ling til — arver deres adoptivforæl-
dre på samme måde som ægtebørn.
Derimod er det vigtigt at mærke sig,
at andre plejebørn, selv om det dre-
jer sig om langvarige plejeforhold,
ikke har arveret efter loven. Ønsker
man, at de skal arve, må man derfor
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit klssarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.
6
enten søge adoptionsbevilling eller
oprette testamente til fordel for dem.
HAR BØRN UDENFOR ÆGTESKAB
ARVERET?
Efter deres mor har børn født
udenfor ægteskab allerede idag uden
tvivl arveret, ligesom hun arver dem.
Derimod er det givet, at faderskab
(bidragspligt) til et barn udenfor
ægteskab idag ikke medfører arveret
for barnet eller arv for faderen efter
det; dette — der er forskelligt fra,
hvad der gælder i Danmark -— bliver
der altid i bidragsresolutionerne ud-
trykkeligt gjort opmærksom på. I
den tilføjelse til arvelovsudkastet,
som fremkom sidste år (sammen
med et udkast til en grønlandsk bør-
nelov), er det imidlertid foreslået, at
børn udenfor ægteskab skal arve de-
res far og hans slægt på samme måde
som ægtebarnet. Faderen og hans
slægt skal ligeledes, dog kun i be-
grænset omfang, kunne arve barnet.
Om denne regel vil der sikkert blive
en del diskussion.
HVORNÅR KAN MAN SIDDE
I USKIFTET BO?
Man anerkender allerede i praksis
den længstlevende ægtefælles ret til
at overlage hele fællesboel uden at
skulle skifte med de øvrige arvinger
(uskiftet bo). Herved beskyttes ægte-
fællen mod et skifte, som ofte vil
forringe enkens eller enkemandens
kår føleligt og betyde en splittelse af
værdierne, som børnene i reglen hel-
ler ikke kan være interesseret i.
Når arvelovsudkastet indeholder
regler om uskiftet bo — dels med
livsarvinger og dels med afdøde æg-
tefælles næstarvinger -—• er der så-
ledes ikke talt om noget principielt
nyt. Udkastet fastslår dog betingelser-
ne nærmere: Ægtefællen kan således
kun beholde hele fællesboet, sålænge
han eller hun forbliver ugift. Der
kræves ikke noget testamente for at
have ret til at sidde i uskiftet bo.
Barnløse ægtefæller kan dog ved at
oprette testamente til fordel for hin-
anden (gensidigt testamente) sikre
den længstlevende mod ved evt. nyt
ægteskab at skulle skifte med den af-
dødes forældre, søskende eller sø-
skendes børn. Der behøves heller
ikke samtykke fra arvingerne, f. eks.
skal en enke ikke have sine sviger-
forældres tilladelse. Dog kan der kun
hensiddes i uskiftet bo med voksne
stedbørn, hvis de giver deres sam-
tykke dertil; er de umyndige, kræ-
ves skifterettens tilladelse.
Det er vigtigt at mærke sig, at den
ægtefælle, der sidder i uskiftet bo,
uden videre overtager afdødes gæld.
Enken eller enkemanden i uskiftet
bo råder som hovedregel over det
som en ejer, men ved misbrug af rå-
digheden kan en livsarving dog for-
lange skifte. Ægtefællen kan også
selv til enhver tid begære skifte —
og skal som nævnt gøre det ved ind-
gåelse af nyt ægteskab.
En ægtefælle med umyndige børn
kan dog også undgå et skifte ved nyt
ægteskab ved med skifterettens til-
ladelse at anvende en anden bestem-
melse i udkastet; herefter kan der
skiftet med børnene på den måde,
at deres arvelodder bliver stående i
boet, indtil hver af dem fylder 21 år.
HVORDAN KAN MAN OPRETTE
TESTAMENTE?
Ved testamente kan enhver voksen
og normal person træffe bestem-
melse om, hvordan der ved hans død
skal forholdes med hans efterladen-
skaber. Vi har hidtil ikke haft sær-
lige bestemmelser om testamenter,
men i praksis forekommer de ikke
så sjældent og bliver næsten altid
respekteret af arvingerne.
Arvelovsudkastets regler går i ho-
vedtræk ud på følgende: Oprettelse
af testamente bør være skriftlig. Te-
stamentet kan underskrives eller ved-
kendes for en kredsdommer (notn-
rialteslamenle) eller for to vidner
(vidnetestamente). Testamentsvidner
skal være fyldt 18 år, være normale
og testamentet må ikke indeholde be-
stemmelser til fordel for dem sdv
eller deres nærmeste. Landsdomme-
ren vil også kunne godkende, at der
for kommunefogder på afsides steder
\