Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 6
teretten. Den indkalder alle arvinger, og kan der-ikke i retten opnås et for- lig, træffes afgørelsen ved dom. OVERTAGER ARVINGERNE ALTID AFDØDES GÆLD? Udkastet siger ikke meget herom, men det ligger i praksis klart, at clen, der overtager el bo eller en del deraf kommer til at hefte for den gæld, som påhvilede afdøde. Et bo må iøv- rigt ikke sluttes, før spørgsmålet om overtagelse af eventuelt lån er klaret. Ved bolig- og erhvervsstøttelån må den arving, der ønsker at overtage hus, motorbåd m. v. gennem kæmne- Benyt Chceri-0 til læskedrikke og cocktails Cheeri-0 imcrusuersautinut imigagssanutdlo aktigkanut atortaruk ren ansøge boligstøtte- og erhvervs- støtteudvalget om tilladelse dertil. De nærmeste arvinger (ægtefælle og børn) har dog ret til at overtage et boligstøttehus, men kommer naturlig- vis samtidig til at hefte for afdragene på det. Vi vender os nu til spørgsmålet: Hvem er det, der har chance for at arve, og spørger først: HVEM ER ARVINGER EFTER LOVEN? I første række afdødes børn. Hvis et af børnene er død, træder dets børn i hans sted og arver indbyrdes lige: Børnebørn arver altså tilsam- men samme andel, som deres afdøde far eller mor ville have fået, men er kun arvinger, hvis deres far eller mor er død. Hvis afdøde intet afkom (livsar- vinger) efterlader sig, kommer den gruppe, som udkastet kalder næst- arvinger, i betragtning: Det er afdø- des forældre eller, hvis disse er dø- de, afdødes søskende eller søskendes børn. Forældrene arver lige. Hvis f. eks. en barnløs person overleves af den ene af sine forældre og 3 af sine søskende, arver faderen eller mode- ren halvdelen og hver af de 3 søsken- de 1/3 af den anden halvdel. Er den ene af forældrene død — og havde afdøde hverken søskende eller søs- kendes børn — arver den overleven- de af forældrene det hele. Er der ingen så nære arvinger i live, arver afdødes bedsteforældre eller — hvis de er døde — deres børn og børnebørn —• men så hel- ler ikke fjernere slægtninge. — Hvis man ønsker, at fjernere slægtninge end fætre og kusiner skal arve een, må man altså oprette testamente der- om. Overalt gælder, at fjernere slægt- ninge kun arver, hvis der ikke er no- gen overlevende i en nærmere gruppe. Er der ingen arvinger efter loven eller efter testamente, tilfalder efter udkastet efterladenskaberne staten, den, der foretrækker, at f. eks. sted- børn, plejebørn eller venner skal arve een, må derfor huske at oprette testa- mente. HVORDAN ER FORHOLDET, NAR DER ER ÆGTEFÆLLER? En ægtefælle, der ved sin ægtefæl- les død ønsker at undgå skifte, har normalt ret til at sidde i uskiftet bo. se nedenfor. Hvis imidlertid en enke eller enkemand skifter med børnene, er ægtefællens lovlige arveret 1/4- og børnenes % af, hvacl afdøde ejede. Her må man imidlertid først gøre sig klart, om ægtefæller i Grønland har formuefællesskab. Danske ægte- par har det normalt, og det vil sige, al de, når boet skal deles, anses for ejere af hver halvdelen. Det er lige- gyldigt, hvem der har indført de fle- ste værdier og hvor stor en del af ejendelene hver af ægtefællerne rå- der over. Om denne opfattelse er gæl- dende i Grønland, står ikke helt klart. I nogle skifter ser det ud til, at man regner ægtefællerne for ejere af det, de har medbragt ved ægteska- bets indgåelse eller senere erhvervet; det vil imidlertid ofte betyde, at en gift kvinde ved sin død ikke synes at efterlade sig noget, selv om ægtefæl- lerne måske havde eget hus og man- den større erhvervsredskaber eller penge i sparekassen. Det er dog ret få boer, hvor spørgsmålet er kommet klart frem. Arvelovsudkastet tager ikke bindende stilling, men da der ihvertfald i boer efter danske ægte- fæller også i fremtiden skal finde ligedeling sted ved skiftet, og da det- te også vil stemme med flere domme fra de senere år, vil det nok være naturligt at gå ind for formuefælles- skab og dermed ligedeling ved skif- tet. Det vil også passe bedst med den almindelige tendens til ligestilling af den gifte kvinde, som ved sit ar- bejde i hjemmet ligesåvel bidrager til familiens økonomi som manden ved sin erhvervsfortjeneste. Hvis vi derfor regner med formue- fællesskab, vil det sige, at den længst- levende ægtefælle først som ejer kan udtage halvdelen af det samlede bo: Derefter drejer det sig så om skiftet af den anden halvdel (afdødes). Set i forhold til hele fællesboet, behol- der da den enke eller enkemand, der skifter med sine børn, 5/8, mens bør- nene deler resten. Står skiftet mellem en overlevende ægtefælle og afdødes forældre eller soskende, har ægtefællen ifølge ud- kastet ret til en større arvelod nemlig til 1/2 af, hvad afdøde ejede. Den barnløse enke eller enkemand kan med andre ord beholde 3 å af det samlede bo og hæstarvingerne får kun 1 h deraf. — Hvis endelig afdøde foruden sin ægtefælle kun efterlod sig fjernere slægtninge end de nævn- te, er ægtefællen arving af det hele. Både slægtninges og ægtefælles ar- veret kan dog ved testamente i el vist omfang forøges eller formind- skes. ARVER ADOPTIVBØRN ELLER PLEJEBØRN? Adoptivbørn — herunder børn, som der er meddelt plejebarnsbevil- ling til — arver deres adoptivforæl- dre på samme måde som ægtebørn. Derimod er det vigtigt at mærke sig, at andre plejebørn, selv om det dre- jer sig om langvarige plejeforhold, ikke har arveret efter loven. Ønsker man, at de skal arve, må man derfor MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer kaminit klssarssutit igavfit Nykøbing Mors. København. 6 enten søge adoptionsbevilling eller oprette testamente til fordel for dem. HAR BØRN UDENFOR ÆGTESKAB ARVERET? Efter deres mor har børn født udenfor ægteskab allerede idag uden tvivl arveret, ligesom hun arver dem. Derimod er det givet, at faderskab (bidragspligt) til et barn udenfor ægteskab idag ikke medfører arveret for barnet eller arv for faderen efter det; dette — der er forskelligt fra, hvad der gælder i Danmark -— bliver der altid i bidragsresolutionerne ud- trykkeligt gjort opmærksom på. I den tilføjelse til arvelovsudkastet, som fremkom sidste år (sammen med et udkast til en grønlandsk bør- nelov), er det imidlertid foreslået, at børn udenfor ægteskab skal arve de- res far og hans slægt på samme måde som ægtebarnet. Faderen og hans slægt skal ligeledes, dog kun i be- grænset omfang, kunne arve barnet. Om denne regel vil der sikkert blive en del diskussion. HVORNÅR KAN MAN SIDDE I USKIFTET BO? Man anerkender allerede i praksis den længstlevende ægtefælles ret til at overlage hele fællesboel uden at skulle skifte med de øvrige arvinger (uskiftet bo). Herved beskyttes ægte- fællen mod et skifte, som ofte vil forringe enkens eller enkemandens kår føleligt og betyde en splittelse af værdierne, som børnene i reglen hel- ler ikke kan være interesseret i. Når arvelovsudkastet indeholder regler om uskiftet bo — dels med livsarvinger og dels med afdøde æg- tefælles næstarvinger -—• er der så- ledes ikke talt om noget principielt nyt. Udkastet fastslår dog betingelser- ne nærmere: Ægtefællen kan således kun beholde hele fællesboet, sålænge han eller hun forbliver ugift. Der kræves ikke noget testamente for at have ret til at sidde i uskiftet bo. Barnløse ægtefæller kan dog ved at oprette testamente til fordel for hin- anden (gensidigt testamente) sikre den længstlevende mod ved evt. nyt ægteskab at skulle skifte med den af- dødes forældre, søskende eller sø- skendes børn. Der behøves heller ikke samtykke fra arvingerne, f. eks. skal en enke ikke have sine sviger- forældres tilladelse. Dog kan der kun hensiddes i uskiftet bo med voksne stedbørn, hvis de giver deres sam- tykke dertil; er de umyndige, kræ- ves skifterettens tilladelse. Det er vigtigt at mærke sig, at den ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, uden videre overtager afdødes gæld. Enken eller enkemanden i uskiftet bo råder som hovedregel over det som en ejer, men ved misbrug af rå- digheden kan en livsarving dog for- lange skifte. Ægtefællen kan også selv til enhver tid begære skifte — og skal som nævnt gøre det ved ind- gåelse af nyt ægteskab. En ægtefælle med umyndige børn kan dog også undgå et skifte ved nyt ægteskab ved med skifterettens til- ladelse at anvende en anden bestem- melse i udkastet; herefter kan der skiftet med børnene på den måde, at deres arvelodder bliver stående i boet, indtil hver af dem fylder 21 år. HVORDAN KAN MAN OPRETTE TESTAMENTE? Ved testamente kan enhver voksen og normal person træffe bestem- melse om, hvordan der ved hans død skal forholdes med hans efterladen- skaber. Vi har hidtil ikke haft sær- lige bestemmelser om testamenter, men i praksis forekommer de ikke så sjældent og bliver næsten altid respekteret af arvingerne. Arvelovsudkastets regler går i ho- vedtræk ud på følgende: Oprettelse af testamente bør være skriftlig. Te- stamentet kan underskrives eller ved- kendes for en kredsdommer (notn- rialteslamenle) eller for to vidner (vidnetestamente). Testamentsvidner skal være fyldt 18 år, være normale og testamentet må ikke indeholde be- stemmelser til fordel for dem sdv eller deres nærmeste. Landsdomme- ren vil også kunne godkende, at der for kommunefogder på afsides steder \

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.