Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 17

I Frederikshåb har man haft pre-
miere på kulturudvalgets revy. — Et
veloplagt publikum overværede revy-
en i forsamlingshuset. En del af årets
begivenheder blev muntert kommen-
teret af skoleleder Bastiansen, overka-
teket Samuel Olsen og overtelegrafist
Thomsen, der havde ansvaret for
tekst og instruktion.
*
timerssoKatigigfik „K’ingmeK“, U-
pernavik, ivsåinaK pernautigalugo
oKåtarutigalugo liåndboldimik Kav-
dlunårtamingnut unangmivoK 7—5.
matuma kingornagut sungiusaKatigig-
talernigssaK neriutigineKarpoK. ar-
ssarneK takornagaK alutorineKaKaoK.
nunat kaperdlagtartumitut
Populær
pris
- fremragende
kvalitet
Den nye MINERVA har
ægte FM, 5 bølgeområder, H
10.000 gauss højttaler, 13 Rj
rørfunktioner, indb. FM- RI
dipol, drejelige Ferrit-ret-
ningsantenner, tonevælger,
grammofon- og ekstrahøjt-
talertilslutning. Hør den
i dagi
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
tugtut sussut-uko?
Canadame tugtutit nalunartumik
nuånitsumigdlo nåpauteKalersimåpuk
tugtut tamåko tåssåuput Katångutigit
Porsildikut Kanga Alaskame Nomemit
tusamassaoKissumik ungordlugit Mac-
kenziep kugssuata akuanukåusima-
ssait.
tugtutit ungalussaliarssuarnut ing-
mingnut atugagssianut ungorneKarsi-
måput. eskimut inusugtut 25-t sisorau-
sissardlutik ungalussaliarssuarnut
ungorpait. tugtutit katerssat ingmi-
kortut tatdlimåuput, atautsit eskimut
nangmingncrpiaK pigissait, ingmikor-
tutdlo tamarmik ingmikut tugtut 1000
sivnéKarput. ingmikortut avdlat Ca-
nadame nålagkersuissut pigait. sivne-
re pingasuit kingorna inuinarnit pigi-
neKalertugssåuput, pårssissuisalo åtar-
tugarait, akinitdle pigssarsenataussar-
dlutik. tugtutit tamåko tamarmik
Mackenziep kugssuata akuata kangia-
niput, tugtunut tusinterpagssuarnut
sule inigssaitartume.
ukiumånale tugtut 6500-inait kater-
ssorsinausimavait. ukioa kingugdleK
(1954-ime) 1000-it sivnerdlugit amer-
dlanerusimagaluarput, taimaingmat
ikiliartornerat navianarpoK. sordlu-
migoK inutigssamik eraortumik ami-
gautigdlit, amigautåt sunaugaluarner-
sok. nerissamingnit pissumik nåpau-
teKarnerat uvguna takusinausimavåt
soorne nakuitdlisimaKingmata napia-
ssungordlutik. taimaingmat kalkimik
(KCKumik) saunermingne amigaute-
Kartut nalunångilaa, sulile iluamik
påsineKarane.
500-t tOKorarncKarput, amerdlaner-
ssait tåssaussut angissut atorfigssa-
Jack O’ Diamonds
Tobakken
man
taler
om
o«
nyder
— Deres tobakshandler har den
tupa oaa-
luserine-
aartardlu-
nilo mamar-
ssautigine-
KartartoK
—- tupasivigissartagkavit pigå
DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotions og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-brochuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRY arnat modemiussut tamarmik
pinersarnermingnc atortagarait — tåssa
eremit, tipigigsut tarnutitdlo åsslgingitsut
arnat Kanordliinlt Issikugdlit atorsinau-
ssait. tamåko tamarmik pinersautit Duba-
rry agdlauscrineKarneråne erKartomeKar-
simåput. agdlagfiglnaruvtigut agdlagartan
tåuna akesångitsumlk nagsiutisavarput.
J)sU&
Forhandles af:
En gros:
WILLY RASMUSSEN
Hovedvagtsgade 6, København K.
,Ole"s Varehus — Godthåb
Kartingisat kulavaitdlo ernisuitsut.
amlsa saniatigut nene 35,000 kg pig-
ssarsiarineKarpoK, avdlanutdlo tuni-
ssagssatut auldlartisavdlugo nåmå-
ngingmat Kanigtormiunut nunap ilå-
miunut tuniorarneKarpoK. ama norrait
tugtuarKatdlo Kangarnit sungineruso-
rait. månale nerssutit nakorsait ilisi-
matutdlo suliput ajoKutåt sunauner-
sok påsiniardlugo.
tugtuteKarnerme nuname ilimanau-
teKardluarsorinartume — nujuarta-
ningme måne tugtuligssungmat — ilu-
agtingitsorKunångikaluaKaoK. igdlua-
tungågutdle tugtut nujuartat, ukiat ta.
maisa ku javar ter tartut, nunap ilainut
avdlanut pisinaussuput inussutigssa-
nik måne amigautaussunik imai<a pe-
Kartunut. taimaingmat tåuko akornu-
tCKångitdlat, pissaussartutdlo ardlåi-
naitdlunit nujuitsutinisut saunilugtu-
siinångilaK. tugtutit tamarmik Alaska-
mit pissuput, imaxale nujuartanit
akussauvdlualeréraluarput, taimåisi-
magpatdlo nakoKutiglnartugssauga-
luarpåt. nalunarlumigdle nåpautcKar-
nerat årdlerinavigsutut issikonarpoK.
Peter Freuchen.
Hvad fejler rensdyrene?
En mystisk og uhyggelig sygdom
synes at have sneget sig ind på rens-
dyrene i Canada —- altså de tamme
rensdyr, som i sin tid blev indførte af
brødrene Porsild på deres berømme-
lige drift fra Norne i Alaska til Mac-
kenzie-flodens munding.
Tamrenerne blev drevet sammen i
de store indhegninger, der er opstille-
de til dette brug. 25 unge eskimoer på
ski foretog en omringning og fik dem
langsomt drevne ned mod det sted,
hvor folk tog imod dem. Det var fem
forskellige flokke, der til daglig hol-
des adskilt fra hverandre. De er hver
især på over 1000 dyr, men kun den
ene flok ejes helt og holdent af eski-
moerne. Een flok er regeringens i Ot-
tawa og drives for dennes regning.
De tre flokke skal senere overgå til
privateje, men endnu skylder hyrder-
ne det meste, så de har dem som et
slags lån, idet de dog får deres ind-
tægter af udbyttet. Alle renerne lever
øst for Mackenzie flodens munding,
hvor der er plads nok til mange tu-
sinde dyr endnu.
Men der var ialt kun 6.500 dyr i år
at samle. Sidste år (1954) var der over
1000 dyr flere, hvilket er såre fare-
truende. Det synes, som om dyrene
ikke får den rette næring, hvad det
end kan være, de mangler. At det er
en ernæringssygdom fremgår af den
omstændighed, at deres knogler er
svage og let brækker. Muligt er det
altså kalkmangel, men det er ikke til-
strækkeligt opklaret endnu.
Der blev slagtet godt 500 dyr, mest
overflødige tyre og golde køer. Det
gav omtrent 35.000 kilo kød foruden
skindene. Kødet bliver solgt i omeg-
nen, da der ikke er nok til at ekspor-
tere. Man havde også indtrykket af,
at kalvene var lidt ringere end tidli-
gere. Men nu undersøger dyrlæger og
videnskabsmænd, hvad der kan være i
vejen.
Det skulle jo nødigt vise sig, at rens-
dyravlen, som man skulle mene, der
var de gunstigste betingelser for, da
her lever masser af vildrener, ikke
skulle blive til held. På den anden si-
de har vildrenerne, som trækker syd
på hvert efterår, lejlighed til at kom-
me til andre egne, hvor der måske fin-
des de stoffer, der mangies heroppe.
Derfor er de raske, og man har ikke i
nogen skudte dyr fundet lignende
knokkelsvaghed som hos de tamme
rener. De er alle kommet fra Alaska,
men antagelig har vildrenerne blan-
det sig godt op i dem allerede nu,
hvilket kun skulle give en bedre stam-
me. Men godt ser det ikke ud.
Peter Freuchen.
Omiat munaotat
Okioni tegegannioyaganga inuit ila-
ngit tegegannianik amihunik omiak-
mik niovikpaktut. tegegannianik ami-
gaittunik tigutitkaknaktuk Khablunam
omianga. munamagekhaklugo, akuni-
galuk piuliongngoyuk.
Oyakat Kangitigun oniaknago alii-
gokhongonyuk atagun.
Epikvin pilingnaiyaklugo, omiak
ahigongitangani annukimlunin tingi-
ngitangani. mingolutigikliimalugo o-
miak himiktutigikhimalugolo immahi-
mangitangani.
Tamatkoat pinahoagupkit omingi-
kagonaittutin akunigaluk. anguniati-
hak nattingnun, aivignun, agviknunlo.
atgominakniaktatin tigotikhatin hu-
non ihageagiyangnun niovayinin ka-
lilimaittutin.
uvavtitut:
umiatsiait pårinigssåt
ukiumc teriangniaKardluarångat
Kavsit umiamik (umiatsiamik) teri-
angniat amårniartarput ikingitsunik-
teriangniauteKardluaråine pujortulé-
raK tiguinariaKartarpoK. pårivdluar-
simagåine sivisumik pigissagssaussar-
POK.
ujaraat Kåvisigut uniartariaKångi-
laic atimigut aserorKunago.
sianigisavat pitsaussumik kisarfe-
Kartåsagavit pujortuléraK tipussauv-
dlune aserorKunago, anorimitdlunit
såvitaorKunago. umiatsiaK Kalipag-
dluartarniaruk, katinerilo uvsigsar-
dluardlugit imagtarKunago.
tamåko pingårtikugkit sivisumik a-
ngatdlateKarumårputit, piniutigssau-
vordlo puissinut auvernutdlo, arfer-
nutdlo,
isumaginiåsavat teriangniautitit pi"
ssarianagkangnut niuvertunit pigssar-
sissutigissåsagagkit perdlimulerKunak.
A. Kr.
*
Hila halumayuk
Anegligeyaghangapta liilamin pi-
vaktugut kliatigapta iloanun aniphak-
hagelugo.
hulilukiligangapta tailo liilamin
piyumavaktugut.
anegtigelaitkopta tokhongovugot
hilamik piyumanikmik.
anegnek aneghagotjakput lioghao-
ngittuk.
tatahimakpiaktuk khopilgonik tok-
honamiklo.
inuk ihuilioktuk aneghagotjivaktuk
amigaittumik tokhonamik.
iglumi tokhonalingmik tamanginik
adjikiklutik ihuiliogotikakhongoyut.
tadja, okliaknik nutaak khaangnga
liilamin itegtitakhaoyuk iglum ilua;
nun, taima okhangnikainaktoakluni
mikiumik.
nutakhat aglimoktoktoat okliani-
kakloagomayut namaktumik.
oklianek piliimagoptigo iglum iloa-
ni ihoakoliginiagekput.
talva ona liapiknailgoagun ilioahi-
manaktuk.
uvavtitut:
silainarigsoK
ilungmut anersårångavta silåinak
sakissavta iluanut isertarpoK, tauvalo
anerKigdlune.
sulerulugkuvla silåinaK angnerU-
ssok pissarianartarparput.
anersårtorungnaeruvta silåinarmik
amigauteKardluta toKiisaugut.
silåinaK silåmut anersårutarput o*
tortugssåungilaK. bakterianik ipinai’"
tunigdlo ulivkårpoK.
inuk nåparsimassoK navianartumik
silåmut anersårtortarpoK.
igdlume silåinalugtume najugagdln
åssigigsumik nåpauteKarajugput.
taimåitumik silåinarigsoK igdluP
iluanut isåterussårtuåinariaKarpoK.
mérKat ineriartortut silåinarniik
pitsaussumik namagtumik pissaria-
Karput.
silåinaK pitsaussoic igdlup iluane
iluaKutigssarårput.
tamånalo namagsiuiåsavdlugo ajot'
nartorssungilaK perivingneK piglnaru-
magåine.
A. Kr-
ZS