Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 10

Kun få grønlændere har
præstere kunst —
Sådan sagde kunstmaler Gitz-Johansen i en samtale
om grønlandsk kunst
Ausiait pigissåine 195G-ime janua-
rip l-åne inungnik kisitsineK mana
sarKumiuneKartoK nåpertordlugo Au-
siait igdloKarfiat 1377-inik inoKarpoK,
tåssa ukiune arfineK-pingasune mar-
dloriautingajangmingnik amerdlisi-
måput. 1948-me januarip 1-åne Ausiait
701-inik inoKarput. Ausiait kommu-
neat mana 2036-nik inoKarpoK. Akii-
naK angnerpåmut tugdliuvdlune 208-
nik inoKarpoK. kommuneKarfik ukiu-
ne kingugdlerne mardlungne 212-inik
inugtuseriarsimavoK. Kangåtsiap kom-
muneKarfia ukiune kingugdlerne mar-
dlungne 47-nik inugtuseriarsimavdlu-
ne mana 1101-inik inoKarpoK. Kangåt-
siaK angnerssauvoK 186-inik inoKar-
dlune. NiaKornarssuk tugdlerssortuv-
dlune 151-inik inoKarpoK Aidgsser-
niardlo 142-nik.
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0.
Marcipan- og
kransekagemasse
marcipan
kransekågiliagssatdlo
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput, imap itissusianut flgtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
Samtalen er ikke taget fornylig,
men dog ikke længere tilbage end for
seks år siden. Det var til dagbladet
„Viborg Stifts Folkeblad* *', kunstma-
ler Gitz-Johansen gav denne
udtalelse, der står som overskrift
lier. Vi tillader os at gengive i hvert
fald en del af artiklen, som iøvrigt
var skrevet til det omtalte dagblad af
undertegnede, der i sin tid var med-
arbejder ved bladet.
Om sit syn på de grønlandske
kunstnere og den grønlandske kunst
i det hele taget udtalte Gitz-Johansen:
— Det meste af, hvad grønlænderne
laver, er husflid, og det er kun et me-
get ringe antal, der har evne til at
præstere kunst. I gamle dage var det
anderledes. Da havde grønlænderne
bedre evne til at skabe, hvad man kan
betegnee som god kunst. De gjorde sig
mere umage, og de tænkte mindre på
at lave forretning. De fleste af de nu-
værende grønlandske kunstnere er
blevet fyldt med europæiske ideer,
men der sidder sikkert en del rundt i
landet, i hvis sind det rigtige ulmer.
— Indenfor hvilken kunstform har
grønlænderne ydet deres bedste?
— Fra gammel tid var det naturligt
for grønlænderne at skære i træ, og
navnlig i ben. Derfor er det ganske
naturligt, at der blandt deres benar-
bejder findes vidunderlige ting, men
jeg tror, at masseproduktionen under
den sidste verdenskrig og de høje pri-
ser har forringet tingenes kvalitet.
Kunst skabes af kærlighed og ingen-
lunde, fordi der kan tjenes penge der-
ved...
— Hvilke værdifulde særpræg kan
man fremhæve ved den gamle grøn-
landske kunst?
— Det er, som jeg har sagt, navnlig
i bensagerne, man finder det eskimoi-
ske særpræg — denne udprægede sans
for tingenes sluttede form, der iøvrigt
også gælder for al god og virkelig
kunst. Men grønlænderne er, ligesom
vi, begyndt at lave for meget kranse-
kage ud af det. Kunst er nu engang
ikke så ligetil, og virkelig kunst er det
kun givet de færreste at skabe.
■— Gammel grønlandsk kunst eller
moderne kunst, hvilken af de to for-
mer bør de grønlandske kunstnere
først og fremmest koncentrere sig om?
— Ordet „moderne kunst** er blevet
misbrugt, thi moderne betyder nuti-
digt, og det er en selvfølge, at den
kunst, der skabes, skal være i pagt
med tiden, og måske i lige så høj grad
med den tid, der kommer. Enhver
kunstner må holde sig til det, der er i
overensstemmelse med hans eget in-
dre....
— Hvad mener De om en udstilling
af grønlandske kunstværker i Dan-
mark?
—- Hvis der kan skaffes tilstrække-
lig mange ting af kunstnerisk værdi
til veje, finder jeg, at en udstilling vil
være udmærket. Men materialet må
ubetinget udvælges af sagkyndige. At
holde udstilling i dag er et meget dyrt
foretagende. Hvis de grønlandske
kunstværker er tilstrækkelig gode,
kan de naturligvis vække offentlighe-
dens interesse....
— Hvordan med at få unge grøn-
landske kunstnere til Kunstakade-
miet i København?
— For tiden (1950) er to unge grøn-
lændere elever på Kunstakademiet i
København. Det er Jens Rosing og
Hans Lynge. Jeg anser deres ophold
på Akademiet som en meget vigtig be-
gyndelse til en værdifuld gensidig
dansk-grønlandsk kunstpåvirkning.
De to unge kunstnere betaler deres
ophold selv — selvfølgelig! Grønland
skal ikke længere være en forsørgel-
sesanstalt. Det er jo også det resultat,
grønlænderne i den store grønlands-
kommission er^ kommet til. De unge
grønlændere må som andre selv kæm-
pe sig igennem vanskelighederne. Har
man ingen penge, må man gennem et
andet erhverv søge at skaffe de nød-
vendige penge.
Gitz-Johansen sluttede med at sige,
at der endnu fandtes for lidt grøn-
landsk kunst til at spå, om den og de
grønlandske kunstnere har fremtid
for sig. Men, tilføjede han, et ærligt
og ihærdigt arbejde vil altid give et
positivt resultat.
Ja, sådan udtalte kunstmaler Gitz-
Johansen i den samtale, som jeg fandt
frem fra min scrapbog forleden. Det
var, som sagt, seks år siden den sam-
tale fandt sted, men et og andet i
samtalen kan sikkert siges stadig at
være aktuelt. Det ville i hvert fald
være interessant at høre vore egne
kunstnere udtale sig om de samme
spørgsmål.
Det er meget muligt, Gitz-Johansen
har ret i, at der kun findes meget få
grønlændere, der virkelig kan præste-
re kunst. Antallet er vel ikke det vig-
tigste, blot det, de laver, er godt. Men
det er ikke min mening at kommente-
re kunstmalerens udtalelser — jeg vil
blot komme med et lille hjertesuk, og
lidt til.
Hvorfor ser vi aldrig organiserede
kunstudstillinger af vore egne kunst-
nere heroppe? Vandrende udstillinger
fra by til by, og måske også fra ud-
sted til udsted. Lad os f. eks. få lejlig-
hed til at se husflids- og andre kunst-
værker fra Thule, Østgrønland — ja,
fra hele Grønland, så vi kan lære, be-
dømme, rose, kritisere — og købe.
Kunstarbejder fra mange fremmede
lande har vi set på UNESCOs og mi-
nisteriets initiativ, men vore egne —
nåmik!
To unge kunstmalere har haft ud-
stilling af deres arbejder i Godthåb
—• hver for sig. Det var Lauritz
Jessen fra NapassoK, som også har
Fabrikken »GLUTEN«
ved Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppehorn suppehornit
Suppestjerner suppestjernit
Børne-Semoijle nålungissat suaussait
Mannagryn mannagrynit
El-bageform
»Den lille husmoder«
En stikkontakt er nok
Steger — bager
nemt og bekvemt
64,00 kr.
brutto
sujatsineK
igfiornerdlo
ajornånginå-
vigdlugit
A-S Nordisk Solar Compagni Rosenborggade 3, Kbh. K.
Belysninger og El-maleriel en gros, fabrikation.
evne til at
haft et par vist nok vellykkede ud-
stillinger i København, og den endnu
ukendte, men tilsyneladende talentful-
de Ejnar Heilmann fra Godt-
håb. Man købte godt af deres arbej-
der.
Men vi savner organiserede arbejds-
kræfter, der kan arrangere og gen-
nemføre mere omfattende udstillinger
først og fremmest af grønlændernes
egne produktioner.
Savner vi ikke en kunstfor-
en i n g (foreninger) i Grønland? Der
findes en husflidsforening i Uperna-
vik, som rent lokalt har arbejdet godt
efter hvad vi har hørt gennem pres-
sen. Der er også en forening for grøn-
landsk husflid i Danmark, men det
forekommer mig, at en virkelig kunst-
forening ville være et godt supple-
ment. Nu er det vist på tide at vågne
helt op og gøre noget mere end det,
man hidtil har begrænset sig til. —-
Massens øjne må åbnes for de værdier
som kunst med alle sine grene inde-
bærer.
En kunstforening, der omfatter he-
le landet med bestyrelse og lokale ko-
miteer, vil få morsomme og spænden-
de opgaver at løse: Oplivning af æl-
dre grønlandsk kunst af forskellig
art, udstillingsarrangementer i Grøn-
land, Danmark, udlandet, hjælp til de
unge grønlandske kunsttalenter, så de
får bedre muligheder for at studere,
en oprettelse af et kunstmuseum
— og hvad man ellers kan finde på af
værdi.
Jovist, det er høje drømme, men det
er drømme, der har krav på at blive
virkeliggjort. Nu er vi godt i gang
med den materielle udvikling heroppe.
Nu må vi også begynde at tænke på
den anden, mindst lige så vigtige si-
de, hvis folket skal udvikles velafba-
lanceret. De to udviklinger må helst
vandre side om side. Vi kommer til
at lide af vitaminmangel, hvis vi la-
der den ene af dem sakke bagud.......
Kunst er •— og må være det i me-
get højere grad, end tilfældet er i dag
— en del af Grønlands ansigt, ind- og
udadtil. Kunst er en vigtig del i fol-
kets kulturelle udvikling. Gennem
kunst kan man f. eks. skildre folks ud-
viklingshistorie, og den er også med
til at fortælle om det værdifulde og
det skønne både i tilværelsen — kunst
er bogstaveligt talt altomfattende.
De grønlandske skolebørns tegnin-
ger, som fornylig blev udstillet i Kø-
benhavn, har vist sig at være „overra-
skende gode", og kritikken skriver, at
tegningerne viser „mere kunstnerisk
sans, end man er vant til i danske
skoler**. Lad os vise, at dette „overra-
skende" er en naturlig ting for os —-
det trænger blot til oplivning.
Godthåb, den 23. april 1956.
UvdloriånguaK Kristiansen.
Nungme aulisagkanik misigssuiv-
fingme pissortaic Jens Kreutzmann
OKalugpalårpoK kapisigdlit suait 5000-
it Norgemingånérsut Nup kujatåne
Kildlut-iluåne kungmut ikisimagitik.
misilineK Kalåtdlit-nunane pernautau-
vok, ukiutdlo arfinigdlit Kångiugpata
takuneKarsinaulisaoK kinguågssiuler-
sinaunersut. misigssuivfingme sulcica-
taussut ilåta Jørgen Nielsenip Ham-
merfestime aulisagkat suåinik tuker-
titsiniarfingme suait pisiarisimavai-
suait ivsan tingmissartukut Narssar-
ssuarmut tikiuput, „H. J. Rink“ivdl°
Nungmut apupai.
*
Ligaen for menneskerettigheder ha>'
sendt Danmarks faste delegerede ved
FN et brev med tak for de lettelser;
som ligaens repræsentant, de la Tori'c>
fik på sin grønlandsrejse. Ligaen til-
føjer en lykønskning i anledning af de
gode forhold i Grønland, som Torrc
omtalte i sin rapport.
Det er første gang, ligaen har lyk-
ønsket en regering i anledning af dens
forsvar for menneskerettighederne'
Ligaen nøjes ellers ined at protestere
mod overgreb.
10