Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 7
kan oprettes testamente med samme gyldighed som for kredsdommer. — 1 og for sig kan enhver nok så form- los testamentarisk bestemmelse læg- ges til grund, men enhver indsigelse fra en forbigået arvings side berøver den gyldigheden. Derfor må det — °g det gælder allerede i dag — abso- lut tilrådes at oprette notarial- eller yidnetestamente. Det bedste er at op- rette testamente for kredsdomme- ren, altså notarialtestamente, fordi det giver størst sikkerhed for, at te- stamente får den rette form og til sin tid virkelig bliver opfyldt. Er et testamente oprettet for vidner, må disse nemlig, hvis der ved skiftet rejses indsigelse mod dets rigtighed kunne føres i skifteretten og til den tid kan det jo meget vel tænkes, at de er døde eller bortrejst. Derimod vil det ved et notarialtestamente nor- malt være tilstrækkeligt at kunne fo- revise kredsdommerens påtegning på det (notarialattesten). Vil man oprette testamente for kredsdommeren, bør det indleveres til denne i 3 eksemplarer. Kredsdom- meren skal påse 1) at testator er virkelig den, han udgiver sig for (hvad der jo i reg- len i Grønland ikke vil volde van- skelighed, men ønsker en person, som kredsdommeren ikke kender at oprette testamente, må ved- kommende medbringe dåbsattest eller lign. eller medtage to perso- ner, der kan bekræfte hans iden- titet), 2) at testator er fyldt 18 år eller er gift samt at han ikke på grund af sindssygdom eller lign. tilstand (f. eks. beruselse) mangler evnen til at råde fornuftsmæssigt over sine efterladenskaber. Den, der ikke opfylder disse krav, kan ik- ke oprette testamente, 8) samt at testamente er udtryk for testators endelige vilje. Det vil si- ge, at testator må forstå, at det ik- ke blot er et udkast, men noget endeligt, han skriver under på. Er disse 3 forhold i orden, får te- stamentet påtegning herom. Det ene eksemplar tilbageleveres testator, et ondet bliver hos kredsretten og et tredie indsendes til landsretten. Her- ved er der sikkerhed for, at et testa- mente altid kan skaffes til veje. — Også hvis et testamente oprettes for vidner, skal disse påse og i deres på- tegning bekræfte, at de nævnte 3 for- hold er i orden. I nødstilfælde kan der mundtligt oprettes testamente for vidner. Hvis der imidlertid bagefter i 6 uger ikke har været noget i vejen for at opret- te notarial- eller vidnetestamente, bortfalder det mundtlige testamente. I egen interesse bør testamenter af- fattes så klart som muligt. Testator hør begynde med at anføre sit fulde Uavn, fødselsår og -dag samt bopæl; °r testator gift, bør ægtefællen med- underskrive på testamentet. Så næv- ner man hvad formuen består af el- hr de ejendele, man vil råde over, °g hvem man ønsker, at de skal til- mlde. Man kan bestemme, at bestem- te ejendele eller brøkdele af arven skal tilfalde institutioner eller perso- nur, og disse sidste kan være slægt- ninge eller andre. Det bør også kun- n? ses af testamentet, om det er me- ^ngen, at det skal opfyldes ved eens død eller først på et senere tids- punkt; navnlig gælder dette, hvis te- stator er gift, idet formodningen her e.r for, at der først skal skiftes ved den længstlevende ægtefælles død. vis man senere ønsker at ændre ener tilf0je noget i sit testamente, er fremgangsmåden den samme som ved °Prelieisen af det oprindelige testa- mente. kan man gøre sine børn LI-LER ÆGTEFÆLLE ARVELØSE? Ved tvangsarv forstår man, at de rermeste slægtninge — livsarvinger d ægtefælle —■ har et ubetinget krav da en vis del af arven efter af- ’ således at denne del ikke ved stamente kan berøves dem. I Dan- tvn lar man fra gammel tid kendt slå SSa,v og arvelovsudkastet fore- tva ^er f Grønland skal være en Rangsarv af samme størrelse som i ,,.„nmark. For livsarvingers vedkom- me er denne tvangsarv 2/3 af de- res legale arv; med andre ord kan den, der har børn eller børnebørn, ved testamente kun råde over 1/3 af sin formue (denne trediedel kan han på den anden side frit tillægge en- kelte af børnene eller andre). Ønsker han at råde over mere end 1/3, er det derfor klogest at sikre sig børne- nes samtykke hertil, da de ellers ved skiftet kan tænkes at rejse indsigelse mod testamentet. Et sådant afkald på arv — med eller uden vederlag — kan en arving altid give overfor den, lian skal arve. Også en ægtefælle er efter udkastet tvangsarving: for 2/3 af sin arvelod, hvis der er børn (det vil sige for 1/6 af afdødes formue) og ellers for 1/3 af formuen. Der har ikke hidtil i Grønland væ- ret regler om tvangsarv og der kan heller ikke udledes noget sikkert af retspraksis. Den mest almindelige opfattelse er vist nok, at børn ikke har krav på en bestemt brøkdel af arven; men at man på den anden si- de ikke helt kan berøve børn eller ægtefælle arv, medmindre vedkom- mende har forbrudt sig alvorligt mod afdøde. Der skulle næppe være noget i vejen for at indføre den danske regel om tvangsarv — hvis mening er, at forældre ikke vilkårligt skal kunne gøre deres børn arveløse og en ægtefælle på samme måde ikke helt berøve den anden ægtefælle arv efter sig — men det er altså en ny regel, som fortjener overvejelse. HVAD ER DET NYE I UDKASTET? Der kunne siges betydelig mere om de problemer, der knytter sig til arv og skifte. Den, der ønsker at vide mere, må dog henvises til landsrads- forhandlinger. Enhver er 0Ssa.v,. kommen til indlæg i Atuagagdliuht- Grønlandspostcn eller i brev til mig at komme med spørgsmål eller udtale sin mening. Hvis man imidlertid til slut kort skal præcisere, hvad der er det vig- tigste nye i udkastet, må det blive dette: Det fastslår, hvem der er arvinger efter loven, med hvilke andele og i hvilken rækkefølge de arver. Disse regler er mere en klaring af, li vad der allerede gælder, end noget nyt; det gælder også reglen om, at pleje- børn ikke har arveret, medmindre de adopteres. Når udkastet går ud fra, at der normalt består formuefællesskab mellem ægtefæller med den følge> at halvdelen af alt, hvad ægtefællerne ved skiftet ejer, anses som den længstlevendes ejendom, er dette muligvis noget nyt. At udkastet tillægger børn fodt udenfor ægteskab arveret efter deres far, og at det fastslås, at en bestemt brøk- del af ægtefælles og børns arv er deres tvangsarv, er i hvert fald ny- dannelser. Det er også noget nyt at begramse adgangen til husfællers udlæg fælleseje til boer under 2.000 kr.s værdi. Derimod indeholder de øvrige reg- ler —- o^n fremgangsmåden ved te- stamentsoprettelse, om uskiftet b°> om fortrinsret på skiftet for ægte- fælle, om skævdeling m. m. — i det store og hele mere en uddybning og klaring af, hvad der i praksis følges, end noget principielt nyt. — Domstolene anvender derfor også allerede i et vist omfang udkastet som vejledende. Flere kredsdomme- re har udtalt, at de finder det godt og at dets gennemførelse ikke vil bety- de storre brud på hidtidig praksis. Det kan således have interesse at nævne, at kredsdommeren i Uperna- vik har erklæret, at selv befolknin- gen i dette afsides liggende distrikt sikkert, hvis det vedtages, vil vænne sig til udkastet, „selv oin det i det væsentlige bryder med gammel hævd. Dermed mener jeg f. eks., at kvindelige ægtefæller jævnstilles med deres ægtemænd i ejendomsret til fællesboet, at voksne børn bort- flyttet fra hjemmet (måske endogså efter uoverensstemmelse) er ligebe- rettiget arvemæssigt med deres hjem- meboende søskende, og at husfaderen ikke mere efter eget ønske kan be- stemme over fordelingen' af sit fulde bo — Også befolkningens mening ville det imidlertid være rart at høre, in- den landsrådet tager endeligt stand- punkt. J. Kisbge Moller. Blandt eleverne på Statens So- mandsskole i Frederikshavn er tre unge grønlændere, der er de første, som har søgt statens sømandsskoler. Det er tanken at få skabt en grøn- landsk sømandsstand for at ophjælpe den grønlandske skibsfart. Farvel, »Kamikken« Et af Grønlands førende skrifter, ugeavisen „Kamikken" i Godthåb, har udsendt sit sidste nummer efter fire års god tjeneste på oplysningens front. Bladets ansvarshavende redak- tør, Viggo S. Larsen, valgte at lade sin avis gå i graven, thi „Kamik- ken" blev efterhånden for stor til at være fritidsbeskæftigelse — og for lille til at tjene penge på! „Kamik- ken“s bortgang betyder et stort savn for Godthåb by og for den grønland- ske presse. Ugeavisen har på mange felter kæmpet for at skabe forbedrin- ger, og bladet har i et par tilfælde haft held dertil, men også som forum for den offentlige debat om grønland- ske hverdagsproblemer har „Kamik- ken" haft en mission. Mange medarbejdere har i de for- løbne fire år været med til at præge ugeavisen — man husker vel i særlig grad Cederstrøm Larsen og Søren Egebjerg .— men bladet skylder Viggo S. Larsen en stor del af sine mange abonnenter. Hans jour- nalistiske talent og livlige pen gjorde „Kamikken" til et læseværdigt blad, og hans friske ideer og forslag har ofte sat fart i diskussionen om en el- ler anden mere eller mindre betydelig sag. I redaktionen sad endvidere G e r t h Hei lin a n n, hvis store ind- sats også bør nævnes. „Grønlandsposten" har ikke altid været enig med „Kamikken", (ofte har det omvendte været tilfældet!), og det er unægtelig en fristelse på nuvæ- rende tidspunkt at imødegå nogle af ugeavisens meninger. Men vi kan næ- re os. Det kunne jo tænkes, at redaktø- ren om et par år trak i redaktions- kamikkerne igen...... ning. ASSON6 THE mamartaKaoii — åma pdrtugkat iluine mérKanut frimær- kinilc navssågssanarpoK — en nydelse og der er indlagt frimærker til børnene i pakken. ymv v*j»/ v«*»y *.«*>' v«*/ v*r/ 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.