Atuagagdliutit - 28.06.1956, Side 7

MAJAMI citronit ineritut ivserånik
tangiånigdlo akoKarpoK
- imeruersaut Danmarkime
tunincKarnerpaK

^GSP"ARc/p^ri
nu nat kaperdlagtartu mitut
issigtume navssdt liutål
aloKutit apusiutit Danmarkime atu-
SaorpiarunangeKaut. Kalåtdlit-nunfi-
nisaoK atugaungårunångitdlat nauk
aKigsserniartitdlune avdlatutdlunit
Ukiume angalatitdlune sisorautini-
Ogarnit ajunginerusagaluartut.
Canadame aloKutit apusiutit nunåne
ftiisileKåtårtuarsimavdlutik kisame
tttana pitsaunerussunik navssårsimå-
Put. indiånerit apusiutåinit Kissung-
ndk sinakutilingnit tugtuvdlo imalunit
tugtorssup amianit agdlunaussianik
jUuorauvfigissanit avdlauneruput tåu-
Miale pitsaoKutait tamaisa pigalugi-
t;K)K manamutdlo amigautausimassu-
°ik ilanardlutik.
. augtitagssamik magnesiumimik o-
Kitsumik ningusumik sinåkuteKarput.
auiussartait Kagssutaussartait ungeru-
dgssiåuput mångertornerneK ajortut
nylonimik Kagdligkat.
aloKutit apusiutit Canadame ator-
‘IgssaKartineKaKaut, såkutoKarfeKara-
tr>ik najugkane apusiutit pingitsorna-
r*e pigissariaKarfine. Norgemisut så-
J<utut måne sisorausissarneK saperput
aput aKipatdlåKingmat sisorautit sa-
aiungarssuaK apume kivissardlutik. _
apusiutit Kanganitsat ajoKutigåt
dkiune ardlaKarneriissune pigineic a-
iornaramik. asiulersarput, Kagssutau-
Ssartaitdlo terissanit mangiarneKarsi-
nauvdlutik. sinåkutait isivitorsinåu-
Put. måkule augtitagssamit apusiutitåt
°Kineruput (pisoricanit agfarmik oki-
aeruvdlutik). aussårsinåungitdlat isu-
Sutangmut årdlerinaratik. issangiar-
•ame aput atanut nipussorneK ajor-
Pok. Kissugtut napiassungitdlat, sor-
dm ujarKamut orpiuvdiunit mångua-
tll't kagdlugtusagaluaråine apume
nuisångitsunut.
. iluaKutigigujataoK unuame igdlup
sdatåniginartineKarsinaugamik apu-
lnut kåputlnardlugit. Kingminit amar-
Kunitdlunit imalunit nerssutinit kisor-
,'nit avdlanit nerineKarnigssåt årdle-
riȌngiIaK. Kanga apusiutitik orping-
)|'ut nivingångikunikik igdlumut ernu-
.;lriaKartaraluarmigamikik nerssutinut
kisortunut pitsailiorniardlugit.
. aloKutit apusiiititåt såkutunit miles-
d tusinterpagssuit atorneKartalerput
sHrnigdlo ajortunguatdlåsanatik, mer-
kulingniat angalassutdlo nuånarutigi-
v'gpail.
Peter Freuchen.
også nyopfindelser pa
ARKTISK OMRÅDE
Snesko bruges vel næppe i ret stor
»strækning i Danmark. Heller ikke
: wønland har man set dem benyttede
større u(istrækning, skønt man ofte
.hvert fald i Sydgrønland på rype-
ir.8*, ellei' når man på anden måde
*t'des ude om vinteren, ville have
aere nytte af dem end af ski.
I * Canada, som er sneskoens hjem-
and, har man nu endelig efter mange
n-gæyes forsøg fremstillet en sne-
af andet materiale med alle de
ordele, man kender hos den oprinde-
0fe,]apa«ske snesko med en træbøjle
ef nettede remme af renskind eller
u„hyrskind. Tillige har man søgt at
uiUy en del af de mangler, der
brn .tollgt er ved den almindeligt
•gte snesko. Og nu er det lykkedes,
hietal-snesko, der består af en
af let og stærkt magnesium
over) ru,cJc rustfrit stål, der igen er
at lri|kket med nylon, har vist sig
ære det, man søgte efter,
sko -"hda *lar i° større behov for sne-
St0 * store mængder, idet der findes
hone floPPekontingenter, der er sta-
ubsLrede på steder, hvor snesko er
hl nødvendige. De norske ski-
korps kan ikke indføres her, hvor
sneen ligger så løst i pulverform, at
skigængere synker for dybt ned i
sneen.
De gamle snesko havde den ulempe,
at de var vanskelige at opbevare i en
længere årrække. De mugner og rem-
mene kan gnaves af mus, og rammer-
ne kan slå sig. De nye metalsko er let-
tere (de vejer ikke mere end det halve
af, hvad den gamle type vejede). De
kan ikke rådne og er »modtagelige for
væde. Tøsne klumper ikke under dem.
Og de brækker ikke så let som træ-
rammerne gør, hvis man kommer lil
at træde på en opstående klippe eller
træstub, der ligger gemt lige under
sneen.
En anden umiskendelig fordel er
det, at man nu kan efterlade sine sne-
sko uden for sin hytte om natten blot
stukket ned i sneen. Man behøver ikke
at frygte, at hunde eller ulve eller an-
dre rovdyr f.e eks. jærve skal komme
og æde dem. Det har ofte forvoldt
meget besvær at hænge sneskoene op
i et træ eller tage dem ind, for at be-
skytte dem mod dyrene.
De nye snesko har håret soldater
over mange 1000 miles og er stadig i
bedste stand. Pelsjægere og rejsende
er glade for dem. P* P*
*
il uliariij ugssuaK
1957/58-ime nunat åssigingitsut iti-
simassagssarsfornigssåt angnertOKi-
ssumik piarersarnigssamik piumassa-
KarpoK. Sikuiuitsume kujatdlerme nu-
nat ilarpagssue ilisimatutut sulivti-
liorniarput. inuit sulissugssat ani-
ngaussatdlo alugagssat amerdlåssu-
siat aitsåt taima angnertutigisaoK. na-
lunångilaK nunarujugssuaK tåuna piv-
dlugo ilisimassat ilariåtdlåsaKissut
ilisimassagssarsiorncK nåmagseriar-
pat.
sungiusimassanit avdlauneruneranut
takussutigssat ilagåt amerikamiut ili-
simassagssarsiortut umiarssuåta „The
Glacier“ip nalunaerutå. Keuertap Ross
Islandip erKåne iluliapilunerssuaK su-
jumorsimavåt, sordlugoK KeKertavig-
ssuaK. 10 milesitut isorartutigeriar-
dlune 10 milesinik atilussuseKarsima-
vok. imamil nuisarna isigkat 150-itut
portutigaoK, isigkatdlo 900-t anguv-
dlugit itsineKåsangatipåt. (mile: tu-
luit miliat åssigå 1009 meter).
lielikopterimik tingmissartulerdlutik
pericigsårtumik misigssorsimavåt.
angnertussusia meteringusagåine
åssiglsavå 248.061.315,000 kubikmeter
(kubikmeter: kiparigsok sangmiving-
migut tamatigut 1 meteriussoK). ku-
bikkilometeringusagåinilo 248,66 ku-
hikkilometeriusaoK.
kisitsisit tamåko ersserivingnerussu-
mik påsisagåine Kalåtdlit-nunåt mig-
ssingiutigissariaKarpoK. Kalåtdlit-nu-
nåta sermerssua nautsorssorneKartar-
poK 100 kubikkilometerinik ilångar-
tartOK, tåssa aungnermigut igartarner-
migutdlo ilångarternera ilaortornera-
nit angnerugame, nauk aput nåkartoK
sermingutoK sermerssuarme ukiumut
240 kubikkilometeriussaraluartoK.
tåssuna takuneKarsinauvoK iluliaK
sujumugaK misigssorneKarsimassor-
dlo isugutangmit Kalåtdlit-nunåne
sermingutartumit anginerussoK.
iluliaic måne erKartorneKartOK OKau-
tiginenarpoK takuneKarsimassut ang-
nerpårtåtut nautsorssuniarneK ajor-
nartoK, tåssauginartordie ilisimatutut
nåkutigivdluagkamik ugtorneKarsima-
ssut angnerssåt. arfangniåme ilåt
1927-me iluliarssuarmik takussaKarsi-
mavoroK 100 milesitut isorartutigissu-
mik 100 milesitutdlo atitutigissumik
nuisarnalo isigkatut 130-tut portutigi-
ssumik. kisiåne tåunarssuaK iluamik ‘
ugtortarneKarsimångilaK. taimaingmat
ugtutai taineKartut tatiginarpatdlårtu-
gunångitdlat.
åmame 249 kubikkilometerit kisitsi-
serpålukasiput, iluliardlo tåuna tå-
ssaugunarpoK ilulissat manamut ilua-
mik ugtugkat anginerpårtåt.
Peter Freuchen.
STORT ISFJELD
Det internationale polarår 1957—58
kræver uhyre forberedelser. I ant-
arktiske egne planlægges videnskabe-
lige haser fra mange lande, og delta-
gelse af mandskeb og kapital fra alle
lande overgår langt, hvad man hidtil
har kendt. Det kan nok regnes,- at ef-
ter dette polarår er til ende, vil man
vide ikke så lidt om det uhyre kon-
tinent i så at sige alle retninger.
At det drejer sig om helt andre di-
mensioner, end man tidligere og andet
stedt er vant til at regne med kan for
eksempel ses af den meddelelse, der
er hjemsendt fra „The Glacier", det
amerikanske ekspeditionsskib. Man
har i nærheden af Ross Island truffet
et uhyre isfjeld af den for sydpolar-
liave karakteristiske form. Regelmæs-
sigt og flat oventil, ligner det snarere
en flydende ø. Delte isfjeld målte man
lil 10 miles længde og 10 miles bredde.
Højden var 150 fod over havet, og
man regnede ud, at det stak 900 fod
ned i vandet.
Med helikopter fløj man hen over
det og undersøgte det ret nøje.
Omregnet til metersystemet (det
drejer sig jo om amerikanske fod og
miles) vil dette ene isfjeld måle
Avra for Lavra
-nu ska vi ha...
Davre-havregryn fra FDB indeholder
kalk, jern, fosfor og B-vitaminer, og
fås såvel grov- som finvalsede.
ivsingigagssat Davret FDB-mérsut kal-
kimik, saviminermik, fosforimik B-vi-
tamininigdlo akoKarput, angisutut ase-
rorterKigsågkatutdlo pinekarsinauvdlu-
tik.
Kodak Retinette 24 x 36 mm
pingasunik linselingmik issilik f:3,5/
45 mm — ungasfssutsinut 1 m-imit
sumorssuan.
åssilivdluartartuliaK 1—1/500 sekunti-
mut kisalo B.
ingminérdlune åssilissutitalik, filmilo
tugdligssaic piaréréraraoK.
erssarigsunik
filmisiniarit.
åssiliumaguvit Kodak
Kodak
Kodak Retinette 24 x 36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f ; 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synkroniseret Cornpur-Rapid-lukker
med indstillinger fra 1 til 1/500 se-
kund samt B.
Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
7