Atuagagdliutit - 09.08.1956, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 9G-iat
augustip 9-at 1956
nr. 16
Nedgangen i torskefiskeriet
ved Grønland kun forbigående
Ikke nogen som helst fare for fiskeriet, siger den norske havbiolog,
dr. Birger Rasmussen. — Men Grønlands fremtid ligger på banker-
ne, og driften i land må rationaliseres
Torskefiskeriet ved Grønland i år har indtil nu stort set været en skuffelse.
Kun færingerne fiskede godt i begyndelsen af sæsonen — de andre linefartøjer
og trawlere meldte om dårlige resultater — og for det grønlandske kystfiskeris
vedkommende betegnes nedgangen som foruroligende. En opgørelse pr. 1. juli
viste, at der ialt var indhandlet 368 tons flækket fisk mindre end på samme
tidspunkt i fjor. Fisken har svigtet, der har været epidemier og perioder med
dårligt vejr — men bag det hele har luret frygten for en ny klimaforandring
•ued lavere temperaturer og torskens gradvise forsvinden fra Grønlands kyster.
Ingen fare på færde, siger
f iskeribiologerne
„Dana“ har som sædvanlig foreta-
get undersøgelser ved Grønland i år.
Programmet var tidsmæssigt noget
kortere end normalt, men til gengæld
uar de danske videnskabsmænd fået
uistand af norske kolleger. Havunder-
søgelsesskibet „G. 0. Sars“ fra Bergen
uar arbejdet ved Vestgrønland i sam-
•ue tidsrum som „Dana", og de to hold
yidenskabsmænd har delt området op
•mellem sig og udvekslet resultater.
Ved kysterne og i fjordene arbejder
uu hele året de tre kuttere „Adolf Jen-
sen", „Immanuel" og „Tornak", og
samtidig arbejdes der ved fiskeribio-
i°gisk laboratorium i Godthåb, hvor
'le. phil. Erik Smidt har været statio-
Ueret siden sidste sommer.
Arbejdet på „Dana" blev i år ledet
af magister Frede Hermann, som for-
tseller, at temperaturforholdene til
Søs har været omkring ved norma-
mn. I den sydlige del af det under-
søgte område lå den snarere en ube-
tydelighed over normalen -— i den
Uordlige del lidt under.
Jeg er ikke særlig pessimistisk
"•ed hensyn til fiskeriudsigterne, si-
ker magister Hermann videre. Det er
ikke hele bestanden, der svigter ■—
den er bare ikke kommet ind til kyst-
°uirådet endnu. Temperaturen i juni
juåned lå ved kysterne en ubetydelig-
"ed under det normale, men den
'"ilde vinter har medført en forholds-
'"s hoj temperatur, så der kun var en
kortvarig kølig periode i maj-juni.
GRØNLANDSPOSTEN
Kalåtdlit-nunåt takornarianut
Klip. 2
atuartartut agdlagait
Klip. 2
^flngme landsrådip atautsimlnera 1956
Kup. 3
Landsrådssamlingen i Godthåb 1956
Side 5
aulisariarKårncK ilungersunartulik
Klip. 7
En hård tørn
Side 9
katerssugauteKalerniaråine igdlutagsså
p i n gå rn er ti ng i 1 a k
Kup. 11
Turistssagen i Grønland
Side 12
InåtigssarsiortoK — Erhververen
nup. 16—17
Astrid Villaume og Poul Reichhardt
Side 18—19
akissugssåussuscKarneK taimatutdlo
misigissuseKarneK — såkutCitdlo
Kup. 22
aiérartavtinut, Rasmus Klump il. il.
"ørneside, Rasmus Klump m. m.
Kup. 26—27
Der er ingen grund til panik i
øjeblikket — absolut ikke. Jeg tror
ikke, man kan vente nogen særlig
pludselige ændringer. Hvis vand-
temperaturen vil synke og holde
sig lavt over en længere årrække,
må man vente, at de nye årgange
ikke bliver tilstrækkeligt store til
at vedligeholde bestanden. Men ef-
ter de sidste års temperaturmålin-
ger ser det nærmest ud som om
temperaturen ligger på samme ni-
(Fortsættes side 25).
Kaldtdlit-nunåt takornariarfigtut? Kalåtdlit-nunåt takornarianut silarssup ilånit su-
mingånérsunutdlunit tamanut alutornartorujugssusaoK — angalanigssaa månmigssardlo
criiortumik årKigssuneKåsagpata. una åssiliaK „Sværdfisken** Narssalingmit Nanorta 1 i i iar-
titdlugo åssilissauvoK, takdssutigssatdlo ilagåt nunavta ilumut alianaitdlitdlarKissusianut.
Grønland som turistland? Grønland vil være en oplevelse for turister fra en hvilken som
helst del af verden hvis turen og opholdet organiseres på rette måde. Dette hillede af
„Sværdfisken** på vej fra Frederiksh&b til Nanortalik giver et lille indtryk af kystetns
storslåede natur. Foto: M. Lindliard.
Kalåtdlit-nunåne sårugdlingniarnerup nåkariar-
nera årdlerinångilaK
norsken imamik ilisimatoK Birger Rasmussen onarpoK ernumat-
sangnigssamut pissutigssanångivigsoK. Kalåtdlit-nunåtale sujunig-
sså avatåne ikangnerssuarnipoK, nunamilo satinen pitsångorsarta-
riaKarpoK.
Kalåtdlit-nunåta erisåne aulisarneK ukiumåna måna tikitdlugo pakatsinartu-
tut OKautigissarianarpoK. savalingmiormiut kisimik aulisarnerup autdlartine-
rane aulisardluarput, aulisariutit ningitagarssortut avdlat kilisautitdlo pigssar-
serKalårsimanerarput — kalåtdlitdlo sinerissame aulisarnerata nåkariarnera
oKautigineKarpoK ånilåjatdlangnartunerardlugo. julip 1-åne nautsorssutit ma-
ligdlugit tunissat sujorna taimailinerane tunissanit 368 tonsinik ikingneruput.
sarugdlisagsimavoK, nåpålaneKartarsimavoiv silardlugtarsimavdlunilo — tamå-
kuale tamarmik ungatåne silåinaup puerKornerulerdlune avdlångornigsså Ka-
låtdlit-nunåtalo sineriaisa sårugdlérukiartuårnigssåt ardlerKUtigineKalersima-
VOK.
aulisagkanik ilisimatut årdle-
rinartoKånginerarpåt.
„Dana" pissarnermisut ukiumåna
Kalåtdlit-nunåne misigssuisimavoK.
pissarnermingnit pivfigssakinerusi-
måput, danskitdie ilisimatue tamatu-
muna norskinik ilisimatoKatimingnik
ikiorteKarsimåput. Bergeniiniut jma-
nik misigssutåt „G. 0. Sars" Kitane
sulisimavoK „Dana“p sulinerata na-
låne. danskit norskitdlo ilisimatuisa
misigssuivfigssaK avitdlugo sulisimå-
put påsissatik tusardliutcKatigigtar-
dlugit. sineriagpiame kangerdlungni-
lo pujortulérarssuit „Adolf Jensen",
„Immanuel" ama „Tornaic" ukioic
kaujatdlagdlugo sulipul, samatigut-
dlo Nungme aulisagkanik misigssuiv-
fik suligujortaoiv. ilisimatoK Erik
Smidt sujorna aussamit tåssane ator-
fenarpoiv.
„Dana"]) ukiumåna sulmerane ma-
gister Frede Hermann pissortauvoii.
avatåne imaK kissåssutsimigut pissar-
nerminit avdlaungångilsoK tåussuma
0Kautigå; agdlåme misigssugkap ku-
jatåtungåne pissarnerminit kissarne-
rulårtutut oKautigissariaKarnerunc-
rarpå — avangnåtungåne kissångine-
rulåminerdlune.
— aulisarnerup KanoK ilissoriar-
nigsså årdlerKuligssausonvatdlångi-
lara, magister Hermann oKaloridlcr-
Pok. pakatsinartoK sårugdlingne ta-
maningilaK — sinerissamut-una sule
apusimånginartut. imap kissarnera
junime sinerissame pissarnerminit
sungitsumik agpasingnerulårpoK, u-
kiunerale_ puericuitsoK kissarnermik
angnertujårtumik kinguneKarsima-
vok, taimaingmat maj—junime puer-
Kornera sivisungitsuinauvoK.
uipatdlernigssamut månarpiaK
pissutigssaKångilaK — nåmerdlui-
naK. avdlångorneKariatåsasoringi-
lara. imap kissarnera mingneruli-
sagpat ukiorpålungnilo kissarneru-
lendsångigpat sårugdlit nutat må-
na sårugdliussunik atatitsissusav-
dlutik nåmagtumik angissuseKaler-
nigssåt ilimaginiarneK ajornåsaoK.
kisidne ukiune kingugdlerne kissd-
ssusersiortarnerit nåpertordlugit
misingnarpoK imap kissarnera sor-
dluna taimaiginalersimassoK —
sordlume nigdlertikiartorungnaer-
simassoK.
1956 sårugdlingnek tukertugssa-
KangångilaK
magister Joroen Nielsen Frede
Hermannimit tusagkavut ilavdlugit
oKarpoK 1956-ime sarugdlingntk tu-
kertoKardluarnigsså thmanarpat-
(llångitsoK. kalornerne sdi ugdlcrKat
tukerdlåt pigssarsiarineivartut ikig-
toralånguinausimaput. ^ akerdlianig-
dle 1953-ime tukertut isumagdlutig-
ssauvdluarnerit ilåitut neriunartuåi-
narput.
sårugdlit 1000-it migssåine „Da-
na“p nalunaeKutsersorsimagujåitaoK.
åma imap kissassusianik tarajussu-
sianigdlo misileKatårtuarsimavoK
sarfat nalunaeissorsinaujumavdlugit.
aulisagårKat umassuarKatdlo amer-
dlåssusiat misigssorsimagujåtaoK. Ki-
tåta imainc imap naussue navgorig-
sorssussut pasineKarsimavortaoK.
„Dana" avatane ikangnerssuame tai-
mågdlåt sulisimavoK, pujortulerar-
ssuitdle sineriagpiame kangerdlung-
nilo.
Kalåtdlit-nunåta sujunigsså ikangnerssuarnipoK
danskit imanik ilisimatue norskit
misigssuissut pissortånit aulisagka-
nik ilisimatumit tusåmassaussumit
dr. Birger Rasmussenimit isumaKati-
gineKarput.
dr. Rasmussen oKarpoK: — auli-
sarnerup Kåumatine kingugt]]erne
ajornera nalaitsornerinauvoK. tama-
tunuinga pissutaussutut OKauligissa-
riaicarpoK imaK nigdlertoK kitånér-
sok tunuarnerulårsimangmat. sårug-
dlit pissuseråt Kagfarsimångikånga-
mik natersiortardlutik. ukiumåna
natersiorput Kagfasigsune nerissag-
ssaKarpatdlanginamik. dssiliaK tikiu-
muna uvavtinut takutitaussoK takor-
nartdungitdluinarpoK. KalåldlU-mi-
nåta er Kil aulisagarpagssuanarpoK,
aulisarnerdlo snjåranartorsiortitau-
nersoK takusindungildhiinarpara.
Kalåtdlit-nunåta pisussutai suju-
(nungisaoK sup 25).