Atuagagdliutit - 09.08.1956, Page 23

atuartartut agdlagait...
(Kup. 2-mit nangitaa)
agdlagtorneKarfiånik takungikåine
isumaliutigerKajånarpoK aningaussat
tuniussat sujunertamut dluraut tugku-
mårnersut. Danmarkime katerssui-
neii taima'tut itoK imalunit tunisissut
pivdlugit „ugpernarsaut“itaKangitsoK
atiisavdlugo isumaliutigineKarsinåu-
ngilaiv.
kommunalbestyrelse katerssuisitsi-
ssussok limåingilaK tatiglngikiga, kisi-
åne atago tugdlianik katerssuisitsi-
saguvse „upernarsau“tigssaliniarise,
Kularnångitsumik ama isertitat amer-
dlaneruslnåusåput.
„kamikdansker".
Kalåtdlit-nunånut ministeritåp su-
linerane angussaK sujugdleK tåssa
Nungme nutåmik radiokut autdlakå-
titsivigtårnigssaK Avangnånilo såkor-
tusaivigtårnigssåK neriorssutigine-
CODAN
KVALITET
En rigtig arbejds-
støvle med imi-
teret lammeskind
og formstøbt sål.
Sort og brun.
Størrelse 40 til 48
kamigpait sutdli-
sit merRulersugka-
mik savårnap
amtssåvanik ilu-
paKutigdlit nr.
40—48 angissusig-
dlit — Kernertut
kajortutdlo.
Det skal være godt —
det skal være GULD-SEGL
kamigpait skutdlo pitsauvdluartu-
sagunik — tåssalo GULD-SEGL
nalunaeKutaringitsusanago.
Karmata, aningaussatdlume folketing-
imit akuerssissutigineKarérput. ta-
månale påpiaråinarmlkatdlarpoK, ne-
riorssutdlo Kanordlunit nuånårutigi-
tigigaluaruvtigo aliasugdluta nalungi-
larput sule ukiut ardlagdl.it radior-
tågssaK utaridssariaKaravtigo. Nung-
mit autdlakåtitsissarneK sivitsorne-
KarsimavoK, autdlakåtitaussartut ta-
maleråleKalutigdlo pitsaussungorsi-
måput, unukutdlo autdlakåtitagssat
nalunaerssornerat misigssoråine tu-
sarnårusungnartitanik sujumugagssa-
Kartåinarput. unuit ilåine Nuk tusar-
nårniaruminåitarpoK nålaorniarfilug-
tarneK pissuvdlune, avdlatutdlume
ajornarunarpoK nauk radiorigkalua-
ruvtalunit antennerigsårdlutalo. u-
nungnile avdlane Nuk tusåvdluarnar-
tarpoK, ajungivigtåsagaluardlunilo
igdloKarfingne pissorpalugtitsisso-
Karpatdlångikaluarpat. KularnångilaK
tamavta misigissarérparput tusarnår-
niardluta ingitdluartitikasigkuvta tu-
sarnarniagarput åungartineKartardlu-
ne pissorpalugssuarmit. tamatumunga
pissutauslnaussarpoK ingnåtdlagissa-
mik Kutdlit amitsukujorssuit nangmi-
neK igdluvtine sanilivtinilunit ikine-
Karångata, imalunit maskina autdlar-
tineKartOK radiolunit Kiånguvajortor-
ssuaK KavsioKissutigutdlo tusarnår-
nea ajulersivigsinaussardluta. taimai-
lisitdlugo OKautsit tusarnersuinaussa-
runångitdlat. inuiaKatigingne nioder-
neussune soruname pissorpalugtuliu-
tit tamåko atorungnaersineK sapera-
luarpavut — ingnåtdlaglssamik Kut-
dlit amitsukujorssuit imaKa kisisa a-
torungnaersisinaugaluardlugit, peKa-
tigigdlutale idnuteKarsinaugunara-
luarpugut påsisimangnigtunik misig-
ssuisitaussoKarKuvdlugo, tamatumu-
nåkutdlo ilerKorerKussaliortoKarsi-
naulersitdlugo tåssane perKussutiga-
lugo maskinat ingnatdlagiatortut av-
dlatdlo åssigissait pissorpalugung-
naersarneKåsassut sordlo Danmarki-
me taima pissartut. taimåisagpat so-
runame radioKarnermut akilissaria-
Kartåsaugut, anersale ukiumut angi-
ngikaluamigdlunit akilissardluta ra-
diorput nuånernerussumik pigiler-
dlugulo pigssarsiaKautiginerullsagl-
put. ajornartorsiut avisikut agdlaga-
Karnerinåkut ajoraluartumik iluarsi-
sinåungilarput, soKutiginåsagaluar-
pordle tusåsavdlugo avdlat KanoK
isumaKarnersut, imanalo tamatumu-
nåkut isumaKatigigdluta erininarpat-
dlangitsukut apereut inungnut erKor-
tunut sarKumiusinaulisagaluarparput.
O. Grønlund, Ausiait.
Ausiangne ujarKerissoK Anthon
Christensen, 1919-imitdle Kalatdlit-
nunane sulissusimassoK, ivsaK Kiv:
dligkamik — sunauvfa KårneKångit-
sumik imalingmik — salivdlune Kår-
figilttorsimavoK. kinamigut issimi-
gutdlo ajoKuserneKarpoK.
franskit taldlimat augustip 20-ata
ei'Kåne nun av ta sermerssuanut nuni-
guncKåsåput. atortugssanik 15 tonsi-
nik nagsåsaput. Kåumafine Kuline si-
låinaiv sermerssuardlo ilisimassag-
ssarsiorfigisavait.
ALPHA-DIESEL A-S
Frederikshavn — Telefon 1000
— »Adolf Jensen«s arbejde tor de grøn-
landske fiskere hindres af kontoriusseri
Kan ikke komme til at tale over radioen med de fremmede fiskere
skønt disse kan give oplysninger af afgørende betydning for det
grønlandske fiskeriudbytte
Havbioloifkutleren „Adolf Jensen"
har i snart en årrække udført et
stort og påskønnelsesværdigt arbejde
for de grønlandske fiskere gennem
påvisning af reje- og fiskefeUer, un-
dersøgelse af vandtemperaturer, salt-
holdighed, fiskeyngel, plankton o.s.v.
og mærkning af torsk — altsammen
noget, der direkte eller indirekte
kommer de grønlandske fiskere til-
gode.
Derfor ser det mærkeligt ud, at det
danske post- og telegrafvæsen sabo-
terer dette arbejde ved noget, der
meget stærkt ligner kontoriusseri —
netop i en tid, livor fiskeriet heroppe
trænger til al mulig bistand.
„Adolf Jensen" er udstyret med en
lille kuttersender, som for et par år
siden blev udstyret med nye krystal-
ler. Disse krystaller er de samme,
som findes i senderne på skonnerter-
ne og de andre motorkuttere ved
Grønland, og de bevirker, at der kun
kan sendes på bestemte frekvenser,
som er tildelt efter international af-
tale. Gentagne gange har man fra
Grønlands Fiskeriundersøgelser søgt
om dispensation, men hver gang er
der givet afslag.
Dette bevirker, at „Adolf Jensen"
ikke kan komme i samtale med de
mange fremmede trawlere og linefar-
tøjer, der hver sommer opererer
ved Grønland. Man kan høre dem ta-
le sammen om fisk og fiskeri — om
hvor der er torsk, og hvor der er
havkat — men har ingen mulighed
for at bryde ind og få felterne nær-
mere stedbestemte.
„Adolf Jensen" havde f. eks. forny-
lig fået som opgave at lokalisere nog-
le havkattefelter, som man vidste
fandtes i nærheden af Kangåmiut.
Arbejdet foregik som så ofte i som-
mertiden i tåge ofe var meget besvær-
ligt, og netop i de dage, hvor det stod
på, kunne man fra „Adolf Jensen"
høre en færøsk lineskipper, som i
radioen beklagede sig over, at han
ingen torsk kunne få på linerne —-
så mange havkatte var der, hvor lian
lå. Men der var ingen mulighed for
at få at vide, hvor det var, han lå —
og tågen hindrede en eftersøgning.
Post- og telegrafvæsenets motiv
for afslagene har været, at de inter-
nationale aftaler ikke tillod „Adolf
Jensen" at blive udstyret med kry-
staller til de frekvenser, som de
fremmede fiskere benytter. Fiskerne
må ganske vist heller ikke benytte
dem ved Grønland, men gør det alli-
gevel, fordi det er dem, de bruger
alle andf-e steder. Formelt har post-
og telegrafvæsenet altså ret, men re-
elt ligner det kontoriusseri, der får
karakter af sabotage. Det må absolut
være muligt ved henvendelse på ret-
te sted at opnå en dispensation, så
„Adolf Jensen" kan benytte de „for-
budte" frekvenser i sommermåneder-
ne. Mere ønskes ikke — så kan kry-
stallerne plomberes eller afleveres
for resten af sæsonen. Her er tale om
videnskabeligt arbejde og om arbej-
de af stor betydning for Grønland og
Danmark, så det synes utænkeligt, at
der ikke skulle kunne dispenseres,
hvis sagen bliver ført frem på rette
sted og rette måde.
pb.
Grønland på skillevejen
Bladet „Kristeligt Dagblad" be-
skæftiger sig i en ledende artikel
med Grønland. Det hedder i artiklen
blandt andet, at Grønland er ved at
komme ind i en periode, hvor der
både fra Danmarks side og i Grøn-
land kræves endnu mere, end der
tidligere har været tilfældet. — Efter
de år, der er forløbet af nytiden,
skriver bladet, er der nu ved at duk-
ke trang 'til mere aktiv stillingtagen
op. Den brede befolkning står på
skillevejen, og propagandamænd af
den ene og den anden art har store
muligheder -— °9så for at så splid
og tvedragt i det grønlandske sam-
fund til skade for landsdelens liv.
Bladet mener, at overfladekrusnin-
ger navnlig i Godthåb i det forløbne
år ikke bør betragtes som et een-
gangsfænomen, men som et varsel,
der opfordrer den grønlandske be-
folkning og dens ledende mænd til
fortsat og øget agtpågivenhed.
— Med mindre man bevidst tager
skyklapper på, fortsætter „Kristeligt
Dagblad", vil man se, at landsdelen
Grønland, der på mere end det ma-
terielle område er en byggeplads i
dag, vil komme ud for meget kræven-
de og tunge prøver i den nærmeste
årrække. Vi tror, at det gælder både
religiøst og politisk. Nytiden har
pløjet i det grønlandske folkesind.
Spørgsmålet er i dag mere end no-
gensinde efter krigen, hvem der skal
tilså landet, og hvilken afgrøde det
følgelig skal bære. Vi tror, at det af
mange grunde vil være ulykkeligt,
hvis yderligtgående politiske retnin-
ger vinder indpas i den grønlandske
befolkning, og vi tror iøvrigt, at tiden
endnu næppe er inde til, at den tal-
'mæssigt beskedne grønlandske be-
folkning splittes op i partipolitik
overhovedet. Konsekvenserne i Grøn-
land vil være store, og i Danmark vil
det kunne forrykke Grønlands stil-
ling som et spørgsmål, der kun kalder
på folkelig offervilje og sympati og
ikke på partipolitisk stillingtagen. Vi
tror, at de fleste med forståelse for
grønlandske forhold og kærlighed til
landsdelen vil dele dette synspunkt
uanset de pågældendes egen politiske
forankring,
„Kristeligt dagblad" fortsætter: —
Det er klart, at de kommende års
kamp især vil dreje sig om den grøn-
landske ungdom. Vi har i konsekvens
af det allerede nævnte den opfattel-
se, at en planlagt upolitisk samling
af Grønlands ungdom om fælles ho-
vedproblemer, og til fremme af det
almindelige oplysningsaibejde alt
sammen på det solide og brede
dansk-grønlandske samarbejdes
grund, vil være det lykkeligste i den
nuværende situation. Ledende grøn-
lændere har udtalt sig til fordel for
en sådan tanke ud fra den betragt-
ning, at det netop er samling om ho-
vedlinjerne og en udbygning af det
dansk-grønlandske fællesskab, der
kræves en understregning af i dissc
år og frem i tiden.
Bladet udtrykker håbet om, at ung-
domssamlingen ikke vil blive opgiyc_
trods startvanskeligheder og slutter:
— En samlet grønlandsk ungdom vil
i Grønland og over for dansk ung-
dom, dansk offentlighed og også over
for rigets ledelse stå stærkt. Vælger
man denne vej, vil mange vanskelig-
heder i fremtiden kunne undgås, for-
di Grønlands ungdom tidligt får sin
rette placering som en del af rigets
ungdom. Det er Grønlands ungdom
og ikke mindre det dansk-grønland-
ske samarbejdes fremtid, det gælder.
24