Atuagagdliutit - 25.10.1956, Page 1

ukiut 9G-iat
nr. 21
ortuparip 25-at 195(5
Claus Sørensens planer var
ersserKigsardluagaungitdlat
ingerdlatitseKatigigfiliariniagågoK inutigssarsiornermut tungassunik
tamanik ingerdlatitaKarsinauniåsaon — 30,000 kr.-nik aningaussau-
teKardlune
erhvervsvirksomhed — med en kapital på 30,000 kr.
Ifølge meddelelser fra danske avi-
ser skal direktør Claus Sørensen, Es-
bjerg, fra Ministeriet for Grønland
have fået meddelelse om, at der ikke
kan gives ham dispensation til at op-
rette" et dansk-grønlandsk fiskeri- og
produktionsselskab i selve Grønland.
Claus Sørensen havde ansøgt om dis-
pensation fra bestemmelsen om, at
alle direktørerne og flertallet af be-
styrelsesmedlemmerne i et aktiesel-
skab skal have haft bopæl i mindst G
måneder i Grønland, for at selskabet
kan få udstedt grønlandsk nærings-,
brev.
Afslaget har givet anledning til en
række udtalelser fra Claus Sørensens
side i danske blade og til kommenta-
rer til disse udtalelser. Der gives ud-
tryk for skuffelse over afgørelsen, og
der tales om de vanskeligheder, der
fra myndighedernes side skabes for
dansk initiativ i Grønland.
Da vi har erfaret, at sagen har
været forelagt landshøvdingemhedet,
har redaktionen 'bedt landshøvding
Lundstecn om en udtalelse.
Landshøvdingen udtaler, at han
står ganske uforstående over for de
meddelelser, der er fremkommet i
den danske dagspresse, idet del ikke
er landshøvdingemhedet bekendt, at
der er givet direktør Claus Sørensen
noget afslag.
Det er ganske rigtigt, at også lands-
høvdingsembedet har haft med
spørgsmålet at gøre. Af oplysninger-
ne i sagen fremgik det, at Claus Sø-
rensens selskab havde til formål at
drive „fiskeri, fiskeindustri samt
bjergnings- og anden virksomhed".
Det vil med andre ord sige, at sel-
skabet efter sin formålsbestemmelse
skulle kunne drive alle former for
erhversvirksomhed i Grønland. Der
forelå imidlertid ikke nogen nærme-
re oplysning om, hvilke planer sel-
skabet havde. Når dette blev sam-
menholdt med, at aktieselskabet kun
skulle have en aktiekapital på 30.000
I Angmagssalik blev der i sommer
bygget et radiofyr, som døgnet rundt
udsender et bestemt signal, efter
hvilket flyverne kan tage pejling.
Fyret er først og fremmest beregnet
for SAS-maskinerne, der på vej fra
Kastrup til Søndrestrømfjord passe-
rer over Angmagssalik.
Efter at radiofyret er færdigt,
har del imidlertid vist sig, at det
ikke alene udsender hyletone på
den bølgelængde, der er sat af til
formålet. Oversvingninger — de
såkaldte harmoniske svingninger
■— kan hores med ganske korte
afstande på alle andre frekvenser,
således at radioaflytning er fuld-
stændig umuliggjort. En af disse
harmoniske svingninger — nav-
net er det eneste harmoniske ved
dem —■ ligger således oven i
kr., var det meget svært at se, på
hvilken måde selskabets virksomhed
kunne gavne det grønlandske er-
hvervsliv.
Fra landshøvdingembedets side
svarede man derfor ministeriet, at
man ikke havde noget reelt grundlag
for at tage stilling til, om selskabet
skulle have dispensation fra de gæl-
dende bestemmelser, før der forelå
fyldestgørende oplysninger om, hvil-
ken virksomhed selskabet agtede at
drive. Det vil selvfølgelig være en
forudsætning for en sådan dispensa-
tion fra de gældende lovbestemmel-
ser, at det virkelig dokumenteres, at
selskabet agter at drive en virksom-
hed, som er i det grønlandske sam-
funds interesse.
Landshøvdingen udtaler endvide-
re, at han fra Ministeriet for Grøn-
land har fået en genpart af en skri-
velse, som ministeriet har sendt di-
rektor Claus Sørensen den 11. okto-
ber 195G, altså umiddelbart før sa-
gen kom frem i den danske dags-
presse.
I denne skrivelse meddelte mini-
steriet Claus Sørensen, at man måtte
have konkrete oplysninger om, hvor-
ledes den påtænkte virksomhed
tænktes drevet, før man kunne tage
stilling til, om der kan gives det på-
tænkte selskab den ønskede dispen-
sation. Derimod indeholder ministe-
riets skrivelse ikke noget afslag til
Claus Sørensen. Der kan selvfølge-
lig være sket noget i mellemtiden,
men landshøvding Lundsteen står
dog ganske uforstående over for,
hvordan det hænger sammen, at der
allerede nu kan tales om, at selska-
bet har fået afslag, og at der fra
myndighedernes side lægges hindrin-
ger i vejen for dansk privat initiativ
i Grønland. Det ser for landshøvdin-
gen ud, som om der på en eller an-
den måde er opstået en misforståelse
med hensyn til sagens udvikling.
Gronlands Radio’s frekvens, en
anden rammer Kalundborg lang-
bølge, en tredie København mel-
lembølge o.s.v..
Harmen i Angmagssalik over, at
man har frataget befolkningen en af
de få adspredelser, der findes, er
stor. Inspektøren har protesteret of-
ficielt, og der samles i denne tid un-
derskrifter på en protestadresse, der
uden tvivl vil komme til at omfatte
alle radiolyttere. Man forstår selv-
følgelig nytten og betydningen af ra-
diofyret, men spørger samtidig, om
fyrets effektivitet ikke kan dæmpes
lidt ned. Senderen må kunne for-
bedres, gøres mere selektiv, så den
ikke spreder så stærkt, og derefter
kan man på anden måde begrænse
oversvingningerne.
Danmarkime avisit nalunaerutait
maligdlugit direktør Claus Sørensen,
Esbjerg, Kalåtdlit-nunåta ministeric-
Karfianit nalunaerfigineKarsimavoK
Kalåtdlit-nunane nangminerme auli-
sarnermut niorKutigssiornermutdlo
danskinik kalåtdlinigdlo ingerdlå-
sseKatigiiiorn i arnera itigartineicar-
dlune. Claus Sørensen KinuteKarsima-
galuarpoK ingerdlåsseKatigingne di-
roktørit tamarmik sujulerssuissunut-
dlo ilaussortat amerdlanerssaisa inu-
tigssarsiumik ingerdlåssinigssamut
agdlagartamik pisinåusaguni'k siviki-
nerpåmik Kåumatine arfinilingne Ka-
låtdlit-nunånérérsimanigssånik per-
icussut ingmingnut atortingitsorne-
KarsinaunersoK.
itigartineKarnine tungavigalugo
Claus Sørensen danskit avisine OKau-
seKartarsimavoK oKausilo tamåko
OKausexautigineKartarsimavdlutik. o-
Kautsitigut tamåkunatigut erssersine-
KarpoK itigartitsineK pakatsissutigi-
neiiartoK, danskitdlo Kalåtdlit-nunå-
ne suliniarnerånut pissortat tungånit
ajornartorsiutigititaussut crKartorne-
Karput.
suliagssaK landshøvdingeKarfing-
mut sarKumiuneKarsimassoK påsigav-
tigo åritigssuissoKarfiup landshøv-
ding Lundsteen oKauseKancuvdlugo
Kinuvigisimavå.
landshøvdinge OKauseKarpoic Dan-
markime avisine nalunaerutit påsi-
ngitdluinarine, Claus Sørensenip iti-
gartineivarsimanera landshøvdinge-
Karfiup nalungmago.
aperKUt landshøvdingeKarfingmi-
Angmagssalingme radiofy-
ritåp nålaorniarneK
aseruvigpå
aussaa Angmagssalingme (Tasiu-
ssame) radiofyre uvdloK unuardlo
kalerrisårumik aulajangersimassu-
mik tingmissartut sumissuscrsiutig-
ssanik autdlakåtitsissoK sananeKar-
poK. pingårtumik SAS-ip tingmissar-
tue Kastrupimingånit Kangerdlug-
ssualiardlutik Angmågssalingmik ku-
låussissartut crKarsautigalugit sanau-
VOK.
atulcrmatdle påsinarsivoK bølge-
længde sujunertaminut atortugssiau-
ssok kisiat autdlakåtitsivigingikå. ni-
kerarnere — nikerarnernik alianait-
sunik taineKartartut — frekvensine
tamane akunikitsuarånguåkutårdlutik
tusåneKarsinåuput radiokut nålaor-
niarneK ajornarsititdluinardlugo. ni-
kerarnerit alianaitsut ilåta — arKat
kisime alianaitsuvoK — taimailivdlu-
ne Kalåtdlit-nunåta radioata frekven-
sia Kagdlersimavå, avdlap Kalund-
borgip langbølgea, pingajuata Køben-
havnip mellembølgea il. il.
angmagssalingmiut sukisaersåruti-
tuånguamik ilånik piaivfigissauner-
tik agsorssuaK narrautigåt. inspektø-
re nålagkersuissunut agssuardlersi-
mavoK, uvdlunilo måkunane inuit ar-
Kini'k katerssuineKarpoK agdlagartaK
agssu'ardliut Kularnångitsumik radio-
kul nålaortartut tamarmik atsiorfi-
giumågagssåt autdlartiniardlugo. ra-
diofyrip iluaKutaunera pingårutålo
soruname arajutsisimångilåt, aperKu-
tigåtdle nipiliornera såkukitdline-
KarsinåunginersoK. autdlakåtitsissua
årivingnoK ajornåsangatinångilaK a-
kornutaunera kigdlilcrneKarsinaor-
Kuvdlugo.
saoK sarKumiuneivarsimangmat ilu-
mordluinarpoK. sarKumiuneKartune
ilisimatitsissutigineKarpoK Claus Sø-
rensenip ingerdlåsseKatigiliariniagai-
sa sujunertarigåt „aulisarneiv, auli-
sagkerineK kisalo KaKitsiniartarneK
avdlatdlo suliagssat" ingerdlåssariu-
mavdlugit. tåssa avdlatut oKautigisa-
gåine Kalåtdlit-nunane inutigssar-
siornermut tungassunik tamanik
ingerdlåssiniarniarput. kisiåne pilcr-
ssårutit sut pigineKartut erssenung-
nerussumik onautigineKångitdlat.
tauvalo tamatumunga ilånguteriaråi-
ne 30,000 kr.-narnik aningaussaute-
Karnigssåt takuneK ajorna'kusorpoK
ingerdlåsseKatigingniat KanoK iliv-
dlutik Kalåtdlit-nunane inutigssar-
siornermut iluaKutausinåusanersut.
taimåitumik landshøvdingeKarfiup
tungånit ministerie akissuteKarfigi-
neKarsimavoK perKussumit atutumit
ingerdlåsseKatigingniat sanerKutsisi-
neKarnigssåt aulajangivigisavdlugo
iluamik tungavigssaKångitsoK ersser-
Kigsumik påsitinago ingerdlåsseKati-
gingniat sutigut ingerdlåssiniarner-
sut. soruname taimatut itumik akuer-
ssissuteKåsagåine ersserKigsumik på-
sinarsarneKardluartariaKarpoK inger-
dlåsseKatigingniat ingerdlåssiniarma-
ta kalåtdlinut inuiangnut iluaKutig-
ssaussumik.
landshøvdinge oKauseKarportaoK
Kalåtdlit-nunåta minis terieKarfianit
pisimagamiuk ministeriep 11. okto-
ber 195G, tåssa suliagssap danskit
avisine sarKumernera sujorKutitsiar-
dlugo, Claus Sørensenimut agdlagåta
åssinga.
agdlagkame tåssane ministeriep
Claus Sørensen nalunaerfigå ersser-
Kigsumik lusardliuneKartariaKartoK
crKarsautigineKartume sut ingerdlå-
niarneKartut, påsivdluaréråine aitsåt
i n ger< I låsseKa tigigfiliari n i agaK kig-
sautigissåtigut aulajangivfiginiarne-
Karsinaungmat. pårdlagtuanigdlo ag-
dlagaK Claus Sørensenip itigartine-
Karneranik imaKångilaK. soruname
kingornatigut taima pissoKarsimasi-
naugaluarpoK, kisiåne landshøvding
Lundsteenip påsingitdluinarpå KanoK
pisimanersoK manåkut oKaluserine-
Karsinaulerérsimangmat ingerdlåsse-
Katigingniat itigartineKarsimåssut nå-
lagkersuissutdlo tungånit danskit pri-
vatimik Kalåtdlit-nunane suliniarne-
rat akornusersorneKartoK. landshøv-
dingip imatut påsiniarpå sordlume
suliagssap ingerdlåneKarnerane su-
kut ardlåtigut pingortumik påsiner-
dluinermik pissoKarsimassoK.
GRØNLANDSPOSTEN
tunumiut kitåmiunut atåssuU‘Karnerule-
rusugtut
Klip. 2
AkiliniliarneK III
Klip. 3
akilinermiut iminerata ilå
Klip. 4 (
Rinkek&peditionen III
i Side 5
En dag i Pangnirtung
Side 6
folket i ngip angmagauneranit
Kup. 7
Grønlandskommentarer under folke- |
tingets åhivingsdebat
Side 7
Prinsesse Tamara —
Side 8
Østgrønlaiid længes efter nærmere kon-
takt med „den anden sidc“
Side 10
luingip pania Tamara —
Kiip. 18
---------------------------------1
Nyt radiofyr i Angmagssalik
ødelægger al radioaflytning
Udsender døgnet rundt til flyverne en hyletone,
der slår igennem på alle bølgelængder