Atuagagdliutit - 25.10.1956, Blaðsíða 23

>
— mamariniånguarsigigtoK-uko. tåssa sapame
taima ncrissarpugut, sapåtip akunerata uvdluisa ta-
niarmik sivnikue ingmingnut akordlugit, astma
akorineK modérnerileråt!
— Nu vil jog håbe, at I synes om maden. Det er
søndagsbiks. Hele ugens rester braser vi sammen
om søndagen, — det er jo så moderne med sam-
menrodet mad!
dlariartuårtitdluta åmut agdliartortugut?
— Uhm! Skæg spørger om han må kalde det
dronningebiks? Men hør, jeg synes, vi vokser nedad
efterhånden som vi bliver mætte?
— ilumorputit, Klump, måne igdhissårssuarme
sermiminernik igsiavcKartarpugut. pågutavut dmaer-
dlugitdlo igsiavinguaKaraluåsångilagut!
— ilå, aitsåme tåssa!
— Ja, det er rigtigtnok, Klump. Her på slottet
sidder vi altid på en isblok, og når vi har tømt
fadene, er stolene væk.
— Praktisk, ikke?
— Kårsitdlånguatsiaravse alutornavigsumik takutisa-
vavse, Nordpole tikerKigkatdlarnaviånginavsiuk!
— Da I nu forhåbentlig er mætte, vil jeg vise jer no-
get meget interessant. Det er jo ikke sikkert, jeres vej
oftere falder forbi nordpolen!
— hå, pinga tåssa nunarssup kåvivfia, nunarssuarme kåvitugssaungmat.
— uningisåinarnersoK? ila ilarneK ajornersoii. unigtitsiuitsumik isumagingnigtoKarpoK. tåssa nu-
narssup kåvinera påsilårparse, torratdlataK-una ilå!
— Se, den tingest, der står deroppe, er jordaksen. Den sørger for, at jorden drejer rundt, sådan
som den nu engang skal.
— Om den aldrig går istå? Nej, dot gør den aldrig, det er der en, der sørger for. Ja, nu ved I
lidt om jordens drejning, det er så enkelt, som I kan se!
— kutå, Siilut-oliep pua. ilagsigavkit sordlume
angussuångortunga. klinge oKarpoK, ivdlingoK nu-
narssuarme tamarme angutit pingårnerssaråtit!
— Goddag, Søren Oliekande, jeg er meget beæret
over at hilse på dig. Kongen siger, du er den mest
betydningsfulde mand på hele jorden!
— lluanavigpuse, KlumpinguåK, uvdloK sulivfig-
ssara erkord 1 uard 1 ugo aggeravse, tåssame-una sapå-
tip akiineranut uvdloK atauslnan sulissartunga —
mardlungornerit tamaisa nal. pingasut!
— Det var heldigt, lille Klump, at I kom netop
idag, hvor jeg skal arbejde, det gør jeg nemlig
kun een dag om ugen. Det er forresten hver tirsdag
kl. 3! b
— takuvat, nunarssuan kåvigtuåinarKUvdlugo
kåvigfia olierdlualårtariaKarpara, arrå, uvdlumc
aitsåt sapåtiuva? å, sunauvfame åtatit kisitdlugit
uvdlorsiutigissaraluardlugit tatiginångitdlat!
— Se, for at jorden stadig kan dreje rundt, må
jeg smøre aksen med lidt god olie. Hvad, er det
søndag idag? Ja, det med at tælle på knapperne er
altså ikke videre pålideligt!
TEKSTER:
PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jisusip assersutai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
samariamiumik nåkingiiigtumik (Luk. tvang. kap. 10 v. 25—37). —Den barmhjertige Samaritan (Lukas Evang. 10, 25—37).
ildne angut Jerusalamingdnit JerikomukarpoK ptaissunitdlo
KaningarneKardlune. unatardlugo atissainik arsårpåt, toKunga-
jdrtordlo sugssarinugo Kiindinardlugo.
En mand drog engang fra Jerusalem til Jeriko og faldt mel-
lem rovere. De slog liam ned og tog hans tøj fra ham, og så
gik de deres vej igen og lod manden ligge halvdød tilbage
uden at ænse hans videre skæbne.
taimailissoK palasiussoK tamaunarKupoK. angutdlc takuga-
luaramiuk ikiorniarnago Kdnginarpå. LeyikussoK kingunitsia-
gut tamaunarKutoK dma ikiuinigssamik isumångilaK.
Nu skulle en præst tilfældigvis forbi ad den samme vej, og
han opdagede manden, men gik forbi uden at hjælpe. Det sam-
me gjorde en levit et stykke tid senere, og han fandt heller
ikke nogen anledning til at hjælpe.
tauva samdriamiussoK, inuit jutinit ilagiumaneKarneK ajor-
tut ildt, tikiupoK. angut ordlutitausimassoK takuleramiuk ag-
sut nagdligitsåupd, takugamiuk ajupilugtorsimaKissoK.
Men så kom der en samaritaner, en af de folk, som jøderne
ellers ikke ville have noget samkvem med. Han så den over-
faldne og ynkedes inderligt over ham, da han opdagede, hvor
sørgeligt han var stillet.
23