Atuagagdliutit - 22.11.1956, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 96-iat
nuvimparip 22-at 1950
Nr. 25
Kalåtdlit-nunåne igdluliorneK måna ajornait
sunerussungorsarneKåsaoK
igdlut åssilissagssat ikingnerussut dislriklinilo atausiåkåne igdluliornerup
kalerineKarniffsså. igdluliorfigssat boligstøtlcudvalgimit akuerssissutigine-
KarKårtalisåput igdlokarfiliornermilo pilerssårutinul nalerKulusavdlutik.
Kalåtdlit-nunåne igdluliortiternen måna ajornaitdlisardlugo ilungersuniar-
nenalerpoK. igdlut åssilissagssat aulajangersimassut akuerssissutaorérsimassut
kisimik sananeKartarnigssåt sulissutigineKarsimavoK. taimatut ingerdlåssi-
niarneK unigtineKasångilaK, saniatigutdlo pernussutit ilaneKåsåput tamåkunu-
natigut sujunertaralugo nålagauvfiup ukiumut akuerssissutigissartagai 6 mili.
kr.-t sapingisamik amerdlasunik igdluliutigineKartalerKuvdlugit. aningaussat
tamåko akuerssissutigineKartuaratdlarnigssåt nautsorssutigineKarpoK, kisiåne
— sordlo landsrådime sujunersutigineuaraluartoK — amerdlineKarnaviarunå-
ngitdlat nauk måna tåukunermingne nårnångikaluanissut.
igdlut dssilissagssat ikingnerussut
igdlui åssilissagssat taorsigagssar-
sissutigineKartartugssat ikilineKåså-
put. aulajangerncKarsimavoK igdlut
åssilissagssat åssigingitsut Kulit kisi-
mik taorsigagssarsisitsissutigineKar-
tåsassut, taorsigagssarsiniartartunit-
dlo piumancKarnerussartut Kinerne-
Karsimåput. påsinarsisimavorta'oK ig-
dlunit åssilissagssanit åssigingitsunit
25-t migssåinitunit mardluk-pingasut
kisimik amerdlanerpånit KinerneKar-
tartut. taimatut angnikitdlisainerup
atortugssanik sulissugssanigdlo nag-
sitsissarneiv ajornåinerulersisavå nå-
mangnerussungortisavdlugulo, titar-
tagkatdlo atortugssatdlo ikingneruler-
pata igdluliorneK pilertornarneruler-
dlunilo akikinerulisaoK.
ildnguldlugo aulajangerneKarsima-
vok igdluliortilerfit alaulsikul inger-
dldssat ikingnerulersineKdsassut, lai-
mailivdlune kommunene lamane na-
jngkal atausidkåt kisimik ataulsikut
igdluliorfiiissasavdlutik. taorsigag-
ssarsisitsinerdle ima ingerdldneKd-
saoK minoKarfingne igdluliorfiussune
igdlunik atorfigssaKartitsineK ukiunut
ikigtungitsunut matuneKartdsav-
dlune.
igdlu t enivkarncKusdput.
atortugssanik agssartorneK akikit-
dlisarniardlugo igdlut avKuserngit si-
nåine erKåinilunit sananeKartaliså-
put, igdloKarfingnilo igdloKarfiup
ingmikortortai aulajangersimassut
ukiut ingerdlanerinc igdluliorfigine-
Kartåsåput. tåssa imåipoK, titartagkat
kisimik piungnaerdlutik åmale igdlu-
liorfigssat igdlonarfiliornermut ud-
valgiussumit akuerssissutigineKarKår-
talisåput. igdlut angivatdlåt taorsi-
gagssarsisitsissutigineKartåsångitdlat,
ilaKutaritdle Kavsiussusiat nåpertuti-
giniarneKartåsavdlu 11c.
tamåkua tamarmik imuKa inuit ilåi-
nit nuånarincKångisinåuput, kisiåne-
una tamåkissumik issigingningneK
tungavigalugo maligtarissagssat nutat
tamåko erKuneKalersut — aningau-
ssat sapingisamik atordluarumavdlu-
gil igdlutdlo sapingisamik amerdla-
sut sanasinaujumavdlugit. igdlume
atorfigssaKartincKaKaut, Kalåtdlit-nu-
Julehilsenerne fra Danmark til
Grønland er nu færdigoptaget. Bånde-
ne opsendes den 30. november med
flyvemaskine og udsendes over Grøn-
lands Radio den sidste uge for jul.
Der er i år optaget ialt 3500 hilsener
— lidt flere end i fjor.
Optagelser er foretaget følgende
steder: Randers, Skørping Sanato-
rium, Aalborg, Krabbesholm sanato-
rium, Skive, Silkeborg sanatorium,
nånilo igdluliortiterneK ukiune ikår-
sårialerfiussunlpoK. måna igdlunik
atorfigssaKartitsinerujugssuaK anigor-
neKarérpat nautsorssutigissariaKar-
poK maligtarissagssat tamåkua ilait
Malmhavnen på
»Rypeøen« vil koste
70—80 miil. hr.
Forhandlinger mellem ministeriet og
den canadiske industrigruppe
Forhandlingerne mellem ministeri-
et for Grønland og de canadiske in-
dustrigrupper, der har planer om at
bygge en malm-transithavn ved
Godthåb, er nu i gang. I første om-
gang forhandler ministeriet med le-
deren af det canadisk-amerikanske
foretagende, Cyrus Eaton og profes-
sor Trevor Lloyd. Havnebyggeriet er
anslået at ville koste 10—12 millio-
ner dollars — 70—80 millioner kro-
ner —• men canadierne ønsker at fo-
retage yderligere undersøgelser, før
den endelige beslutning træffes.
Canadierne skal selv bekoste an-
lægsudgifterne, og forhandlingerne
drejede sig i første række om den
leje, der skal betales af øen og om
lejemålets varighed. Når lejemålet
udløber, overtages havnen af den
danske stat.
Tilsvarende forhandlinger er ind-
ledt med en anden canadisk gruppe,
som repræsenterer „Rio Tinto Mining
Corporation*1.
ukiumåna Danmarkimit
inuvdluarKUSsutit 3500
lingmissarlumik nagsiutisdput jutdli-
muldlo sap. ak. kingugdlerme aut-
dlakålineKdsavdlulik.
Danmarkimingånit Kalåtdlit-nunå-
nut jutdlimut inuvdluarKUSSUtigssat
imiuneKardlutik iningajalerput. bånd-
Juelsminde kystsanatorium, Middel-
fart sygehus, Kolding, julemærkesa-
natoriet ved Kolding, Aarhus, Spangs-
bjerg sanatorium, Esbjerg, Aaben-
raa, Nakkebølle sanatorium, Odense,
Oringe, Nykøbing F„ Vordingborg
børnesanatorium, Faksinge sanato-
rium, Hornbæk kurbad, Haslev sana-
torium og i statsradiofonien samt på
københavnske hospitaler.
kingumut alorungnaerumårtut — pi-
ngårtumik igdlut angissusigssånik
maligtarissagssaK, angisunik igdlutå-
rumassunut kingumut ajornarung-
naerKuvdlugo.
it nov. 30-åne lingmissarlumik liagsiu-
neKåsåput Kalåtdlit-nunåtalo radioa-
tigut jutdlip tungånut sapåtip akune-
rane kingugdlerme tusagagssiarineKa-
rumårdlutik. ukiumåna inuvdluarKU-
ssulit 3500-uput, sujornarnit amerdla-
nerulårdlutik.
måko imiussivigincKarsimåpul:
Randers, Skørping Sanatorium, Aal-
borg, Krabbesholm Sanatorium, Ski-
ve, Silkeborg Sanatorium, Juclsmin-
deme sanatoria, Middelfartiine nå-
parsimavik, Kolding, Koldingip erKa-
ne julemærkesanatoria, Aarhus,
Spangsbjcrgip sanatoria, Esbjerg,
Aabcnrå, Nakkebøllep sanatoria,
Odense, Oringe, Nykøbing Falster,
Vordingborgime mérKanut sanatoria,
Faksingime sanatoria, Hornbækime
uvfainikut peraigsartarfik, Haslevime
sanatoria kisalo statsradiofonien Kø-
benhavn irnil o nåparsimavit.
sin nuværende storrelse ikke kan dække
FÆRRE TYPER AT VÆLGE
IMELLEM
Antallet af bustyper, til hvilke der
ydes lån, vil blive indskrænket. Det
er bestemt, at der kun må ydes lån
til 10 forskellige slags huse, og man
har valgt dem, der i almindelighed
foretrækkes af lånsøgere. Det har
iøvrigt vist sig, at langt de fleste har
valgt 2 -3 af de ca. 30 typer, man har
haft at vælge imellem. En sådan stan-
dardisering vil gøre det lettere at ud-
sende materialer og håndværkere i
det fornødne omfang, og standard-
tegninger og -materialer vil kunne
medfore hurtigere og billigere bygge-
ri. Samtidig er det besluttet, at byg-
geriet indenfor de enkelte sæsoner
skal koncentreres mest muligt, såle-
des at der fremtidig i el distrikt in-
denfor samme sæson kun vil blive
bygget på enkelte steder i hver kom-
mune. Til gengæld vil lånene blive
ydet således, at behovet de pågælden-
de steder skulle blive dækket for en
årrække.
BEBYGGELSERNE SKAL SAMLES
For at nedsætte omkostningerne
ved transporten af materialer skal
husene fremtidig opføres ved eller i
nærheden af bestående veje, og byg-
geriet i byerne bliver år for år kon-
centreret om bestemte kvarterer. Det
betyder, at ikke alene tegninger, men
også byggegrund fremtidig skal god-
kendes af boligstøtteudvalget. Der vil
De grønlandske kul —
Ministeriet vil se med sympati på et
privat initiativ, siger Eske Brun
„Dagens Nyheder" har spurgt de-
partementschef Eske Brun om, hvor-
for Danmark ikke udnytter kulfore-
komsterne i Grønland mere, end til-
fældet er. Brun svarer, at der findes
millioner af tons kul i Grønlands un-
dergrund — hvor mange millioner
kan ikke siges. Kvaliteten er dog
langt fra så god som de engelske kuls,
og den dyre fragt fra Grønland til
København vil gøre dem ukonkurren-
cedygtige. Udskibningsforholdene i
K’utdligssat er dårlige, men en ny
havn er kostbar. Ministeriet vil se
med sympati på et privat initiativ
ved undersøgelsen af kulforekom-
sterne.
Eske Brun mener ikke, at der er
nogen fremtid for grønlandsk olie.
Mængderne er for små og for spred-
te, og kulden vil give den en asfalt-
agtig konsistens, men også på dette
område imødeses gerne privat initia-
tiv.
det behov, der er for nye boliger.
ikke indtil videre blive givet lån til
større huse, end man skønner fornø-
dent under hensyn til familiens stør-
relse.
Alt dette kan måske give anledning
til misfornøjelse hos enkelte husbyg-
gere, men disse nye regler indføres
af hensyn til helheden for at få
det mest mulige ud af pengene og få
opført flest mulige huse. Behovet er
jo stadig stort, og byggeriet i Grøn-
land er inde i en overgangstid. Når
det øjeblikkelige store behov er dæk-
ket, må man regne med, at der igen
kan slækkes på nogle af disse regler
— navnlig vel bestemmelsen om hus-
størrelsen, således at der igen kan
ydes lån til større bustyper.
GRØN LANDSPOSTEN
piniartut nåpertuivdluartumik
pinenarpat?
Kup. 2
Behandles fangerne retfærdigt?
Grønlandske kirkesagip ukiunik
50-inguinerane erKainiut
Kup. 3
Eventyrets tid er forbi
Side 5
Grønlands over- og underskud
Side C
umiarssuaK KcrncrtoK
Kup.21
—................. ...................i
3500 julehilsener fra Danmark i år
Opsendes med flyver og udsendes i ugen for jul.
Rationaliseringen af det grøn-
landske byggeri fremskyndes
Færre typer og en samling af byggeriet i de enkelte distrikter. Byggegrundene
skal fremtidig godkendes af boligstotteudvalget og skal passe ind i byplanen.
Rationaliseringen af boligbyggeriet i Grønland fremskyndes nu. Igennem no-
gen tid har boligstøtteudvalget arbejdet henimod, at der kun byggedes bestem-
te, i forvejen godkendte bustyper. Disse bestræbelser fortsættes, og samtidig
indføres andre bestemmelser, som alle skulle medvirke til, at man får det størst
mulige antal nye boliger ud af den årlige statsbevilling på 6 mili. kr. Man går
ud fra, at denne bevilling fortsat vil blive ydet, men skal næppe regne med, at
den — som foreslået af Grønlands landsråd — vil blive forhøjet, selv om den i