Atuagagdliutit - 06.12.1956, Blaðsíða 8

mata. atortugssat aggiuneKarnerc ki-
simik akitsutaulisagaluarput. sulile
taima itunik liåndværkerKångilagut,
imalunit sule ikigpaldlårput. ajusså-
rutigissariaKarpordlo suliagssaK ta-
måna igdluliornerup akikitdlisarnig-
ssånut ima pissariaKartigissoK kingu-
sigsuleKingmat. taimaingmat ukioK
mana landsråde OKarpoK aperKutit
lærlingeKarnermut tungassut tamar-
inik piårtumik årKingniartariaKartut.
sujiinersutigåt lærlingit Kalåtdlit-nu-
nane illniarsimassut tagpavane sven-
deprøveKartarslnaunigssåt.
sulissugssanut lungatitdlugo ama ti-
kuarneKarsinauvoK tagpavane ukiu-
me sulivfigssaeriitartut igdloKarfing-
ne amerdleKingmata, sungiusarteria-
råine imaKa igdluliornerme ikiutine-
Karslnaugaluarlut. isumaivarpungå-
taoK mana taorsigagssarsissarfiussup
saniatigut avdlarnik nålagauvfiup
mingnerussumik • lapissuteKarfigisså-
nik taorsigagssarsissarfeKartariaKar-
tOK.
lamatumunga lungatitdlugo kalåt-
(11 it akigssautait ingmikut erKartorta-
riaKarput. issertugåungilaK Kalåtdlit-
nunane akigssautit pivdlugit nåina-
gigtaitdliorneKaKingmat. ilåtigutdlo
åma tamåna landsrådip atautsimine-
rane malungnardluavigpoK. oKaluse-
rissane agdlagsimavoK — formande
atarivinartoK kigsauteKarfigåra oKaut-
sit ardlaKångitsut issuarumavdlugit:
„niuvertorutsit Kavsérpagssuit aki-
ligagssaKalersarput ... akigssautit i-
miarsiuligisavdlugit nåmåinarmata".
tamåna isumaKarpoK akigssautit
angnikipatdlårtarnerat Kavsérpag-
ssuarnik nåkariartornermut pissutau-
ssarsimassoK. inusugtut niuvertoruse-
Karfingnut autdlartineKartugssat ,ili-
niartincKarnigssåt isumagineKangår-
neK ajorpoK, akigssautitdlo angniki-
patdlårmata Kavsérpagssuarnik aju-
torneKartarsimavoK.
aussaK niuvertorutsit inusukåner-
sut il At oKalupara. niuvertoruscKar-
l'ik angingåtsiartoK sujulerssugarå
1955-ime pisiaKarsimavdlune 200,000
kr.-nut niuvertarfingmitdlo lunissa-
Karsimavdlune 370,000 kr.-nut tåssa
aningaussatigut akissugssauvfia ang-
nertoKaoK. nangininerdle oitausé ma-
ligdlugit Kåumåmusiarai 408 kr.,
åmalo Kangiutornersisanane sapåmi-
/ //s' /Hl 11 IlWWW////.*
Trækfri TaSeiugcr
Bolvinkcls taleluger yder en effektiv
beskyttelse mod såvel træk som smit-
tefare, idet al samtale foregår gen-
nem en gennemsigtig membran.
Fremstilles i rustfrit materiale og
forsynet med hængsel, så den kan åb-
nes.
Bolvinkels taleluger har (i stjernefor-
dele:
* Fri udsigt mellem ekspedient og
kunde
* Meget tydelig forståelse
* Fuldstændig trækfrihed
* Forhindrer enhver smittefare
* Hurtigere betjening af kunderne
* Anerkendt sikkerhedsforanstaltning
Komplet
kr. 48.—
Leverandor til D.S.B.
Forlang brochure
A. BOLVINKEL |
Jcmtelandsgade 1
Kobenhavn S.
nunavta orpigpagssuagssamautai Upernaviarssungme nunalerivfingme.
Den grønlandske skov i mistbænkene ved landbmgslationen i Upemaviarssuk.
lo akigssarsisanane. soruname auli-
sarnermit procentisiaKaraluarpoK,
tåukule tåssåuput sule suliame sania-
tigut suliamit angnertoKissumit akig-
ssarsiai. avdlåtaoK Kavsérpagssuit tai-
måiput.
naluneKångilaK inusugtut niuverto-
ruseitarfingnut kajungerpatdlfinging-
mata, nauk sule pilerissoKartaraluar-
tOK. tåssame Kåumåmut 350—400 kr.
akigssarsiagssarait, tåukunångalo ig-
dlo atugartik akilerniåsavdlugo. akig-
ssarsiait ilakutaringnut inussutigineK
ajornaKaut, åjorneruvordle niuverto-
rutsit iliniartitsissuvdlo Kalåtdlit-nu-
nanc iliniarsimassup inoKatigingne
atarKissaunerat akigssautit taima i tut
migdlisartutut itarmåssuk. taima asi-
me aningaussatigut anersakutdlo itu-
mik akissugssåussusermik mikissu-
ngeKissumik tigumissaKartut mana
Kalåtdlit-nunane sulissartut suliainik
aulajangersumik iliniagaKångitsut
akigssarsiåinit mingnerussumik akig-
ssarsiaKartarnerat kiikuneruvoK av-
dlångortitariaKardlunilo.
taimale akigssautigdlit niuvertoru-
slnåungitdlat ajoklnaunatigdlo. åma
tåssåuput sulissartut Kalåtdlit-nunå-
ne illniarsimassut, ingmikut suliag-
ssamik iliniaganartut, niuvertitsissut,
ernisugsiortut polititdlo. bestillings-
mandit Kalåtdlit-nunånitut agfait siv-
nerdlugit akigssauteivarfit sisamånl-
put akigssarsiait Kåumåmut 350 kr.-
nit autdlartitardlutik 390 kr.-nut
kigdleKardlulik, akigssauteKarfitdlo
pingajuånitdlutik Kåumåmut 500 kr.-
nut kigdligssaKardlutik. tåssalo akile-
råruteKångikaluarput nakorsamutdlo
akilisanatik. månile inuit taima akig-
ssarsiiiartut KanoK agtigissumik aki-
lerårtardlutigdlo sygekassimut akili-
ssarpat? akigssautait realløné åssigi-
ngitdlat, mingnerungåtsiaKaut. ajor-
neruputdle pensiunersimassut bestil-
lingsmanditdlo uvigdlarnere angni-
kitsoralånguamik bestillingsmand it
akigssautait ima angnikitsigissut na-
jorKutaralugit nautsorssugkanik inu-
ssuteKarniåsassut. akigssarsiaisa
ukiut måkua piumassåinut nalerKiu-
kåine nikinganerssuat ingassagpat-
dlåKaoK.
kalåtdlit tungånit ersseraigsumik
ilungersutigineKarpoK akigssautit ilu-
arsåunigssåt lønningskommission ip
suliåta inernigssanut utarKisinåungit-
sok. lonningskommissione ukiut ar-
dlagdlit sulerérpoK, oKautigineKarsi-
nåungilardlo KaKugo inisanersoK. i-
neraluarpatdlo atago-å åma maligta-
rissagssat suliariniarussåratdlaru-
mårpait. taima sivisutigissumik utar-
Kiumångitdlat, sujunersutigåralo u-
tarKisaugatdlartumik åridgssussine-
Karnigssa. sulilumc lønningskommis-
sione kalåtdlit autdlartitåinik ilaor-
KUvfigineaKrsimångilaK.
aperKut avdla angnertoK tåssa ime-
Karnermut tungassut ajornakusussu-
siat, imigssaKångikåine sujumukar-
neK ajornaKingmat. nålagauvfiup
kommunetdlo suliagssaråt ukiunc
tugdliutune pissutsit tamåkua iluar-
sartunigssait.
takornartat pingårtumik kilisaissut
aulisarnerat Kalåtdlit-nunåta sineri-
aine angnertusiartuinarpoK aulisar-
ncrmutdlo ajoKutaulerdlune. tai-
maingmat landsrådip ukioK måna a-
tautsiminermine søterritoriap isivi-
ternigsså taimalo angnertusinigsså
sujunersutigå. sujunersutigåra tama-
tuma inugsiarnersumik nålagkersui-
ssunit sulissutigineKarnigsså.
aussaK canadamiut Kalåtdlit-nunå-
ta såvanut misigssiartorsimåput savi-
minigssat Labradorime Ungavabugti-
mit niorKutigalugit agssartorneicar-
tartugssat umiarssualivigssarsiordlu-
git. mingneningitsumik folketingimut
soKutiginarpoK umiarssualivik taima
itoK tuniiineKartinago ilisimarisav-
dlugo KanoK itumik tiingaveKarnikut
tamåna akuerineKarsinåusassoK.
A. Lynge.
Mellem Nanortalik og Frederiks-
dahl ligger Tasermiut-fjorden. Den
er hverken en af de længste eller
bredeste af fjordene i Grønland -—
men den har een ling, som Grønlands
mange fjorde ikke har nemlig
K’inguadalen. Denne berømte dal lig-
ger halvvejs inde i fjordens skygge-
side. Først kommer man til en kort,
men bred elv, KugssuaK -— den store
elv. Her trækker man en robåd
op til TaserssuaK - Den store sø. Det
foregår på den måde, at båden be-
mandes med een mand, der dirigerer
den mellem elvens slore sten, mens
hjælpere i to hold haler båden op
mod strømmen fra elvens begge si-
der. Efter en længere rotur i den
store sø når man så frem til selve
K’inguadalen et frodigt sted om-
givet af store, frygtindgydende fjel-
de. Det højeste af dem, K’ingeK, var
kajakmændenes retningsmærke un-
der fangstture. K’inguadalen er især
berømt, fordi der her findes birke-
træer. Mange af dem er endog op til
8—40 meter bøje — selv om de er
temmelig krogede på grund af sneens
pres om vinteren. —- Lidt længere
inde bag en lille forhøjning ligger
en nordboruin godt gemt. Det var
høvding Yngvars hus, da han flyg-
tede fra eskimoernes høvding K’a-
K’aKortume oKalugfikorssuaK. — Hvalsø kirkeruin.
8