Atuagagdliutit - 06.12.1956, Blaðsíða 13

Kønssygdommene — og de
mange børn udenjor ægteskab
GRØNLANDSPOSTEN
cikissugss. årKigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriångnaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemmitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehub: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssaa: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederiksliåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Ilolsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjcvsky, kreds-
dommer Peter Dalagcr. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnoment 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorunnit akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
/Nungme sincrissap kujatdliup naniteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
napautipiluit — uver-
ssagarpagssuitdlo
mérKanit 1000-inil ukiut tamaisa
Kitåne inungortartunit 250-il migssi-
nge uverssagaussarput — erKorneru-
ssumik OKautigalugo inungortut ta-
marmik 24 proeenté. Danmårkime 7
.procentlnauvok. kisitsiserpagssuput,
danskitdle sulissartut dussap Kåuma-
taine suliartortartut pingårtumik pi-
ssunerussutut isumaKarfigineKartar-
nerat ericorKigsårtungilaK. uverssag-
kat tatdlimararterutait — 20% —
migssiliuinardlugit danskinik atåta-
Karput — sivnere kalåtdlinik. kisiane
danskit Kavsit kalåtdlitdlo Kavsit Ka-
låtdlit-nunane najugaKartut tungavi-
gisagåine procente agdliatdlåsaKaoK.
1955-ime januarip 1-iåne kalåtdlit ki-
tåmiut 22,392-iuput danskitdlo 1516-
iuvdlutik, danskertaussutdlo aussau-
nerane araerdlingåtsiartarmata tauko
ilångutdlugit nautsorssutigisinaugu-
narparput Kitåta inuisa 10%-isa mig-
■ ssinge danskiussut.
mérivat uverssagarpagssunerat a-
jornartorsiutinik ikingcKissunik pi-
lersitsissarpoK. sujugdlit ilagåt atå-
taussup naninigsså akilersuisilernig-
ssålo. akilersuissarnigssaK pivdlugo
ukiunc ardlalingne maligtarissagssa-
KarérpoK, akiliutigssardle angingena-
lune. 1950 tikitdlugo Kalåtdlit-nunå-
ne uverssagkamut atåtaussoK ukiumut
50 60 kr.-narnik akiliutcKarlarpoK
meraap 18-inik ukioKalernigsså tikit-
dlugo. 1950-ime 200 kr.-ngordlugo
agdlineKarpoK, 1955-imilo akit avgua-
Kåtigigsincrat tiingavigalugo 294 kr.-
ngortincKardlune. atåtaussoK kalåliu-
gune danskiugunilunit taima akili-
ssugssautineKarpoK, nautsorssugkat-
dlo nåpertordlugit mérKamut ani-
ngaussartutaussartut 3/5-inai matu-
ssarpai — avguaKatigigsitdlugo. aki-
liut mikivatd/arpoK, mingneningitsu-
iriigdlc kalåtdlit tungånit akiliutip pi-
lcrtorpatdlårtumik agdliartortinigsså
tunuarsimårniarfigincKarlarsimavoK.
atåtautitaussoK arnamit atåtaunera-
gaunerminut akuerssiumångikångat
Danmarkimisut misigssuineKartar-
poK, sordlo augsiuinikut, amerdlaner-
tigutdle misiartoKarneK ajorpoK. Ka-
låtdlit-nunåne erKartussivit agdlåt
atåtautitaussunit Canadamit, Kenya-
ir.it Norgemitdlo ugpernarsautinik
agdlagarsissarsimåput.
anånaussup meraap perorsarnig-
ssånut aningaussat pissagssane sujor-
natigut piuåinarneK ajorpai, månale
Kalåtdlit-nunåne kojnmuneKarfit av-
Kutaussalerput. akiliutigssaa kommu-
nep sujumordlugo akilertarpå, tauva-
lo aningaussat atåtautitaussumit taor-
serneKartitugssångortardlugit. tamå-
na ajornartorsiornarsinaussarpoK -—
ukiunime måkunane angalassorpag-
ssuit Kalåtdlit-nunånut tikiutarmata
— kalåtdlit angalassungmata sulilo
måne inuit agdlagtorneKarnikut nalu-
naerssordluagaunerat atulingingmat.
kisiane tåssa aningaussat atautsimut
tugtarfeKalerput, KaKutigungeKaordlo
atåtautitaussut mardluk — ilane pi-
ngasut — mérKamut atautsimut aki-
lersuissardlutik. tamatumunåkut na-
nineiv ajuligkat ilåinaugaluartumik
taortigssarsineKartututdlusoK itarput.
uverssagkat ilarpagssue iluamik pi-
ssåungitdlat, ilarpagssuilo atugar-
dliordlutik agdliartortuput. akiliuti-
siait nåmautingitsortarput, anånau-
ssup Kitornane pårinerdlugtarpå ima-
lQnit pårinerdlugtarpai. arnanik inu-
sugtoKarpoK åssigingitsunik atåta-
lingnik tatdlimat likitdlugit Kitorna-
icartunik. uverssagkat taiinåitut sujor-
natigut arnamik angajorKåvine Kav-
sinik perorsarneKartarput imalunit
avdlane KitornarsiaritineKartardlutik,
tamånale ajornarsiartuinarpoK. tama-
tumunga pissutausimagunarpoK su-
jornatigut mérartarissat amerdlane-
runerat pigssarsiornermut iluaKutau-
nerussarmat ikiusinaussaramik. mu-
na méi'Kat atuartarnerat sivitsortoru-
jugssuvoK aningaussatdlo piginagit
ajornarsiartordlune. KitornaKarneK
uvdluvtine Kalåtdlit-nunåne akisu-
ngorsimavoK.
napautipiluit A/G-p normuane uva-
ne nakorsap Ronnenbergip erKartor-
pai. nåpautipilungnut pissutauner-
paunerarpå promiscuitite — Kalåt-
dlit-nunåne inusugtut tamalåtorpat-
d lår nerat. ajornartorsiutit tamåko
uverssagarpagssuaKarneratigut ajor-
nartorsiutinut agtumavdluinarput.
mérKanut tamåkununga tamanut
inuiaKaligit børnehjemmiliussisinåu-
ngitdlat — suliniartariaKarpordle ma-
na påsinarsisimangmat inusugtut pi-
nerdluteKartartut ilarpagssue tåssar-
piaussut atugardliordlutik agdliartor-
simassut. angutit arnatdlo atoKatigig-
tarnerånik apenait pivdlugo iluamik
Kalåtdlit-nunåne påsisitsiniailernig-
ssamut pivfigssångorsimavoK — nå-
paulipiluit, atonatigingnikut inianer-
ssornigssau, Kitorniorpatdlånginig-
ssaa — sume tamaisa agtordlugit. a-
perKut tamåna måna tikitdlugo pat-
dlingnavérsårneKartarsimavoK sordlo
— Kavdlunåt oKartarneråtut — Kitsup
suaussiat kissartut patdlingnavérsår-
tarai. Kalåtdlit-nunåne ilagingne pi-
ssortat agdlåt akerdliorérnikuput ator-
tugssat isumangnaitdlisautit atortitau-
nigssånut. nakorsavdle agdlauserissai
påsissutigssaldlo avdlat pigineKartut
tungavigalugit tåukua oKauserpagssu-
arnil ersserningnerungårtumik takuti-
påt akerdliuneiv tamåna akerdliuniar-
Af de godt 1000 børn, der hvert år
fødes i Vestgrønland, kommer ca.
250 til verden udenfor ægteskab -—
mere nøjagtigt 24 pct. I Danmark er
procenten ikke mere end 7. Det er el
stort tal, men formodningen om, at
det i særlig grad er den store inva-
sion af dansk arbejdskraft til bygge-
riet i sommermånederne, der sætter
sig spor i denne statistik, er ikke helt
rigtig. Kun i ca. 20 pct. af tilfældene
er faderen dansker - i resten grøn-
lænder. Tager man derimod med i
betragtningerne, hvor mange danske-
re og hvor mange grønlændere, der
bor i landet, stiger procenten betyde-
ligt. Den 1. januar 1955 var der i
Vestgrønland 22.392 grønlændere og
1516 danskere, og da det sidste tal
stiger en del i sommertiden, kan man
regne med, at det danske befolk-
ningselement udgør ca. 10 pct. af he-
le befolkningen i Vestgrønland.
Dette store antal børn udenfor æg-
teskab skaber mange problemer. Et
af de første er at finde faderen og få
ham til at betale bidrag. Der har alle-
rede i nogle år eksisteret regler om
bidragspligt, men beløbet er ikke
stort. Indtil 1950 betalte en barne-
fader i Grønland kun 50--60 kroner
om året indtil barnets fyldte 18. år.
I 1950 blev beløbet forhøjet til 200
kr. om året, og i 1955 blev det pris-
talsreguleret til 294 kroner. Dette
gælder, enten faderen er grønlænder
eller dansker, og svarer efter de fore-
tagne udregninger til tre femtedele
af udgifterne til barnet - taget i gen-
nemsnit. Det er for lidt, men ikke
mindst fra grønlandske side har der
været cn vis tilbageholdenhed over-
for at lade beløbet stige for hurtigt.
Hvis den formodede fader ikke vil
anerkende faderskabet på grundlag
af den kvindelige parts udsagn, går
man frem som i Danmark med bl. a.
blodtypebestemmelse, men i de fle-
ste tilfælde anerkendes faderskabet.
Retterne i Grønland har endog mod-
taget skriftlige anerkendelser fra
fædre i Canada, Kenya og Norge.
Tidligere var det ikke altid, mode-
ren fik de penge, hun havde krav på
til barnets opdragelse, men nu er de
grønlandske kommuner kommet ind
som mellemled. Kommunen betaler
bidraget forskudsvis, og det er der-
efter det offentliges sag at kræve
pengene ind hos faderen. Det kan
være besværligt — fordi der jo kom-
mer mange tilrejsende til Grønland i
disse år — fordi grønlænderne er et
rejsende folkefærd og fordi der end-
nu ikke findes folkeregistre heroppe.
Men pengene går altså i en pulje, og
det er meget almindeligt, at to fædre
betaler til det samme barn - somme-
nerinaussoK suliagssardlo uningatl-
nartariaerutivigsimassoK.
ilångutdlugo uverssagkanut akiliu-
taussartup iluamik agdlineKarnigsså
isumaliutigissariaKalerpoK. Kalåtdlit-
nunåne uverssåiningneK sordlo mar-
dloriåumik akitsorneKarpat anersa
ilait nangåssuatdlangnerussalisassut,
igdluatungåtigutdlo nangåssungitsut
uverssagaisa arnait Kitornamingnik
peroi iitsiniarnermingne ajornarfor-
siunginerulisåput isumagivdluarncru-
sinaulisavdlugitdlo. imaKale pissaria-
KarsinauvoK aningaussat ilumut mér-
Kanut atortitaunerat pissugssautita-
lianit pissortat tungånit nåkutigine-
Karune aningaussatdlo ilait atortug-
ssångorérdlugit UiniuneKartarunik.
I>b.
tider tre. Det udligner i nogen grad
dem, man ikke kan finde.
Mange af disse børn er uønskede
og mange vokser op i dårlige kår. Bi-
draget slår ikke til, moderen passer
ikke barnet - eller børnene. Der er
eksempler på unge kvinder med ind-
til 5 børn med forskellige fædre. Tid-
ligere blev sådanne børn ofte opdra-
get i hjemmet hos pigens forældre
eller blev sat i pleje et andet sted,
men dette bliver stadig sværere. Del
hænger vel sammen med, at det tid-
ligere var en økonomisk fordel med
mange børn, fordi de kunne hjælpe
med til at skaffe mad til huse. Nu
optager skolegangen mere og mere
tid og naturalieøkonomien er på re-
tur. I dag koster det penge at have
børn i Grønland.
Distriktslæge Ronnenberg behand-
ler i en artikel i dette nummer af
A/G spørgsmålet om kønssygdomme,
og nævner som hovedårsag promis-
cuiteten — den uvane, at unge men-
nesker i Grønland parrer sig i flæng.
Disse problemer hænger nøje sam-
men med problemet med de mange
børn fodt udenfor ægteskab.
Samfundet kan ikke bygge børne-
hjem til alle disse børn — men noget
må gores, fordi det jo nu viser sig,
at mange af de unge mennesker, der
kommer i konflikt med politiet, netop
er dem, der er vokset op i dårlige
kår. Tidspunktet er nu kommet, hvor
der må startes en effektiv oplysnings-
kampagne i Grønland om seksuelle
spørgsmål — om kønssygdomme, om
seksualhygiejne, om børnebegræns-
ning — hele registret, ålan er hidtil
gået udenom dette spørgsmål som
katten om den varme grød, kirken i
Grønland har endog tidligere offent-
ligt taget afstand fra brugen af præ-
ventive midler. Distriktslægens op-
lysninger og det øvrige materiale, del-
er til rådighed, siger imidlertid tyde-
ligere end mange ord, at dette stand-
punkt ikke er realitetsbetonet, og at
man må tage fat på denne opgave nu.
Samtidig burde man overveje at
give børnebidraget en klækkelig for-
højelse. Det ville måske få en dg an-
den til at tænke sig om en ekstra
gang, hvis det f. éks. blev dobbelt så
dyrt at få et barn udenfor ægteskab
i Grønland, og samtidig ville det gøre
det muligt for mødrene til de born,
der alligevel kommer, at sørge bedre
for dem. Eventuelt kan man - - for
at være sikker på, at pengene virkelig
kommer børnene tilgode, lade det so-
ciale udvalg foretage en vis kontrol
og udbetale en del af beløbet i natu-
ralier.
pb.
taratsut sutdlunit P. Brøste-mit
a a D B R ØS TE
taratsut sutdlunit P. Brøste-mit
13