Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.12.1956, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 06.12.1956, Blaðsíða 12
Problemer i bekæmpelsen af kønssydomme i Grønland Nanortalik med 600 indbyggere har lige så mange gonorrhoe-tilfælde som Svendborg amt med 150,000 indbyggere Det virker meget chokerende på En ved starten af sin lægevirksomhed i Grønland at konstatere det i forhold til befolkningstallet høje antal af go- norrhoe-tilfælde heroppe — selv om man moder velforberedt hjemmefra. Vi har her i Nanortalik by med knapt 600 indbyggere haft et antal gonorr- hoetilfælde, som ret nøje svarer til de anmeldte friske tilfælde i hele Svend- borg amt, der tæller 150.000 indbyg- gere! Når sådanne tal ses til trods for den overordentlig effektive og hurti- ge behandling, man i vore dage kan præstere takket være penicillin og andre moderne højt affektive midler, er det klart, at der er noget galt. Årsagen til den moderne i det enkelte tilfælde meget effektive — be- handlings tilsyneladende fallit er imidlertid velkendt, omtalt allerede for et par hundrede år siden og ind- gående behandlet i afdode distrikts- læge Bertelsens „Grønlandsk medi- cinsk Statistik og Nosografi" samt i lægeekspeditionen 1947- 48’s beret- ning (Grønlandskommissionens be- tænkning 4, II). Det er promiseuite- len, hvorved man kort og godt for- slår parring i flæng, en „seksualva- nc“, som man vist godt uden at for- nærme nogen i det moderne Grøn- land kan kalde en uvane. Det må erkendes, at denne uvanes udbredelse ikke er aftaget efter peni- eillinbeliandlingen, som ellers på så mange områder har betydet frem- skridt for menneskeheden. På dette område har den betydet en slappelse af moralen også andre steder end i Grønland. UOVERVINDELIGE HINDRINGER FOR EFFEKTIV BEKÆMPELSE Bertelsen konstaterer i sit før nævnte værk (1940), at netop denne uvane i forbindelse med kommunika- tionsvanskelighederne og sygdom- mens ofte svage (for mange kvinders vedkommende helt manglende) symptomer lægger næsten uovervin- delige hindringer i vejen for gonorr- hoeens effektive bekæmpelse i Grøn- land. læserne skriver... Om Ii’iviloK I anledning af Tikili's kritik af fil- men „K’ivltOK" hvori han blandt an- det påstår, at ingen passagerer kan komme uanmeldt til Grønland, vil jeg blot nævne, at noget må være smut- tet for ham i udviklingen, idet passa- ger, der kommer til Grønland med SAS via Strømfjorden, såvidt mig be- kendt ikke bliver annonceret gennem nogen radioavis eller anden publika- tion, endvidere kan jeg som en ekstra bekræftelse oplyse, at vor datter i sommer pludselig en sen aften arri- verede ganske uanmeldt og uden at vi anede noget om hendes afrejse (pr. skib). Nej vær ganske rolig, dre- jebogen er gennemgået kritisk fol- den slags skønhedsfjel. Hans Jacobi. Lægeekspeditionens beretning siger om det samme problem: „No- gen alvorlig fordømmelse af pro- miseuiteten har ekspeditionen kun sjældent mødt hos grønlænderne, heller ikke hos de mere kultivere- de. Så meget mere er det den, der er det centrale og al lervanskeligste faktor i det dybt alvorlige problem, som kønssygdomme nu er i Grøn- land. I en årrække har gonorrhoe- en givet anledning til voksende be- kymringer, og hertil er i den se- neste tid kommet alarmerende fri- ske tilfælde af syfilis“. STIGNING I HYPPIGHEDEN Den omstændighed, at der siden offentliggørelsen af Bertelsens arbej- de er gået 10 år og siden kommis- sionsbetænkningen 0 år, hvorunder dels sundhedsvæsenets virkemidler i det hele taget er udbygget meget betydeligt — herunder en væsentlig forøgelse af antallet af læger i landet dels virkningen af de nævnte me- get effektive medicamenter burde kunne spores, gør den uforandret høje — vel snarest stigende •— go- norrhoehyppighed yderligere alar- merende. I betragtning af det beskæmmende resultat af den betydelige arbejdsind- sats, der gennem årene er øvet på dette område, vil mange måske fri- stes til at spørge, hvorfor vi da ikke forlængst er ophørt med at bekæmpe gonorrhoeen. Jeg har faktisk gentag- ne gange spurgt mig selv, om det overhovedet ville kunne spores i de statistiske indberetninger, hvis man en dag holdt op med at behandle dis- se patienter. Ja, så håbløst forekom- mer dette arbejde vist mange af os! Til de undrende iagttagere af den tål- modighed, hvormed vi stamper vide- re i denne tilsyneladende uendelige trædemølle, må der svares: 1) at vi ifølge vor instruks og vort lægelofte er forpligtet til at fortsætte, og 2) at gonorrhoe, skønt det synes ganske upåagtet af den grønlandske befolkning, rummer mange farer i form af visse komplikationer såsom sterilitet, smertefulde og langvari- ge, tildels invaliderende ledlidelser og en ondartet øjenbetændelse hos nyfødte, som uden behandling ville medføre adskillige tilfælde af blind- hed blandt de grønlandske børn. Af disse grunde er det bydende nødvendigt at bekæmpe gonorrhoen med usvækket energi, selv om den ukomplicerede gonorrhoe som regel ikke volder patienterne større gener og i talrige tilfælde særligt hos kvin- der, bogstavelig talt ikke bemærkes. KUN TIL EN VIS GRAD ET LÆGELIGT PROBLEM At den moderne penicillinbehand- ling ikke kan fremvise bedre resulta- ter i gonorrhoestatistikken viser, at bekæmpelsen af gonorrhoe i Grøn- land kun til en vis grad er et læge- ligt problem i egentlig forstand. Men den „nye tid“ i Grønland, som takket være erhvervenes investering og in- dustrialisering har medført — og i stigende grad vil medføre livligere trafik mellem landets forskellige dele og bredere og hyppigere kontakt med hele den øvrige civiliserede verden, kræver at problemet bliver løst. De mange timer, som gonorrhoe- patienterne spilder i form af vente- tid, under behandling i konsultatio- nen og ofte under indlæggelser, må spares og komme arbejdet i det grøn- landske samfund til gode — der er hårdt brug for dem alle, både i er- hvervene og i hjemmene. Det er fri- stende også her at pege på den tid, distriktslægerne må spilde med go- norrhoebekæmpelscn, tid, der så at sige må stjæles fra det andet endnu vigtigere arbejde - og som ifølge det foran nævnte synes at været ofret forgæves. HELE BEFOLKNINGEN MÅ MEDVIRKE Vejen fremad er nu kun farbar med patienternes egen medvirken —- den har vi hidtil manglet •— ja, med hele den grønlandske befolk- nings medvirken. Gonorrhoebc- kæmpelse er i dag forst og frem- mest bekæmpelse af promiseuite- ten blandt den grønlandske ung- dom. Hvorledes denne kamp skal føres, kan jeg ikke i detailler udtale mig om - om som før nævnt mener jeg ikke, at det er en strengt lægelig opgave. Men det må være lægevæsenets pligt i forbindelse med afgivelsen af mel- dingen om at have udført sin del af opgaven at pege på, hvor der må fortsættes, hvis målet skal nås. At kampen kræver en gennemgri- bende ændring af grønlændernes mentalitet og indstilling overfor sek- suallivets regler viser, hvilke kræfter der kræves og hvor dybt man skal ned for at gribe ondet om roden. ØGET RISIKO FOR SYFILIS I GRØNLAND Viser den stigende gonorrhoehyp- pighed ikke tilstrækkelig tydeligt, hvor nødvendigt det er hurtigt at bi- bringe den grønlandske ungdom nye og -— ja, vi kan lige så godt sige det rent ud —- mere civiliserede seksual- vaner, så må man gøre sig klart, at der med den stigende besejling af Grønland med fremmede skibe og den hurtigt voksende flyvetrafik føl- ger en øget risiko for, at syfilis skal vinde indpas i landet. De perspekti- ver, denne fare rummer, beskrives bedst ved at citere lægeekspeditio- nens nøgterne bedømmelse heraf: „Den sikkerhed, der ligger i de fra gammel tid gældende bestemmelser, at enhver, der rejser til Grønland, skal være befundet fri for kønssyg- dom umiddelbart før afrejsen, og at ingen besejling af landet er lovlig uden særlig tilladelse, er også blevet stedse mindre, efterhånden som be- sejlingen forøges og overfartstiden mindskes. Flere laster kommer også årligt direkte fra sydeuropæisk havn. Eventuel udvikling af flyvetrafik- ken på landet vil yderligere forøge risikoen. Vinder syfilis virkelig indpas i den grønlandske befolkning, må det betegnes som intet mindre end en katastrofe. Hvis ikke trafik, er- hverv, forsyningstjeneste m. v. skal lægges stille, vil smitten sprede sig, takket være den lose konsmoral, som gonorrhoeen allerede har gjort det, og angribe alle grønlandske sam- fundslag. Rent bortset fra omkost- ninger i sygedage, lægearbejde, ho- spitalspladser etc. vil fertiliteten (frugtbarheden) sikkert snart på- virkes, og nationens hele beståen blive truet". Det gamle Grønlands sorgløse, ube- kymrede natursamfund er nu næ- sten overalt afløst af nytiden med Fra NORD til SYD Sidste efterår så man spor efter mus i pakhusene i Holsteinsborg, og for et par dage siden fik man bevis for, at det lille skadedyr nu er nået så langt mod nord. En mus kom springende frem, men blev fanget og dræbt af en af arbejderne. * Aftenskolen i Angmagssalik er star- tet med ialt ca. 35 elever. Der under- vises i dansk, regning, grønlandsk og barnepleje. Samtidig er der startet et hold på 10 danskere, der under- vises i grønlandsk. * Folketingsmand Frederik Lynge har ved el møde på Sjælland bl. a. sagt, at flytningen af grønlændere må gøres med lempe. Udviklingen skal gå langsomt, så den grønland- ske befolkning kan følge med. De grønlandske forhold er forbedret me- get siden 1949, sagde Frederik Lynge videre. Det gælder både med hensyn til skoler, boliger og sociale forhold — altsammen til lykke for Grønland. Grønlænderne har altid følt sig som frie mennesker under en fornuftig dansk kolonisation. Samfølelsen knyttter Danmark og Grønland sam- men. Grønlænderne elsker Danmark, men det gamle må ikke udslettes helt. Danske videnskabsmænd vil i det geofysiske år hugge sig ned i isen i nordøstgrønland og anbringe fine måleinstrumenter på selve klippen for derved at hente ny viden om jor- dens indre. Der er altid tale om min- dre rystelser i polarområdet. Man ved, at jorden har en skorpe, der er 2900 km. tyk og at der inden i er en kerne, der nærmest er flydende. Man ved derudover, at der omkring cen- trum findes en inderste kerne, men dens natur kendes ikke. Man håber, at de kommende forsøg i Grønland kan bidrage til kaste lys over dette spørgsmål, ★ Pastor Mads Lidegaard, Umanak, har på et møde i Røsnæs på Sjælland beskæftiget sig med grønlandske for- hold. Han understregede blandt an- det stærkt, at det efter hans mening var farligt at gå ud fra den sentimen- tale tanke, at grønlænderne med eet slag skulle have det lige så godt som danskerne. Det ville svare til, at den danske bonde skulle have gjort sprin- get fra selvforsynende naturaløkono- mi i den sene middelalder til i dag inden for et par årtier, sagde pastor Lidegaard. ★ Resultatet af denne sommers fiske- ri i Egedesminde og Kangåtsiaic di- strikter er nu gjort op og viser en fremgang i forhold til 1955 på knapt 300 tons eller 17 pct. Dette impone- rende resultat må dog ses på bag- grund af, at 1955 var et dårligt år for fiskeriet. lår har samtlige pladser med undtagelse af een haft fremgang — selve Egedesminde; således en fremgang på 62 pct. foluden en for- bedret produktion af torske- og hav- kattefiletter. Hele produktionen an- drager ca. 2100 tons, det samme som blev produceret i 1948. Man må dog ved en sammenligning ikke glemme den betydelige mængde, der fiskes af Egedesmindefiskere under vinter- fiskeriet i Sydgrønland — et forhold man ikke kendte i 1943. dens moderne civilisation, hvis be- tingelse og mål er en bred og solid kontakt med hele den øvrige civili- serede verden, en kontakt, der med- fører store krav fra begge sider, krav, der må opfyldes, hvis kontakten skal bevares, og det civiliserede Grøn- land skal bestå. Vil man nyde civilisationens go- der, må man betale prisen. Nanortalik, den 10. november 1956. Philip Ronnenberg, distriktslæge 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.