Atuagagdliutit - 06.12.1956, Blaðsíða 12

Problemer i bekæmpelsen
af kønssydomme i
Grønland
Nanortalik med 600 indbyggere har lige så mange
gonorrhoe-tilfælde som Svendborg amt med 150,000
indbyggere
Det virker meget chokerende på En
ved starten af sin lægevirksomhed i
Grønland at konstatere det i forhold
til befolkningstallet høje antal af go-
norrhoe-tilfælde heroppe — selv om
man moder velforberedt hjemmefra.
Vi har her i Nanortalik by med knapt
600 indbyggere haft et antal gonorr-
hoetilfælde, som ret nøje svarer til de
anmeldte friske tilfælde i hele Svend-
borg amt, der tæller 150.000 indbyg-
gere!
Når sådanne tal ses til trods for
den overordentlig effektive og hurti-
ge behandling, man i vore dage kan
præstere takket være penicillin og
andre moderne højt affektive midler,
er det klart, at der er noget galt.
Årsagen til den moderne i det
enkelte tilfælde meget effektive — be-
handlings tilsyneladende fallit er
imidlertid velkendt, omtalt allerede
for et par hundrede år siden og ind-
gående behandlet i afdode distrikts-
læge Bertelsens „Grønlandsk medi-
cinsk Statistik og Nosografi" samt i
lægeekspeditionen 1947- 48’s beret-
ning (Grønlandskommissionens be-
tænkning 4, II). Det er promiseuite-
len, hvorved man kort og godt for-
slår parring i flæng, en „seksualva-
nc“, som man vist godt uden at for-
nærme nogen i det moderne Grøn-
land kan kalde en uvane.
Det må erkendes, at denne uvanes
udbredelse ikke er aftaget efter peni-
eillinbeliandlingen, som ellers på så
mange områder har betydet frem-
skridt for menneskeheden. På dette
område har den betydet en slappelse
af moralen også andre steder end
i Grønland.
UOVERVINDELIGE HINDRINGER
FOR EFFEKTIV BEKÆMPELSE
Bertelsen konstaterer i sit før
nævnte værk (1940), at netop denne
uvane i forbindelse med kommunika-
tionsvanskelighederne og sygdom-
mens ofte svage (for mange kvinders
vedkommende helt manglende)
symptomer lægger næsten uovervin-
delige hindringer i vejen for gonorr-
hoeens effektive bekæmpelse i Grøn-
land.
læserne skriver...
Om Ii’iviloK
I anledning af Tikili's kritik af fil-
men „K’ivltOK" hvori han blandt an-
det påstår, at ingen passagerer kan
komme uanmeldt til Grønland, vil jeg
blot nævne, at noget må være smut-
tet for ham i udviklingen, idet passa-
ger, der kommer til Grønland med
SAS via Strømfjorden, såvidt mig be-
kendt ikke bliver annonceret gennem
nogen radioavis eller anden publika-
tion, endvidere kan jeg som en ekstra
bekræftelse oplyse, at vor datter i
sommer pludselig en sen aften arri-
verede ganske uanmeldt og uden at
vi anede noget om hendes afrejse
(pr. skib). Nej vær ganske rolig, dre-
jebogen er gennemgået kritisk fol-
den slags skønhedsfjel.
Hans Jacobi.
Lægeekspeditionens beretning
siger om det samme problem: „No-
gen alvorlig fordømmelse af pro-
miseuiteten har ekspeditionen kun
sjældent mødt hos grønlænderne,
heller ikke hos de mere kultivere-
de. Så meget mere er det den, der
er det centrale og al lervanskeligste
faktor i det dybt alvorlige problem,
som kønssygdomme nu er i Grøn-
land. I en årrække har gonorrhoe-
en givet anledning til voksende be-
kymringer, og hertil er i den se-
neste tid kommet alarmerende fri-
ske tilfælde af syfilis“.
STIGNING I HYPPIGHEDEN
Den omstændighed, at der siden
offentliggørelsen af Bertelsens arbej-
de er gået 10 år og siden kommis-
sionsbetænkningen 0 år, hvorunder
dels sundhedsvæsenets virkemidler
i det hele taget er udbygget meget
betydeligt — herunder en væsentlig
forøgelse af antallet af læger i landet
dels virkningen af de nævnte me-
get effektive medicamenter burde
kunne spores, gør den uforandret
høje — vel snarest stigende •— go-
norrhoehyppighed yderligere alar-
merende.
I betragtning af det beskæmmende
resultat af den betydelige arbejdsind-
sats, der gennem årene er øvet på
dette område, vil mange måske fri-
stes til at spørge, hvorfor vi da ikke
forlængst er ophørt med at bekæmpe
gonorrhoeen. Jeg har faktisk gentag-
ne gange spurgt mig selv, om det
overhovedet ville kunne spores i de
statistiske indberetninger, hvis man
en dag holdt op med at behandle dis-
se patienter. Ja, så håbløst forekom-
mer dette arbejde vist mange af os!
Til de undrende iagttagere af den tål-
modighed, hvormed vi stamper vide-
re i denne tilsyneladende uendelige
trædemølle, må der svares:
1) at vi ifølge vor instruks og
vort lægelofte er forpligtet til at
fortsætte, og
2) at gonorrhoe, skønt det synes
ganske upåagtet af den grønlandske
befolkning, rummer mange farer i
form af visse komplikationer såsom
sterilitet, smertefulde og langvari-
ge, tildels invaliderende ledlidelser
og en ondartet øjenbetændelse hos
nyfødte, som uden behandling ville
medføre adskillige tilfælde af blind-
hed blandt de grønlandske børn.
Af disse grunde er det bydende
nødvendigt at bekæmpe gonorrhoen
med usvækket energi, selv om den
ukomplicerede gonorrhoe som regel
ikke volder patienterne større gener
og i talrige tilfælde særligt hos kvin-
der, bogstavelig talt ikke bemærkes.
KUN TIL EN VIS GRAD ET
LÆGELIGT PROBLEM
At den moderne penicillinbehand-
ling ikke kan fremvise bedre resulta-
ter i gonorrhoestatistikken viser, at
bekæmpelsen af gonorrhoe i Grøn-
land kun til en vis grad er et læge-
ligt problem i egentlig forstand. Men
den „nye tid“ i Grønland, som takket
være erhvervenes investering og in-
dustrialisering har medført — og i
stigende grad vil medføre livligere
trafik mellem landets forskellige dele
og bredere og hyppigere kontakt med
hele den øvrige civiliserede verden,
kræver at problemet bliver løst.
De mange timer, som gonorrhoe-
patienterne spilder i form af vente-
tid, under behandling i konsultatio-
nen og ofte under indlæggelser, må
spares og komme arbejdet i det grøn-
landske samfund til gode — der er
hårdt brug for dem alle, både i er-
hvervene og i hjemmene. Det er fri-
stende også her at pege på den tid,
distriktslægerne må spilde med go-
norrhoebekæmpelscn, tid, der så at
sige må stjæles fra det andet endnu
vigtigere arbejde - og som ifølge det
foran nævnte synes at været ofret
forgæves.
HELE BEFOLKNINGEN MÅ
MEDVIRKE
Vejen fremad er nu kun farbar
med patienternes egen medvirken
—- den har vi hidtil manglet •— ja,
med hele den grønlandske befolk-
nings medvirken. Gonorrhoebc-
kæmpelse er i dag forst og frem-
mest bekæmpelse af promiseuite-
ten blandt den grønlandske ung-
dom.
Hvorledes denne kamp skal føres,
kan jeg ikke i detailler udtale mig om
- om som før nævnt mener jeg ikke,
at det er en strengt lægelig opgave.
Men det må være lægevæsenets pligt
i forbindelse med afgivelsen af mel-
dingen om at have udført sin del af
opgaven at pege på, hvor der må
fortsættes, hvis målet skal nås.
At kampen kræver en gennemgri-
bende ændring af grønlændernes
mentalitet og indstilling overfor sek-
suallivets regler viser, hvilke kræfter
der kræves og hvor dybt man skal
ned for at gribe ondet om roden.
ØGET RISIKO FOR SYFILIS I
GRØNLAND
Viser den stigende gonorrhoehyp-
pighed ikke tilstrækkelig tydeligt,
hvor nødvendigt det er hurtigt at bi-
bringe den grønlandske ungdom nye
og -— ja, vi kan lige så godt sige det
rent ud —- mere civiliserede seksual-
vaner, så må man gøre sig klart, at
der med den stigende besejling af
Grønland med fremmede skibe og
den hurtigt voksende flyvetrafik føl-
ger en øget risiko for, at syfilis skal
vinde indpas i landet. De perspekti-
ver, denne fare rummer, beskrives
bedst ved at citere lægeekspeditio-
nens nøgterne bedømmelse heraf:
„Den sikkerhed, der ligger i de fra
gammel tid gældende bestemmelser,
at enhver, der rejser til Grønland,
skal være befundet fri for kønssyg-
dom umiddelbart før afrejsen, og at
ingen besejling af landet er lovlig
uden særlig tilladelse, er også blevet
stedse mindre, efterhånden som be-
sejlingen forøges og overfartstiden
mindskes. Flere laster kommer også
årligt direkte fra sydeuropæisk havn.
Eventuel udvikling af flyvetrafik-
ken på landet vil yderligere forøge
risikoen.
Vinder syfilis virkelig indpas i
den grønlandske befolkning, må
det betegnes som intet mindre end
en katastrofe. Hvis ikke trafik, er-
hverv, forsyningstjeneste m. v. skal
lægges stille, vil smitten sprede sig,
takket være den lose konsmoral, som
gonorrhoeen allerede har gjort det,
og angribe alle grønlandske sam-
fundslag. Rent bortset fra omkost-
ninger i sygedage, lægearbejde, ho-
spitalspladser etc. vil fertiliteten
(frugtbarheden) sikkert snart på-
virkes, og nationens hele beståen
blive truet".
Det gamle Grønlands sorgløse, ube-
kymrede natursamfund er nu næ-
sten overalt afløst af nytiden med
Fra NORD til SYD
Sidste efterår så man spor efter
mus i pakhusene i Holsteinsborg, og
for et par dage siden fik man bevis
for, at det lille skadedyr nu er nået
så langt mod nord. En mus kom
springende frem, men blev fanget og
dræbt af en af arbejderne.
*
Aftenskolen i Angmagssalik er star-
tet med ialt ca. 35 elever. Der under-
vises i dansk, regning, grønlandsk og
barnepleje. Samtidig er der startet
et hold på 10 danskere, der under-
vises i grønlandsk.
*
Folketingsmand Frederik Lynge
har ved el møde på Sjælland bl. a.
sagt, at flytningen af grønlændere
må gøres med lempe. Udviklingen
skal gå langsomt, så den grønland-
ske befolkning kan følge med. De
grønlandske forhold er forbedret me-
get siden 1949, sagde Frederik Lynge
videre. Det gælder både med hensyn
til skoler, boliger og sociale forhold
— altsammen til lykke for Grønland.
Grønlænderne har altid følt sig som
frie mennesker under en fornuftig
dansk kolonisation. Samfølelsen
knyttter Danmark og Grønland sam-
men. Grønlænderne elsker Danmark,
men det gamle må ikke udslettes helt.
Danske videnskabsmænd vil i det
geofysiske år hugge sig ned i isen i
nordøstgrønland og anbringe fine
måleinstrumenter på selve klippen
for derved at hente ny viden om jor-
dens indre. Der er altid tale om min-
dre rystelser i polarområdet. Man
ved, at jorden har en skorpe, der er
2900 km. tyk og at der inden i er en
kerne, der nærmest er flydende. Man
ved derudover, at der omkring cen-
trum findes en inderste kerne, men
dens natur kendes ikke. Man håber,
at de kommende forsøg i Grønland
kan bidrage til kaste lys over dette
spørgsmål,
★
Pastor Mads Lidegaard, Umanak,
har på et møde i Røsnæs på Sjælland
beskæftiget sig med grønlandske for-
hold. Han understregede blandt an-
det stærkt, at det efter hans mening
var farligt at gå ud fra den sentimen-
tale tanke, at grønlænderne med eet
slag skulle have det lige så godt som
danskerne. Det ville svare til, at den
danske bonde skulle have gjort sprin-
get fra selvforsynende naturaløkono-
mi i den sene middelalder til i dag
inden for et par årtier, sagde pastor
Lidegaard.
★
Resultatet af denne sommers fiske-
ri i Egedesminde og Kangåtsiaic di-
strikter er nu gjort op og viser en
fremgang i forhold til 1955 på knapt
300 tons eller 17 pct. Dette impone-
rende resultat må dog ses på bag-
grund af, at 1955 var et dårligt år for
fiskeriet. lår har samtlige pladser
med undtagelse af een haft fremgang
— selve Egedesminde; således en
fremgang på 62 pct. foluden en for-
bedret produktion af torske- og hav-
kattefiletter. Hele produktionen an-
drager ca. 2100 tons, det samme som
blev produceret i 1948. Man må dog
ved en sammenligning ikke glemme
den betydelige mængde, der fiskes
af Egedesmindefiskere under vinter-
fiskeriet i Sydgrønland — et forhold
man ikke kendte i 1943.
dens moderne civilisation, hvis be-
tingelse og mål er en bred og solid
kontakt med hele den øvrige civili-
serede verden, en kontakt, der med-
fører store krav fra begge sider, krav,
der må opfyldes, hvis kontakten skal
bevares, og det civiliserede Grøn-
land skal bestå.
Vil man nyde civilisationens go-
der, må man betale prisen.
Nanortalik, den 10. november 1956.
Philip Ronnenberg,
distriktslæge
12