Atuagagdliutit - 06.12.1956, Blaðsíða 18

uger siden havde været ved at miste
livet, da hun var ude at sejle på flo-
den i sin kano, der var blevet kænt-
ret af en drilagtig flodhest. Dyrene
var jo fredet, og fiskeriministeriet
havde lovet at komme og jage dem
længere op ad floden, men det var al-
drig blevet til noget!
Farmeren ville vise Gronstedt ste-
det, hvor kanoen var kæntret, og de
gik ned til floden, der løb gennem en
saftig eng på hunden af en kløft. For
at spare tid var de kravlet ned ad
kløftens sider, der var tæt bevokset
med huske og småtræer. Nogle me-
ter fra engen glippede taget for
Gronstedt, og han faldt lige ned på
ryggen af en husbøffel, der græssede
på engen, og fik dens ene horn gen-
nem siden.
Der var ikke andet at gøre end at
forbinde Gronstedt med en af hans
egne skjorter, og Sambo har ham i
den smeltende varme op gennem
kløften og hen til huset, hvor forbin-
dingen blev skiftet igen. Så kørte
Sambo sin slægtning den lange vej til
det moderne hospital i Accra.
Gronstedt kom på operationsbordet
med det samme. Det var et stort sår,
et kødsår, men det ville ikke have
været farligt, hvis Gronstedt ikke.
havde mistet så meget blod.
Lægen var en ung skotte, der lige
var blevet færdig med sin uddannel-
se som kirurg. Han var en pæn, ung
mand, der var taget til Afrika, fordi
han ligesom Albert Schweitzer ville
tjene menneskene. Han så straks, at
Gronstedt måtte have en blodtransfu-
sion, hvis hans liv skulle reddes.
Han var den eneste læge på hospi-
talet den dag, fordi alle, der på no-
gen måde kunne forlade Accra, var
taget til byens stadion, hvor der var
udtalelseskampe. Et hold af de frem-
ragende guldkystløbere skulle sendes
til Amerika.
Den sorte ordonnans, der blev
sendt rundt på motorcykle for at
hente en bloddonor, kom hurtigt til-
bage. Gronstedt havde en sjælden
blodtype, og ingen af donorerne nf
den type var hjemme.
Den unge skotte, Mac Gregor, vid-
ste ikke, hvad han skulle gøre. Han
stod omgivet af otte unge sorte syge-
plejersker, allcsammen kompetente
og kønne og med lange albuehand-
sker og moskitosløvler af ruskind,
som reglementet fra forrige århun-
drede foreskrev, at de skulle bære.
Så kom den niende sygeplejerske ind,
også en skønhed på sin måde, ikke
mere end tyve år gammel.
- Sir?
- Hvad er der, Olumfia?
Jeg tillod mig at underkaste pa-
tientens chauffør forskellige analy-
ser — — —
MacGregor smilede. De unge syge-
plejersker var så enthusiastiske. De
havde høje tanker om deres joh. Det
var deres pligt at forbedre sundheds-
tilstanden i fædrelandet, og det var
vel meningen, at alle disse kostbare
apparater, som Rockefellerinstituttet
havde foræret dem, skulle bruges?
Derfor kom der ikke en palme-
vinsbærer med sin krukke på hove-
det indenfor hospitalets mure, uden
at han blev underkastet en tuberku-
lose- eller spedalskheds-undersøgel-
se, eller i alle fald fik sine klæder af-
luset i autoklaven.
— Og hvad så, Olumfia?
Han har samme blodtype som
patienten!
— Det var mærkeligt... sagde Mac
Gregor. Han gik selv til mikroskopet
og så, at Olumfia havde ret. Så gik
han ud til sorte Sambo, der ængstelig
ventede på at høre nyt om -Gronstedt.
— Du holder meget af din herre?
spurgte Mac Gregor (Han måtte læg-
ge hovedet tilbage, når han skulle ta-
le med den lange neger).
■—- Yes, sir! Vi er okravas — vi har
været det i mange år!
Han skal have en blodtransfu-
sion. Du har samme slags blod som
han---------
Yes sir! Vi er nemlig slægtnin-
ge !
Så vil du vel også hjælpe ham?
Give ham det blod, han mangler!
Det er jeg ikke så glad for, sagde
sorte Sambo. — Der er vel andre må-
der end at bruge mit blod? Har De
prøvet aspirin, sir? Da jeg var i hæ-
ren, gav lægen os aspirin for alting.
Aspirin hjælper ikke her. Der
må pumpes blod ind i din herre. Det
kan du godt forstå? Du har jo selv
set, hvordan det er løbet ud af ham.
Sorte Sambo stod og viftede sig
med den flade hånd foran ansigtet,
som han altid gjorde, når han tænk-
te intensivt. Han rullede med øjnene,
der lignede hårdkogte æg.
Del er ikke nemt, sir, klagede
han. Hvad ville de selv sige, hvis De
blev nødt til at rejse hjem til Deres
forældre, fordi De skulle redde en
vens liv? Ville De ikke betænke Dem
lidt, sir?
Ja så... den unge skotte havde
indsuget så megen viden, han på no-
gen måde kunne i den måned, han
havde været på kysten. Han vidste
for eksempel, at når så få negre med
lidt formue blev kristne, var det for-
di det betød en forringelse af deres
sociale stilling i samfundet, al de
måtte give afkald på de koner, de
havde, udover den først erhvervede.
Han forstod nu, at en neger også blev
paria, hvis han gav sit blod til en
hvid mand. Ja, det havde givet Mac-
Gregor noget at tænke over, da han
i en indfødt kirke havde set Jesus
fremstillet som neger, men Fanden
var malet hvid....
Hun lagde hånden på Sambos
arm.
—■ Tro mig, min ven — jeg ville i
dit sted give mit blod for en ven! Og
så med god samvittighed rejse hjem
til mine forældre!
Godt, sir! sagde Sambo fattet -—
så vil jeg også gøre -det, for jeg hol-
der meget af min svenske slægtning!
Men det kan først blive om en time,
for ja, af forskellige grunde!
Han stak af i løb ned ad hospitals-
gangen, og den unge læge gik ind til
Gronstedt og gav ham en styrkende
indsprøjtning.
Hvis han ikke kommer... tænk-
te MacGregor.
Men Sambo kom. Han var rolig og
fattet som en mand, der har truffet
en stor beslutning. Han lod sig føre
ind i en patientstue, hvor han blev
lagt på en briks.
MacGregor førte kanylen ind i
Sambos kæmpemæssige arm, uden at
han mærkede stikket. Den store ne-
ger lå med lukkede øjne.
— Så er det ovre!sagde MacGregor
lidt efter. Nu får du noget styrkende
og skal hvile dig en time.
- Er det ovre? sagde Sambo van-
tro.
Ja, og i morgen er du frisk som
en fisk.
MacGregor havde travlt, men han
standsede alligevel, da store Sambo
langsomt sagde:.
— Jeg skal altså ikke dø?
—- Dø? du store himmel! Nej.....
Det var jo det, jeg mente, da jeg
talte om at rejse hjem til mine for-
ældre —- de er jo døde!
MacGregor blev ildrød under sit
kornblonde hår.
—- Havde jeg vidst det, Sambo, vil-
le jeg med det samme have sagt dig,
at der er større chancer for at dø,
når du stikker dig på en nål!
— Jeg troede, det var mit liv, der
sidder i mit blod, som du ville bringe
over i min slægtnings krop.....
Det er noget af dit liv, Sambo,
og jeg vil sige dig rent ud, at det blod
jeg bringer din ven, er det kostelig-
ste, jeg nogensinde har båret på!
Nej! Nej!
Men Sambo var sprunget ud på
gulvet. Han tog sig svimmel til hove-
det.
Næh, sir, jeg har ikke tid li! at
hvile mig, jeg må rundt til mine ven-
ner igen og hente mine koner tilbage
—- det haster det haster meget —
jeg må have hentet dem alle inden
solnedgang...
Kelvin Lindemann.
Eli IDEEL TIL OPBEVARING AF ALLE
SLAGS SMÅDELE OG SMÅTING.
* Svindbakkens glasklare plastic-
* vægge giver en hurtig og let
* oversigt over indholdet.
Med C svinghakker kr........... 32,00
- 12 — - 48,00
- 18 — - 64,00
Til hver svingbakke leveres 1 skillevæg.
Ekstra skillevægge koster 0,25 kr. pr. stk.
SPEC1A LBROCHURE TILSENDES
GERNE
ilissivik nivingassoK
amussartulik
sniuit mikissuarssungnut torKorsivigssar-
KigdluartoK.
* amussartuisa plaslikiussut aké
* crssJnaramik nånit sunik ima-
* Karnersut takulertornen ajor-
* nångitdlat.
G- inik aniussartugdlit kr.......... 32,00
12- inik — - ........ 4S,00
18- inik — - ........ 64,00
amussartut tamarmik i lue akuneKutCKar-
put mardloKiussångorsinauvdlutik. aku-
ncKiitigssanik avdlanik piniaråine atau-
sck 25 øre-mik akeuarpoK.
pisiagssal åssigssåinik piumassut
nagsisinauvavut.
TAGE SCHOUBOE
Elektrotekniske Artikler for
Handel og Industri.
Skyttegade 7 — København N.
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK ^ LIVEHANDO« TIL DET KCL. OANSK! KOI
igdlingnartunik nerissagssigit
kågérKat pitsavit — det hedste i biseuits
kungikut pisivfigissartagåt
kiksit kågérKatdlo mamangå-
riynik serKulårtuinait Kav-
dlunåt nunamit piliåinit tu-
såmassaussunit sanaujussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biseuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
19