Atuagagdliutit - 06.12.1956, Blaðsíða 9

K’ingua takornarianut ornitagssarKigdluarpoK. — K’inguadalen, komme
sape, da denne ville hævne sin kone
og lille barn, som Yngvar havde
dræbt under nordboernes berømte
massedrab blandt eskimoerne i Kapi-
sigdlit, fortæller man. Og oven over
søens begyndelse står et stejlt fjeld
med en stor „blod“ rodlig plet på
væggen, — sagnhclten AKigssiaK —
Rypeungen — havde kastet. Gryde-
manden ned dér. — Elven og soen
er udmærkede laksesteder, og man
hentede i sin tid brænde fra K’ingua-
dalen, der nu er fredet.
Nånortagdlip NarssaK-kujatdliuv-
dlo akornåne Tasermiut kangerdluat
ipoK. nunavtine kangerdluit takiner-
påt silingnerpåtdlo ilagingilåt — ki-
siåne kangerdlugpagssuavtinit ataut-
simik imåinåungitsumik ingmikoru-
teKarpoK — tåssa K’ingua. imåi-
ngikaluarpoK kangerdlup Kingorpiå-
nltoK, mane Tasermiut kangerdluata
alånguatungånipoK akorninarmitdlu-
ne. kugssua — KugssuaK — naitsu-
kutdlagssuaK umiaussanik majorfigi-
neuartarpoK, umiaussaK atautsimik
lide turistattraktion.
Foto: Kishye-Møiler.
inugtalinariardlugo kup sinaisigut
igdlugtut amortullnardlugo. tauva ta-
serssua — TaserssuaK —• avKutigalu-
go ipungatsidtdlardlune K’ingua ti'ki-
tariaKarpoK: nuna naggorigsorssuaK
KaKarssuarni'k ungalussaK. KaKarssuit
ungalusimangnigtaisa portunerssaråt
K’ingeK, KåinångoK Kamassut nalera-
rissartagåt. K’ingua pingårtumik tu-
såmassauvoK orpivingnik orpeKara-
rne 8 10 meterit anguvdlugit agdlåt
ilai portussuseKartunik, nauk apissar-
neranit najungaleKisagtungortarsima-
galuardlutik. Taserssup Kinguata ti-
mingåtsiånipoK Kagtuningup ungatå-
ne issertordluartume Kavdlunålsiait
igdlukuat tåssagoK Ungortup K’a-
sapimit Kimågame ukivisa ilat. funa
Taserssup påtungåne ivnårKingner-
ssuaic ipoK tamåne Kericata migssåne
Kaersortarssuata ila augpalugsimår-
tortalik, tåssagoK Anigssiap Igalilig-'
ssuarmik igitsivfia. — KugssuaK Ta-
serssuardlo (Indaléraugalup taigdliå
kussanartoK erKailerpame?) eKalung-
niarfiussarput, K’ingualo Kanga or-
pigtariarfigissarsimavåt, manale er-
KigsisitaugunavigpoK.
De første turister...
(Fortsat fra forsiden).
dages gratis ophold. Nedrejsen fore-
går med skib, og hjemrejsen med
SAS-fly til Sdr. Strømfjord. Flyve-
rejsen og opholdet er stillet gratis til
rådighed for foreningen af henholds-
vis SAS og Danmarks Turistforening.
Grønlands Turistforening har ligele-
des henvendt sig om støtte og bidrag
til KGH og Ministeriet for Grønland,
men står endnu uden svar på disse
henvendelser.
2. præmie består i en rejse for to
personer fra vestkysten lil Thule el-
ler til østkysten eller omvendt, og 3.
præmie hedder „Rejse fra Uperna-
vik til Nanortalik", — altså en tur
langs vestkysten.
HELE GRØNLAND SKAL MED
r ARREJDET
Turistforeningen arbejder sidelø-
bende med det her nævnte med en
lang række andre projekter. Der ud-
foldes således i første række bestræ-
belser for at drage hele landsdelen
ind i turistforeningsvirksomheden
gennem oprettelse af lokalafdelinger
og på anden måde. Foreningen har
bl. a. udsendt appeller til Tbule, Sco-
resbysund og Angmagssalik, og fra
østkystbyerne har man fået medde-
lelse om, at interessen er betydelig
og at tanken vil blive forelagt for di-
striktsrådene snarest muligt. Man
håber, ligeledes på positivt svar fra
Thule, idet det er foreningens opfat-
telse, at Thule og østkysten nu er in-
de i en udvikling, der gør det natur-
ligt og betydningsfuldt, at disse ste-
der drages med ind i den almindeli-
ge grønlandske aktivitet.
BEGYNDENDE UDLANDS-
INTERESSE
Foreningen følger ligeledes med
stor interesse overvejelserne vedrø-
rende en grønlandsk flyvetjeneste —
et spørgsmål som bl. a. turistforenin-
gens energiske formand Lars Lynge,
Godthåb, tidligere har behandlet i
A/G - ligesom man beskæftiger sig
med spørgsmål som passagerservice
i kystskibene, grønlandsk kunsthånd-
værk, nationaldragtens bevarelse o.
s. v. Hertil kommer hele det kapitel,
der hedder en begyndende reklame-
virksomhed for Grønland i udlandet.
Disse sidste planer er blevet frem-
skyndet på grund af den interesse,
der allerede har vist sig. i udlandet.
Foreningen har allerede modtaget fle-
re tilkendegivelser, der viser, at dei1
både i Europa og Amerika er et in-
teresse-grundlag at bygge videre på
m. h. t. det grønlandske turistarbejde.
Foreningen er imidlertid klar over
at det i første række og fremfor alt
er arbejdet i selve Grønland, der skal
sættes ind på, og det er da også på
dette felt kræfterne vil blive koncen-
treret. Der er en lang række opgaver
at løse her - og dem vil man tage
fat på først.
K’ingua. — K’inguadalen.
K’inguane Kavdlunålsiait igdlukuat — Nordboruin i K’inguadalen.
!)