Atuagagdliutit - 06.12.1956, Blaðsíða 26

— Klump! kåvikungnaerniarit. sikunik nior- — hurra, sikumk kagiliaK, mamåsavdlunc! aitsåt taima sikunguamik mamartunguamik! arrå,
Kutilik dronningimingånit pajugdluta aggcrpon! sukutserdlune kiakasenissoK! Skæg Plukilo aggertuatårtut, issagssångualingmutdlume
ungaseriånguåsanatik!
— Klump! Hold op med at lege snurretop, der Hurra, en iskage, det skal vel nok smage, Så dejlig is har jeg aldrig smagt før, men se, der
kommer en ismand med en lille forfriskning fra for sikke varm man hiiver, når man løber på kommer jo Ska'g og Pluk, de er altid på pletten, når der
dronningen! skøjter! er noget spiseligt i horisonten!
— tuavioriaruvta nungutitinaviå-
ng i lagut, Pluk!
— sumik nungutitisånginavta?
sikunit kågiliat, Pluk!
— Hvis vi skynder os, tror jeg, vi
når det, Pluk!
— Hvad er det vi når, når vi skyn-
der os?
— Kå, tuave! taima amerdlatigiga-
mik nungfitilererungnarsivåtigut. å,
taima arparérsimavdlune siko nigdla-
rik ajusanane!
Ned på isen i eet spring — fart
på! De er mange om æsken. Jeg glæ-
der mig til en kold is efter denne var-
me løbetur!
— Plop ! aserortigkanik nerivatdlår-
simagunarpugut. sordlo taimane Bis-
cayamlkama..... Plop!
— Plop! Yi har vist atter spist for
meget biks. Det minder mig forresten
om dengang jeg la’ nede i Biscayen...
Plop!
— Skæg! Pluk! erseKinase, orniler-
pavse!
— å, pujortautait Kamisimångina-
mik årdleriuångitdlat!
— Skæg! Pluk! Vi kommer, vær
ikke bange!
— Åh, de har stadig ild i piberne,
•— nåmik, Pelle, pugtaKutit atorfigssaKartingila-
' iit. sikorérsimavoK. pilagtåtigssaKåinaruvta ånau-
tisariiårpavut!
— Na*h, Pelle, redningsbælte får vi ikke brug
for, vandet er allerede frosset til Is, men med en
sav skal vi snart få dem på land.
— Klump, ernigsivdlutit. Skæg Plukilo erninaiv
KaKisåput. Rikke Rokkelo nåkartutoKaungmata tai-
ma Stut sungiusimavavut!
- Rolig, Klump! Ska*g og Pluk er oppe om et
øjeblik. Rikke og Rokke har tit været gennem isen
på samme måde, så detteher regner vi ikke for no-
get.
— arrå, åjunakasik... kinauna? å, Plukiåsit-
una. taima igsiavdluartigissoiv Skæg Kaivipatdlåi-
n arn i art i go !
— ilame tupingnakasenaoiv titartagauvdlune mi-
sigissaKarnåssusia!
— Der sidder han, ja, hvem er det nu?... Nåh,
det er Pluk, han sidder jo godt, vi tager Skæg med
det samme!
— Ja, det er fantastisk, hvad man kommer ud
for i en tegneserie.
TEKSTER: PROF. DR. PIIIL. SØREN HOLM
Jlsusip åssersutai — Jesu lignelser
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
farisiarimik ilångaiscrissumigdlo (Luk. kap. 18 v. 9—Vt). —Farisæeren og tolderen (Lukas Fvang. 18, 9—Vi).
naundrutigdråtaoK aiparingnermik akorniistssUnginama iv-
ssumatutdlunit ilånqaiserissutut inanga! sapdtip akimeranut
mardloriardlunga isinginiartarpunga aningaussarsiavnitdlo ta-
matigut nulerarterutåt tuniutardlugo!
Jeg cv også glad for at jeg ikke er ægteskabsbryder, og at
jeg heller ikke er som den tolder derhenncl Jeg faster t0 gange
om ugen, og jeg betaler liende af hele min indtægt/“
neK
o Kar
iIfmaaiserissordle alisimavdlune KCKurpoK issine årdlorti-
,K sanerdluait agdldt. ernasoKaliine sakissamigut tigdlugpoK
lardlunilo: „dille, ajortiliussiliiga saimåungal‘
Jisusivdlo onalugtussane pilerpai: „ilångaiserissoK anger-
dlarpoK iluartiitilaiivdlune, dipdie ndmik. låssame akilsiniar-
toK nikanarsisaoK, nikanartitordlc akitsisaoKl“
Men tolderen stod langt borte for sig selu og vovede ikke
iqanq ni lofte sine ojne mod lumlen. Han slog sig blot for-
kulet på sit bryst og sagde: „Gud, vier mig synder nådig!"
Og Jesus sagde til dem, han havde fortalt historien til: „Tol-
deren gik hjem som den retskafne mand, det gjorde den
anden ikke. Den, der ophøjer sig selv, skal nemlig ydmyges,
og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes/“
27