Atuagagdliutit - 14.02.1957, Blaðsíða 4

pekatigigfik
ukiune kingugdliunerussune nunav-
tine peKatigigfit éssiglngitsut pilersi-
neKarsimåput, tamarmik peKatigig-
fiup aterissåta isumagissånik sujuner-
tarissaKartut. tamåkua ilagåt:' „Blå
Kors". OKarsinausorånga peKatigigfik
tåuna peKatigigfiussunit avdlanit ta-
manut siarualertornerusoralugo. ta-
matumalo aperKutigssaKalersipåtigut:
suna tamatumunga plssutauva? pissu-
tausimanerdlune peKatiglgfik tåuna
nunavtine nutåjungmat, avatånitdlo
alapernaiserneKaKalune? taima aki-
savdlune soKutaungangilaK. taimåitu-
mik isumaKarpunga, isumaKarumavu-
ngalo, Blå Korsime ilaussortaussut
OKaKatigiumåsagånga: pissutauvoK
IcalålcKativut ajunårutaussumut mia-
nerssutigssaKartikumavdlugit, åma
kalåtdlit inuiaKatigingnerat imigag-
ssamit aserorneKarKunago, kalåtdlit
kulturikut sujumukarnerat imigagssa-
mit nukigdlårtlneKarKunago, kisalo
kristumiussutsip „putumanartumik vi-
nisorKungilåtigut.“ akissutitigut tamå-
kunatigut Blå Korsime ilaussut suli-
niarput. uvdlut måko miserratigssåu-
ngitsumik imernavérsårnermik inger-
dlåniagaKarnigssaK pissariaKalersipåt.
sumigdlunit atortorissamik akerdlili-
niarneK pingitsorneKarsinaujungnaer-
tutut pilersineKartarpoK, navianartu-
mik takussaKaleråine. Blå Korsip su-
liniarrierata uvagut kalåtdlit akornav-
tine navianartup soKutiginginagag-
ssåunginera pissutigilersimavå. Kavsér-
pagssuarnik sianitdliornerujugssuar-
nik imerniartuarneK nagsataKartarpoK.
angajorKåt aningaussånguamik ator-
niarput mérartik imungmik pissaria-
KavigsoK pisissuniaramiko. angajorKåt
tåukorpiait unuk tåuna aulakungåra-
mik pisungneK sapingajagput. inuneK
taimåitoK sumik sujunertarissaKarane
maungåinaic inunerussoK Kavsérpag-
ssuarnit inuniarfigineKalerpoK. inuit
taimåitut akornånitoKarpoK, imigag-
ssamut uverKivigissamingnut akerau-
ssunik, akerKamingnitdle artorssarti-
tauvdlutik asiujartortunik. inuit tai-
måitut ikiorneKarusugput, ajornaKU-
terpagssuarnigdle nåpitsiuardlutik.
Blå Kors angisumik tamatumane su-
liagssaKarpoK iluaKutaungårtumigdlo
avKutigssiuissusinauvdlune.
Blå Korsimutdle ilauleréine isuma-
liortariaKångilaK, tåssa imigagssamut
agssortuisinauneK tigorérdlugo. ino-
KarsinaugaluarpoK imigagssartorunik
imig agssartungikunigdlo åssigigsitsi-
ssunik, imigagssaK taimåitunut akior-
niagagssatut isumaliutigssåungilardlu-
nit. tåuko imigagssamut nålagåuput,
isigkamingnilo imigagssaK tugdlåralu-
go. åma inoKarsinauvoK inusugtuner-
mingnit imerumångivigsunik imingi-
såinartunigdlo — nauk tåuko ikigtui-
naugaluit — soruna inungnut taiméi-
tunut imigagssamut agssortuinigssaK
tigumerértariaKarpoK, inuitdlo taimåi-
tut imigagssap atornerdlugauneranut
akiuniaKatåuput, sormitauva?
kisiåne ajoraluartumik imigagssaK
nunavta inuine amerdlanerussune na-
vianartungorpoK. tamatuma peKati-
gigfik Blå Kors Kimarraviginialersipå.
taima KimåniarneK asulinarneK ajor-
poK, inuitdlo ingmingnut pivdlutik
inoKatitigdlo pivdlugit Blå Korsimut
Kimåssut uloriasulernermingnit akiu-
nigssamut isumangnåinerussumut pi-
ssarput. taima Blå Kors inungnut ilau-
ssortaussunut avatånilo angajorKåt
Kitornamingnut ernumåssuteKartarne-
rånut isumavdluarfigssatut issigineKa-
lerpoK, tamånalo kukussungilaK. tai-
måitumik Blå Korsip iluane aulajait-
sumik isumaKarnigssaK tigussariaKar-
poK. ingminut isumaKarfiginiartaria-
Karpoit: Blå Korsimut ilaussortauvu-
nga tåssauniåsavdlungalo. OKåsaugut-
dlo: ilagissat ilagititdlugit sorssugag-
ssat ungasigput, imalunit ajornartor-
siorfigssaKångilaK. tåssane aulajaitsu-
mik isumaKarneK sarKumeriarfigssa-
KångilaK. ilaussortat imagagssauteKå-
ngitdlat imigagssamigdlo erKartuinerit
tamarmik isumaKatigigdlune akiu-
niarneruput. igdlup isumangnaitsup
silarssup anorånit orKivfiussup ilua-
nitutut misigissuseKarfiusaoK. tåssane
aulajaitsunerit ilumortumik ilaussor-
taunerit misiligauvfeKångilaK.
avatånile — sorssugagssat sarKu-
mertarput. puiaussamik aulaterivfigi-
neKarsinauvutit, sume KaerKussauv-
dlutit avdlat imigagssartortut akornå-
»Bla Kors«
ne piumavfigineKarsinauvutit — Kav-
sinik taimailiorniartoKartarmat, nalu-
ngikaluardlugo Blå Korsimut ilaussor-
taussutit. — tåssane misiligauvfik nag-
dliupoK, sorssugfigssaK tikipat. taimåi-
tune aulajåissuseK misilingneKåsaoK,
sorssungnerme atasinauneK takuneKå-
saoK. tåssane Blå Kors atandnarsisi-
tåusaoK, imalunit tivsinartungusaoK.
erKaimåsavat peKatiglgfik nangmineK
ajungivigsungmat, inugtåle kisime
aperKutauvdlune. inuit imertut akor-
néne imigagssatdlo akornåne issit siu-
titdlo ilingnut angmåput, Kardlunit
mitagdlerneK peKatigigfingmut peri-
arfigssaKåsagpat åmauna angujuma-
neKartartoK. nalunaeKutap akunerine
taimåitune issigissat tusåssatdlo usser-
nartungordlutik ilingnut nagdliutiler-
sinåuput, taimalo nåkarfigssaK Kanig-
tunguångordlune. tåssa sorssugfigssaK,
akiusinaunermik misiligauvfik. sapit-
dlisårniarit sujunertarissatdlo ajungit-
sok Kingminut igeKinago. ilaginåkit
uvdluinarnilo inoKatiginerisut OKalo-
Katigalugit Blå Korsime ilaussortaune-
rit inungne taima atautsimérujortune
erKartOKinago, iluaKusinak akerdlianik
pissoKartinarsinauvat. pissuserissat
erKigsisimassoK piginaruk, uvdluinar-
siutinigdlo OKaluinarit. imaKa atautsi-
mérujorneK ingassåuneKalersinauvoK.
anigit angerdlardlutitdlo. inuit tåssa-
nitut aperKutaussumik tikineKarsi-
nåuput sok taimailiortutit, taimalo isu-
maliutigssartårdlutik kingorna imaKa
erKaissartagagssamingnik.
inuk tamaviårsinauvoK, „piumångi-
sanile suliarisinaussarpå." ingminut
tatigisinauvugut, „KeKartusorissordle
ordlusinauvoK“. erKaimaniaruk peKa-
tigigfik ilauvfigissat maungåinaK tu-
ngatineKångingmat, ateKardlunile så-
ningassulingmik. taimåitumik kristu-
miussutsip tungavia Jisuse Kristuse
tåssungåtaoK tungaviuvoK. tungavik
tåuna silarssup aulalersisinåungilå,
agdlåme akerKat „kingugdlersåt“ ajor-
narnerssåtdlo: toKO ajugauvfigå. tu-
pingnångilaK sapitsumik nangåssute-
Kångitsumigdlo OKarmat: „uvavnitua-
I indenrigsministeriets instruks for
lægerne i Grønland af 10. januar 1885,
finder man i § 2 følgende: „...han (læ-
gen) bør have opmærksomheden hen-
vendt på grønlændernes sædvaner og
levemåde, beskaffenheden af deres
fødemidler, boliger, klædedragt og de
i så hnseende foregående forandringer
i grønlændernees oprindelige levemå-
de, ligesom og på de medicinske urter
og andre lægemidler, som landet måt-
te frembyde, navnlig som forebyggel-
sesmiddel mod de sygdomme, der for-
årsages af klimaet og levemåden.“ —
Bestemmelsen går igen i en omar-
bejdet udgave af instruksen af 16. fe-
bruar 1913, i en lidt ændret form. Der
står her i § 10: „Lægen har selv så
vidt muligt at foranstalte indsamlet
sådanne lægemidler, som i Grønland
fra første hånd kan haves, og som
kunne tåle opbevaring i nogen tid.“ —
I en senere instruks af 27. august 1928,
som stadig er gældende, er stykket
medtaget uændret.
Så er det, man giver sig til at filo-
sofere over, hvad der egentlig er
tænkt på. For 1928-instruksens ved-
kommende er det naturligvis muligt,
at man slet ikke har tænkt, — at be-
stemmelsen simpelt hen er sluppet
med igennem, uden at man har spe-
kuleret nærmere over, hvad den i
grunden indeholdt. Noget sådan kan
dog næppe have været tilfældet i 1913,
hvor man jo netop har ændret den,
dog med bevarelse af meningen, nem-
lig den, at lægerne skulle sørge for at
få indsamlet de i den grønlandske na-
tur forekommende lægemidler.
Hvad kan det være for nogle? In-
strukserne nævner ikke noget om det,
og i et lille skrift fra 1856, „Naparsi-
masanut ikiortiksat", — et af de før-
ste, der er trykt i Grønland, — finder
ritse, uvangalo ilivsinituardlunga —
uvanga ilaginanga saperdluinarpuse".
tamåna tamavta påsivdluinarparput,
mingnerungitsumigdlo Blå Korsime
ilaussune påsineK ajornarneK ajordlu-
ne. tungavik tåuna aulajaitsoK tunga-
viungikaluarpat ingerdlatiniagaK ase-
rusagaluarpoK. Blå Kors akerdlerine-
KarpoK. agsut tåssanitut upitikumane-
Kartarput. inuit-uko suliatik ajortut
pivdlugit KåumåtdlagfigineKarånga-
mik ingiagilersaraluaråt. taimåitumik
tungavik aulajaitsoK ikiuisinaussordlo
pingitsorsinåungilarput. KanoK tunga-
vingme .Jisuse Kristusime nakussuse-
KarnartigissoK ajoKersugaisa ugper-
narsarpåt, ilåtdlo oKarpoK: „ugper-
nerputdlo tåssa ajugåussut silarssuar-
mut ajugaussoK. kina silarssuarmut
ajugauva, unåungigpat Jisusimik ug-
peringnigtoK Gutip ernerigå?" — aula-
jangiuniaruk.
taima peKatigigfingme atavdluarniå-
saguvit tungaviussoK Kinunikut Ka-
nigtuinarniaruk. taimåitumik sujuner-
sorumavavse atautsimitarnise Kinuti-
nguamik autdlarKausertarKuvdlugit.
tåssane suleKatigigsinaunerse åtave-
KaKatigingnermik misigivfiussåsaoK,
Kilerutitdlo atautsimut katititsissut
KajangnaitdlisarneKardlutik.
inusugtut pingårdlugit suleKatigi-
niarniarsigik, tåssaungmata nunavta
sujunigssamine utarKissai: inusugtut
patajaitsut „ajungitsugssamik nåmag-
sissaKarumassut".
avativsinit sakagtaissuse oKalorujug-
figeKinasigik, nagdliginiarsigitdle. na-
lungerigåt påsiserKingniarsiuk: imi-
gagssamik atornerdluinerup timikut
tarnikutdlo nåkariartorneK nukigdlå-
riartornerdlo kingunerissarai.
Blå Korsime ilaussuguvit ilungersu-
tiginiaruk åma: „pitaiuitsumik ilerKo-
Kardlutit oKauseKardlutitdlo“ inuniå-
sagavit.
taima naitsungugaluartunik oKalo-
Katigitsiarpavse måna påsitikumania-
raluardlugo: inoKativut timikut aner-
såkutdlo sujumukariartornigssanut ta-
mavta ikiuniaraluartugut. kigsautigå-
ra suliniarnerse Gutip pivdluarKUSsi-
neranit najumineKartuarKuvdlugo.
K. H.
man heller ingen oplysninger herom,
kun dunkle hentydninger til nog-
le planter eller bær, hvis nærmere art
ikke lader sig påvise. Det er kendt, at
man i Grønland i ældre tid ofte brug-
te spækstykker til forbinding af sår,
men det er ikke troligt, at en læge i
1928 ville gøre noget sådant. Det for-
tælles også, at man i gamle dage brug-
te rosenrod (sedum roseum), en plante,
der er ret almindelig i Grønland, som
middel mod blodspytning, hvortil også
visse lav-arter skal have været an-
vendt. Den slags ting har dog karak-
ter af husråd og har ikke været regnet
for lægemidler af fagfolk. Endelig er
der naturligvis skørbugsurten (cochle-
aria officinalis), men den har vistnok
tidligere mere været betragtet som et
næringsmiddel end som et lægemid-
del. For det skulle da vel aldrig ....
nå, men lad os hellere få historien.
De skibe, som i det 15. og 16. århun-
drede anløb europæiske havne og sær-
lig København, bragte af og til en
mærkelig ting med sig. Det var et
langt, spidst, skruesnoet horn, som vi
i dag ikke ville have nogen vanskelig-
hed ved at identificere. Det havde
man imidlertid heller ikke dengang,
for ikke alene almindelige mennesker,
men også den højeste officielle viden-
skab var klar over, at dette horn, „en-
hornet“, som det kaldtes, stammede
fra et forunderligt væsen, som levede
i Libyens og Æthiopiens utilgængelige
ørkener. Det var et vildt og farligt
dyr, halvt en hest, halvt en drage. Det
kaldtes en Enhjørning, og midt i pan-
den havde det dette frygtindgydende
horn. Meget få mennesker havde no-
gensinde set bæstet, og det lod sig
skam ikke sådan uden videre fange.
Skyde det kunne man ikke, for ingen
jæger var nogensinde kommet det på
skudhold, og ingen hund eller hest
kunne løbe det op. Men da nu hornet
faktisk af og til blev set i den civili-
serede verden, måtte det dog kunne
lade sig gøre.
Det foregik på følgende måde:
Man måtte have en ren og uberørt
jomfru, — sådan nogle fandtes nem-
lig, efter sigende, dengang. Hende an-
bragte man så i ørkenen, når der var
en enhjørning i nærheden. Til hende
kom dyret tillidsfuldt hen, knælede
ned, lagde sit hovede i hendes skød
og faldt i søvn. Nu måtte jægerne
styrte til og binde det vilde bæst for-
svarligt. Når så enhjørningen vågnede
og opdagede, at den var fanget, blev
den så rasende, at dens hjerte brast.
Så havde man sandelig gjort en god
fangst, for enhornet var mange, man-
ge penge værd. Det var nemlig et vir-
kelig fremragende lægemiddel. Det
hjalp mod pest og kopper, feber og
den faldende syge, ligesom det var en
sikker beskyttelse mod al slags gift og
i al almindelighed bevarede sundhe-
den og forlængede livet. Rige folk lod
fremstille drikkebægre af hornet for
at beskytte sig mod forgiftet vin, og
var knivens skaft af horn, ville det
svede blod, hvis stegen var forgiftet
af snigmordere. Den dag i dag kan
man på Rosenborg slot se Frederik
den III’s tronstol, som helt er frem-
stillet af denne kostbare vare. Mere
jævne folk, som ikke havde råd til
den slags sikkerhedsforanstaltninger,
måtte nøjes med at tage det knuste
enhorn i små doser som medicin, for
dyrt var det. Derfor måtte man også
passe på ikke at blive snydt. Det kun-
ne jo være kohorn den gode apoteker
havde solgt i dyre domme, men det
var heldigvis ikke så svært at efter-
prøve. Man tegnede en cirkel med lidt
pulver og satte en skorpion ind i den.
Hvis varen var ægte, ville hornets
store kraft hurtigt medføre den gifti-
ge skorpions død.
Alt dette er ikke sagn og eventyr,
men var på den tid uvisnelig sandhed,
som doceredes af lærde professorer
ved Københavns ærværdige universi-
tet. — Dog, sandheden måtte jo ud på
et eller andet tidspunkt, selvom de
skippere, der bragte hornene hjem,
naturligvis nok skulle holde mund
med, hvorfra de havde fået dem, for
ikke at spolere forretningen.
I 1636 var den højt ansete professor
Ole Worm på besøg hos kongens
kansler, Christian Friss til Kragerup
og beklagede sig da over, at det altid
kun var enhornene, der blev bragt til
landet og ikke hele dyret, og at man
derfor ikke kunne få opklaret, hvilken
art det tilhørte. Smilende førte kans-
leren den højlærde mand ind i et side-
værelse og viste ham her et narhval-
kranium med påsiddende stødtand.
Professoren skyndte sig at offentlig-
gøre denne opdagelse, men trods dette
beholdt enhornet dog sit ry som læge-
middel i mange år. Først i slutningen
af 17 hundrede tallet synes dets saga
udspillet, efter at det i en periode
havde været anvendt som svedemid-
del.
Historien viser, hvor hjælpeløse læ-
gerne i gammel tid ofte stod over for
sygdommene, og hvor svært det var
at fastslå et lægemiddels virkning,
før moderne statistiske metoder blev
indført.
Et apotek i København fører et en-
hjørninghoved i sit mærke, og på Na-
tionalmusæet kan man se et stykke af
et alterbord fra Gyrstinge kirke, pry-
det med et billede af jomfru Maria
med enhjørningens hoved i sit skød,
symbolet på CJuds moders jomfruelige
renhed.
Selvfølgelig tror man ikke rigtig for
alvor, at det er enhornet, der i 1928
stadig spøger i en ministeriel instruks,
men overtro kan jo være forbløffende
sejglivet.
P. Smith.
Før penicillinet...
4