Atuagagdliutit - 14.02.1957, Blaðsíða 6

Passiar med pastor Otto Rosing om jortid,
Man kan af disse 3 udgiftsposter
læse en hel del om, hvordan det går,
når staten alene ejer produktionsmid-
ler og anlæg — altså når samfundet er
så socialiseret, som det er tilfældet i
Grønland. Man pålægger simpelthen
den ene statsinstitution — sanatoriet
— at dække en del af underskudet på
tre andre statsinstitutioner, nemlig
vandværket i Godthåb, kulbrudet i
K’utdligssat og elværket i Godthåb.
Det er muligvis praktisk, rent regn-
skabsmæssigt, men det er et lidt far-
ligt princip, bl. a. fordi det ikke giver
noget rigtigt billede af forholdene.
EMBALLAGE, FRAGT OG
INDKØBSOMKOSTNINGER
hedder en særlig post i regnskabet.
Den udviser en samlet udgift på 76.800
kr., fordelt med 9.200 kr. til emballage,
48.600 til fragt og 19.000 kr. til ind-
købsomkostninger — d.v.s. de 3 pct. af
fakturabeløbet, som betales til Den
kgl. grønlandske Handel, fordi denne
virker som indkøbscentral.
Røntgenskibet „Misigssut", der på-
begyndte undersøgelserne i Grønland
den 2. .august 1955 havde i resten af
årets måneder 134 anløb og sejlede
5276 sømil. Driftsudgifterne for disse
ca. 5 måneder var på 202.700 kr., incl.
lønninger til skibets besætning.
Som nævnt blev den samlede udgift
pr sygedag 34.98 kr. Trækker man
herfra udgifterne til „Misigssut" kom-
mer man ned på 32.35 kr., og hvis.man
yderligere trækker omkostningerne
ved fragt, emballage og indkøb fra,
bliver den reelle udgift 31,35 kr. pr.
sygedag.
Kostudgiften pr. sygedag har efter
denne udregning været 3,72 kr., og pr.
kostdag, d.v.s. også medregnet forplej-
ningen til funktionærerne — 2,52 kr-
— i ialt 113.812 kostdage.
BILLIGERE END I DANMARK
For at få et billede af, hvordan ud-
gifterne ved driften af et sanatorium
i Grønland har været — sammenlignet
med et sanatorium i Grønland — kan
man kigge på regnskabet fra f. eks.
Juelsminde. Juelsminde har ganske
vist kun 140 senge, men har 128 funk-
tionærer mod Sanas 123, og Juelsmin-
de har ligesom Dronning Ingrids Sa-
natorium også kirurgisk behandling af
patienterne.
Juelsminde har i finansåret 1955—
56 haft 48.127 sygedage mod Sanas
76.949. Udgiften pr. sygedag var i Dan-
mark 41,81 kr. og i Godthåb 32.35. Her
er set bort fra „Misugssut" og for Ju-
elsmindes vedkommende fra den rul-
lende tuberkulose-station, der er
knyttet til hospitalet.
Ved at sammenligne nogle af de en-
kelte udgiftstal, der indgår i det sam-
lede beløb pr. sygedag, kan man se
følgende:
Juelsminde betaler 18,96 kr. til løn-
ninger, mens Sana er helt nede på
10,65 på grund af undernormeringen.
Tallene for forplejning er i Danmark
og Grønland henholdsvis 6,28 og 4,21
— her er det den grønlandske pro-
viant, der spiller ind — brændsel,
elektricitet og vand betales i Danmark
med 3,36 kr. og i Grønland med 7,48
(vandafgiften regnet for et helt år),
bygninger og inventar 6,26 og 2,94,
transport og rejser 0,37 mod 1,84 og
lommepenge 0,00 mod 0,61.
Alt ialt må man sige, at det er en
fornøjelse 'at læse både den lægelige
og den administrative beretning og at
se, at det godt kan lade sig gøre at
drive en virksomhed i Grønland, uden
at det nødvendigvis behøver at være
dyrere end i Danmark.
løvrigt vokser også den administra-
tive virksomhed på Sana stadig. I be-
gyndelsen var der kun selve sanato-
riet. Derefter kom „Misigssut" og siden
er kommet yderligere Godthåb syge-
hus, forvaringshjemmet, tandkliniken
i Godthåb og sundhedsvæsenets be-
redskabslager.
Var det mon ikke en god ide, hvis
man inden alt for længe samlede alle
de grønlandske sygehuse og tandkli-
niker under een administrativ hat —
aitså under en hospitals-direktør, som
foretog samlede indkøb, tilrettelagde
driften o.s.v.? Der er ingen tvivl om,
at en sådan ordning vil spare staten
for i hvert fald ca. 10 gange så meget,
som direktør- eller inspektørlønnen
vil andrage.
Palle Brandt.
samtid og
Pastor emeritus Otto Rosing har sin
bopæl i Egedesminde. Hans stuer bæ-
rer præg af, at han ikke lader tiden
gå ubenyttet hen. Også de steder,
hvor præsteparret igennem årene har
opholdt sig, har sat deres tydelige
præg på husets møblement og bille-
derne på væggene. Ovenover en briks
med det dejlige bjørneskindstæppe
hænger et maleri af Angmagssaliks
smukke og solbeskinnede fjelde. En
nøjagtig kopi af Ernst Hansens kend-
te altertavle i Thule kirke ses også på
den anden væg. Et ejendommeligt
mørkt maleri fortæller om juleaften i
Thule. Alle billederne er malet af Ot-
to Rosing.
— Otto Rosing, du har opholdt dig
en del forskellige steder, og man kan
godt se på stuen, hvilke af stederne
har gjort mest indtryk på dig.
— Siden jeg blev ordineret til præst
i 1923, har jeg opholdt mig i Godhavn,
Jakobshavn, Umanak, Angmagssalik,
Thule, Holsteinsborg og nu i Egedes-
minde. Tiden fra disse steder mindes
jeg kun med taknemmelighed. Mange
gode venner har beriget vort liv og
givet det indhold, og minderne lever
vi videre på i vore gamle dage. Vore
stuer er mest præget af vort ophold i
Angmagssalik og Thule. Den væsent-
ligste årsag er, at vi der har oplevet
den oprindelige og ublandede eskimo-
iske kultur. Jeg synes de pæne eski-
moiske ting udmærket lader sig for-
ene med en moderne stue, og de pyn-
ter i stuen. Der er ingen grund til at
give vore stuer udelukkende dansk
præg. De grønlandske ting arrangeret
på en pæn og dekorativ måde — giver
lige så megen hygge i en stue. Briksen
som møblement bør ikke forsvinde
helt. Man kan lægge et pænt under-
lag og nogle puder, hvor sengetøjet
plejer at ligge opstablet — en glim-
rende hyggeplads i en stue. Jeg blev
engang glædelig overrasket, da jeg
trådte ind i et af de mest moderne
huse i Holsteinsborg. På væggen hang
modeller af kajakredskaber. Man fø-
ler sig vel tilpas ved at møde ærbø-
dighed over for forfædrene.
— Hvor lang tid har du tilbragt på
de mest isolerede steder?
— Jeg har opholdt mig som præst
i 6 år i Angmagssalik og kun 2 år i
Thule.
— Du tilbragte din barndom i Ang-
magssalik. Har du taget del i fanger-
nes tilværelse?
— 1905 fulgte vi vores far til Ang-
magssalik, hvor han virkede som mis-
sionær. Dengang var jeg 9 år. Kun
få angmagssalikbeboere var døbte. —
Min barndomstid derovre, inden jeg
rejste til seminariet i Godthåb, er
spækket med oplevelser som i en
spændende roman. Jeg må lige give
dig svar på dit spørgsmål: Alle de
steder, hvor jeg har været præst, tog
jeg del i fangernes tilværelse så vel
i kajak som på slæde, og jeg har fan-
get en del. Jeg har fra barn af været
vant til at ro i kajak, som jeg altid
har benyttet flittigt, og hvad jagtglæ-
den angår, da har jeg ikke stået til-
bage for vore forfædre. Jeg drev
fangst fra kajak lige til 1940. Jeg op-
gav den frivilligt uden at være grebet
af kajaksvimmelhed.
— Jeg hører, du har skrevet en bog
om Angmagssalik?
— Ja, jeg har indsendt mit manu-
skript til trykning, og jeg regner med,
at den udkommer i løbet af vinteren.
Det er blot en omarbejdelse til vest-
grønlandsk af de optegnelser som min
broder Peter Rosing og den afdøde
overkateket Karale Andreassen har
gjort i østkysten. Emnet virkede ikke
fremmed for mig, for der , står de
samme ting, som jeg har oplevet i
min barndom. Jeg har selv oplevet
mange af de personer, der skildres i
bogen. Bogen er delt i to afsnit:
Slægtsskildring og åndemanere. Ån-
demanerne bliver nu endelig ordent-
lig belyst for nutiden. Hedningernes
opfattelse af tingene er beskrevet,
som den var, uden kommentarer. —
kunst
Muligvis vil bogen blive efterfulgt af
en anden, for jeg ligger inde med
yderligere stof. Slægtsskildringen er
en virkelighedsskildring uden person-
lige tilføjelser.
— Din sidste bog — Taseralik —
har fået en god modtagelse. Hvilke
kilder har du benyttet?
— Jeg er glad for, at Taseralik har
fået en god modtagelse. Det er først
nu i mine gamle dage, jeg har forsøgt
mig som romanforfatter. Man sætter
sig ikke ned på sin hale og begynder
at skrive en bog. Man må gøre grun-
dige forstudier fra de gamle skrifter
fra den tid. Man får også meget ud af
at lytte til, hvad folk kan huske eller
har hørt fra den tid. Taseralik er re-
sultatet af flere års studium.
— I jeres entre hænger tre billeder,
som du plejer at kalde for dine ven-
ner.
— Ja, jeg plejer at kalde disse
mænd mine venner. Det er Spindler,
Samuel Kleinschmidt og SuersaK, for
jeg har skrevet tre bøger og skildret
deres liv og virke. Jeg føler, som om
jeg har levet samtidig med dem og
har stået i bedste venskabsforhold til
dem. '
— Du interesserer dig meget for
fortiden, og jeg ved du er i besiddelse
af en del gamle ting. Kan du ikke for-
tælle os lidt om disse?
— Ja, jeg har altid interesseret mig
for gamle ting. Det er vel, fordi jeg
har oplevet „fortidsmennesker“ i Øst-
grønland. Efterhånden som jeg bliver
ældre, og det begynder at gå tilbage
for vor gamle kultur, vokser min re-
spekt for vore forfædres dygtighed,
deres evne til at frembringe redska-
ber og deres snilde. Jeg er i besiddel-
se af nogle enkelte arkæologiske sa-
ger. Det er meget interessant at finde
ud af de ting, der har været brugt til
fangstredskaber, færdselsmidler og
kvindernes arbejde. Blandt min sam-
ling vil jeg gerne fremhæve 4 pile
med en lænser, som har tilhørt en
rensjæger, og som blev fundet i nær-
heden af KangåtsiaK i 1954. Min søn
Jens har beskrevet disse i „Grøn-
landsposten". Jeg vil også nævne en
harpunspids af rentak, som man i sin
tid har brugt til fangst af grønlands-
hvaler. Den blev fundet i Egedesmin-
de. Det er det mest velbevarede fund
af den slags. Disse fire pile og den
store harpunspids stammer antagelig
fra begyndelsen af 1600-året. Jeg har
også frydet mig over en gave fra
landsrådsmedlem Frederik Jensen,
nemlig et bugsereredskab med en
bugsereblære. Disse ting stammer fra
Frederik Jensens far, „AngunguaK",
der var kendt som storfanger, og som
sikkert har benyttet disse ting flittigt.
Jeg er taknemmelig for enhver for-
øgelse af min samling.
— Hvad mener du om planerne for
et landsmuseum?
— Alt hvad der vedrører vor fortid
er blevet sendt til Danmark, og vi
heroppe har ingen mulighed for at se
dem. Myndighederne bør henvende
sig til nationalmuseet med anmodning
om at sende noget herop — hvis alt-
så museet er i besiddelse af dubletter
— ellers mangler vi egnede ting til
det eventuelle landsmuseeum. Lad
nogle unge grønlændere studere ar-
kæologi og begynde at arbejde på op-
rettelse af et museum. Der findes
mange uberørte ruiner og venter bare
på udgravning, der kan afsløre for-
fædrenes skikke. Lad myndighederne
sende en egnet mand, der skal gen-
nemsøge koloniernes gamle gemmer
for gamle ting. De skal først samles
sammen, hvorefter de kan blive sor-
teret.
— Du beskæftiger dig også med
maleri og benskæreri.
— Jeg er ikke så flittig mere. Jeg
maler dog lidt endnu, og benskærer-
arbejdet og anden form for puslear-
bejde dyrker jeg i mørketiden som
tidsfordriv. Til mit benskærerarbejde
har jeg mest benyttet mig af ting,
der stammer fra vore forfædres fan-
tasiverden. F. eks. skar jeg den tand,
som Egedesminde-beboerne skænkede
kongen under hans besøg, med „Ha-
vets moder" omgivet af havdyr som
motiv.
— Hvad er dine bevæggrunde in-
den for dit arbejde som kunstmaler?
— Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal
svare på det spørgsmål. Jeg forsøger
i al beskedenhed at vise vort lands
skønhed — skyernes skiftende belys-
ning og farve i den skønneste tid.
— Mener du, der sker udvikling i
vore dage inden for den grønlandske
kunst?
— Jeg er ikke i stand til at give til-
fredsstillende svar. Dertil ser jeg for
lidt til kunstnernes frembringelser.
Kun udfra det, jeg har set, mener jeg
at kunne sige, at det, man betegner
for „kunst" ikke er overvældende. —
Den specielle grønlandske evne i at
frembringe noget smukt er i tilbage-
gang. Det samme gælder den speciel-
le form for fantasi. Disse former er
ved at blive erstattet med nye opfat-
telser og efterligning af fremmede
folks frembringelser. De grønlandske
malere og skærere må forstå, at det
ene er at frembringe noget smukt og
det andet at lave en ting med salg for
øje. I første tilfælde gælder det ikke
om at tænke på prisen eller, hvornår
arbejdet bliver færdigt, Den indre fø-
lelse og fantasien er bestemmende, og
man anspænder sig til det yderste for
at nå til grænsen af eens præstations-
evne. Det gælder om at bruge øjnene
og være meget kritisk. Vedkommende
må være så koncentreret i sit arbejde,
at han eller hun lukker sig helt ude
fra omgivelserne og kan endog glem-
me måltiderne. I det andet tilfælde er
fortjenesten det primære. Det er vist
den mest almindelig brugte i vore da-
ge. Derfor ser salgsvarerne ikke sær-
lig godt ud, som om man er helt blind
for enhver form for kritik. Meget af
det er hastværksarbejde, som godt
kunne have været bedre.. Øvelse og
omhyggelighed vil give bonus. De, der
laver deres arbejde omhyggeligt, vil
blive kendt af mange, og der vil blive
rift om deres frembringelser.
Flere og flere er begyndt at beskæf-
tige sig med at male billeder. Det kan
vi kun være glade for. Men vi må
stræbe efter en selvstændig produk-
tion, og det må ikke blive efterligning
af andres eller kopi af et fotografi. —
Evnen til at give en smukkest mulig
synlig udformning af noget, der er op-
stået i een selv, er noget, man kalder
„kunst".
Chr. Berthelsen.
En ledende artikel i „Berlingske Ti-
dende" nævner tabene på produktio-
nen ved konservesfabrikken i Narssak
og skriver bl. a.:
— Det mistrøstige resultat må give
anledning til overvejelser. Hjælp til
selvhjælp er udmærket, men det må
være tvivlsomt, i hvilken grad en be-
folkning kan blive hjulpet ved under-
skudsforretninger. Det giver ganske
vist øjeblikkelige beskæftigelsesmulig-
heder, men virkelig økonomisk frem-
gang skabes ikke på den måde. Eå et
vist tidspunkt var der gået stemning
i Danmarks forhold til Grønland. Når
det drejede sig om bevillinger til
grønlandske formål var indstillingen
nærmest „jo mere des bedre". Nu er
man nået nærmere til et virkeligheds-
betonet syn. Ikke fordi der skal spa-
res, men fordi den overvældende be-
villingsstrøm ikke har været helt så
lykkebringende, som man havde for-
udsat. Den mere nøgterne indstilling
styrkes af begivenhederne omkring
konservesfabrikken i Narssak. De fo-
religgende forhold synes faktisk be-
dømt forkert, slutter Berlingske Ti-
dende.
Manitsume kommunalbestyrelsep pe-
Katigigfitdlo suleKatigingnerisigut Ku-
jatåne savautilingnut ukiordlup ajor-
nartorsiortitainut ikiutigssatut 1000
kr.-t migssinge katerssorneKarsimå-
put.
6