Atuagagdliutit - 14.02.1957, Blaðsíða 26

— Dikkcdik, torugdliaran. taima al ianaitsigissu-
mitdlutit suname-una aliasutigileKaiuk?
— Dikkcdik, lille trold. Hvordan kan cl 11 dog
sidde i så dejlige omgivelser og være så ulykkelig?
— å, torugdliarKamik pinanga avdlamik sumig-
dlunit taisinga. Killc-Krøllemik taissaraluarujånga!
— Åh, jeg be’r jer, kald mig alt muligt andet,
men hare ikke trold. Jeg hedder forresten Kille
K rolle.
-- orpigpagssuarne-una torugdlerssuan sujumo-
ravko, uternigssara érsiginalerpara!
taimåitoKarnaviångilaK, torugdlit OKalugtua-
1 iåinåuput.
■—.Jeg blev så bange, da jeg løb gennem skoven,
der var en trold, så nu tør jeg ikke gå tilbage.
Snikke-snak, der findes kun trolde i eventyr.
— arrå, ilumuvigpunga, torugdlerssuaK-una suju-
mugara!
— torugdlioriånguardle, atåtangnut anånangnut-
dlo Kanisavavtigit!
— Jamen, det var ganske bestemt en trold, jeg så.
— Trold eller ikke trold, vi skal nok følge dig
hjem til din far og mor.
— ha, Kille Krølle, torugdlit inoru-
jugssuitdlunit ugperingilavut, anåna-
malo torugdleKånginenartarmago ug-
perinåsavat!
— Se, Kille Krølle, vi tror hverken
på trolde eller kæmper, og når min
mor har sagt, at der ikke findes trolde
kan du trygt stole på det.
— nå, Kainiarit! arrå, Sk;eg, ivsaK singnagtut puiorniaruk.
kisame orKumassunguakasiuvutit. taimailiorungnaerdlutit ila-
giniartigut!
— Kom nu ! Nej, Skæg, lad nu være med at huske på den
drøm forleden dag. Nu er du for en gangs skyld helt vågen.
Tag dig sammen og følg med os.
—- Kujanånguarårssuit-uko Kaniniaranga. auna
avKutigssarput. amerdlauigavta ersiungnaivigpunga!
— Ih, hvor er jeg glad for, at I vil følge mig
hjem, det er denne vej. Jeg er slet ikke bange mere,
nu da vi er så mange!
- Kagtunermut Kauiguvta orpitonarssuaK suvdlu-
1 ik sujumusavarput. tåssa tåussuma iluane torug-
dlerssuaK Kernertu i narsslian takuvara. å, ila arpa-
Kaunga!
— Vi skal lige op ad bakken, indtil vi møder et
stort gammelt hult træ. Derinde var det, jeg så den
sorte trold, jeg spa*nedc forbi, så hurtigt jeg kunne!
— umak-å, suvit-una, ilagisavavtigut. nalungilat
uvavtinit anginerssaugavit — torugdlinut ersiung-
naersineKåsautit!
— Næh* stop, gamle ven, dig må vi have med,
husk, du er den største af os — og nu må du san-
delig kureres for din troldeskræk.
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Jlsusip assersutai — Jesu lignelser
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
nerdliviliarneK sujugdleK II. (Luk. Evangk. 14,7-24) — Den store nadver II. (Lukas evang. 14, 7-24.).
makitaniartumik uiinerneK Jtsusip nuånarissarlngilå, tai-
måitumik Kaernussat Kaemussinerssuarmih tuimåingitsuniik
o ku liKjtutilerpai.
Denne højtidelige 'fromhed suntes Jesus ikke om, og for at
slå koldt vand i blodet på gnisterne fortalte lian så historien
om den store nadver, der var uden al lyrik og stemningsfuld
from hed.
tåssagOK anqut nuimassoK angisumik nagdliiitorsiortitsi-
niartoK. uvdlormut nagdliiitorsiortitsivtgssaminut inugpag-
ssuarnik kuerxust> ivoK.
Den handlede blot om en fornem mand, der ville holde et
stort gilde, og han indbod mange mennesker til at komme til
sin fest, når'dagen var inde, hvor den skulle fejres.
uv dio k nagdi iungmat angutip kiv fane perKUvd Kaemussa-
nu karm i ud lugo aggerf igssåta nagdliuneranik kalerrikiartor-
dlugit, nerrivtt inerssuarmltut nerriviliorérmata.
Da så dagen var der, hvor gildet skulle stå, bad manden sin
tjener om at gå rundt til de forskellige indbudne og sige til
dem, at nu var tiden inde, og bordene stod dækkede i salen
til dem.
27