Atuagagdliutit - 14.02.1957, Blaðsíða 5

Billigere at drive sanatorium
i Grønland end i Danmark
Interessant beretning fra »Dronning Ingrids
Sanatorium«. Et budget på knapt 3 mili. kr.
Revaliderings planen kan stadig ikke realiseres
Da „Dronning Ingrids Sanatorium" i Godthåb blev indviet den 31. okto-
ber 1954, var der navnlig to ting, man var spændt på at erfare — foruden
selvfølgelig hvordan hele det store maskineri ville virke. Den ene var, om
sanatoriets kapacitet var tilstrækkelig stor, altså så stor, at man forholds-
vis hurtigt kunne ophøre med at sende patienter til Danmark — i takt med
muligheden for at udføre også de større operationer i Grønland. Den anden
var, hvor meget dyrere det ville være at drive et tuberkulose-sanatorium
i Grønland i forhold til et tilsvarende sanatorium i Danmark — idet man
jo havde erfaring for, at næsten alting er dyrere her.
I løbet af 1956 blev man klar over, at sanatoriet nu var meget stærkt på
vej til — sammen med distriktslægerne og sygehusene ude i landet — at
kunne klare alle behandlingskrævnde tuberkulose-tilfælde og også udføre
de store operationer. Nu er der udsendt en beretning om sanatoriets drift
i året 1955 udarbejdet af overlæge Kai Stein og hospitalsinspektør Svend
Aage Bernhardt, og af den fremgår det, at det ikke alene ikke er blevet
dyrere at drive et sanatorium i Grønland end i Danmark — det er bil-
ligere.
Normeret til 211 patienter
Det har i mange år været en fast
skik, at de grønlandske sygehuse er
overbelagte — det ser ud til, at Sana
i Godthåb følger skikken. Ved begyn-
delsen af 1955 lå på sanatoriet 218 pa-
tienter — normeringen er 211 — ved
slutningen af året var tallet 224. Gen-
nemsnitsbelægningen for hele året
blev på 210,82 patienter — ialt 76.949
sygedage. Mindste belægning var den
16. juni med 174 patienter — største
belægning den 24. november 1954 med
235.
I 1956 havde sanatoriet 83.353 syge-
dage, hvilket giver en gennemsnitsbe-
lægning pr. dag på 228 patienter. Stør-
ste belægning var der den 1. decem-
ber 1956, hvor der ialt var indlagt 255.
I nogle af de statistiske oversigter
gennemgår overlæge Stein 252-tb-til-
fælde — nemlig de 252 patienter, der
færdigbehandledes i 1954—55. 90 af
tilfældende, svarende til 36 pct., om-
fattende et samlet angrebet lungeareal
på mindre end % lunge, 116 eller 46
pct. omfattende et angrebet areal på
%—1 lunge og 46 tilfælde eller 18 pct.,
mere end 1 lunge. Disse 252 patienter
havde tilsammen 50.764 sygedage, hvil-
ket vil sige, at de gennemsnitlig har
opholdt sig på sanatoriet i 201 dage.
DONORKORPSET, LABORATORIET
OG TANDPLEJEN
Fra januar 1955 til januar 1956 blev
der givet 195 blodtransfusioner. I
samme tidsrum bestod donorkorpset
af 108 grønlændere og 163 danskere.
50 var funktionærer ved sanatoriet.
En del rejste væk i årets løb og adskil-
lige rejste i løbet af 1956, således at
.man ved begyndelsen af 1957 var nede
på et antal, der ikke kunne klare blod-
transfusionerne ved det store opera-
tionsprogram, der blev lagt for dette
år. En kampagne i Godthåb gav 140
nye donorer, hvilket hjalp betydeligt,
men sanatoriet er efterhånden storfor-
bruger af blod, og nye donorer er sær-
deles velkomne.
Beretningen omtaler også den labo-
ratorievirksomhed, der har fundet
sted. Den har næsten udelukkende be-
stået i dyrkning af spytprøver, og i
1954 foretoges ialt 537 dyrkninger,
mens det samlede tal i 1955 nåede op
på 4122. Heraf foretoges på sanatoriet
2163, på tuberkulosestationen 600, af
distriktslægerne 797 og på i’øntgen-
båden „Misigssut" 562.
På tandklinikken blev i 1955 fore-
taget 1467 behandlinger. Heraf var de
746 tandudtrækninger og de 504 al-
mindelige plomberinger.
I tidsrummet fra 1. januar til 1. juli
1956 blev der foretaget ialt 213 opera-
tioner.
Tuberkulosestationen havde i 1955
4647 konsultationer. Samme antal
gennemlysninger blev foretaget, der
blev taget 622 røntgenbilleder og ud-
ført 208 ambulante lungepustninger.
— største belægning 255
TILSTRÆKKELIG LOKALEPLADS
MEN FOR FA SYGEPLEJERSKER
Overlæge Stein konkluderer sin be-
retning således: — Erfaringerne fra
det forløbne halve år (1. januar til 1.
juli 1956) viser, at sanatoriets kapaci-
tet rent lokalemæssigt set er tilstræk-
gelig til, at der også på sanatoriet vil
kunne foretages lungekirurgiske ind-
greb i den udstrækning, som det ind-
lagte patientmateriale kræver det.
Derimod har den store udvidelse af
arbejdet været en meget stor belast-
ning for sygeplejerskepersonalet, der
så godt som ikke, i forbindelse med
den udvidede aktive behandling, er
blevet suppleret væsentligt op på
grund af boligmangel, ligesom udvi-
delsen har været stærkt belastende
for lægestaben, dér heller ikke er ble-
vet udvidet, men tværtimod indskræn-
ket, efter at røntgenskibet fra 1. au-
gust 1955 har optaget mindst een fast
læge fra sanatoriet.
Det må derfor stærkt pointeres, at
en udvidelse af sygeplejerskestaben,
en mulig udvidelse af lægestaben og
en omorganisation af donorkorpset
med mulig forbigående tilgang til
korpset af personer, der på gennem-
rejse passerer Godthåb, er nødvendig,
hvis lungekirurgien fortsat skal kunne
gennemføres på Dronning Ingrids Sa-
natorium, ligesom det er en absolut
påkrævet nødvendighed, at der knyt-
tes en kirurg med lungekirurgisk ud-
dannelse til sanatoriet.
— Fra maj 1956 har der været fast
læge på „Misigssut".
BESKÆFTIGELSESTERAPI OG
REVALIDERING
Fra starten har der været knyttet
en beskæftigelsesterapeut til sanato-
riet, idet patienternes beskæftigelse
udenfor hviletiderne er en meget væ-
sentlig del af kuren. I begyndelsen
måtte man nøjes med at beskæftige
patienterne i sengene med håndarbej-
de og forskelligt andet, indtil beskæf-
tigelsesafdelingen i løbet af foråret
1955 blev færdig. Efter nogle begyn-
dervanskeligheder er der nu ikke al-
ene håndarbejde i gang, men patien-
terne arbejder også med grønlandsk
husflid, og interessen er voksende.
Erfaringerne viser, at ca. 5 pct. af de
hidtil behandlede mandlige patienter
har behov for at gennemgå en om-
skoling, fordi de ikke er i stand til
at genoptage deres tidligere erhverv.
Derfor blev der knyttet faste hånd-
værksmestre til sanatoriet, der som en
del af arbejdet uddanner patienter til
snedkere og malere, og sanatoriet traf
aftale med forskellige institutioner i
Godthåb, sådan at man ved nytår
1955/56 havde 5 snedkerelever, 3 ma-
lerelever, 1 bogtrykkerlærling, 1 elev
på motorværkstedet og 1 frisørelev.
Desværre mangler man stadig den
nye boligblok, således at de barakker,
der nu bruges som beboelse for funk-
tionærer, kan tages i brug til det op-
rindeligt bestemte formål: værksteder
og boliger for omskolingsberettigede
patienter i læretiden. Denne bolig-
mangel vil foreløbig umuliggøre en ra-
tionel gennemført revalideringsplan
både for tuberkulosepatienter og po-
liopatienter. Det har nemlig været
stærkt på tale, at man indrettede et
revalideringscenter ved sanatoriet —
beregnet også for poliopotienter og
evt. andre erhvervshæmmede.
Blandt den øvrige virksomhed på
sanatoriet kan nævnes en omsynings-
central, hvor brugt tøj, som er mod-
taget fra Danmark, sys om til patien-
terne og deres børn — skolestuen,
hvor børnene i den skolepligtige alder
får undervisning, så snart de er raske
nok til det, og hvor de grønlandske
elever får aftenundervisning, — og
biblioteket, der fra 18. december 1954
til 1. juni 1956 har haft et udlån på
457 bind dansk og 2708 bind grøn-
landsk skønlitteratur og 1209 bind
dansk og 2246 bind grønlandsk faglit-
teratur.
Dronning Ingrids Sanatorium
ET BUDGET PÅ KNAPT 3 MILL. KR.
Driftsregnskabet er ganske interes-
sant læsning. Det oplyser bl. a., at
Dronning Ingrids Sanatorium har en
række store udgifter udelukkende som
følge af beliggenheden i Grønland,
men at udgiften pr. sygedag trods det-
te ligger på kun 32,35 kr. pr. dag, mens
kostprisen er helt nede på 2,84 kr. om
dagen.
Regnskabet, der er udarbejdet af
hospitalsinspektør Bernhardt, udviser
en samlet driftsudgift på 2.692.240 kr.,
mens budgettet var på 2.935.000. De
største udgiftstal er lønninger 621.663
kr., medhjælp 197.651, lægemidler
265.408, forplejning 323.783, brændsel
439.404, elektricitet 117.368, anskaffelse
af inventar 147.626, vedligeholdelse af
bygninger 65.662, patientrejser 84.643
og drift af røntgenskibet 132.628 kr..
Når udgifterne til røntgenskibet læg-
ges til de øvrige udgifter pr. sygedag,
stiger beløbet fra 32,35 til 34,98 kr. om
dagen.
FOR 56.000 KR. MÆLKEPULVER
Det største tal på forplejningsregn-
skabet er knapt 56.000 kr. til indkøb af
mælkepulver. Mælken alene koster ca.
50 øre pr. kostdag. Det næststørste be-
løb er emballage, fragt og indkøbsom-
kostninger, som andrager godt 37.000
kr. løvrigt kan man af opstillingen se,
at sanatoriet i stort omfang bruger
grønlandsk proviant. Der er købt for
26.000 kr. lammekød, for 7.000 kr. sæl-
kød, for 3.000 kr. rensdyrkød, for 8.000
kr. hvalkød, for 5.500 kr- fjerkræ og
fugle og for ca. 10.000 kr. fisk.
Smør og margarine har kostet 24.000
kr., æg 13,000, konserves 15,500, kar-
tofler 12,700 og frugt og grøntsager
knapt 14,000 kr-, mens færdigt pålæg
kun har kostet 845 kr. Resten er for-
arbejdet i køkkenet.
145 KR. FOR 1 TON STOKERKUL
Sanatoriet har haft store udgifter til
vand, brændsel og elektricitet. Vand
betales med 4,00 kr. pr. kubikmeter,
og afgiften trådte i kraft 1. juli 1955.
For det halve år blev den samlede ud-
gift 47.700 kroner.
Det er antagelige mængder grøn-
landske kul, der forbruges i sanato-
riets stoker-anlæg — i 1955 2823 tons
— og det er også en antagelig pris,
man må betale for kullene. Indkøbs-
prisen er 211.500 kr. og fragtomkost-
ningerne 198.000. Dertil kommer ar-
bejdsløn i K’utdligssat, kørsel i Godt-
håb m. v., således at den samlede ud-
gift bliver på 439.400 kroner. Det kom-
mer til at svare til 155 kr. for 1 ton
stokerkul, oplyser inspektør Bern-
hardt, mens man iøvrigt i Grønland
kan købe i ton husholdningskul af no-
get bedre kvalitet for 100 kr.
Også elektriciteten er dyr- I 1955
brugte sanatoriet for 115.000 kroner —
til en pris af 30 øre pr. kilowatt-time.
Der er ikke — som i Danmark — noget
der hedder rabat til storforbrugere.
5
i